Min hoppe mejede folk ned hvis hun kunne komme afsted med det. Min hestetandplejer gav mig en reprimande og så var det jo bare om at komme igang.

Jeg trænede en del dominansøvelser fra jorden med hende. Bl.a. blev hun bedt om at bakke hver gang hun møvede frem. Det er vigtigt at ens personlige holdning ser stærk og stolt ud. Noget med at rette ryggen og gøre sig bred og stor.

Det var den korte version - Tina MJ har sikker en mere fyldestgørende





KatrineH

Det bedste er at putte sig med en islandsk uldtot ;D

Tak for tilliden Katrine.

Jeg er sikker på, at jeg har nogle råd - men jeg vil gerne vide lidt mere om, hvad hesten har for nogle unoder - så kan jeg være lidt mere konkret.

Øv bøv, har oplevet det alt for mange gange. Noget af det mest hyppige er heste der står og skraber med forbenet og møver omkring og bider indtil de får en godbid. Min bedste erfaring er at træne dominansøvelser fra jorden som katrine foreslår, og så i øvrigt sætte hesten på en kold tyrker angående godbidder.

Julie From Petersen{>
Tinker hoppeplag søges!!!

Min første hest, var meget slem til at tigge, da hun før jeg købte hende havde været rideskolehest, og var vandt til at få godbidder i læssevis, hun kunne finde på at bide hvis hun ikke fik nogen! Jeg vlod simpelthen være med at gi hende godbidder og hvis hun prøvede på at nappe fik hun et slag over mulen, det hjalp efter nogle få måneder var hun afvænnet.
Mine nuværende heste får da indimellem en godbid, men kun i deres krybbe, og det har de hurtigt lært, så de tigger aldrig!

Jeg passede for nogen år siden en lille stald med 4 heste. Som alle steder, så har stalden nogen faste arbejdsgange og heste holder jo som bekendt også af rutiner.

I denne lille stald, står også en hoppe på 13-14 år. Ejeren har haft hoppen siden den kom ud af mors mave og den har altid stået i den lille stald. Som i øvrigt ejes af ejeren.

Denne her hoppe havde derfor altid førsteprioritet. Det kan man jo ikke undre sig over - sådan havde det da også været, hvis jeg havde haft min egen stald.
Hoppen her blev vel redet 2-4 gange om ugen og resten af tiden gik den på store folde med rigeligt græs. Så den var også i rigeligt god foderstand.

Ikke desto mindre, så blev den stopfodret med gulerødder, når den stod på staldgangen. Hoppen stod faktisk aldrig uden at tygge på noget, når ejeren var i nærheden.

Resultat: den BED efter os andre, hvis vi ikke stoppede noget i kæften på den! Den fik faktisk fat i en lille piges overarm en dag og en anden voksen pige trådte resolut hen og langede hoppen sådan én! Ejeren blev åh-så-forfærdet og "man må ikke slå min hest!".

Hoppen fik altid lov til at vade lige ind i sin boks mere eller mindre når det passede den (det var jo lidt sødt, synes ejeren).

Resultat: når jeg skulle skifte dækken på den, så var det en kamp (for mit liv) på staldgangen, for der gad hoppen jo ikke at stå!

Inde i boksen var den enormt territorial. Den bed og langede ud efter en, når man f.eks. fejede ude foran stalddøren (der var åbent ud til staldgangen - ingen tremmer).

Resultat: Jeg blev sq bange for den og måtte hele tiden have et halvt øje på den!


En dag, da jeg skulle have den ind, så lavede den nummeret igen med at vade ind i boksen midt under dækkenskiftet. Jeg blev så edderrasende, at jeg råbte og skabte mig tosset i ca. 5 sekunder og fik med vold og magt hevet dette hysteriske dyr ud på staldgangen igen!

Lige siden den dag, har hoppen stået pænt, gået pænt og ikke bidt efter mig!

Mit gæt er, at hoppen har været smadderforvirret over hvad den måtte og ikke måtte. Ejeren satte ingen grænser, men hoppen var besynderligt nok aldrig overfor hende, som den var overfor os andre. Hoppen blev enormt jaluox, når ejeren lige beskæftigede sig med noget andre end lige den.

Jeg ændrede nok også mit kropholdning overfor den. Da jeg opdagede, at jeg sagtens kunne klare sådan en "kælling", begyndte jeg at omgåes hende på en anden måde - mere rank og selvsikkert. Og hoppen har holdt sin afstand til mig og ikke maset mig rundt som før.

Der er ingen mirakelløsninger i min lille fortælling her. Mere en filosofi over, at det kan bunde i hestens usikkerhed, nøjagtigt som med hunde. En hund, der ikke kender sin plads i flokken/familien er ikke en lykkelig hund, fordi den ved ikke hvornår den får skæld ud og hvornår den får ros. Så den "balancerer" rundt dagen langt og bliver mere og mere psykisk ustabil = en såkaldt "problemhund".

Hoppen her kunne rent mentalt godt tåle lidt hårdt modspil, da hun var på hjemmebane og i trygge omgivelser.
En af årsagerne til at jeg bygger de nævnte problmer på usikkerhed er, at jeg en dag rent eksperimentelt lod boksdøren stå åben, mens jeg fejede som sædvanligt. Hoppen stod i et hjørne af boksen og kiggede småforvirret på mig, men hun kom ikke hen og bed, som hun ville have gjort hvis døren var lukket.

Held og lykke med opdragelsen. Det er hård træning, bare husk, at har du først sagt nej til en ting én gang, så må du ikke tillade den uønskede adfærd igen. Ignorér eller til nød - straf.
Men ros, ros, ros ønsket adfærd. Dummere er de kære heste heller ikke, end at de gerne vil have ros.

Undlad så vidt muligt godbidder, da en hest, som først har lært at gå i lommerne er en lille smule belastende...

Venlig hilsen Camilla (Felur)


Capriati lædergrime, tre-delt bid,
to-delt bid, sort trense
:-) Sælges

Min prusser er snotforkælet! Men på en positiv måde: Hun får ikke godbidder -kun af min berider som er lidt for glad for hende, men hun får masser af opmærksomhed. Hun er ikke ondskabsfuld i stalden, og napper ikke efter nogen, men når Mor her går eller står og snakker med tøzerne derude, ja så kommer hoven -damen ved da godt, at hun er min nr. 1!!! Og jeg skal heller ikke være fraværende når jeg nusser hende, så får jeg et puf "Hey moster, det er MIG du skal koncentrere dig om!" Og ja, ind imellem er det da træls at høre på at hun skraber, men det er ikke et problem for mig -jeg er førerhest, og hun tigger og beder om min opmærksomhed, og det er ok set fra den vinkel! Men gjorde hun det, fordi hun bestemte over mig var det da ikke ok! Hun er vant til at blive snakket meget med, og er forkælet på den måde -af os alle i stalden! men altså ikke problematisk på nogen måde!

Anna

Hej.

Ja, jeg har skam oplevet det.

Det er én af grundene til at min første hest blev solgt, jeg kunne ikke styrer det.

Jeg var dengang 9 år gammel. Min mor og jeg havde i fælesskab købt en haflingervallak på 14 år. Den skulle vi 'dele' hvor jeg skulle ride og passe den 4 gange om ugen og min mor 3. Sådan kom det aldrig til at gå... Han var meget vild, og svær at styre - det lykkedes ikke altid for mig, men min mor havde rimelig styr på det. Men det var svært for en lille pige på 9 år at være kontekvent nok i sin opdragelse af hesten, jeg tænkte jo ikke rigtig over det. Han maste mig, skubbede til mig med hovedet, ja han løb fra mig når jeg red ham. Jeg havde haft ham i en måned før jeg turde at skridte uden at blive trukket. Vi blev ved med at tænke: " Det skal nok gå," og "Han bliver nok roligere med tiden" Men selvfølgelig gjorde dyret da ikke det! Det endte med at han blev solgt.

Så fik jeg min lille araberfims Rocky;) Han har det ikke med at overtage magten, selfølgelig skal man være rimelig men bestemt over for ham, men det er ikke det samme med at skulle sætte på plads hele tiden bare for at der skal være den der 'gensidige respekt mellem hest og rytter' ham har jeg haft megen glæde af uden problemer som jeg havde med min tidligere pony.

Så er jeg desværre vokset lidt fra min dejlige pony. Jeg er for stor, og jeg er begyndt at ride hest - jeg arbejder meget på at lærer at tumle ham og det går den rigtige vej vil jeg sige;)

-;DStina;D
*;)Gør livet funny rid frederikkerhest og araberpony;)*
Citat: mig
Præsentation Hjemmeside Mail

Tja, min hest tigger hos alle andre end mig, min smed og min dyrlæge og det foregår ved små puf og nappen i tøjet (ekstremt irreterende, men jeg har endnu ikke fundet frem til en måde, så han lader være, eftersom han kun gør overfor andre).

Han er endvidere aggressiv på folden overfor fremmede mennesker... Ikke videre heldigt, da der kommer nogle havemennesker og fjerner hans hestepærer en gang imellem, men de bliver behandlet som en fremmede hest... Han hidser sig op over for dem; han stejler ad dem; han truer dem, men han bliver på en afstand af 2-3 meter og rører dem ikke... Endnu.... Hvis heste kommer ind på hans fold (eller kommer på en fremmed fold med ham), så får de bank og han bliver ved indtil jeg går imellem eller den anden ligger ned....

Overfor familien (min lillebror har siden 92 kunnet trække ham og ride ham uden problemer og han er 11 idag) er der ingen problemer og der er heller ikke problemer, hvis jeg er der....

Nogen, der har et forslag til hvordan man får ham til at acceptere at mennesker ikke er artsfæller, der skal behandles på lige fod som disse? Jeg har ingen problemer med ham og han har respekt for mig....

MVH
Wivian.

Uha, masser af gange - for mit vedkommende nok mest heste jeg har redet.
Primært handler det om heste som er blevet snotforvirrede fordi der aldrig rigtig er blevet sat klare grænser. Dels fordi rytteren har været usikker selv, men også ryttere der ikke har været seriøse, eller direkte for dovne til at sætte sig ind i almindelig opdragelse af en ridehest, vel og mærke en ridehest som rytteren har en eller anden form for forventning til.
Heldigvis har de fleste heste med tålmodighed, og ridning hvor grundridningen indlæres i små bidder, relativt hurtigt fattet hvad det har drejet sig om uden kamp. Men nogle heste er så spoleret at indlæring har været så svær eller krævet mere end jeg har villet være med til, at jeg har givet op og erkendt at det var uden for min rækkevidde.
Mit største problem er ofte, rytterne/ejerne. For de skal jo også opdrages og tage imod ny indlæring.
Det kan faktisk være mange gange sværrere og tage meget længere tid end med deres hest.

min hest fik sin vilje noget for tit, jeg fik en unghest på 3 år, jeg var selv 13.

dette var ikke nogen god kombination, faktisk gik det rigtig skidt melem os, fordi han lærte, at han var stor og stærk og jeg havde ikke erfaring nok til at sætte ham på plads.

dennne opførsel synes mine forældre var virkelig morsom, fordi herregud hesten lavede jo bare lidt sjov.
mmm...ja sådan kan man jo også betegne det.

i dag ved jeg bedre, men min hest blev snot forkælet, hvis en fremmede bad ham om at gå fremad og han ikke havde lyst, ja så stejlede han eller løb med hende.

så fik jeg en ny smed, steen merrild, han så vist hvor galt det var fat og sendte mig hen på et af hans kurser om horsemanship.
det hjalp, jeg var 16 på det tidspunkt og fik virkelig fat i det og begyndte at læse om det. mit forhold til Telly blev bedre. men han var jo stadig snotforkælet og mine forældre kunne ikke rigtig se, hvad nytte min træning fra jorden skulle nytte.
fordi man red jo på en hest......

mine forældre ved stadig ikke så meget om heste og jeg har opgivet at forklare dem det, jeg er 21 i dag og har lært en masse.
jeg kan staig få ondt i maven, når min far fortæller om, hvor sødt det var når hesten fræsede rundt eller drak af hans kaffe, hvor sød han var, når han nappede min far lidt i skulderen.

ja det vender sig lidt i maven på mig, for hvor var jeg dog uerfaren, og sidst jeg havde kontakt med hans nuværende ejere. tænkte de også på at sælge ham, fordi han havde en masse unoder.

næste gang jeg køber hest, så ved jeg hvad jeg går indtil. for jeg er blevet klogere med tiden.
men dengang var jeg blot en lille uerfaren rytter, som havde haft bedre af at få en hest på 12-15 år, som kunne have oplært mig og som var godt opdraget.
en fræk unghest var jeg bestemt ikke rustet til at klare, slet ikke når jeg stod helt alene med den, fordi mine forældre mente, at jeg ikke behøvede hjælp. på rideskolen gik det jo så fint.

hvis mine fremtidige uger interessere sig for ridning, så ved jeg at jeg vil være i stand til at finde en god pony og jeg vil kunne hjælpe dem til at forstå denen pågældene pony.
dengang som 13 årig ville jeg ønske at jeg selv havde fået hjælp, men man er ikke helt så fornuftig som 13 årig, som man er når man er 21.

venlig hilsen xanadur



"kun når jeg er alene, kan jeg samle de tanker, som jeg får ved at være sammen med andre". LDL

Tak for alle svarene.

Jeg har været på klikkertræningskursus med Tina MJ ude ved Sally og Lotus (så ved du sikkert hvem det er Tina, og du har også set den lille pony (Sjoko) jeg snakker om)

Klikkertræningen har faktisk hjulpet en del, men Rom blev ikke bygget på en dag og der er meget arbejde endnu. Men jeg er positivt overrasket over hvad det har gjort for os indtil nu. Bl.a. kan han nu stå på staldgangen uden at gå helt op i en spids.

Men der er stadigt meget at arbejde med. En af de ting som virkeligt kan irritere mig meget er, at han mener at han selv kan få lov til at bestemme om han vil gå fremad når man rider ham. Det er ikke sådan at han bliver vild, men han slå op og markere at det ikke er det han vil. Han gør det de første 100 m. når man rider uden for banen, men derefter er der ikke noget - før han ikke mener at han gider mere. Det er dog også blevet betydeligt bedre, for jeg har sar mig i hovedet at jeg IKKE vil give mig.
Godbidder bliver kun givet i forbindelse med klikkertræning. Før var han et uhyre når han stod på staldgangen og tiggede. Han nappede efter ens fingre og bed i ens jakke. Han har såmen også prøvesmagt min finger - hvilket ikke var særligt fedt, for han ville ikke slippe igen! AV!!

Jeg er ikke i tvivl om at der skal arbejdes fra jorden med ham i forhold til dominans.

Men grunden til at han er som han er, skyldes at hans tidligere ejer var bange for ham. Når de skulle ud på tur trak hun ham ud og red hjem. For han ville jo ikke gå fremad. Desuden har han siden han var ½ år gammel, og indtil jeg fandt ham i sommers, stået alene uden andre heste som selskab. Han er 5½ år gammel.....så det er altså længe! Jeg tror også at det er derfor at han har udviklet unoder som f.eks. krybbebidning/luftslugning. Jeg overvejer at prøve med en krybbebiderrem, for jeg er ved at være bange for at han ødelægger hans tænder, eller det der er værre.
Det er ikke fordi han ikke kommer ud - de er ude omkring 10 - 12 timer hver dag. Og der bliver forsøgt at aktivere ham med alt muligt andet end krybbebidning i stalden. Dog lader det til at den adfærd sidder meget dybt i ham. Nogen der har erfaringer med det?

Men uanset hvor mange unoder han har og ubehagelige ting han laver, så er jeg ret overbevist om at han inderst inde er en dejlig pony. Og den måde han kigger på en når man kommer ud på folden til ham får simpelthen ens hjerte til at smelte

Mette K

"Jo mere jeg ved om mænd, des mere holder jeg af katte"

Ja, det ser man tit. For mit vedkommende, så plejer jeg at tage 1-3 hopper i træning før den årlige hoppekåring (og min mand har også sommetider én) - og langt de fleste er faktisk utrolig dårligt opdraget.

Det skyldes naturligvis ikke ond vilje hos ejeren, men nærmere en holdning til, at "det kan vel også være ligemeget" - og ofte er det jo lettere at give efter, end at holde på sin ret, *s*.

F.eks. havde vi en hoppe i sommer. En utrolig sød hoppe, men hun bar præg af, at hun ikke havde prøvet ret meget (og at hun nok selv havde bestemt HVAD hun skulle prøve). Da vi havde trænet hende en uge, var ejerne oppe og kigge til hende, og se træningen.

Da vi var færdige, og hesten blev sat ind i stalden, ville konen lige kigge på dens nye sko, og hun forsøgte at løfte højre bagben (den havde aldrig haft bagsko på før).
Kræet stod som limet til jorden, og i stedet for at kræve, at den løftede benet, så sagde hun bare "det må du også selv om", og så gik hun over og løftede venstre bagben i stedet for.
Min mand og jeg turde simpelthen ikke kigge på hinanden! Det sjoveste var næsten, at hun undrede sig højlydt over, at vi havde fået lært hesten nogle ting i løbet af en uge, som hun ikke havde kunnet lære den i de 4 år, de havde haft den...

Der er kun én vej med sådan en forkælet/uopdragen hest. Stil nogle krav, som du er sikker på, at den kan honorere - og FORLANG, at den gør som der bliver sagt.
Det kan godt være, at du skal forberede dig på, at det tager lang tid (det skal man i hvert fald med fjordheste), men når du blot venligt, men bestemt og vedholdende forlanger samarbejde - så skal du nok få din vilje til sidst.

Det hjælper i øvrigt noget på processen, når du husker at skamrose krikken hver gang, den har bøjet sig for din vilje.

Hilsen Sif

Hej Mette - jeg husker selvfølgelig tydeligt både hesten og dig!

Jeg er da glad for at høre, at du har glæde af det, og det er klart, at du ikke lige får løst alle problemerne på en enkelt dag.

Det er også mit indtryk, at Choko er en sød hest, der bare skal lære, hvad han skal og ikke skal.

Det lyder som om dit største problem er, at han ikke vil gå hjemmefra, er det korrekt forstået? Så vidt jeg husker, så talte vi ikke så meget om disse problemer hos ham, på kurset, men det er umiddelbart mit indtryk, at han (modsat Lotus) ikke er bange for at gå hjemmefra.

Der er flere forskellige løsningsmodeller: Først og fremmest kan du prøve at gå en bestemt tur med ham dagligt, som går hjemmefra, evt. i en kreds hjem igen, så du ikke skal vende undervejs, det kan give flere problemer, men kan jo være nødvendigt. Når du kan gå turen uden problemer, så kan du sætte dig op eller sætte din datter op, og gå med. I starten går du eller hjælperen foran hesten, men langsomt skal hjælperen falde mere og mere tilbage, så hesten til sidst går turen selv, mens hjælperen holder sig i baggrunden og bare kan træde til, når det er nødvendigt. Det siger sig selv, at hesten skal have klik og belønning, når den går uden at der er en foran.

En anden måde er, at bruge et target som hesten skal gå hen og røre ved i retning hjemmefra. I starten med trækker, senere også under rytter, og når den har rørt target kan den få lov at gå hjem igen, og så flytter man gradvist target længere og længere hjemmefra, så den til sidst går og går for at finde et target, den aldrig når til.

Tredje måde er, at du sætter dig op på hesten og tager kampen der, hvor han stopper (han virker jo ikke specielt farlig). Altså du bliver ved at vende hans hoved i den retning, han skal gå i, men du skal IKKE slå ham, bare insistere. Så snart han står roligt uden at stritte imod, tager hovedet ned eller andet, der signalerer afslapning, mens han bare har hovedet i den rigtige retning, så klikker du ham. Når han er rolig og vender den rigtige vej, så kan du begynde at drive på, og håbe at han reagerer ved at gå bare et enkelt skridt frem - så klikker du. Er du så heldig, at han begynder at gå, så klikker du og lader ham gå hjem, det er af yderste vigtighed, at du afbryder hvis han i et enkelt sekund gør det rigtige. Kan du SLET ikke få ham til at gå, så være tilfreds med, at han i starten vender hovedet den rigtige vej, og står roligt, men han må selvfølgelig ikke på eget initiativ vende om at gå hjem. Sideløbende med dette (eller helst inden) træner du igangsætning på ridebanen - at han reagerer for din fremaddrift hver evig eneste gang, ellers kan du heller ikke forlange det, når han er på vej hjemmefra.

Hilsen Tina

Hej Tina

Du har ret i at Sjoko IKKE er bange for at gå hjemmefra. Han VIL bare ikke så gerne...
Jeg har taget kampen med ham om at han skal gå fremad, og han gør det også, men under protester som jeg også skrev i det forrige indlæg.

Vi har trænet stop/start på ridebanen, og det fungere faktisk ok. Som jeg vist fortalte på kurset vil jeg gerne have han lære stemmekomandoer pga. min datters handicap.
Men på ridebanen er han ikke uvillig til at gå frem (bare det er i hans eget tempo ) og han laver ikke samme "ballade" som han gør når jeg tager ham uden for banen. Stop signalet (pruh) stopper han fint på ude også - men det er nok ikke underligt når han ikke mener han gider gå ud.
Problemet ligger mest i, at når vi trækker ham ud på tur opføre han sig faktisk ok, men når der kommer en rytter på ryggen er det noget helt andet. Jeg har tænkt meget over de ting du sagde om Lotus og rytter på ryggen, men på en eller anden måde er det ikke helt det samme, for Sjoko virker jo ikke usikker.

Og nej, han er jo ikke specielt farlig, men for en der ikke har så meget erfaring kan det virke ret skræmmende når han begynder at hoppe og gå "strækmarch". Jeg ved ikke om det bare er fordi han lige skal vise sig/prøve en af inden han ligesom overgiver sig, men det irritere mig bare så meget.
(Og inden der er nogen der måske forbinder det med sadelproblemer, vil jeg sige at jeg rider uden sadel.)

Den metode du beskriver med en hjælper ved siden af, som langsom forsvinder mere og mere bagud. Hvordan vil det fungere hvis man syntes der er behov for at bruge et træktov? (en sikkerhed for datteren) Det er vel samme fremgangsmåde, men hvor man så på sigt vænner ham til at træktovet ikke er der?

Mette K


"Jo mere jeg ved om mænd, des mere holder jeg af katte"

Hej Mette

Det er klart, at med din datters problemer, så skal DU løse problemerne med hesten, før hun sætter sig op, ellers går det nok ikke.

At stop/start fungerer på ridebanen, men ikke udenfor er ganske almindeligt, og det overrasker mig ikke spor, men det er i hvert fald en forudsætning, at hesten kender betydningen af de fremaddrivende hjælpere på ridebanen, at den vil lystre på dem i terrænet.

Nu kender jeg jo selv en haflinger, og jeg har indtrykket af, at haflingere er ekstremt viljestærke, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om din datter på nuværende tidspunkt kan mobilisere så megen autoritet, at hun kan få ham til at gå hjemmefra alene - og SKAL hun i det hele taget ud at ride i terrænet alene lige nu? Hvis ikke, så vil jeg foreslå, at kun du selv rider ham alene i terrænet, og at hun så rider ham på banen og i følge med dig i terrænet, og at ikke prøver på at lave om på det før hun bliver noget ældre eller til han er helt og aldeles sikker i at gå hjemmefra, og gå pænt på hele turen.

Mht. metoden med en hjælper, så fungerer det fint med et træktov eller helst noget, der er ligeså langt som en longe, så hest og rytter bedst muligt kan efterligne situationen, at de er alene afsted og når man er helt sikker på, at det går, så kan man tage tovet af.

Hvordan har din datter det med ham? Er hun bange for ham eller ligeglad med hans numre?

Hvis du vil bestemme tempoet i højere grad på ridebanen, så klikker du ham selvfølgelig bare, hver gang han går eller starter i det ønskede tempo, så vil han hurtigt finde ud af, hvad der giver klik, og hvad der ikke gør.

Mit indtryk af Choko er ikke, at han er usikker, jeg tror mere på, at problemet skyldes, at han har lært, at rytteren på ryggen er svag og her øjner han sig mulighed for at bestemme farten, men det er sværere for ham, når rytteren går på jorden.

Man kan efter min mening SLET ikke sammenligne Lotus og Choko, alle teorierne om Lotus problemer holder ikke på Choko så vidt jeg kan se.

Hilsen Tina

Hej Tina

Jeg havde ikke tænkt mig at min datter skulle ride ud alene det næste lange stykke tid, men jeg ville bare gerne at Sjoko allerede nu lærte at det ikke nytter med alle hans sjove ideer om hvad man skal og ikke skal. På den måde ville de nok også blive lettere at få det til at fungere til den tid.
Men selvom om hun ikke skal alene ud, ville det være rart at jeg kunne trække en tur med hende uden at "krikken" laver ballade.

På banen er han faktisk meget sød, og vi knokler med at lære ham at gå frem i det tempo vi ønsker. Mit indtryk af ham er at han meget gerne vil aktiveres og lære, men at han på en eller anden måde ikke ved at det kan gøres på en positiv måde. Dog kan han, når han ikke gider mere, blive rigtigt træls. Men der er vel ikke så meget andet at gøre ved det end at stoppe mens legen er god?!

Vi havde problemer med at Sjoko var meget voldsom når vi skulle strigle ham og han stod på staldgangen. Det var min datter ikke så tryg ved, men efter at han er blevet klikket for at stå stille, for at flytte rumpen når man beder ham om det og bakke bare ved at man peger på bringen er det hele meget, meget lettere. Han kan dog stadigt få nogle flip med at stå og skrabe i gulvet. Det prøver vi at ændre på ved at gå uden for synsvidde når han begynder og når han så står pænt igen kommer vi tilbage. (selvfølgelig klik og godbid - og han er ikke i tvivl om hvad klikket betyder...)

Det er desuden lykkedes mig at lære at ride med klikkeren i hånden. Der hvor det så "går galt" er når Sjoko skal have godbidden, for han er over ivrig og det kan godt være lidt besværligt at styre at få godbidden ind i munden
Hvordan har du tacklet det i forhold til lidt for lækkersultne heste?

Mette









"Jo mere jeg ved om mænd, des mere holder jeg af katte"

Hej Mette

(og til jer andre - jeg ved godt, at denne disk. lyder lidt privat, men jeg synes, at problemerne er af almen interesse, ellers er I velkomne til at lade være med at læse).

Mht til, at Choko bliver træls, når I har trænet et stykke tid - ja, hvis han starter godt, så siger han simpelt hen, at nu har han fået nok, og da klikkertræning går ud på at træne med det gode, så går jeg meget op i at stoppe mens det går godt - det gælder både med de enkelte øvelser og med træningen som sådan, og man må bare kende sin hest så godt, at man ved, hvornår det er nok INDEN hesten selv har opdaget det. Ved særligt vanskelige øvelser stopper jeg simpelt hen første gang, jeg har fået noget, jeg ønsker mig. Det er individuelt fra hest til hest, hvor længe de gider at træne, men generelt kan de blive ved i længere og længere tid, hvis man bare ikke beder dem om noget, der er så svært for dem, at det stresser dem.

Mht. de lækkersultne heste, så arbejder jeg regelmæssigt med at lære dem at lade være at gå i lommerne, som vi gjorde på kurset, og samtidig er jeg meget konsekvent med, at ligegyldigt hvad jeg laver, så lader jeg dem IKKE overfalde mig, de får IKKE noget for at tigge - om galt er, så laver jeg en dominansøvelse, men mest af alt, så beder jeg dem simpelt hen om at gøre noget andet end det, de gør.

Hvis de er for grådige når de skal tage godbidderne, så tager jeg hånden lidt væk, og tilbyder godbidden igen, er de igen ved at æde hele hånden, så tager jeg godbidden et ganske lille stykke væk, og tilbyder det igen. Pas på ikke at provokere hesten på denne måde, man kan nemlig også risikere, at hesten lærer at være endnu voldsommere for at undgå at miste godbidden, så det er vigtigt, at den MED DET SAMME får godbidden tilbudt igen, man sænker bare lige hånden en enkelt cm.

Når du sidder oppe på ham, kan du bare lave samme øvelse, som i stalden hvis han tigger: Når i holder stille for lange tøjler, så klikker du ham for at tage hovedet lige ud, så han ikke konstant vender hovedet om for at få godbidder af dig - og så er du bare konsekvent med, at han IKKE får godbidder, hvis klikket ikke har lydt. Du kan også træne "nej" øvelsen, hvor du tilbyder godbidden, men hvor han ikke må tage den før klikket har lydt.

Hvis denne diskussion går for vidt her på nettet, så kan du bare maile mig privat, der er link til adressen ovenfor.

Hilsen Tina

Hej Tina

Jeg har sendt dig en mail. Disk. blev måske lidt for privat til at den er interessant for andre.

Mette

"Jo mere jeg ved om mænd, des mere holder jeg af katte"