ønske, at det i stedet blev mere moderne, at have fokus på træning af os selv i HMS, end hestene

Jeg synes det er meget misforstået, god horsemanship er i mine øjne bare fornuftig omgang med hestene, at man tager hensyn til at hesten er et levende dyr, bla bla.. båndet mellem hest og træner, om man vil det.

Der er i dén grad gået mode i horsemanship *suk*

Og så kommer det mest ironiske, at folk kalder det horsemanship at udøve parelli, monty roberts og lignende, som da hver især har deres guldkorn, men de har også en del dominans/leder øvelser som gør mange heste stressede, kede af det, tryggede, hvad man end vil kalde det, og en masse underlige øvelser, som igen kun virker negativt på mange heste, jeg har altså mange gange set heste som blev trænet bla. parelli, som godt nok så noget sure og slukkede ud, de synes jo ikke det er sjovt. og mange af øvelserne laves ikke af nødvendighed, men fordi ejeren synes hesten skal være dygtig til at hoppe på tungen når hun giver signal. der er lidt cirkus over det nogen gange.

Og jo jeg vil stadig mene at der er nogen øvelser der kan have gavn på nogen heste, det er ikke noget jeg skriver for at nedgøre hverken parelli eller monty, jeg synes bare det er gået totalt forvidt, og jeg synes det er træls at folk kalder det at træne horsemanship, for jeg synes det er meget misfortolket så.

Mvh Sandra, som også engang "trænede horsemanship"

Hvad ellers kan man kalde det?

Jeg kan godt se pointen, men det er bare nemmere at sige, at man træner horsemanship, end at sige,

at man træner sig i at udtrykke sig på hestesprog, tage udgangspunkt i det enkelte individ og behandle hesten som en hest, på hestens præmisser.....

Horsemanship er virkeligt et vidt begreb. Alle bruger det jo i deres omgang med hesten, men vi gør det forskelligt.

Kan man så kalde det noget andet?

var vel hvad man kaldte det før i tiden. Jeg har været væk fra heste interessen i en årrække ( og først for nylig fået computer ), så jeg er ikke så meget inde i HMS, men synes da af og til det lyder meget teoretisk og også indimellem som om at "alt" er synd for hesten. Der er sikkert mange gode ting ved alle disse teorier hvis bare man husker at sortere med sin sunde fornuft...

MVH Janni

Jeg er en af dem, som hævder at træne sine heste i Horsemanship (i det omfang, det er muligt, for har opdaget, at det faktisk er RET svært med shetlandsponyer )... For mig er "horsemanship" at lytte til sin hest, at studere dens sprog og forsøge at kommunikere med den på dens egne præmisser. Det er ikke kun en træningsform, men et princip, der gerne skal gennemsyre hele den daglige omgang med hesten for at virke optimalt.

Taler vi berømte "hestehviskere", har jeg hentet inspiration hos bl.a. Gitte Naldal og Klaus Ferdinand Hempfling, men flere kendte Horsemanship-udøvere har gode øvelser i deres repetoir, selv om der også findes mange såkaldte "horsemanship-øvelser" (bl.a. Monty Roberts' join up), som jeg er yderst skeptisk overfor. Min absolut største inspirationskilde er dog hestene selv... at studere deres adfærd og hele tiden forsøge at sætte mig i hestens sted.

Jeg er meget enig i, at der er gået "mode" i fænomenet Horsemanship - om dette er negativt, ved jeg dig ikke... Der findes da sikkert mange, der påberåber sig Horsemanship uden reelt at bruge denne træningsform, men uanset hvad synes jeg da kun, det kan betragtes som yderst positivt, at der over de senere år er kommet et langt større fokus på hestens adfærd og behov i vores omgang med og træning af den.

Blot et lille "pip" herfra...

Jeg bruger horsemanship og diverse trænere som en måde for mig at få bedre hold på mine heste - har en tendens til at være for eftergivende, hvilket forskellige respekt-øvelser med hestene kan hjælpe mig med at være opmærksom på.

Men for mig er horsemanship et redskab til at få en stabil hest i det daglige og få mulighed for at kunne ride hesten og deltage i et par konkurrencer.

De "slukkede" heste fra ivrige horsemanship-udøvere, ser jeg som et udtryk for at ejeren netop ikke forstår hvad horsemanshipkonceptet går ud på - målet er jo så fine signaler som muligt, hvilket i sidste ende betyder at det lange tov eller sticken skal lægges bort, og kun komme frem lejlighedsvis. Desuden er det jo i al træning vigtigt med variation, så hvis man altid kun beder hesten om at bakke og cirkle rundt, ja så begynder den at kede sig - det gør cirkushestene jo ikke - de får varieret træning, selv om de ofte kun laver opvisninger fra jorden.

Men jeg er godt klar over at mange "frelste" horsemanship-udøvere ikke ser tingene fra den synsvinkel, desværre.

Det er jo værd at tænke over at fx Monty Roberts nok træner horsemanship, men målet er at hesten bliver stabil til fx væddeløb eller springning, hvilket jo tydeligt viser at han selv bruger horsemanship som et redskab fremfor et mål.

Mvh. Sussanne

Jeg er 100% enig med dig.

Og alle dem som tror de er den nye Monty Roberts, Pat Parreli eller lign. bare fordi de lægger en rebgrime på deres hest, irritere mig også, for det er dér sådan en som mig bliver set ned på fordi jeg rider som jeg gør.

Også selvom jeg ikke har en intudition om at blive den nye Monty eller Pat T_T

HMS som stil art og bruger det som min inspirations kilde til at få nye mål at træne hen i mod- der er som sådan intet formål med min træning andet end at have det sjovt og hygsomt med mine heste basser. Personligt er jeg i øjeblikket klart mest til Parelli- men har fået mange input undervejs- som fx Macleans forsimpling af signaler.

Camilla: Det er et flot stykke arbejde du har gjort med din brune hypper- jeg vil absolut ikke give dig ret i at alle der har en reb grime, mener de er den nye HMS guru- tværtimod når man fx begynder at forstå de grundlæggende principper i fx Parellis træning, bliver man klar på hvor svært og hvor meget træning samt tillid der ligger bag.

MVH Dorthe

På den ene side, synes jeg, at det er tusind gange bedre, at se "hms" på mode end fx. rollkur.

Og JA, selvfølgelig forstår diverse "nybegyndere", ikke helt hvad de laver, og JA, måske tror, de, at blot fordi de bruger en rebgrime, bliver de hestehviskere - men det er for mig lidt ligegyldigt.

- Hovedsagen er, at de begynder at åbne øjnene for alternative måder at træne deres hest på

Jeg startede da også helt på bar bund og følte mig frem - og mange vil nok have kaldt det spild af tid (det gjorde de sådan set også )

Men med tiden har jeg udviklet en god fornemmelse for min egen form for træning, som jeg IKKE ville have udviklet, hvis jeg stadig var låst fast i træk-og-slip-systemet.

Du har ret i, at mange af de ting, som folk mener er hms, er ting, der ligger helt naturligt for de fleste - og gud ske tak og lov for det!

Men alle skal da starte et sted.

At der går cirkus i det har du også ret i. Men igen synes jeg, at hovedvægten skal ligges på det faktum, at træningen foregår under andre forudsætninger end de fleste er vandt til. At få hesten til at hoppe, når man klikker med tungen, er så noget nogen lægger vægt på, i stedet for at kunne ride en perfekt volte eller hvad ved jeg

Men hvis hms bare var alm. sund fornuft, viser det da, at den sunde fornuft er noget mange mangler - ellers ville det jo ikke være så populært og "anderledes"