Jeg synes du først og fremmest skal træne hende i tempokontrol.

Det er ret vigtigt for at du kan opnår den ønskede effekt af din dressur. Med tempokontrol mener jeg at du når du sætter hesten i trav, ikke skal sidde og drive for at holde tempoet - og omvendt skal du ikke sidde at holde igen for at holde tempoet nede. Hvis man har en hest der øger tempoet så snart man giver lidt efter, har man en hest der har brug for et konstant pres i munden hvilket ofte sender dem: bag lod, på forparten, gør dem hårde i munden/mindre følsomme (fordi de vænner sig til et konstant træk).

Når du har styr på tempoet, har du sandsynligvis heller ikke længere en hest der bliver hidsig og smider ryggen.

Derefter synes jeg du skal træne en masse overgange og halve parader. En rigtig god ting er at du laver halv parade fra parade. Dvs. du laver parade og beder derefter hesten bakke. Lige inden hesten træder baglæns, lægger den (hvis den gør det rigtigt) vægten tilbage og tipper i bækkenet. Øv dig i at mærke hvordan det føles, for det er faktisk det hesten skal gøre i en halv parade - altså skubbe lidt fra med forbenene så forparten løftes og sætte sig lidt bagtil så vægten kommer den vej og vinklerne på bagbenene bliver mindre.

Nå, men når du kan mærke hvordan hesten sætter sig liiiige inden den går bagud, kan du nå at afbryde den og bede om frem inden den flytter benene. Dvs. du beder om bak, mærker hesten samler sig (for det er jo det den gør - derfor er bak faktisk svært at udføre godt), giver efter og rider frem. På den måde lærer hesten at det er den bevægelse du vil have når du tager i tøjlen, og det er det jo - lige meget om du skal lave halv parade, overgang eller parade, så vil vi jo gerne have hesten sætter sig.

Tror det vil løse en stor del af dit problem..

Det lyder meget interessant mht bak, det har jeg slet ikke givet en tanke og lyder da som noget vi skulle have indført.

Men problemet er at grundridningen langt fra er iorden, men ødelagt af at hesten tidligere har haft smerter i form af den skæve skulder og en drejet nakkevirvel. Derfor har hun jo gået frem for at komme væk fra smerten. Nu er hun rettet i hele systemet, men tænker jo stadig frem.

Jeg har lagt en del arbejde i at få hende væk fra bidet, så i det samme hun giver efter og slapper af løsner jeg meget i hånden. Dette er næsten helt på plads, men glipper som sagt når hun hidser sig op, så går hun på bidet igen. Halve parader er brugt her og hun forstår dem som sådan godt, men det er ligesom om hun ikke accepterer dem lige godt altid. Skal jeg så stoppe hende helt op og give efter i det hun stopper?

Jeg kan slet ikke presse på hende med schenklerne, så hidser hun sig op igen.

Hun fik et par måneders pause efter alle kiropraktorbesøgene og er for nylig startet op i ridningen igen.

Men i galoppen er hun en helt anden hest. Hun går samlet hele tiden, er med i ryg og bagpart og kan samles helt ind til små volter, samt gå på langside uden at øge tempo. Jeg kan godt lægge ben til hende her og hun "lytter" generelt mere i stedet for bare at hidse sig op. Selvfølgelig kan hun godt slå fra ind imellem, men der skal ikke meget til at få hende tilbage igen.

Kom gerne med flere forslag, gør gerne alt hvad der skal til.

Ja.. Hvis hun spænder op og ignorerer biddet, ville jeg stoppe hende helt op og give efter. Hvis hun ikke smider ryggen og slår meget fra, men bare søger frem, ville jeg lave halve parader eller overgang ned i tempo når hun øger. Husk at holde presset i tøjlen til du får en reaktion, og slip derefter med det samme. Jeg har set en del ryttere hvor de halve parader ikke gik igennem, ganske enkelt fordi de hver anden gang bare tog i tøjlen og slap igen uden at vente på reaktion. Og så træner man jo i stedet sin hest i ikke at reagere Du skal også passe på du ikke kommer til at slippe når hun slår fra, for så er det igen indlæring af at det er det hun skal gøre.

Er der forskel på hvordan hun traver før og efter galop?

Er i forvejen meget påpasselig med kun at tage i bidet når hun går for stærkt og først give efter når hun reagerer, men det kan godt komme til at blive lidt en kamp indimellem, hvor hun hysser lidt, tager hovedet op og hidser. I disse situationer stopper jeg hende helt, giver efter, klapper og starter lidt forfra igen.

Ja, der er forskel i hendes skulderfrihed før og efter galop. Kiropraktoren mener det er fordi jeg kan stille hende og få hende bøjet igennem i galoppen og at hun jo nok var lidt stiv fordi hun havde stået stille, derfor har jeg indrettet min ridning sådan at jeg skridter hende godt varm, traver et par runder og så lige tager et par volter i galop.

Men dette skulle jo gerne vendes, så jeg kan bøje og stille hende i trav også.

Hvis hun er bedre efter galop, så ville jeg klart gå den vej. Der er ingen der siger en hest skal trave før den galoperer. Så skridt rigtig godt varm, evt et par runder i trav, arbejd godt med hende i galoppen og tag derefter i trav. Jeg synes du skal arbejde mere end lige et par runder i galop. Læg en stor del af tiden der, og få trænet styrke, lydighed mm. Slut af med at trave, og ikke for lang tid i starten. Selvfølgelig skal det vendes, men tror godt du kan få noget ud af at give travarbejdet de bedste betingelser Men det er jo lidt svært at sige når man ikke har set ekvipagen....

Jeg er helt klart tilhænger af Cat's forslag.

Du kan evt. også supplere med longearbejde i grime. Her kan du fra jorden træne tempovekslinger, sådan så hun kun bevæger sig i det tempo, hun er blevet opmuntret til. Målet er, at hun strækker halsen ud fra kroppen - og gerne må søge lidt nedad. Det giver ikke som sådan aktion til bagbenene, men til gengæld lærer hun, at hun får (MEGET) ros, når hun traver afslappet og bruger sin ryg - hvilket du igen kan overføre til sadlen, når du ellers arbejder med det, Cat foreslog. I sidste ende kan du nemlig bede hende om at rejse sin holdning lidt, og netop tippe ned i bagdelen, og bruge denne noget mere.

Husk, når du longerer, at du ikke kun skal føre hende på en volte, men at du indimellem også "løber med" hende ned ad langsiderne, da cirkelarbejdet alene godt kan blive for trivielt (og longeføreren bliver rundtosset).

Vi går igang i næste uge, så ser vi hvad hoppen befinder sig bedst med, tror jeg vil prøve lidt forskelligt, både fra ryggen og fra jorden. Men har prøvet bak metoden lidt fra jorden og det virker jo, hun samler sig idet hun skal til at gå tilbage, så det vil vi klart arbejde mere på fra oven.

Hmm, personligt mener jeg jo ikke at hoppen mangler bagben, hun skyder bar bagparten lidt bagud og mister ryggen:

Dommerne mente dog noget andet og sagde hun manglede funktion i bagbene. Skal lige siges at billedet er gammelt, men hun bruger sig stadig ligedan..

Men hvis man nu kigger efter de paralelle linier mellem de ben, der er i jorden, kan man se hendes bagben er længere bagud end hesdes forben.

Hmm... jeg ved ikke om det er vinklen, men jeg synes altså benene ser fint paralelle ud.

Dog synes jeg ikke, det ser ud som om hun bruger ryggen...? Den virker som om den er sænket?

Jeg er jo gammeldags, og ville forsøge at longere hende uden udstyret, og kun i grime Måske slapper hun bedre af og bruger sig selv mere sådan?

Prøv ad ;o)

Jeg ville også tage diverse ting og sager af i longen... Jeg tror hest er den type der har brug for en meget præcis eftergivenhed, og at tøjlernes pres bliver styret af en rytter.. Det andet tror jeg desværre ikke gavner.

Første indlæg handler netop om at hun sænker (mister) ryggen og skyder bagparten bagud Var i hvert fald det jeg mente, men kan godt være det faldt forkert ud

Billedet er fra januar og faktisk bliver hun kun longeret i grime nu og det er hovedsageligt sådan hun bliver trænet, rider hende ikke ret meget, da jeg arbejder til sent og det jo går en del hurtigere bare at sætte longen i grimen, når hun er striglet. Har kun brugt indspændinger et par gange og det er som sagt mange måneder siden.

Men problemet er generelt også bare i longe og grime, hun kommer ikke rigtig op i ryggen og ind under sig med bagparten, det er det jeg søger hjælp til

Kan sagtens få hende til at slappe af i longen, men hun bruger sig stadig ikke helt korrekt.

Tror problemet for hende er at det har gjort ondt og hun husker det sådan. Mange ting har taget en del tid at få rettet på igen, bla i galoppen fik jeg en vældig bukketur de første 3-5 min, hvor hun så pludselig faldt til ro og opdagede at det faktisk ikke gjorde ondt mere. Det gjorde hun de første 5 gange hun blev redet efter hun var sat på plads, derefter har der intet været.

Men jeg kan jo ikke direkte løfte ryggen på hende og sige at det ikke er slemt mere, jeg kan jo bare guide hende og håbe hun forstår det i stedet for at sætte sig imod med det samme.

Hun er en meget hys dame mht hvis noget generer hende, man er skam ikke i tvivl, hun skal nok fortælle det på en måde der er til at forstå for selv den fatsvage.