Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 At stå eller gå når der pølles
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 00:15

Det drejer sig naturligvis om hesten - ikke rytteren.


Min 5 årige vallak har på alle måder gjort fremskridt, siden han blev tilredet for lidt over et år siden. Han er meget lærenem og fremadsøgende, og gør alt, hvad jeg beder ham om - undtagen en ting: han nægter at bevæge sig, når han skal pølle

Det har selvfølgelig ikke hjulpet, at jeg i begyndelsen havde en instruktør, der mente han skulle have lov at stoppe op, men min nuv. instruktør mener, han bør trænes til at forblive i bevægelse.


Sagen er bare, at han helt bestemt mener, han bør stå stille og er helt kold overfor alle hjælpere (ja, jeg ved godt, at du vil have mig til at gå frem, men jeg skal liiiige...) - selv når der traves på skovtur i grupper, vil han hellere stoppe op og lade de andre komme langt foran.


Hvordan kan jeg lære ham at blive i bevægelse? og er det virkelig noget, man bør ændre? udover den lette pinlighedsfaktor, er det så noget, der vil trække voldsomt ned i en dressurklasse? det virker som om han efterhånden er ved at vænne sig til at vente til efter ridningen, så måske er det bare løsningen?



"Forgyldning forgaar, men svinelæder bestaar!"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Åhh altså.....
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 07:16

Jeg er jo af samme mening som din første instruktør!!


Mener at det IKKE burde trække ned, at hesten får lov at stå stille under denne "aflevering".


Min egen vil jeg ihvertfald ikke på nogen måde tvinge til, at skulle gå imens - Jeg ville heller ikke byde mig selv det .


Selvfølgelig KAN man hvis man SKAL og der er fare på færde - men at tvinge dem, bare fordi de ikke er så SMART....nej nej det vil jeg ikke!


Og når din hest ligefrem vil stoppe i skoven tiltrods for, at de andre traver videre - Ja så viser det da bare HVOR ubehageligt det vil føles for den, at blive tvunget til, at gå imens.


Jeg er godt nok ikke konkurrencerytter pt, men tror jeg bliver det i det små igen engang i fremtiden - Og skal min hest af med noget midt i en klasse - Jamen så skal den!

Og selvom det så trækker ned - Ja så vil min samvittighed have det bedre end hvis jeg havde drevet den frem imod dens vilje .


Måske man skulle forsøge, at ændre på reglerne??




Vores Charmetrolde

Fjordbassen Bastian & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 Gå eller stå
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 09:29

Min tidligere pony kunne/ville heller ikke gå mens hun skulle gøde... Hun stoppede også op selvom alle de andre red videre, og det var umuligt at drive hende frem imens. Hvis det lykkedes at få hende til at gå frem så stoppede hun med at gøde. Så jeg har altid bare ladet hende stoppe op, da det åbenbart var ret vigtigt for hende . Jeg brugte hende kun til skovture, men havde da tænkt på at hvis hun skulle starte dressur eller spring så ville det da være noget af et problem!




****

Never argue with stupid people!

They drag you down to their level and beat you with experience.

0
0
Svar på denne tråd
 
 dadada...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 09:34

Hvad ville du selv sige til at blive jaget med, mens du sad i bedste stil på toilettet, ville du frivilligt løbe med en pølle hængende ud bag til, for at du skulle se fornem ud ???


Når mine heste skal, ja så skal de... og de får lov til at stå stille indtil de er færdige, de 2 min det tager, gør det ikke noget vi ikke se super smukke og aktive ud, bare fordi andre måske ser på os!!!


Og jeg er ligeglad med om det så er en hygge hest eller top fin dressur hest! jeg tror mindst Brat Pitt syntes det er lige så træls som mig og skulle løbe med en frekadelle ud bag til!



Sterling dressur sælges, se billeder på præs.


En hest har 4 ben, 1 hale, 1 krop, og desværre tror nogen også de har 2 hoveder!

0
0
Svar på denne tråd
 
 13214321
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 10:00

jeg griner bare ved tanken om at se en hest stoppe op midt i et dressurprogram - liiige foran dommeren (måske midt i at lave en bagpartsvending) og så løfte hale undskyld men jeg tror dommeren ville blive temmelig rødglødende ha ha


selvfølgelig skal de bare gå videre - jeg mener altså ikke man skal samligne dem med mennesker - de kan sagtens gå imens UDEN at det er dyrplageri. Bare afsted .....


faktisk så har jeg oplevet flere heste der har fået lov at stå stille og gøre sig færdige , der med tiden udvikler et lille smart trick. For hvis man LADER som om man skal - så får man lov at stå - forestil jer et cirkus hvis Mtiné eller en anden topdressurhest gik i stå til OL bare for at bummelumme - undskyld men jeg sidder og fniser bare ved tanken.





"Jeg og mine overbeviser ikke med argumenter, lignelser eller vers, vi overbeviser med vort væsen"

Walt Whitman 1885
;-D




Danmarks bedste Elvis-band


ELVIS ON MY MIND


Booking på www.elvisonmymind.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 10:06

Jeg har egentlig aldrig overvejet, om det ligefrem er synd for en hest at skulle gå frem mens den gøder....


Men jeg mener at have hørt, at heste skal have sat muskler for at kunne gå imens. En muskelfattig hest vil have sværere ved at gå og gøde samtidig, hvorimod en muskuløs hest har nemmere ved det.


Det lyder jo egentlig også meget rigtigt, da den jo tager ryggen op, når den gøder......


Men jeg tror altså ikke, at jeg synes, at det ligefrem er synd for en hest at skulle gøre begge dele på en gang.


Maria


Box udlejes i lille hyggelig stald i Haslev.


Kig på www.flickr.com/photos/mundboegaard


Hellere lugte af hest end lugte af hash. Citat Erhard Jakobsen

0
0
Svar på denne tråd
 
 heste er et af de få...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 10:33

Heste er et af de få dyr som rent faktisk KAN gå mens de pøller, hvorfor ikke udnytte det ?


Jeg startede med at ride min dejlige oldenborg hoppe i august, og der stoppede hun også, og jo, det var pinligt at ride med de andre, og så hun lige skulle stoppe op og hygge sig.. Jeg drev simpelthen bare frem hele tiden, og nu stopper hun aldrig op, når trangen melder sig.


Det bliver også kaldt en "rideskolehest" når det er de stopper op... Eller "rideskolemanér"..


Hvordan du kommer af med problemet ved jeg ikke, da jeg som sagt blot skulle drive voldsomt de første par gange.. men det hjælper åbenbart ikke med dig

0
0
Svar på denne tråd
 
 Medoc.......
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 10:41

Kan fint gøde både under dressur og til distance mens han bevæger sig - og det både i skridt trav og galop.


Da jeg fik ham ville han da også gerne stoppe op, men så drev jeg ham frem. Og nu er det slet ikke noget jeg reagerer på, fordi han fortsætter i samme kadance.


På folden kan jeg se, at de oftest stopper op for at stå og glo, og stille an i gøde-stilling. En rigtig herre-atityde, hvor man lige overskuer hele folden og de nærliggende veje og gårde, mens man pøller igennem :o)


Så mon ikke det er et træningsspørgsmål.


Og ja det vil helt sikkert trække ned til dressur, at hesten stopper op og bummelummer.


MVH Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Pølle...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 11:06

Nu er jeg ikke konkurrencerytter eller bliver flov over at sakke agterud på tur, så min musse får lov at stå stille.

Første grund er at når jeg skal samle op efter hesten, vil jeg hellere tage en samlet kage end at skulle rende 15 m og samle smål*rte op, dernæst den lille smule anthropomorfistiske ide om at jeg heller ikke skulle nyde noget af at løbe og "gøde" samtidig.

Jeg synes ikke det er synd for dyret, men det er helt sikkert ubehageligt.


Rikke



www.lipizzan.dk


"The knowledge of the nature of the horse is one of the first foundations of the art of riding it, and every horseman must make it his principal study."

Francois Robichon de la Gueriniere

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 11:19

Det er meget sjældent min hest laver stort eller småt når vi rider - han gør det før eller efter.

Men når han en sjælden gang ikke kan holde sig, får han altså lov til at stoppe op - det sker aldrig på bane, kun i skoven og der har jeg ikk så travlt.



Sandra&Tímon

Team Korshøje

Lokalkørsel på Sjælland med stor hestetrailer tilbydes. Skriv en PB.
0
0
Svar på denne tråd
 
 stormeren
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 11:48

Min går mens han laver - Hvis han har en dag hvor der er lidt meget "pres" der skal ud får han lov at stå. Men generelt går han fremad selvom han skal..


Mht. det med at de lærer at "toiletbesøg" betyder pause, så har vi en rideskolehest på rideskolen, der kan lave 20 gange på en time! Minimum 18 af gangene stopper han bare op og lader som om! ;) Hvis man i starten af timen markerer overfor ham, at han skal gå videre, ser man INGENTING til de numre.. typisk!




// Katrine

* Hvor er Miss Maja nu? Se venligst min profil *

"Nysgerrighed er et af de evige og sikre tegn på et levende intellekt"


0
0
Svar på denne tråd
 
 tja...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 13:05

"På rideskolemanér?" Det var da en nedladende attitude..


Jeg kan godt blive irriteret over at der tilsyneladende er en del ryttere der tror at når hesten stopper for at gøde, så er det fordi man ikke har 'styr på den'.

Jamen, jeg lader ham da stoppe - hvis det er et tidspunkt hvor jeg ikke vil have han stopper, så driver jeg ham da bare frem. Sværere er det ikke!



Jeg ser ikke nogen grund til at tilføre hesten ubehag når der nu ikke er nogen grund til det.


Og hvis vi er 'midt i noget' - så er det faktisk meget sjældent han stopper. Han bliver nemlig også grebet/koncentreret - ligesom jeg gør. Det er altid når jeg tager en skridtepause, han gerne vil gøde - og det er fint med mig!


Omkring det her med at hesten så "kan lære at lade som om den skal gøde for at slippe for ridning"...

Jeg kan helt ærligt ikke lade være med at tænke, at hvis hesten virkelig hellere vil stå stille og glo på banen end arbejde sammen med sin rytter, så skulle man måske overveje sin ridning...


Men det kan selvfølgelig variere fra hest til hest. Jeg bryder mig bare ikkeom tilgangen til ridning som noget, hesten gerne vil slippe for.



I




0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 15:29

Dancer er så høflig at når han ser mig på folden med grime - ja så "pøller" han lige af, så han gør det yderst sjældent mens jeg rider.


Men hvis han skal, mens jeg rider kan han absolut ikke overtales til at går frem - det er jo så heller ikke noget jeg har den store chance for at træne når det sker så sjældent.



Gitte


Rigtige kvinder er landmålere


www.westernportalen.dk/v3/index.php


0
0
Svar på denne tråd
 
 Man skal nok drive, men ikke overdrive..
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 20:47

Det var da interessant at høre de forskellige meninger. Tak for det.


Jeg er personligt mest inklineret til at lade ham stoppe, især fordi han bestemt ikke udnytter det (endnu, i al fald). Jeg kan mærke, at han går og spænder, når han 'skal til', så jeg har nogen gange stoppet, lige før han selv bad om det, for at få det overstået og for at undgå en konflikt, som jeg pt ikke kan vinde.


På den anden side mener jeg heller ikke, det er synd at ride hesten frem, når nu de er lavet til det, som nogen skriver, men da min altså nægter, er der ikke så meget at gøre. Jeg giver selvfølgelig signaler til at han skal gå videre, men ligefrem at gribe til pisk, det vil jeg altså ikke.


Som sagt er han blevet bedre til at holde sig til efter ridningen, så måske har han alligevel forstået, at det er uønskeligt, og at den bedste løsning er at vente, og måske mindskes problemet med tiden.


Jeg kan godt se det grinagtige i den situation at hesten står og klatter lige ud for dommeren! Faktisk har min kæreste taget en ret sjov video en gang, hvor jeg longerede hesten og den netop stopper lige foran kæresten, vender rumpen mod kameraet - og prompte løfter halen og pøller Måske lægger jeg den en dag på YouTube...


"Forgyldning forgaar, men svinelæder bestaar!"

0
0
Svar på denne tråd
 
 lkllkjlkjl
Forfatter: 
Dato:  21-03-2008 23:38

"pinligt", "rideskolehest" osv hvad er det for noget fis at skrive??? når en hest skal skide skal den sgu da skide! og hvis den ikke syntes det er særlig rart at skulle bevæge sig fremad samtidig, er det da fuldstændig forståeligt!! jeg kunne ikke finde på at tvinge mine frem hvis de skal på lokum når vi er ude og ride! og at det er "pinligt" at den skal skide når der er andre med??? hvor gammel er du lige?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rolig nu...
Forfatter: 
Dato:  22-03-2008 00:44

Nu går tråden i bund og grund på det rimelige i at lade hesten stå, eller bede den om at forblive i bevægelse, og det er der tydeligvis delte meninger om.

Det pinlige ligger efter min mening ikke i årsagen til at hesten stopper, men mere det at mange ser det som manglende opdragelse, og derfor kommenterer det som sådan - hvadenten det er en dressurdommer eller ens medryttere.

Selv på tur kan det være mildest talt upraktisk, hvis det fx sker netop som gruppen er ved at krydse en stærkt trafikeret hovedvej.

Ser man helt bort fra det (indrømmet temmelig infantile) humoristiske aspekt ved den udløsende årsag, kan det vel sammenlignes med, om det er rimeligt, at man lader hesten græsse, når man står 'parkeret' på græs. Nogle ville mene det er helt naturligt at hesten skal have lov til at fylde sig når chancen byder sig, mens andre ville sige at den skal lære at nære sig når der er rytter på ryggen.

Der er jo rigtig mange heste, der ikke har noget problem med at forblive i bevægelse, og fordi min unghest simpelthen ikke vil, lurede jeg på om det er noget, man lærer heste at gøre i forbindelse med træningen, eller om det er noget fundamentalt forskelligt fra hest til hest.


"Forgyldning forgaar, men svinelæder bestaar!"

0
0
Svar på denne tråd
 
 kommer an på
Forfatter: 
Dato:  22-03-2008 08:07

situationen.

Når jeg rider tur med Pipa så stopper hun også op men når vi får undervisning og hun er koncentreret kan hun sagtens trave videre uden nogen problemer....


De fleste konkurenceheste kan forsætte uden at have problemer..har aldrig set en springhest stoppe pga, den lige skal "læsse" af el. dressurhesten stopper i piaffen, men jeg tror at de fleste heste gør det, hvis de har muligheden for det.


Hilsen

Lizzi

0
0
Svar på denne tråd
 
 Milan....
Forfatter: 
Dato:  22-03-2008 12:15

... skal lære at gå imens. Og det er jeg kommet frem til efter lange overvejelser. For jeg syntes også lidt at det er synd at de skal gå imens. Men efter at jeg flere gange har set at han nemt bevæger sig på folden imens han gøder... ja så har jeg valgt at han også sagtesn kan gøre det under træning. Indtil videre skal han bare bevæge sig i skridt imens, men det skulle da gerne udvikle sig til at han kan i alle gangarter, sådan som også morgan skriver at Medoc kan.


Men en hest der udviser virkelig stod modstand imod at skulle bevæge sig imens, ville jeg nok lade få sin vilje på det område, for de er jo trods alt ikke trodsige uden grund.


** Trine **


Ejer af: Nydam's Mr. Milan.

Ejet af: Frosti - hustyrannen.


Milan søger passer/rytter. Se her: www.nydamsmrmilan.webbyen.dk/


Søger du varmblods-hingstebilleder? Så kig på min præs.


0
0
Svar på denne tråd
 
 den skal
Forfatter: 
Dato:  22-03-2008 12:19

den bruger mange muskler , når den sk*der, derfor kan nogle synes, det er svært at overskue at at koncentrere sig om begge ting på en gang. Men det kan blive en tilvænnings-sag, hvis man tvinger den (konkurrence-hest). Min egen er 10 år, og selvom jeg virkelig har prøvet at træne hende til at gå samtidig, gør hun det ikke, hvis hun kan undgå det.


Det er specielt slemt, hvis de har lidt hård mave, er afføringen lind, er det lettere for dem. og så hjælper træning generelt. Dels får den bedre muskler og kan bedre koordinere dem, og maven kommer også i træning, så de lettere kommer af med det.


Lone



Har din hest været heldig med dig eller er det omvendt? :)


Healing hest/rytter


0
0
Svar på denne tråd
 
 Bummelum
Forfatter: 
Dato:  25-03-2008 17:11

Jeg synes self. i har helt ret i, at hvis hesten skal skide, så skal den skide. Men jeg synes også det ville se lidt grinagtigt ud, hvis du pludselig kommer i galop, og pludselig stopper den brat op for at skide, lige midt i dressur programmet, eller inden den skal over springet. Jeg er ked af at sige det, men jeg tror altså ikke dommeren er enig i at det ikke skal trække ned når hesten stopper for at bummelumme. Den sørgelige sandhed.

Det er okay den stopper, men man skal bare kunne holde den igang til et stævne. Hvis du bare rider normalt går det jo nok ;) Men jeg ved ikke hvordan du skal komme af med problemet. Desværre..




Siff & Benton


- Dressur er bedst, især til hest! xp (- På Benton! xD <3)

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsa...
Forfatter: 
Dato:  25-03-2008 17:58

Jeg har egentlig ikke oplevet heste der skal S**** på de forkerte tidspunkter, ikke over en vej eller stoppe i galoppen for at "gå på lokum" - de klemmer nok ballerne sammen til tidspunktet er der fx. i skridt for lange tøjler eller i en parade.

Jeg synes bedst om at de både kan skridte og stå, når de skal - men jeg lader næsten altid hesten stå, en sjælden gang lægger jeg benene til og beder den om at fortsætte.

Kan overhovedet ikke se det pinlige, en hest er en hest der æder og drikker, og skal af med både det ene og andet og den har ingen følelse af skam eller pinlighed, som vi kan have - i min verden er det respekt for hesten at lade den stå hvis den har svært ved at gøre begge dele. og det burde ikke trække ned i konkurrencer

Jeg har taget en valg om at de heste jeg rider kan stå, men dog gå frem hvis jeg insisterer. Kun i det tilfælde af at de engang skulle finde på at stoppe midt på vejen eller et andet upassende sted - men det har aldrig været et problem.







ÉN GANG FJORDHEST - ALTID FJORDHEST



Bellapigen 1979-2005

elsket og savnet

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift.
Forfatter: 
Dato:  25-03-2008 18:39

Om man synes de skal have lov at stå eller ej..Tja, min ville nok ikke altid få lov, da han bliver brugt til dressur, og det TRÆKKER ned når de stopper fordi de skal af med noget, men det synes jeg ike det burde!



Kærlig hilsen Maria


To ponyer efterlyses, Pinto, 9 år, Kazan ca. 142 stang

New Forest, Heart Queen, ca. 13 år, ca. 144 i stang

(Der er billeder af dem begge på min præs.)

0
0
Svar på denne tråd
 
 dressurprogram
Forfatter: 
Dato:  25-03-2008 18:42

Jeg sidder med et billede på nethinden af Matiné der stopper for at pølle midt i en galoppirouette mens Andreas sidder og basker fortvivlet med "ponyben".


:Pia




*


Sort BUET dressurgjord 55-60 cm købes,

med rullespænder, uden elastik.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsa...
Forfatter: 
Dato:  25-03-2008 18:55

hihi, så fik jeg da lige også et billede frem på nethinden af det

- men selv berømtheder skal S****, liges fra lille langhårede skovtursmusse til en glansbilledehest som Matiné , der dog ikke gør det på banen, de heste har i den grad lært at at det er nogo at levere møg stående på en dressurbane.















ÉN GANG FJORDHEST - ALTID FJORDHEST



Bellapigen 1979-2005

elsket og savnet

0
0
Svar på denne tråd
 
 123123
Forfatter: 
Dato:  25-03-2008 21:59

tjaah kald mig bare dyremishandler - men "mine" heste har aldrig fået lov at stå stille når de skulle af med noget.

Jeg respekterer hvis andre har en anden mening - men kunne aldrig selv tillade det.

Hvis hesten ikke kan koncentrere sig de 3 kvarter til en time jeg rider - så synes jeg det er tegn på dårlig opdragelse.

Se det på den måde - hvis førerhesten beder en hest gå - så får den altså ikke lov at stå stille bare forsi den skal på "toilettet".

Og ja - den får også et lille rap med pisken hvis den ignorerer mig - lige præcis dér hvor den ellers ville have fået et bid eller et spark der ville gøre 10 gange mere ondt.


Og selvfølgelig skal det trække ned i et dressurprogram - alt andet ville da være dumt. Du er i gang med at bede hesten om et stykke arbejde - jeg ville tolke det som lydighedsnægtelse hvis den stoppede midt i det hele.


Jeg synes personligt det er noget pjat at menneskeliggøre heste (dyr) på den måde.

Men hver sin smag - og som sagt så respekterer jeg hvis andre har en anden mening - bare de respekterer jeg har min


Kirstine, hvis jeg var dig ville jeg tale med lidt større bogstaver indtil hesten har fattet at det altså er uønsket at den stopper - hvis du vel at mærke bestemmer dig for at du ikke vil lade den stå. For det er helt sikkert bare en overgang og den kan SAGTENS gå og pølle samtidig med mindre hesten desideret lider af hård afføring.



"Jeg og mine overbeviser ikke med argumenter, lignelser eller vers, vi overbeviser med vort væsen"

Walt Whitman 1885
;-D




Danmarks bedste Elvis-band


ELVIS ON MY MIND


Booking på www.elvisonmymind.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pølleproblemet
Forfatter: 
Dato:  25-03-2008 23:46

Tak igen for flere meninger om sagen - alle tankevækkende.

Min hest har ganske udmærket afføring, men det er helt klart ofte et udslag af nervøsitet, når han klatter. Fx. er det det allerførste han gør, det øjeblik han træder ind i traileren som han endnu ikke er helt tryg ved.

I begyndelsen når vi red på bane gjorde han det ofte 2-3 gange på en halv time, men nu kan han tit gå en hel undervisningstime uden.
Derfor tror jeg også, han lærer at styre det bedre med tiden, hvis / når han vænner sig mere til at være alene i rampelyset - og hvis jeg er konsekvent med at bede ham gå frem.

For at undgå situationen vil jeg prøve at ride med flere små intervaller der kræver stærk koncentration afbrudt af mange små pauser. Vi har ikke rigtig trænet så voldsomt seriøst endnu, så måske er det en medvirkende årsag.

Hvis nu det var sådan, at jeg kunne ride ham frem, hvis det var nødvendigt, ville det jo ikke være et problem, men han er altså voldsomt stædig; han gør stort set alt, hvad jeg beder ham om, men kan ikke tvinges til noget. Således har han faktisk engang præsteret at stoppe midt i en travsekvens, skidt, og så travet afsted med det samme uden at jeg så meget som rørte en schenkel!

Endelig må jeg håbe han kan holde sig, når vi skal til at starte dressur - og så ellers tage det med et stort smil


"Forgyldning forgaar, men svinelæder bestaar!"

0
0
Svar på denne tråd
 
 der skal rides ikke skides
Forfatter: 
Dato:  26-03-2008 11:37

hejsa


Man ser jo heller ikke de store stjerner stå stille når der skal pølles og det trækker ned til stævener .

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjaaaaa......... de vil blive SPIST
Forfatter: 
Dato:  26-03-2008 13:47

ude i naturen - hvis de bliver løbet op af et rovdyr. Mon ikke hyppedyret kan holde på herlighederne her/eller løbe for livet samtidig?


Hver ting til sin tid - det gælder også for os mennesker. Vi må også knibe balderne sammen til tider


Vil nu også mene - en rytter kan mærke/se på sin hest om den er VIRKELIG trængende og skal så selvfølgelig give hesten mulighed for, at blive lettet så hurtigt som muligt - hvis den da absolut ikke vil/kan, når den er i arbejde.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja, selvfølgelig
Forfatter: 
Dato:  26-03-2008 15:29

KAN de holde på det - i en flugtsituation, Pia skytte.


Men dels vil vi jo netop gerne undgå at simulere flugtsituationer i vores ridning (eller, jeg vil i al fald) og dels flygtervild heste jo ikke 24/7.


Der er ingen tvivl om at de KAN holde på det eller gå imens, men et enkelt kig på en hvilken som helst hestefold vil vise at de foretrækker at stå stille.


Om det så er en præference, man som rytter vil ignorere eller tilgodese, er så op til den enkelte. Jeg vurderer i de fleste situationer at der intet går af mig eller min træning af at hesten står stille i 5 sek, når den bagefter er lettet og mere afspændt -


Derfor får den lov - frem for at vi rider 10 skridt hvor hesten både skal koncentrere sig om at skide og gøre det jeg beder den om.



I



0
0
Svar på denne tråd
 
 hehe..
Forfatter: 
Dato:  26-03-2008 16:01

kom lige til at tænke på min gamle part, der, når der skulle pølles, stønnede, så det kunne høres på hele banen, og bagefter kom med et veltilfreds suk.


kirstine: kunne du ikke prøve, når du kan mærke, at den snart vil stoppe op og pølle, at komme den i forkøbet, altså lave en parade, sådan så den "tror", at det er dig der har bestemt at den skulle stå stille. efter et stykke tid vil den måske lære, at når der ikke siges stop, så stopper man ikke..


Undervisning søges i mørkøv på sjælland

Se min præsentation

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gå........
Forfatter: 
Dato:  28-03-2008 13:15

Min hoppe kan som Medoc også pølle i alle gangarter - det eneste jeg mærker er at hun runder mere i ryggen end ellers.. Men min låne-pony kan overhovedet ikke bevæge en muskel.. han er begyndt at gå som håndhest og har præsteret at vi kommer galoperende og han pludselig trækker håndbremsen... fordi han skal.. og i den situation skal han altså lære at gå.. ellers ender det jo med at jeg mister min højre arm en dag...


Jeg kan faktisk huske en hest (Line, charlotte hende husker du da også..) hun præsterede gang på gang at pølle mens hun sprang.. altså på vej over forhindringen.. Øv at være banepersonale!!!




Kristina


Passier dressur sadel sælges - se billeder på min præsentation!

0
0
Svar på denne tråd
 
 ja, her er min...
Forfatter: 
Dato:  30-03-2008 00:08

noget speciel. Han vil helst også stå stille, når der skal gødes; Og han får lov til det.

For det første fordi han gør inden for de første 10, min mens vi skridter varm - han skal simpelthen af med det hele inden han kan arbejde.

For det andet så er ritualet nøje indstuderet med bagbene godt spredt; skulle nødig få noget ned af sig selv.

Så jeg frygter ikke en hest der pludselig står stille midt i et dressurprogram, men skulle trangen melde sig, så skal han nok gå, hvis han får besked på det; - men hvor vil han hade det.

Desuden sker det ikke hvor som helst - kun i hjørnerne med rumpen godt væk fra hovslaget. Man skal jo nødig kunne komme til at træde i det. Til undervisning er det sket et par gange at en anden hest har gødet på hovslaget, og så hopper/undviger han uden om det; han vil ikke træde i det.

I hans boks er han også ekstremt renlig. Vi holder altid den sidste 1/2 m af hans boks ren for halm, og så gøder han udelukkende der; - har ikke slået fejl i de 4 år vi har haft ham nu. Men så er det jo dejligt nemt at muge ved ham, og ydermere ret praktisk når han nu er kridhvid.

Hans vaner udspringer nok også af, at han er hingst og meget bruger at gå rundt og gøde for at markere sig. Har der gået en anden hest på hans folde, så bruger han flere timer på at gå rundt og snuse og gøde inden der kan græsses.


Mvh. May


---Pura Raza Espanola---

http://www.stutterielfalcon.dk


Særdeles velgående hoppe fra 06.

Bedækning tilbydes v.kåret PRE; Ebano LXXI


0
0
Svar på denne tråd
 
 svar på besked
Forfatter: 
Dato:  31-03-2008 22:00

hesten er ikke en maskine det glemmer mange og de tænker ikke på hvad en hest egentlig er og at bla hesten er et vildt dyr...


helt ærligt... så skal den sq da have lov at skide og tisse når den skal...


forestil dig: du skal tisse virkelig meget, men din mor siger du ikke må fordi du skal bestille noget... ville du sys om det... ???? ville du sys det var behageligt at tisse eller skide mens du skulle løbe rundt på en bane og ikke måtte stoppe for lige at blive lettet en lille smule fordi din mor sys du 24-7 sklal se yndig ud og at @!#$ der kommer ud at den bare ikke er så kønt, så du må bare holde dig end til hun sys du har gjoirt dig fortjent til deet og at hun er færdig med at bruge dig ??? NEJ DETTE SYNTES INGEN OM!!!! hvorfor fanden i helved undskyld jeg siger det, tænker folk ikke også på andre end sig selv ? behandel andre som du selv vil behandles... ellers bør man ikke holde dyr...


jeg syntes det godt du spørger der jo mange der har forskellige meninger men man er fandme dyreplager og møg naiv og storsnudet når man vil "tvinge" en hest til noget ....



LAD HESTEN SKIDE ELLER PISSE NÅR DEN SKAL.... !!! ogå til stævner jeg skal fandme nok lave en rosette til dig ganske gratis så er et stævne heller ikk vigitigere end sin hest og dens helbred

0
0
Svar på denne tråd
 
 Plet skulle tisse...
Forfatter: 
Dato:  31-03-2008 22:29

Mine heste går gerne samtidig med at de afleverer lidt! Har egentlig ikke presset dem til det, men fra tilridning lærte begge to at man gik når man fik besked på det indtil man blev stoppet. Og da jeg ikke stoppede op da de skulle aflevere, så gik de videre.


Men min gamle pony var sjov. Mit første stævne der red jeg ind af midterlinien og lavede parade og så skulle plet altså tisse i den dejlige savsmuldsbund! Og det var en meget stor tissetår han kom af med...!!! Men han blev da færdig og jeg fik redet programmet. Dommeren skrev en sød kommentar om tissetåren og gav da 5 for paraden

Men det er ikke den eneste gang plet har skullet tisse når det galdt, for han gentog nummeret et stykke tid senere til et andet stævne, samt stoppede op midt i en springrunde for at tisse. Og når en hest først stiller sig an, så vil jeg ikke presse den frem!


0
0
Svar på denne tråd
 
 du-bi-du-bi-duuu
Forfatter: 
Dato:  31-03-2008 23:14

Det var da voldsomt, som du kan hidse dig op


Vi helt enige om, at hesten skal have lov at stå, når den skal tisse - i det tilfælde KAN den jo ikke bevæge sig.


Mht det med at skulle lære at holde sig, indtil det er muligt at komme af med afføringen, vil jeg da mene, at det er noget de fleste mennesker lærer i en meget tidlig alder, så der kan jeg ærligt talt ikke følge dig.


Det er jo netop ikke kun for udseendets skyld. Som Kristina skriver ovenfor, er det også af hensyn til hendes sikkerhed, at hesten skal lære det. Og igen, hvis man står og skal krydse en trafikeret vej, og lige ser et hul i trafikken, er det jo også rimeligt vigtigt, at man kan stole på, at hesten går frem og ikke stopper midt på vejen. Hellere en knap så fornøjet hest end en, der er påkørt.


Hvis du læste indlægget ordentligt, ville du nok også forstå, at det ikke handler om at jeg vil tvinge min hest men lære den almen god opdragelse. Jeg havde egentlig håbet, at nogen kendte et godt og nænsomt trick, men det findes åbenbart ikke.


På sigt er det i høj grad med tanke på min hests ve og vel, at jeg prøver at løse problemet. Der kommer måske en dag, hvor jeg ikke længere har mulighed for at beholde min hest. Hvis det sker, vil jeg have det bedst med at vide, at min hest var så godt opdraget fra en ung alder, at den ikke endte hos en ejer, der med magt forsøgte at få den vænnet af med gamle vaner, som den nye ejer ikke kunne goutere.

I sidste ende er det naivt at tro, at heste er kæledyr. Desværre har de allerfleste heste kun den værdi, der ligger i hvor ridelige og omgængelige de er, og derfor skal de også lære visse grundregler - hvis de kan.


God vind


"Forgyldning forgaar, men svinelæder bestaar!"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lnilsson
Forfatter: 
Dato:  31-03-2008 23:17

Hov, du kom lige ind med et indlæg, mens jeg var off-line.

Det var en sød lille tissehistorie


"Forgyldning forgaar, men svinelæder bestaar!"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skridtmaskine...
Forfatter: 
Dato:  01-04-2008 13:27

Kirstina: Jo jeg kender faktisk en måde hvorpå alle heste lærer at "aflevere" mens de går. Én tur i en skridtmaskine og så har de lært det. Der er jo ikke nogen som stopper maskinen bare fordi hesten skal af med noget! Min venindes fjordhest kunne ikke gå mens den afleverede, men efter en tur i skridtmaskinen, så kunne den også når hun red den.


Det er jo ikke mishandling at bede en hest gå når den afleverer, menge heste på fold vælger selv at gå samtidig.


Hvis du ikke har en skridtmaskine til rådighed, så ville jeg bare forsøge at ride videre, men uden at presse hesten voldsomt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Toiletture
Forfatter: 
Dato:  06-04-2008 16:53

Jeg rider altså videre når Olle skal pølle. Han har jo altså bevist på folden at han både kan løbe, hoppe og gå en tur på toilet samtidig.

Mht. til at tisse, aå har han aldrig gjort det (eller forsøgt på) under ridning.


♥ Olle - Trut - Champs ♥


0
0
Svar på denne tråd
 
 at pølle eller ej
Forfatter: 
Dato:  06-04-2008 23:42

Min dejlige gamle hest gik altid frem, uden nogen som helst tvang, og det lod ikke til at genere den på nogen måde. Men tror måske at den bare altid havde så travlt med at komme afsted at den ikke var til at holde - heller ikke når den skulle pølle ;-)

Mht at tisse, så ventede den som regel til efter rideturen og den kom ind i boksen - gerne den helt rene boks! Men ellers så kunne man næsten mærke at den gik sådan på rideturen og samlede bagbenene, som vi gør når vi drøner ud på toilettet efter en lang køretur og er lige ved at tisse i bukserne ;-) Men det var som regel mig der måtte stoppe hesten, og holde den i parade, før end den tissede... men det er nu ikke noget jeg har lært den, det gjorde den bare...


Pt. rider jeg på en rideskole, hvor den tidligere ridelærer mente at elevhestene gerne måtte stoppe når de skulle... men ifølge den nye ridelærer så gav det altså nogle problemer på de smås hold, når den forreste hest stoppede - fordi den lige skulle - og så hele rækken af unger bagved bragede ind i hinanden... Ha ha ha ;-) Det må altså have set godt ud ;-) ha ha


Mvh Maria

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hehehe
Forfatter: 
Dato:  07-04-2008 08:19

Ja min pony vil så gerne fremad når jeg rider ham. Så han stopper ikke.. Han stopper en gang imellem når jeg logser ham men ellers stoppe han ikke.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lnilsson: Tak..
Forfatter: 
Dato:  07-04-2008 10:06

.. for det gode råd!


Vi har ikke adgang til en skridtmaskine - men jeg er sikker på at han nok skal lære at gøre to ting på en gang selvom det er svært når man kun er 3 år og man har tilbragt de 3 år på at være barn og hygge sig på folden.. det skal nok komme, vi tager et skridt af gange.


Kristina


Passier dressur sadel sælges - se billeder på min præsentation!

0
0
Svar på denne tråd
 
 gsgsgsgs
Forfatter: 
Dato:  07-04-2008 12:46

Cashew får altid lov til at stoppe op når vi skridter varm til at lige at lave det han nu skal.


Nogle gange når vi sætter i trav kan jeg næste mærke der noget der trykker ham - så laver jeg en parade og vupti - ud kommer det hele. Så rider vi videre i trav derefter og så det meget bedre..

Så øver vi samtidig (parade og frem efter parade) imens han lige får lov til at lette trykket..


Cashew tisser aldrig under ridning, dog altid når jeg har sadlet af og han kommer ind så kommer tissepøllen i boksen :)




Jeg Er Ikke SelvCenteret Eller Egoist - Jeg Er Bar Perfektionist !


Sandra - nu endelig med drømmehesten - Cashew <3' - Samt den skøre kanin Tøffe..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg hørte...
Forfatter: 
Dato:  07-04-2008 15:45

Forleden hørte jeg om en der faktisk havde lært sin hest at gøre det på kommando, for at undgå den gjorde det under programmet :)

Det synes jeg er ret godt klaret.


Pingu kan det heller ikke endnu, han vælger at stoppe, men han skal nu lære det, da han skal tilkøres - der går det slet, slet ikke hvis man kører lige så fint igennem byen med tospand i trav... og så stopper den lille Pingu og skal "liiige".... ;D


- Heidi



Everyone knows rock'n'roll attainded perfecton in 1974

-It's a scientific fact.

Homer Simpson

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja, jeg
Forfatter: 
Dato:  07-04-2008 21:53

Ja, jeg er så heller ikke konkurence rytter af betydning, så lige det aspekt af sagen behøver jeg ikke forholde mig til. :) Og alle de heste jeg har redet har typisk "spurgt"/gjort tegn til at de gerne ville stoppe. når de skulle af med afførring. Og alt efter situationen, har jeg så støttet op med en anholdning eller et schenkel pres, og hesten er så enten stoppet eller gået videre.



For mig handler det om at hesten følger mine anvisninger, skridter vi stille og roligt et sted man fint kan stoppe må hesten hellere end gerne stå stille for min skyld, men er vi f.eks. på vej over en vej, nej så skal der virkelig ikke stoppes og laves der. :)




Curiosity killed the cat, and satisfaction brought it back...

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider