eller dvs det kommer man jo lidt til at gøre uanset, men det er ikke et klem, jeg går efter.

Jeg gør mig i stedet tung i kroppen og gør mine bevægelser langsomme når jeg beder hesten stoppelige idet hesten skal stoppe, og på den måde kommer man til at træde mere ned i bøjlerne. Væn hesten til, at du gør det lige inden, du tager i tøjlen, for på den måde véd hesten, at det, du gør med sædet, betyder stop.

Den finder hurtigt ud af, at det er nemmere for den at stoppe for sædet, og så behøver du nok knap nok at bruge tøjlen.

Det vigtigste er dog, at du slipper tøjlerne (altså går meget frem med hånden) lige med det samme hesten er stoppet.

Hesten skal slippe for pres i munden, når den stopper sine ben, fordi hesten så ved, at den bliver fri for at blive trukket i biddet.

Når man er blevet god til at give efter på de rigtige tidspunkter og til at give de lette signaler, før de "hårde", så begynder hesten også at reagere på de lette signaler. Så bare arbejd på sagen

Jeg ville starte i skridt. Og gerne forstærket med brug af lyd. Her kan longering (eller trækketure) være en hjælp til at få dét på plads. Når han reagerer tilfredsstillende her, så op og giv samme lyd kommando samtidig med brug af sædet. Stiv din lænd an (klem ballerne sammen)og klem let med lårene. Derved kan du måske overføre kommandoen fra lyd til sæde. Og bliv ved og ved og ved og ved... Gentagelse og ROS. Du bliver selvfølgelig også nødt til at bruge tøjlen lidt, men som gsims skriver, så husk at slippe på det rigtige tidspunkt!

Væn ham til at brug af lår og sæde ikke er farligt og ubehageligt. Dog synes jeg det er lidt underligt, at en hest værger sig ved brug af lårene el. sæde ved parade (går ikke ud fra du bruger schenklerne) Glem indtil videre alt hvad der hedder benstilling, samling og hovedholdning. Forlang kun stilstand og reaktion på hjælpen.

Venlig hilsen

Mia F.

Helt enig i, at det skal fungere i skridt først, og at du skal være ligeglad med alt muligt andet.

Der er faktisk mange heste, der ikke bryder sig om, at man klemmer med lårene, og det kan man vel heller ikke fortænke dem i .

Den metode, jeg bruger, virker meget naturligt på hesten, og hesten reagerer på det uden at have lært det, hvilket siger mig, at det nok ikke er en helt forkert måde at gøre det på.

Man skal ikke hænge som en slaskedukke, bare gøre sig tung

Metoden er i øvrigt meget brugt af springryttere, selv om ikke mange af dem tænker over det: færdig med en springrunde - slap af, fordi man er TRÆT (hårdt arbejde) - hesten stopper

Og så er det ikke engang hårdt, hvilket nok er forklaringen på, at jeg er stor tilhænger af det.

Jeg tror jeg bruger sædet lidt anderledes end de andre har beskrevet, eller også er det bare en anden måde at beskrive 'at trække lænden an' på.

Her er min metode:

Du stopper for tøjlen, samtidig strammer du mavemusklerne og dermed også lidt i lænden (vigtigt at du sidder helt ret). Når dette er trænet helt vildt meget - først i skridt, så trav, så galop, så kan du til sidst stoppe bare ved at stramme mavemusklerne lidt - en rigtig fed fornemmelse. Og det er HELT uden at bruge benene.

Kan godt lide det med at stramme mavemusklerne. Det er ligesom mere konkret end at 'trække lænden an' og 'gøre sig tung'.

Har du læst Kyra Kyrklunds bog? Det er der jeg har metoden fra.

Kan varmt anbefale hendes bog.

Mvh. Nina

Min unghest er også hyper følsom, så jeg bruger prr lyden kombineret med kapsun/dually alt efter om jeg rider på bane eller i skoven. Begge giver et tryk på næseryggen.

Det er hendes stop signal og det fungerer super, samtidig med en komi af at sidde stille og klemme meget let med lårene. Men lårene puttede jeg først på EFTER stop signalet på næsen blev indlært fordi hun ikke skulle føle at hun blev "klemt" af rytteren. Jeg rider kun med bid SAMMEN med kapsunen for at hun skal vide at det kommer på et senere tidspunkt, men jeg bruger ALDRIG tøjlen i biddet til at stoppe hende på. I skoven rider jeg altid uden bid på mine heste fordi det skal være frihed og afslapning.

Så prøv evt. kapsun eller dually

Ellers har jeg et nummer til en på sjælland, der er super god til at ride følsomme ungheste, og som arbejder med adfærd på alle leder og kanter, som du er velkommen til at få.

Jeg træner på samme måde som gsims og det virker rigtig godt.

Når jeg vil have ham til at stoppe gør jeg mig tung i kroppen ( hele vægten ned i sadlen ) og gør mig fuldstændig afslappet så han mærker min vægt. Samtidig med dette bruger jeg stemmen. De 2 ting kombineret virker ofte. 3. trin er så biddet, men ofte kan jeg stoppe ham med løse tøjler udelukkende ved brug af vægtfordelingen.

Det virker også godt ved min hest når han begynder at trippe og synes at alting går for langsomt. hver gang han øger farten lægger jeg vægten i sadlen og tro mig du bliver overrasket over hvordan hesten reagere med at bliver rolig og afslappet.

Jeg læste nemlig i en bog omkring dette og ville så prøve det da jeg før pressede med knæene og det synes jeg også virkede med bare ikke helt så effektivt som jeg gerne ville ønske. Så efter at have læst bogen begav Penni ( som min hest hedder ) og jeg mig på skovtur og hold da op jeg kunne næsten tude så meget reagerede han på vægtfordelingen og jeg bruger det derfor udelukkende i min træning idag og jeg har en meget mere afslappet og rolig hest som jeg ofte kan stoppe udelukkende med vægtfordelingen og det er dælme fedt at give slip i tøjlerne og så stadig kunne stoppe hesten... det er nu en dejlig fornemmelse.

God fornøjelse med det. Håber at du bliver lige så overrasket over resultatet som jeg blev.

metoden gsims benytter kan jeg også tilslutte mig.

Den hest jeg rider på for tiden har lært stopteknikken ud fra samme principper, dog har jeg startet den fra jorden i en grime.

Det man skal have for øje er, at den hjælp man ønsker hesten skal reagere på, skal være den første hjælp man giver, reagerer hesten ikke på den hjælp forstærker man hjælpen til den ønskede reaktion indtræder = forøger presset, hvorefter man i samme sekund som hesten reagerer slipper den helt = fjerner presset.

Hvis du starter med forøget pres vil hesten vente med at reagere indtil det forøgede pres indtræder.

Jeg lærte min hest stopteknikken på følgende måde:

Hesten var iført en rebgrime og et træktov (alm. grime kan også bruges).

Jeg havde fat ca 20 cm nede af træktovet fra grimen (hesten er en islænder)

Stoppet blev delt op i flere faser.

1. Jeg gik i et roligt tempo og startede stopbevægelsen med at lægge min vægt lidt bagud, ingen reaktion fra hesten.

2. Jeg tog et let tag i træktovet således, at hestens hoved blev ført ned og let ind mod bringen, min hånd berørte hestens hals der hvor den går over i forparten samtidig med stopsignal for stemmen, hesten stoppede, slæk på træktovet. På denne måde sænker hesten hovedet samtidig, hvilket er en god hjælp når hesten senere skal lære den rigtige tilbagetrædning uden, at stikke hovedet i vejret.

3. Umiddelbart efter hesten stod stille og træktovet var løst, tog jeg let fat i træktovet igen, og berørte hesten samme sted på halsen, gik selv tilbage med tilbagelænet overkrop, hesten tog et skridt tilbage, træktovet blev slækket i samme sekund.

4. Gradvist blev tilbagetrædningen forøget med flere skridt efterhånden som hesten forstod signalerne, til sidst udførte hesten stop og tilbagetrædning kun ved min kropsholdning.

5. Når stop og tilbagetrædning sad helt fast lagde jeg en løkke af reb rundt om halsen på hesten, så den lå på samme punkt på halsen som jeg brugte hånden.

Stop og tilbagetrædning blev gentaget, hvor tryk på halsen med hånden bev erstattet med en let anholdning i halsremmen.

6. Når hesten reagerede uden tøven for halsremmen blev samme metode med halsremmen begyndt fra ryggen, stadig med halsremmen på hesten.

Hesten skridtede frem. Første hjælp jeg gav var, at læne mig lidt tilbage, her må man gerne overdrive en lille smule, samtidig med at jeg trådte lidt frem i stigbøjlerne, også lidt overdrevet, ingen reaktion fra hesten.

7. Da hesten ikke reagerede på pkt 6 tog jeg et let tag i halsremmen samtidigt med brug af stemmen, hesten stoppede og taget i halsremmen blev sluppet og hesten stod stille. Dette blev gentaget til hesten til sidst stoppede for vægtfordelingen

8. Da pkt 7 lå helt fast blev standsningen udbygget til, at få hesten til at gå tilbage, samme metode som fra jorden, men samtidig med at jeg lagde vægten tilbage og trådte ned i stigbøjlerne lod jeg schenklerne skubbe lidt længere frem, uden at klemme med dem. Så snart hesten stoppede gav jeg meget kort efter i halsremmen, hvorefter jeg igen tog et let tag i halsremmen til hesten gik tilbage, til at starte med kun et skridt hvorefter jeg gav helt efter, igen et let tag i halsremmen som hesten igen gik et skridt tilbage for, og jeg gav efter, lod hesten stå et par sekunder og red frem igen.

Da pkt 8 var helt på plads kunne jeg til sidst stoppe hesten og få den til at gå tilbage ved at lægge vægten tilbage og træde benene frem. Hesten stoppede så med at gå tilbage når jeg satte mig i normalt sæde og slap med benene. Efter meget kort tid kunne hesten gå flere skridt tilbage og ret hurtigt kun ved den hjælp.

Nu blev det en ordentlig smøre, men det tog faktisk ikke ret lang tid. Arbejdet fra jorden lavede jeg en dag i en halv time, og fra ryggen dagen efter, også ca en halv time.

Naturligvis var den del der foregik fra ryggen ikke til UG på den halve time, men blev trænet let i starten af hver ridetur i nogle dage, så lå den der. Nu træner jeg den måske en gang hver anden til tredje uge højst.

At det så virker fik jeg konstateret forleden i skoven.

Min hest bliver redet på hackamore, da hun pga sin store vilje har let til at spænde sig lidt for biddet (hun er ung og under uddannelse).

Jeg havde redet som jeg plejer og trænede lidt tempo skift i tølt. Pludselig knak næsestykket på hackamoren (en gammel, tør og billig en jeg ikke har været for god til at vedligeholde), jeg havde lidt tempo på og på en god stor og åben grusvej.

Jeg brugte de sædehjælpere jeg nu havde fået installeret, og dæleme om hesten ikke gik fra godt middeltempo til total stilstand i det samme jeg gav hjælpen, puha jeg kunne ånde lettet op ved tanken om hvordan det ellers kunne have gået.

Husk at hesten reagerer på at du giver efter på tøjlen, og ikke fordi du hiver i tøjlen.. Mange små anholdninger efterfulgt af eftergivenhed på tøjlen tror jeg vil hjælpe dig.

Mvh Lea

Sikke en smuk haflingerdreng du har!

Jeg træner også en haflinger - og den er som din - MEGET glad for at gå frem, og knap så glad for at vente på mig - det med at løbe ligger simpelthen i hendes natur - koldblod eller ej!

Så det med at få hende til at vente på mig er en fast bestandel i vores daglige træning, og jeg er hele tiden nødt til at vedligeholde og følge op på det.

Det er dog rigtigt vigtigt at du får ham det lært, hvis du vil videre i dressuren - for at din hest vil vente på dig, er en forudsætning for at kunne drive på ham, og få løft og kraft i hans bevægelser.

Der er kun én ting at gøre - følg een af de glimrende beskrevne overnævnte metoder til at lære din hest at stoppe (jeg bruger selv en dyb udånding, hvilket gør mig lidt tungere i sædet). Hvilken metode du vælger er ikke så væsentlig, bare du er konsekvent med den. Hesten skal nok med tiden få lært "dit" signal.

Og så skal du træne, træne, træne og atter træne!

Vigtigt er også, at du træder i karakter, når han ikke adlyder dig. Den overordnede regel er, at du SKAL have en reaktion når du bruger en hjælper (også tøjlen). Får du det ikke, må du forstærke den indtil hesten reagerer. Det værste du kan gøre, er at ignore at den ikke reagerer på dine hjælpere. Det lærer den at du ikke er konsekvent, og så vil den hele tiden se om det går med at mislyde dig.

Han skal nok bliver bedre at reagere for de lette signaler, når han først har fået det lært, og du får trænet ham mere.

Men vær glad for at du har en hest som vil frem - det er så meget nemmere og sjovere at arbejde med, end en som bare helst vil stoppe.

Held og lykke

Marianne