det med Grandi, at jeg trænede ham i at blive styret for sædet ved simpelthen at lade være med at bruge tøjlerne - og så rette ham ind efter bogstaverne på barrieren

Sådan skridtede jeg til og af, når det var for ækelt vejr til at skridte udendørs - og jeg var meget tit alene i ridehuset, i selve ridningen var det jo pragtfuldt

Men et 20x60 ridehus kan godt være lidt kedeligt at skridte af i helt alene - så det begyndte som en antikedsomhedsøvelse for mig selv

På den måde fandt vi sammen ud af, hvad der virkede bedst, for når han ramte det ønskede bogstav, rettede jeg ham jo ikke mere

Det var uhyre nemt at lære ham. Lige sådan da han skulle lære at stoppe for sædet - det tog også kun ½ times tid. Men han var jo både styrbar og stopbar (i ridehuset ) inden dette

Sådan præcis hvad jeg gjorde, ved jeg ikke ned i detaljen, men det var noget med vægten på indvendige sædeben og en drejning af overkroppen i den ønskede retning

parelli pige der drejer uden sadel.

youtube.com/ watch?v=wELvgsca3Og&feature=related

MVH Dorthe

Kigge i den retning jeg vil, og dermed lægge vægten over på indvendige sædeknude

Mht at knække sammen i hoften Janne, så tror jeg "man skal passe på med det" da man derved kommer til at lægge vægten anderledes end man tror (giver den sætning mening??)

Hilsen

Dine skuldre følger hestens skuldre og dine hofter følger hestens hofter og omvendt. Når man vil dreje hesten for sæde og vægt drejer man selv i kroppen så din brystkasse peger i den retning du vil. Jeg har øvet det i firkantvolter i skridt og med lange tøjler. Se evt Dressur med Kyra, jeg har brugt den del af hendes ABC en del, det er nemlig også en glimrende øvelse hvis hesten begynder at dreje af sig selv før hjørnerne. Der er også nogle illustrative tegninger i "Centreret ridning" af Sally Swift.

Min ridelærer siger at man skal forestille sig at man kører med en indkøbsvogn og skal dreje om et hjørne.

Jeg tror nu også mere jeg bruger det knæk når jeg skal flytte hesten sidelæns, mere end når jeg drejer... Men de metoder i beskriver er meget ens, det er også det jeg selv gør, det er bare svært at sætte ord på, for man gør det jo bare og så kobler hesten det på ens drej for tøjlen, sådan at man på sigt kan dreje kun for vægten...

Jeg drejer hesten, ved at tænke hvad jeg vil og se hvor jeg skal hen og er man afslappet i kroppen, vil den automatisk give signalerne videre til hesten. Kroppen er en impornerende maskine udføres med og uden sadel og for sjovt indimellem også uden tøjler.

Tænker man bevist over at give signalerne fysisk til hesten, vil vægt/sæde hjælpen blive for kraftig/overdrevet og anspændt i hvert til fælde hvis man ønsker "forfinede" små hjælpere

Måden det læres på "Herhjemme" Er ved at lære hesten samarbejde med rytteren og koncentration, så den er obs på signalerne

... eller... jeg er ikke så bevidst om præcis, hvordan jeg gør.

Men jeg ved da, at jeg tit har øvet det, når jeg skridter af for lange tøjler, og så reagerer hesten udelukkende for det, jeg gør for sæde/krop og ikke for tøjlen.

Jeg gør det også lidt for spas, men det giver jo faktisk en hel masse alligevel, hvis ellers man timer sin "eftergift"/afslapning (eller hvad man nu kalder det). Jeg har faktisk ikke rigtig trænet det med den, jeg rider nu, men det var nok en glimrende idé, faktisk. Det kunne den vist have godt af.

Nå, men jeg tror nok, jeg drejer i kroppen (ikke kun i overkroppen); jeg tror nemlig også, jeg gør noget med musklerne i benene, men det er virkelig ikke særlig bevidst for mig.

Jeg synes Charlotte har meget ret i, at hjælpen pludselig kan blive for "kraftig", hvis man er meget bevidst om at gøre tingene på en bestemt måde.

Men skal man nu lære tingene fra bunden, så lærer man det jo altså alligevel, selv om man ikke har noget som helst på rygraden fra begyndelsen.

Så et eller andet sted bliver hjælpen/signalet vel også "finere" igen, når man får følingen med, hvordan det fungerer og hvor lidt der skal til

Jeg er ikke enig i, at det er et problem at være bevidst om, hvordan man gør - det er vel netop det, de virkelig dygtige undervisere kan, er det ikke?

De kan føle hver enkelt detalje med deres egen krop, når vi andre rider - og kender hver lille del af hver eneste øvelse, der udføres. Og så kan de som regel også udføre det fra hesteryggen.

Indtil videre er det i hvert fald min mening

for sædet, men min hest drejer som en mis for mine ben... den kan lave en minimal volte (a la pirouette) for benet... Mit problem var at fordi den drejede så godt for benene, så havde jeg ikke trænet tøjle drej godt nok... Så benene er lagt på hylden i en periode, tøjle drej er trænet og jeg er meget opmærksom på min vægt... hun kan næsten dreje for sædet, men er klar over at det skal trænes mere...

Hvorfor er det et problem at hesten drejer for benet og ikke for tøjlen? Hvad er det du har fået mere, ved at indarbejde drej for tøjlen?

Mine skal så absolut ikke dreje for tøjlen, men kun for vægt og ben

en 8m dobbeltvolte (8-tal) er altså umulig at gøre flydende, hvis man forstyrrer hesten på indvendige tøjle.)

Min den gamle drejede slet ikke på tøjletag.

Mange erfarne ryttere har fået sig lidt af et chok når de kom op på ham og ikke kunne få ham væk fra hovslaget. Enkelte havnede endda i barrieren, fordi de heller ikke kunne ride hjørner

Og jeg kan ærlig talt ikke komme i tanke om nogen som helst grund til, at den skulle have kunne dreje på tøjlen.

er at det som jeg kan komme i tanke om er det eneste signal du kan eskalere højt nok i en nødssituation til at hesten bliver motiveret for at dreje. Der bliver man nødt til at starte med at lære den hvad man vil med sin tøjlehjælp.

Hvordan vil du dreje hesten hvis den stikker af og lige pludselig ikke drejer for dit sæde?? mit bud er at du vil tage i tøjlen for at dreje, hvorfor det er mest fair over for hesten at den tidligere har fået indlært hvad tøjletaget betyder.

Dermed ikke sagt at det er problematisk at hesten også drejer for et andet signal... Overhovedet ikke. Klassisk betingede signaler er gode og pæne at klistre oven på de operant indlærte Ligesom med stop fortjlen -> stop for sædet.

Iøvrigt mener jeg ikke det forstyrrer hesten at dreje for tøjlen. Hvis den ved præcis hvad den skal gøre for signalet får du en smoth volte ud af det. Problemet ligger selvfølgelig i hvis man har indlært et andet respons for tag i den indvendige tøjle...

Nåh ved ikke om jeg har fået formuleret mig særlig smoooth men ellers prøver jeg mig gerne frem igen.

Hilsen

skal du sætte en øvelse på et nyt signal ved, at du giver et ukendt signal lige før et kendt signal. Altså hvis hesten drejer for tøjlen, så drej kroppen lige inden du drejer for tøjlen. Så vil du med tiden kunne dreje for kroppen alene, fordi hesten ved, at lige om lidt beder du den om at dreje, og vil gøre det med det samme, især hvis du belønner den for at dreje for små signaler. Du kan sagtens gøre det samme med benene - altså giv sædehjælpen inden du giver schenkelhjælpen, hvis hesten drejer bedre for benene end for tøjlen.

Efter min mening bør man ride med KROPPEN, med ben og arme til at understøtte og tydeliggøre, ikke omvendt. At man så er nødt til at gøre sig forståelig med ben og tøjler i starten, er en anden sag, men det er BESTEMT ikke endemålet. Endemålet er at ride for sit sæde, hvad enten man skal dreje, samle eller ride ligeud.

Jeg vil virkelig fraråde dig at knække i taljen, for derved skubber du vægten udad og gør det modsatte af det, du har tænkt dig. Drej i stedet kroppen rundt om en helt lige rygsøjle.

Håber ikke det gør noget, jeg svarer i tråden.

Jeg forstår godt dit argument.

Men hvis hesten løber, så vil jeg da starte med at eskalere stop - og hvis forstærket stop ikke virker, så tror jeg ærlig talt heller ikke forstærket drej gør det.

TinaMJ - Jeg HAR sagt undskyld i den anden tråd

ikke blande andre tråde ind i det her...

Tina, jeg er klar over hvordan man indlærer et nyt signal. Jeg lavede tråden for at høre, hvordan andre bruger kroppen når de skal dreje med sædet Men tak for dine altid gode råd, vi kunne ikke være mere enige...

Diana mht at dreje for tøjlen, så er det da luksus at min hest kan dreje for benet, men jeg mener at det er en fejl at den ikke kan dreje nok for tøjlen... Derfor har jeg valgt at skille signalerne ad i en periode, så hesten bliver helt skarp for tøjlen og så putte ben på igen... Især fordi at jeg skal kunne bruge "lille drej" på tøjlen til fx at lave en versade... her kunen man godt flytte ind med udvendige ben, og så flytte sidelæns med indvendige, men jeg synes det er en fordel at kunne dreje let med tøjlen i denne øvelse...

Og hvis du kan stoppe for begge tøjler bagud, så kan du vel også dreje for tøjlen? En tøjle bagud, bremser jo et ben = hesten drejer til den side...

men jeg er meget enig i at man bør bestræbe at ride med så fine signaler som muligt og det er også derfor jeg gerne vil gøre mine signaler skarpe, hver for sig...

at ifølge indlæringsteorien er drejet for vægt/sæde et klassisk betinget signal.

Et sådant kan man ikke eskalere, som Matilde skriver.

Drejet for tøjlen er et operant betinget signal - og det kan man godt eskalere.

Det er forskellen - og giver rigtig meget mening at arbejde udfra

Det rareste for både hest og rytter er at ride for sæde/vægt og fine signaler

Det kommer bare 'af sig selv', hvis man ikke sidder og laver sine bevægelser om hele tiden

Hvis hesten først kan sine sine basissignaler, ABC'en som Kyra kalder det - så er det ret nemt at lære den andre signaler, som TinaMJ skriver

Jeg håber, det gav mening Diane?

"Hvordan og hvornår kobler i sædehjælpen på jeres drej?

Helt fra starten af faktisk.

Og hvordan har i forinden indlært drej? Fra jorden, for tøjlen eller noget tredje? Og hvordan gør i?"

I starten bruger man det hele, sæde, vægt, schenkler, tøjler..... Efterhånden bliver hesten så lydhør at der skal mindre og mindre til.

Det er jo naturligt for hesten at dreje for sædet, så det vil den gerne - så snart den har fattet betydningen af det sådan mere præcist.

De andre hjælpere træder så til - i større eller mindre omfang - for at understøtte sædehjælpen

at et schenkel drej godt kan være første signal, det kan man jo eksalere ret kraftigt... dog er tøjlen bedre, fordi de fleste heste bedre forstår den... Men har hesten fra jorden lært at flytte sig for tryk for en hånd er det ret nemt at overføre når man kommer op på den... Jeg har indtil jeg stiftede bekendtskab med Susan altid brugt ben til at dreje og tøjlen til at vise retning. Der kom benet på først (hesten havde lært drej for tryk fra jorden) og tøjlen senere når den havde lært at dreje, for at man så fik runding...

Jeg har dog erfaret at det virker bedre at lære dem drej for tøjlen, man kan få et mere skarpt drej og det er lettere at eskalere...

Sædehjælpen derimod vil altid være et klassisk betinget signal, da den ikke kan eskaleres. Der skal man altid have lært drej for enten tøjlen eller benet, inden man kan koble sædehjælpen på...

Tak for et godt svar Hippo

Lad os holde pisken udenfor til at starte med, selvom det er en god hjælper til at forstå frem...

Man kan da godt eksalere med begge ben i siden på hesten... et let klem, lidt hårdere klem, let spark, hårdt spark, mange hårde spark... Dvs. det er et operant signal...

hvis begge ben=frem ad, så må sæde hjælpen til fremad være et klassisk betignet signal... Lige som at man træner drej vha tøjlen og kobler sæde drej på som et klassisk betignet signal...

betinget signal, er et automatiseret signal.

Det virker ved at hestens krop 'af sig selv' gør det ønskede (eller uønskede, alt efter hvad man har fået lært hesten )

Det er det, der hos Pavlov var: Når klokken ringede, begyndte hundene at savle, - fordi de var vant til at få mad, når klokken ringede.

Ikke fordi de ønskede at savle.

Et operant betinget signal kan også gå hen og blive automatiseret, men fordi det er indlært vha 'bevidstheden': hesten har kunnet opnå noget (positiv eller negativ forstærkning) ved at gøre det ønskede, så virker det udover den almindelige 'savle-knap'.

Hesten kan gøre mere (oplever den).

Sædehjælpen opstår 'af sig selv', fordi man af sig selv sætter sig på en bestemt måde, når man vil bremse eller dreje hesten. Tænk bare på, når man cykler - man sidder som regel ikke bevidst og drejer på styret, cyklen gør det af sig selv Dvs. ens krop gør det automatisk

Men hesten har ikke gjort noget for at opnå denne klassiske betingning, den oplever det bare. Derfor bliver den svær at forstærke.

Men naturligvis kan man godt indlære sædehjælp fx vha godbidder og sådledes gøre denne indlæringing operant betinget. Det er bare ikke nødvendigt (og muligvis heller ikke hensigtsmæssigt), men det kan sagtens gøres

Og selv da, er det en position, der er svær at forstærke

har du tænkt dig at 'smaskelosse' hesten i siden

Nu lader vi lige som om, du ikke ved noget om disse ting, ikke 99e?

Og så må I andre undskylde, at jeg lige fylder lidt op i tråden med svaret til 99e

---

Hesten skal lære hvad signalerne betyder

Man starter som regel med at lære den det fra jorden - enten i longe eller i bare tøjlerne. Hvis man trækker frem - og hesten går med, ja, så slipper man straks, og så har hesten vha negativ forstærkning efter få gange lært at gå frem for et træk .

Man kan også lære hesten den slags vha positiv forstærkning, men det kræver (så vidt jeg ved) ofte større dygtighed fra træneren/rytterens side

Det indlærte skal naturligvis gentages og flere forskellige steder, så hesten lærer, at det gælder hver gang og alle steder - og efterhånden skal der som regel kun et ganske lille signal til, fordi en del af signalet er blevet til en klassisk betingning

Hvis man så kommer ud for, at hesten er i en situation/et sted, hvor den har sin opmærksomhed rettet mod noget andet - så kan man eskalere signalet, dvs. man kan trække lidt mere til i tøjlen, og på den måde igen få hestens opmærksomhed - og give slip, straks hesten reagerer som ønsket

For det er det, at man giver slip, der er forstærkningen

Men det er klart, at det drejer sig om at begynde med de små signaler hver gang, så hesten får en chance for at reagere for små signaler - og kun hvis den ikke gør det, så skruer man langsomt op for signalerne.

Og man skal naturligvis ikke være en dyrplager - så udgangspunktet er, at man aldrig beder om mere, end man er ret sikker på at hesten kan yde

Det samme gælder, hvis man bruger positiv forstærkning. Jeg så engang en film med en mand, der trænede en bjørn til en filmrolle. Bjørnen blev positivt forstærket med skumfiduser, men nogengange skulle der mere til, og så fik den æbler, og igen hvis der skulle mere til, fik den laks. Det bedste, den vidste var kylling, så det fik den, når den skulle holde sin opmærksomhed længe på en svær opgave

Det er eskalering vha positiv forstærkning

Der er altså nogen heste, jeg kan erindre adskillige fjollefjumser, som godt ved at et let schenkeltryk betyder fremad, men som af og til vælger at ignorere det også når man sidder og smaskelosser. Jeg har selv en (og jeg skulle jo partout IKKE have en fjordhest, så jeg fik en med kopletter istedet ) - og jeg har gjort meget ud af at indlære det også fra jorden, og uden tøjletræk og med godbidder og ros.

Alligevel er det aldrig blevet klassisk betinget som du beskriver. Han reagerer måske hver gang - måske bare ved at se sur ud eller løfte et ben og sætte det igen - men VÆLGER så at enten blive stående, holde sit lave tempo eller lave et andet trick som han synes er sjovere. Selvom hjælpen til dette trick sidder ½ meter længere henne på kroppen...

Så kan man meget nemt komme derud, hvor det ikke er muligt at eskalere højere med mindre man bærer kvægstav.

Hvad gør man så? Og det er ikke fordi jeg ikke kan træne heste generelt, jeg har det nydeligste eksempel på samarbejde gående som er tilredet udelukkende på 5-minutters intervaller.

:Pia

ikke det, jeg skriver - hvis det er det, du får ud af det, så må jeg være dårlig til at formulere mig, eller også ved du mindre om betingninger end jeg troede:

"Hvis man kan eskalere MED SAMME MIDLER som man bruger til det milde/første/primære signal er det klassisk betingning."

Den klassiske betingning er den automatiserede, ubevidste, kropslige - den kan man sådan set ikke forstærke. Enten savler hunden, når den hører klokken eller også savler den ikke, for nu at bruge Pavlovs udgangspunkt

Den savler ikke mere, fordi klokken bliver højere i lyden

Den operante kan forstærkes, for der ved individet, her hesten godt, hvad der forventes af den

Det er bare klart, at det operante også vil blive en klassisk betingning (dvs. automatiseret) efterhånden, det vil man gerne opnå, så man kan bruge helt fine signaler. Men den skal også være bevidst.

Hvis man vil bruges et signal, der muligvis skal forstærkes, er det ydermere smart at bruge et, der kan forstærkes uden at man er nødt til at bruge andre hjælpemidler

Nu håber jeg det er forståeligt

Jamen ok - når nu ikke schenklen kan gøres klassisk betinget, hvilken fremdriftsmetode bruger man så, når man ikke må bruge hjælpemidler ud over?

Og det er ikke fordi jeg er tilhænger af isenkram og lammetæv - men jeg har snart prøvet i 4 år og fremdriften er stadig betinget af, hvilken retning hestens næse peger. Og jeg gider altså ikke bruge mit liv på at ride 1 km ned til naboens islænderhopper og så stå der og glo hele eftermiddagen. Der må være mere ved ridning end dette.

Nå, det handlede jo ikke rigtig om sædet - ignorer blot spørgsmålet og nøjes med pointen.

:Pia

det er jo ikke fordi, det ikke kan gøres klassisk betinget - det er jo fordi den ikke vil

Derfor må du finde en metode, der kan få den til at få lyst til at gøre, det du beder den om

Og der er operant betingning smart - det er det man bruger til alle andre dyr, end måske lige heste - hvor det så også er ved at finde ind efterhånden

Har du prøvet klikkertræning? Det er jo positiv forstærkning....

Oh yes. Og så går hesten ligeså langsomt som før blot stopper han selv for hver 20 meter, kigger rundt på mig og småbrummer sødt, for nu har han været dygtig, men jeg glemte at klikke?

FAKTISK er han blevet 200% bedre end sidste år og forrige år og hvornår jeg ellers har brokket mig over ham, i takt med at hans krop var mindre skæv og øm og hvad der nu har været.

Men selvgående og dynamisk, deeeeet. Hvis ikke jeg hele tiden forsøger at være et skridt foran for at gøre ham glad, så lukker han bare ned. "Hvis du lige gider trave 2 omgange på banen, så får du lov at stå på din platform lille Charlie!" Det kan han så godt nu - men jeg skal næsten skubbe bagpå hele vejen. Og ve til mig hvis jeg kommer til at presse en omgang for meget ud af ham. Det har været meget meget meget svært at holde sig fra klapreben! Men kan jeg få skubbet ham et par km. eller 4 hjemmefra, så kan vi til gengæld træne anholdninger HELE vejen hjem!

Enkelte dage tøffer han fornøjet afsted og jeg kan nøjes med at sidde og holde den vildfarne skulder lidt på plads. Men det er ikke lykkedes mig at gætte hvilket verdenshjørne vinden skal komme fra for at det sker.

:Pia

Når det gælder ridehjælper vil jeg også mene det alt sammen er operant - også når de bare sidder rigtig, rigtig godt fast. Hesten kan altid i visse situationer "vælge" at noget andet overskygger ryttersignalet.

Hvad angår Parelli, har jeg faktisk den senere tid arbejdet med noget lidt derhen ad. Dels ved at beslutte nogen faste punkter på rideruten hvor vi stopper og får en godbid. A la "hvis du går helt hen til det store træ får du en pause". Og så lige ned til svinget osv.

På banen har jeg gjort det meget rutinepræget, dvs. udvalgt en samling øvelser, sjove og mindre sjove, som han så altid kan regne med er det som kan ske og ikke noget uventet/utrygt. Og til en start fx. KUN travet skråt igennem, hvorefter vi trænede parade, tilbagetrædning lige efterfølgende eller et af hans andre tricks. Og det har faktisk virket, men det kniber i længden med at presse citronen. Han er heller ikke typen som ved indlæring af et "klikkertrick", tilbyder mere og større hvis ikke rosen falder for samme ydelse som sidst. Eksempelvis vifte med forbenet som start på spanske skridt. Han har nu lært at øvelsen hedder pege, vifte, ros. Hvis jeg så udebliver med min sidste "replik" i programmet forsøger han 1-2 gange mere, så prøver han at bakke, og giver det stadig ikke nogen respons fra mig, så vender han hovedet væk og ignorerer mig totalt. Så fremskridt skal ske i ultra små bidder, ellers kan jeg begynde forfra. (var der nogen som sagde kedeligt?) Så jeg er oppe på måske 2 travrunder eller et 8-tal, så begynder han at presse imod mine drivende hjælper og bliver sur hvis jeg insisterer. For nu mener han bestemt at det må være tid til den der parade så han kan få ros og godbid for et eller andet. Jeg kan godt tvinge ham til en vis grad, men det er meget hårdt for min krop, som ikke ligefrem er i rideform heller og med 3 rygskader. Og ingen af os er glade bagefter. Det virker som om jeg har valget mellem at forkæle ham til at få lyst eller bare ride af sur pligt.

Faktisk går han så langsomt at jeg bliver helt nervøs et øjeblik når jeg endelig kommer op på en helt almindeligt frisk, fremadgående krikke. For puha den er da godt nok frisk... Og jeg har redet DAMP-araber før i tiden! Og så er han endda kommet væsentligt op i grundtempo, jeg overvejer trods alt ikke længere at tage strikketøj med på tur.

:Pia

Jeg kan godt følge dig - og har selv troet at afveksling var sagen. Sidder faktisk lige med et Parelli-skema som jeg modtog med en gratis cd den anden dag, og der er ingen tvivl om at han til 90% er ovre på den venstre hjernehalvdel.

Og så er der lige det her med at han faktisk inde bag bulderbassefacaden er ret utryg, bange for at blive forladt/være uden andre heste, dimser rundt hvis han bare skal stå stille, hovedet højt til vejrs og panikanfald hvor han går HELT i sort, hvis noget skræmmer ham. Og så går det ligeså stærkt uden sans for rytteren som det før gik langsomt.

Han er leder i flokken i kraft af at han er mest voldsom, men da vi i dag skulle køre traktoren igennem er det ham som stiller sig i sikkerhed langt væk indtil jeg står ved siden af, hvor bettemanden i flokken ikke engang lod sig skubbe væk da Gert kørte helt "op i ham", men måtte lokkes til at flytte sig med en gulerod.

Men jo - jeg har faktisk opdaget, at hvis jeg laver det samme hver dag, så drejer han pludselig helt af sig selv ned af indkørslen og tilbyder at gå en tur. Så lidt ret har du alligevel.

Hvorfor jeg ikke laver flere øvelser undervejs på banen (det gør jeg så også, jeg har endda to baner hvor der kommer diverse forhindringer på den ene, så den anden er fri) er simpelthen fordi jeg skal bruge alle mine kræfter på at få ham frem og ligeud, bare en volte er ved at tage livet af mine ben, skal han også holde formen en smule, hverken overbøje eller ligne en færge der vender. Så af og til træner jeg "Trave indtil jeg siger noget andet uden jeg behøver drive konstant". Eller "du kan godt lige yde lidt mere istedet for at gå i stå som et løbehjul hvis jeg ikke sparker".

Til gengæld bruger vi højst 10 minutter på dette iblandet godbidsøvelser, hvorefter vi måske tøffer ud til travbommene (de er et hit!), skridter om på bakken, rundt om marken, eller jeg hopper af og laver strækøvelser. Den hest bliver IKKE overbelastet fysisk, så meget er sikkert. Men jeg har valgt at leve med vommen for nu og droppe konditionstræningen indtil motivationen er bedre.

:Pia

Og det jeg egentlig startede med at ville sige var, at hvis jeg finder på noget nyt hver dag, så går han lidt i koma og lukker af fordi "nu troede han lige han havde fattet pointen". Dvs. mens han lærer noget nyt, så skal jeg ikke introducere for mange forskellige ting, for han tilbyder det han fik ros for i går og bliver frustreret når det så lige pludselig er forkert. Hvis han derimod bliver bekræftet og føler han har styr på det, så slapper han af og tilbyder mere. Og når jeg så har et repertoire han føler sig tryg ved kan jeg bruge de øvelser som belønning for den anden tortur jeg lister ind hen ad vejen...

Det er i hvert fald den taktik der har virket bedst indtil nu. Og gennembrudet kom sidste år da det gik op for mig at han reagerede dominant og hingstet når han i virkeligheden forsøgte at sige at jeg overskred hans grænser og pressede for meget når han ikke fattede en skid.

Meget kan man sige om ham, men man lærer en del hen ad vejen.

:Pia

Ja, det er det skema. Gælder punkterne kun overfor mennesker? (fx. jagte og bide)

:Pia

Ja, det kunne vi sagtens. Keglerne har vi, hvis så underlaget kunne blive knap så mudret, er den i vinkel!

Keglerne kunne i princippet også gælde for spande. "Jeg skal bare give den gas hen til den gule ting, så slipper jeg".

:Pia

Jeg må bare have bomme til at ligge og flyde over det hele. Sært nok som der kan komme skub i ham hvis han ser sådan en række på jorden, det er lige før han ligger ned i svinget hvis han TROR vi er på vej derhen når vi drejer. Desværre kan jeg ikke fordrage at springe.

:Pia

Det gør jeg også - og løsspringer om sommeren når føret er til det. Og hesten ikke hoster. Eller noget andet sært.

:Pia

"Dvs. mens han lærer noget nyt, så skal jeg ikke introducere for mange forskellige ting, for han tilbyder det han fik ros for i går og bliver frustreret når det så lige pludselig er forkert. Hvis han derimod bliver bekræftet og føler han har styr på det, så slapper han af og tilbyder mere"

Sådan har jeg det også

99e har helt ret - vær ligeglad med DREJ, hvis det er GÅ der er det store problem

-----

Men at ønske at alting bliver klassisk betinget, det ved jeg da ikke om man skal? Det er fx sådan Anky rider, - hun kan ikke styre hesten, når den er i en 'ny' situation, dvs. udenfor ridebanen

Det smarteste er at hesten oplever, at den kan få en fordel ud af at gøre det ønskede

Dvs. slippe for pres eller få en godbid... Og at der så er de fleste ting, der er automatiseret - bare ikke KUN.

I øvrigt er jeg stor fortaler for, at hesten skal synes om at blive trænet - den skal sådan set kunne lide det

Jeg har i hvert fald altid lært, at der aldrig kommer noget godt ud af at knække sammen i hoften.... det giver jo en forkert vægtfordeling og en skæv opstilling......

Jeg kan strække mig til at flytte vægten fra sædeben til sædeben men ALDRIG at knække sammen i hoften....

efter min mening helt ret i, Jette

Man skal sidde både lige og rank, og det kan man jo ikke, hvis man knækker sammen i hoften

Man må heller ikke læne sig ind i volten, læne sig tilbage eller kun sidde på de to sædeknuder (under ballerne).