Uha uha nu spørger du jo om MANGE ting på EN gang.

Er det en nærmere beskrivelse af de 3 disipliner du gerne vil have ?

For det er jo 3 vidt forskellige disipliner.

Distance :

Handler om at ride en distance på x-antal kilometer efter en idealtid,hvor hesten er i så god kondi at den stadig er ok i et dyrelægetjek.

Jagt :

Ridning i et felt i ALT slags terræn,hvor der er indlagt forhindringer ( både naturlige og byggede).

Det er holdridning,hvor man rider 2 og 2.

Military :

Det er 3 disipliner :

Dressur

Terræn

Ridebanespringning

Distanceridning er ikke nødvendigvis på idealtid, det kan også være fri tid eller clear round. Læs mere herom på min hjemmeside.

Jagtridning er ikke holdridning - to og to efter mit begreb. Man rider i en stor flok - et felt - og KAN ride to og to ved siden af hinanden.

Military ved jeg ingenting om...

Jeg rider selv alle tre dicipliner, so here goes:

Distance:

Der er som beskrevet 3 metoder:

Clear round: det ser som regel de kortere distancer, hvor det bare gælder om at komme igennem ofte med en hastighed mellem 7-12 km/t. Denne mulighed kan ofte kombineres med idealtidsridt.

Idealtid: Her gælder det om at tilbagelægge en distance på en i forvejen bestemt tid. Det er igen her tale om kortere distancer, gerne under 40km. Ofte er idealtiden sat ud fra en gennemsnitshastighed på 10km/t. Det gælder selvfølgelig om at komme så tæt på idealtiden som muligt.

Fri tid: Her gælder det om at tilbagelægge en given distance så hurtigt som muligt. Det er de længere distancer, dvs over 40 km. Der er altid 1 til flere dyrlægetjek undervejs.

Gældende for alle 3 metoder, vil der være dyrlægetjek både før og efter. Her tjekker man; hestens puls (skal være under 60 slag/min), hydrering, sår eller skader, halthed og tarmlyde. Alle disse bliver kategoriseret fra A-C. Hvis man får et C i noget, bliver man diskvalificeret.

Jagt:

Der rides der i det der kaldes felter. Dvs. man rider afsted ca 20-30 ekvipager. Her får man en makker og en plads i feltet, som man skal holde jagten igennem. Om man vil ride ved siden af sin makker er op til en selv, men man må ikke flytte sin plads i feltet, dvs. man må ikke overhale makkerparet foran sig. Hvis der er en der stopper foran, så skal alle vente til alle er med. Og hvis der er nogle der falder af, så venter hele feltet. Kun hvis der er nogle der vælger at ride fra eller rykke tilbage i feltet, kan man flytte sin plads i feltet, men makkeren er fast hele turen.

Her beskriver jeg SPR's jagter, jeg ved der er andre klubber der årligt rider en mindre jagt, hvor ikke alle disse regler bliver overholdt, men kan kun beskrive dem jeg kender.

Military:

Der er 3 forskellige slags stævner. Der er 1-dags, 2-dags og 3-dags stævner. Fælles for dem alle er at der skal rides dressur, spring og terræn og evt. landevejsridt.

De hyppigeste stævner er 1-dags, hvor man rider dressur først. Dette er som en almindelig dressurklasse, dog er det ikke tilladt at have noget på hestens ben uanset niveau. Når man har redet dressuren har man som regel 20-50 min. til at komme ind på springbanen. Ofte er der kun 20 min til at smide gamascher på, skifte sadel, evt. hovedtøj og tage nogle spring for at blive klar til springbanen(som er som en helt almindelig springbane, dog kan man se flere "farlige" forhindringer her, da der ikke er begrænsninger på denne som f.eks. almindelige springklasser). Når spring og dressur er overstået, har man nogle timer, hvor hesten kan hvile, få noget at spise og drikke. Herefter skal der rides en terrænbane. Der skal rides meget hurtigt (460m/m imod 250-300m/m på en springbane) på en bane der er alt fra 1500m og op efter. Her er 15+ faste forhindringer som skal forceres. Der er fejl for refucering, afsidning, overskridelse af tid mm.

For 2-dags stævner, vil dressur og spring være på første dag og landevejsridt og terræn være på dag 2.

For 3-dags stævner, vil dressur være på dag 1, landevejssridt og terræn på dag 2 og springbanen på dag 3.

Håber det var forklaring nok. Ellers står jeg til rådighed for flere spørgsmål.

Hej Charlotte

Jeg har redet distance siden 1999. Det er en rigtig dejlig sport!

Her har jeg skrevet lidt om distance ridning. Spørg igen hvis jeg har glemt noget, eller tag et kig på www.distanceridning.dk eller på min hjemmeside: www.hannebirkgaard.dk

Hvad er distanceridning?

Distanceridning er en form for konkurrence, som enhver der har en sund hest kan deltage i. Det er helt ligegyldigt hvor smuk hesten er eller om den har gode gangarter. Hovedkravene er en stor træningsindsats, så både rytter og hest kan holde til at tilbagelægge en lang afstand over forskelligt terræn. Ofte rides der i områder, hvor man sædvanligvis ikke har tilladelse til at ride. Distanceridning skal gennemføres på hestens præmisser, hvilket bl.a. betyder at hesten jævnligt kontrolleres af dyrlæger under ridtet.

Afvikling

Inden ridtets start afholdes et informationsmøde, hvor der gives oplysninger om ruten og den anvendte afmærkning. Ruten er indtegnet på kort som rytteren har med under ridtet. For hver 10 km er der placeret et skilt der oplyser om den gennemredne distance. Der er endvidere skilte der angiver når der mangler 1 km til en hestekontrol eller til mål.

I ideal-tidsklasser eller clear round-klasser startes deltagerne enkeltvis eller i mindre grupper med tidsintervaller. Fri-tidsklasser startes ved massestart. Deltagerne vælger selv tempo og gangart overalt på ruten. Det er tilladt at trække hesten i gang eller løb, men ridtets start- og mållinje skal altid passeres til hest. I klasser der rides med idealhastighed skal den sidste kilometer før ridtets mål tilbagelægges til hest uden standsninger eller vendinger med det formål at ramme idealtiden.

Bedømmelse

Klasse LC afgøres enten som ideal-tidsklasse eller som clear round

Klasse LB afgøres enten som ideal-tidsklasse, clear round eller fri-tid.

Klasse LA afgøres enten som ideal-tidsklasse eller fri-tid

Klasse MA-SA afgøres som fri-tid.

I Ideal-tidsklasser er alle godkendte ekvipager der har samme tids afvigelse fra idealtiden - eller har ramt idealtiden - lige placerede.

I Clear Round - klasser er alle ekvipager der gennemfører på en tid, der ligger mellem minimumtiden og maximumtiden lige placerede.

I klasser på Fri-tid, afgøres klassens resultat ud fra godkendte ekvipagers rækkefølge i mål, og ekvipager der kommer i mål samtidig, er lige placerede.

Godkendt i et distanceridt er enhver ekvipage, der gennemfører indenfor de fastsatte tidsgrænser (maximumtid og evt. minimumtid), med mindre ekvipagen diskvalificeres eller elimineres ved en hestekontrol.

Dyrlægekontrol - dyrlægekort

Inden ridtets start skal alle startanmeldte heste gennemgå en indledende kontrol. For hver hest udfyldes et dyrlægekort hvoraf alle observationer skal fremgå, herunder den målte hvilepuls og det normale åndedræt, samt alle observerede uregelmæssigheder i hestens gangarter og alle bemærkninger om hestens sundhedstilstand.

Dyrlægekontrol - undervejs

Ved alle kontrol- og hvileposter noters ekvipagen ankomsttid. Inden 20 minutter skal rytteren melde sin hest klar til kontrol. Rytteren bestemmer selv hvornår han - indenfor de 20 minutter - vil melde sin hest klar, men hvis hesten klarmeldes inden 20 minutter og ikke godkendes, kan den kun fremstilles én gang til, og det skal ske nøjagtig 20 minutter efter ankomsttidspunktet.

Afsluttende dyrlægekontrol

Efter passage af mållinien foretages inden 20 min. afsluttende hestekontrol, på samme måde som hestekontrollerne undervejs. Det står rytteren frit for, hvornår han - inden for de 20 min. - vil melde sin hest klar. Hesten kan kun fremstilles til afsluttende hestekontrol én gang. Hvis den ikke godkendes ved denne fremstilling, er ridtet ikke gennemført.

Dyrlægekontrollens indhold

Hjerterytmen må ikke overstige 60 slag/min.

Åndedrættet må ikke være anstrengt eller unormalt.

Bevægelsesmønstret skal være normalt ved mønstring.

Temperaturen må ikke være unormal høj, omstændighederne taget i betragtning

Ømhed, skrammer og sår vurderes ud fra et skøn om, hvorvidt fortsat ridning vil indebære væsentlig risiko for forværring af tilstanden eller lidelser for hesten.

Hove og evt. sko skal være i god stand.

Almentilstanden bedømmes, og hesten må ikke lide af tegn på voldsom træthed, hedeslag, kolik, nyreslag, alvorlig dehydrering eller forstadier til de nævnte lidelser.



Påklædning, opsadling og optømning

Rytterens påklædning er fri, men der skal benyttes ridehjelm. Hesten skal bære sadel. Optømning er fri, men tøjlen skal være fastgjort i biddet. Alle former for hjælpetøjler med undtagelse af ringmartingal er forbudt.

Hjælperen

I de længere distanceridt er det nødvendigt med en eller flere hjælpere. Hjælperen skal møde ekvipagen for hver 5-10 km, samt i dyrlægekontrollen, så det er vigtigt at han kan køre bil og læse kort. Undervejs har hesten og rytteren brug for vand og nedkøling, dette sørger hjælperen for. I dyrlæge kontrollen tager hjælperen sig af afvaskning af hesten, tjekker pulsen, fremviser hesten i dyrlægekontrollen og tjekker at udstyret er i orden. Og så skal hesten og rytteren skal have noget at drikke og spise. Det er også vigtigt at hjælperen opmuntrer rytteren undervejs, hvis denne er ved at være træt.

Hvis man ønsker at prøve military, vil jeg anbefale at man tager på terrænspring-kursus først.

Jeg var i Ringe til sådan et kursus for en del år siden. Det var en utroligt udfordrende dag, for både mig og hesten. Det var langt hårdere end jeg havde regnet med og hesten var da også godt træt da vi skulle hjem.

Jeg ville ikke have undværet den oplevelse af at hesten (en islænder) ydede sit optimale og bare nød det! Man opdagede slet ikke det regnede (det ved jeg bare fra billederne fra dagen)

Hesten springer af en eller anden grund bedre over de høje faste spring på terrænbanen, end den springer over de alm spring - for vores vedkommende skulle vi, efter hvad træneren sagde, have sprunget over en meter i højden over nogle af stammerne.

Samtidig med at det var en fantasktisk oplevelse, så er jeg bestemt ikke sikker på jeg turde gøre det igen. Nu er jeg jo blevet en del år ældre og mere opmærksom på de ting der kan gå galt. Og det er ikke så lidt på sådan en bane - og med den fart!

tusind tak for alle der har svaret. jeg blev en del klogere


tak skal i have

Military:

Military er ridesportens triatlon og består af tre ridediscipliner; dressur, spring og terrænspringning. Military er den mest alsidige ridedisciplin, men kan alligevel dyrkes af alle. På begynder niveau stilles der ikke store krav til hest og rytter, og mange vil nemmere finde sig til rette her end i dressur og springning, der i stigende grad kræver specialisering. Man når langt med kun én hest i military.

For de mange der ikke ønsker at konkurrere på eliteniveau byder sporten på en afvekslende træning, masser af frisk luft, et kendskab til sin hest som ikke kan opnås på ridebanen og et socialt samvær der er unik i rideverdenen, og kendetegner den ånd, der er hos en ægte militaryrytter.

På eliteplan kræver sporten at både hest og rytter er i den bedste form, hvorfor sporten fordrer meget selvdisciplin og træning for at være med på topplan.

Militarykonkurencer består af tre prøver: Dressur prøven, spring prøven og udholdenheds prøven.

Ved 1- dags stævner rides: Først dressur, så springning og til sidst udholdenheds ridt.

Ved 2 - dags stævner rides: Første dag: Dressuren og derefter enten springning eller udholdenheds ridt. Anden dag: enten springning eller udholdenhedsridt.

Ved 3 - dags stævner rides: Første dag: Dressur. Anden dag: Udholdenhedsridt. Tredje dag: Springning.

Før man starter på den egentlige konkurrence er der et obligatorisk hesteeftersyn. Her stilles hestene op for en dyrlæge, der tilser at de er "fit for Figh" , og de mønstres for at konstatere at de er rengående.

Dressuren er en lydighedsprøve, mere end det er en gangartsprøve. Den afvikles som en almindelig dressurklasse, gradueret efter klassens sværhedsgrad.

Udholdenhedsprøven er det, de fleste forbinder med military. Den kan indeholde op til fire faser:
Fase A; landevejsridt. En given distance som rides i trav og kort galop, 220 m/min.
Fase B, Steeplechase. Galop I meget højt tempo (600 m/min) over forhindringer med gennemslag. Udskrives kun i de højetse klasser.
Fase C, Landevejsridt 220 m/min.
Fase D, Terrænbane med naturlige og faste forhindringer.

Langt de fleste stævner har kun fase D.

Springningen er en almindelig springning, hvor der testes smidighed og lydighed.

Alle point opnået i de tre discipliner bliver regnet om til minuspoint, og den der har færrest point vinder.

Military opstod oprindelig som en militærisk disciplin i 1800- tallet, dengang hesten var en nødvendighed i krig. Der var tale om rene distanceridt på tid over flere hundrede kilometer, og det var ikke ualmindeligt med dødsfald hos både hest og rytter. Senere ændrede hestens rolle sig, der var mere brug for hurtige opklaringsenheder end kurerer over lange distancer, og konkurrencerne tog mere form af terrænspringning over kortere distancer.

Military var på det olympiske program for første gang i Stockholm i 1912, på det tidspunkt som en prøve over 5 dage, hvor dressur og springning indgik sammen med terrænspringning og en slag distanceridning.
Gennem årene har sporten udviklet sig til det den er i dag, med 3 prøver, dressur, udholdenhedsprøve, og ridebanespringning. Det franske ord for military er concours complet, den komplette konkurrence.

I Danmark er military en lille sport, men i det meste af Europa og i USA og Australien er der store traditioner for military. I disse lande finder man de store stævner og selvfølgelig de bedste ryttere.

(Pænt taget fra dansk rideforbunds hjemmeside)

Lige en lille rettelse til ovenstående indlæg: steepelchase er helt udgået af militarysporten.

Hvis du vil vide mere må du gerne skrive en PB, jeg har redet military siden jeg var 8 år.