Hej Zandra.
Det bedste og mest overordnede svar jeg kan give dig er dette: find en underviser!
Det kan godt være svært at vide hvad man skal gøre og især hvad man skal kigge efter, når man træner på egen hånd - her er en underviser i mine øjne uundværlig.
Derudover vil jeg prøver at svare på dine spørgsmål.
Du er selv inde på at man starter med jordarbejde, det er rigtigt - de fleste arbejder i kapsun hvor de går ved siden af hestens skulder, og lærer den at skyde indvendige hofte frem og træde indvendige bagben længere frem når der bøjes.
I dette arbejde lærer hesten også at strække sig frem og ned i kapsunen. Helt konkret gør jeg selv det, at jeg lærer hesten at stå stille og først gå frem når jeg siger hyp eller giver et tryk i schenkellejet. Så tager jeg fat i tovet i den miderste kapsunring og trækker blidt nedad. Hvis hesten går frem, bakker jeg den og prøver igen. Hurtigt forstår hesten, at den skal følge kapsunen med sit hoved, og ikke med benene. Dernæst kan jeg bede den gå frem og så få den til at strække sit hoved frem og ned.
Du spørger til longe, men det er ikke mit indtryk at longe-arbejde er særligt udbredt i hvert fald ikke på dette niveau. Jeg longerer selv ikke, i stedet går jeg ved siden af hesten. Grunden til dette er at jeg, når jeg er ved hesten, meget hurtigere kan give de rette signaler og korrigere hesten ved berøring - det er meget sværere når der er 3 m line i mellem os.
Det er altså ikke nødvendigt at longere i akademisk, og der er mange, der ikke gør det.
Men det kan selvfølgelig gøres, især hvis hesten allerede har lært at blive formgivet og kan bære sig.
Travers fra jorden - er der nok andre der er bedre til at svare på en mig, for jeg laver det nemlig ikke fra jorden 
Men jeg vil sige, at hesten skal kunne formives (i bøjning - skyde indvendige hofte frem) - og stort set kunne holde denne form, inden man begynder på sidebevægelser.
Man kan sige det sådan, at vi først formgiver hesten - lærer den hvordan den skal bruge sin krop når den går - og først derefter begynder vi at styre hvilken retning den skal gå. Om det er op ad langsiden, slangegange etc.
Så grundarbejdet fra jorden i det klassisk/akademiske er at arbejde med at løsgøre, bøje/formgive hesten (indvendige hofte...) på en cirkelvolte hvor man går ved siden af.
Alt andet - longe, sidebevægelser og ridningen etc. kommer bagefter 
Jeg håber du kan bruge det til noget.
Men altså - få en underviser - der er mange ting man kan gøre forkert i starten, og en underviser vil hurtigt lære dig selv at kunne se hvornår hesten gør det rigtigt og forkert - og på den måde bliver det lettere for dig at træne, også uden underviser ved siden af.
I