Jeg har prøvet at springe 2 gange og faldt af begge gange, så jeg er og bliver en dressurrytter og en god en synes jeg da selv

knuss

Seriøst, altså hver dag året rundt.

Så jagt

Og nu skovtur året rundt, seriøst.

jeg startede som skovturs rytter og hyge rytter...

august 06 blev jeg bidt af et galt spring og har elsket suset lige siden... efterår 07 blev jeg lidt bidt af dressuren... men det slår aldrig suset ved springningen

Jeg startede på rideskole da jeg var 6 år, og gik der i 8 år.

Da jeg fik min egen hest som 16 årig var jeg spring rytter.

I den stald jeg stod i var der nogle westernryttere, som jeg så hoppede over til, synes godt om samarbejdet mellem hest og rytter og horsemanship.

Derefter begyndte jeg med dressuren. Western ridningen var ikke tilfredsstillende nok for mig.

Men dressuren fandt jeg ud af var alt for voldelig for mig. Folk hev hestene i munden, sparkede dem i siden med sporene og slog dem med pisken. Der var ikke rigtig nogle som kunne forklare mig øvelserne, hvorfor man skulle lave dem, hvad-og hvem de gavnede...

Derefter blev det Akademisk ridning. Der fik jeg mine svar.

Jeg synes det er dejligt at man kan træne sin hest(og sig selv) til fordel for den. Det samarbejde, som det bliver nød til at være, ville jeg ikke være foruden.

Et lille citat fra 16oo'tallets store ridemester.

"Min ædle Fyrste og Herre. Nøglen til al fornem ridekunst ligger i, at hesten bevæger sig i overensstemmelse med rytterens indsigt og klogskab.
For dette er den mest nænsomme, såvel som den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.
Med magt, at undertvinge en hest, vil aldrig bringe det bedste frem i den.
Vi må for en hver pris bestræbe os på, ikke at tage modet fra hesten, og ikke undertrykke dens skønhed og ynde.
For det er med den, som med duften fra en blomst. Når først den er borte, kommer den aldrig igen."

Af Antoine de Pluvinel

Mvh Maria

dressurrytter har aldrig overvejet andet. . men jeg springer da også til tider. . men jeg er og har altid været dressurrytter og har altid ville være dressurrytter. .

da jeg startet for 8-9 år siden, var det dressurrytter jeg ville være. har aldrig været i trilv om den ting, selvom jeg godt kan lide at springe en gang imellem.

dressur betyder meget for mig tror aldrig jeg bliver springrytter..

hilsen signe

pony, så var det spring,military og lidt jagt, da jeg gik til stor hest var det stadig spring og military, da min sidste store hest, blev aflivet i en tidlig alder pga sygdom, så skiftede jeg spor og købte en islænder, som jeg trænede en del dressur med og ellers bare hyggede mig med, men så hev min søster mig med til et langdistancestævne, og det har jeg så redet de sidste par år.

Hilsen Rikke

rideskole - lærte på et tidspunkt at springe, og ja det er da det jeg dyrker mest endnu

jeg startede på rideskole, for 8 år siden, der var jeg vel "bare" rideskoleelev.. Så fik jeg egen pony, for 3-4 år siden, så var jeg spring rytter + lidt militæry, så da ponyen blev solgt fik jeg en stor hest af springafstamning, der aldrig havde sprunget, den red jeg mest dressur på, og nu leder jeg efter en ny der er til dressur, samt ture og spring på hyggeplan

Derudover har jeg også redet ponygames i 3 år + været træner for et hold...

jeg startede som springrytter og fandt efter at have redet min kat.2 pony og vundet distriktsmesterskab (for hold) ud af, at jeg overhovedet ikke kunne se afstande og det var starten på enden af min karriere som springrytter.

Nu rider jeg dressur, og det holder jeg aldrig op med, tror jeg.

Jeg synes det er superfedt hele tiden at kunne tænke over små detaljer - hele tiden at analysere sin træning og vurdere på, hvad der går godt og skidt - spørge mig selv hvorfor og hvad jeg gjorde forkert eller hvordan en ny ting fungerede.

Gode resultater er fede at få, men jeg har meget meget mere ud af træningen; det er den jeg lærer mest af...

En skovtur er meget hyggelig, og luftforandring skal der til - plus det er ude i verden, man mærker, om træningen virker ordentligt. Men jeg skal ærligt tilstå, at jeg helst rider på banen og somme tider er lidt svær at trække med ud.

jeg starte på en rideskole i kbh og havede redet spring og lidt dressur.og mente selv at jeg var blevet ret god,men men så flyttet jeg til nordsjælland og fik nuligeheden for at købe hest,for efter 6 års mente jeg jo jeg var blevet meget dygtigt,men ride en LC 1 havede jeg åbenbart ikke lært så det vise så fantaski jeg har kun lært at seddee fast i de forskeldige gang arter jeg begyndt så at få MANGE ene timer for det med dressuren vil jeg lære.og idag kan jeg så øvelser til mb så lide har jeg lært nu ny på de 20 år jeg har seddet i sadlen

Jeg startede tidligt med at ride, og da jeg blev ganmmel nok til selv at styre ponyen red jeg, hvad der vel må betegnes som ponyfræs-agtig: ture, spring, ridning i ridehus/ridebane - kan ej betegnes som dressur.

Herpå overtog jeg min søsters hest, og der startede interessen for dressur. Jeg startede mit første udenbystævne og fik noget mere seriøs undervisning end Annegrethe på Tranemosegården kunne præstere.

I 1982 var jeg til pony EM i Bernstoffsparken og var S O L G T til dressuren. Jeg flyttede til Enghøjs Ponyclub og red herpå dressur med tilhørende stævner til jeg var ca. 20 år og mine heste blev solgt

Efter 15 år uden fik jeg heste igen for 3 år siden - skulel ikek været noget seriøst så jeg startede ud med en ismule, året efter kom en dsp-pony til, året efter endnu en ismule som jeg skulel kunne bruge til stævner og nu er jeg på udkig efter en 'rigtig' dresurhest. Gl. kærlighed ruster ikke.

har det meget som gsims beskriver, elsker at nørkle med detaljerne og analysere træningen. I øvrigt det ENESET sted i mit liv, hvor jeg er deltaljeorienteret

Jeg er sådan en mærkelig størrelse.

Da jeg red pony (på rideskole + lejede) var jeg 100% dressurrytter og syntes det var superfedt.

Men så skulle jeg jo ha min egen hest, og det skulle være en dressurhest!

Så jeg var ude at se et væld af dressurheste, og så ringede vi på en dressurhest, der var solgt, men ejeren af den solgte hest lokkede mig ud for at se en anden... og det var sørme Tintin... som dengang var en inkarneret springhest - og som 5-årig allerede havde startet en masse LB'er... Nå.. JEG FORELSKEDE MIG PLADASK i ham. Og nu har jeg som bekendt haft ham i 15 år, så kærligheden varer ved.

Men resultatet blev, at jeg blev hardcore springrytter, da jeg efterhånden opgav at ride de helt store gangarter frem i ham.

Men det sjove er så, at jeg alligevel ikke rigtig kunne lægge dressuren på hylden, så selvom han var 100% springhest og det eneste jeg brændte rigtig for, var springning, har jeg altid redet ham som en dressurhest... og han går alle LA'er i dag (og MB spring - bortset fra at vi ikke starter stævner mere).

Så:

Jeg er gået fra dressurrytter til springrytter

Samtidig er min hest gået fra springhest til dressurhest

Stik den!

Jeg startede ud som rideskole-tulle rundt rytter da jeg var 5. Da jeg blev 10 begyndte jeg så at ride hos Falcon Arabians på araberhoppen CA Zabaya. Jeg syntes selv at det var meget seriøst dressur, men når jeg nu kigger tilbage, så var jeg egentlig stadig på hyggeplanet Vi sprang da også lidt, men det var sjældent.

For 3 år siden, altså efter to år med Zabaya, fik jeg så part på arabervallakken Epirus - også hos Falcon. Han har gået alle LA klasser med placeringer, så han var den ideelle lærehest. Lige så stille fik han mig hevet op på et nogenlunde plan i dressuren, og det går hele tiden fremad. Han har virkelig vist mig glæden ved dressuren, og der er ingen tvivl om at det er det jeg vil! Det skal så lige siges at jeg ikke har fået regelmæssig undervisning siden jeg stoppede på rideskole som 8 årig, så det ér virkelig Epirus der har lært mig det hele.

Jeg er og bliver dressurrytter :b

Jeg har i mange år været hyggerytter, redet i skoven, lidt dressur og så en del spring. Vil selv betegne mig som værende springrytter i langt de fleste af de godt 20 år jeg har redet.

Så var jeg ude for en ulykke under springning og mit mod forsvant. Fortsatte som hyggerytter, men fandt langsomt interessen for dressuren.

Så nu er jeg dressurrytter, selvom hesten har springafstamning. Så må vi se om modet kommer igen til at springe lidt, når han er klar til det.

Elsker dressuren fordi der altid er noget man kan gøre bedre, det er ufatteligt spændende at læse teorien bag og sætte sig ind i hvorfor, hvornår og hvordan - og så afprøve de forskellige ting, se og føle hvordan de virker.

Linda.

prøvet stort set alt indenfor ridning. Først skovtur , så dressur, så spring og dressur, så anatomisk korrekt ridning, DISTANCE, Ground work og arbejde fra jorden, Western og igen anatominsk korrekt ridning.

Det jeg holder fast i er nu distance, hvor vi i daglig træning kombinerer med arbejde fra jorden og undervisning i anatomisk korrekt ridning.

Jeg startede som "alt-mulig-rytter". Red mange skovture, red springstævner, jagter, orienteringsridning, ringridning, kvadriljeridning...

Så gik jeg over til stor hest, og springene blev altså STORE og DYBE...Jeg nåede at springe et par LB´er og så besluttede jeg mig for at dette var altså FOR farligt. Og hvis jeg ville fortsætte med at ride stævner måtte jeg så smække bagdelen i sadlen og blive dressurytter...det er da også gået meget godt. Har da fået lavet en A- hest og en B-hest af hjemmeavl på middelmådige DS-hopper (de eneste 2 jeg har avlet) og er godt på vej til S-dressur på min nuværende hest...stort set uden hjælp.

Jeg startede på en gård tæt på hvor jeg boede. Der tullede jeg rundt på nogle shetlandsponyer, blev smidt af i skoven og jordet af med på stranden. Men det gav mig blod på tanden for heste, og siden da endte jeg med at blive skrevet op til en hest på den lokale rideskole.

Så red jeg elevundervisning, tullede rundt i ridehallen på en mere eller mindre ustyrlig hest, indtil jeg en dag fik en ny underviser som lærte mig at ride bedre. Syntes jeg dengang. Derefter blev jeg grebet af dressur, problemet var bare at jeg red efter den der metode, 'rid med sædet, og bøj hesten igennem'. Så mistede jeg min underviser, og blev grebet af 'natural-horsemanship' - som jeg stadig prøver af finde ud af.

Ja og nu er så endt med at købe den mere eller mindre ustyrlige rideskole hest Som bare havde vundet mit hjerte. Jeg træner for det meste bidløs ridning med hende, prøver på at finde ud af hvordan jeg lære den at stoppe og ikke lægge sig på forparten. Ellers træner jeg jordarbejde, løsspring også meget andet. Elsker at ride tur! Desværre er hesten ikke så nem at ride tur på alene.

Først rideskoleponyer og efterhånden heste.

Så en helpart på et lille opstaldningssted hvor jeg senere havde to varmblod opstaldet og til sidst en helpart igen. Det var spring og dressur og skovture + lidt ringridning til de små gårdstævner. Hyggeligt og aldrig på noget højere niveau.

Derefter western hvor eg var seriøs nogen år blandet med skovture. Så gik det over i avl hvilket jeg stadig dyrker (nok hvor jeg har været allermest seriøs), men har nu også en af mine egne ungheste opstaldet ude i byen og forsøger at støve mig selv lidt af. Indenfor western selvf. Overvejer en dag at tage et lille spring på ham for sjovs skyld, men det er rimeligt seriøst western vi rider og som jeg ar avlet ham til.

Mvh Tina

min karriere da jeg var 6 år gammel som rodeo rytter på den nyindkøbte shetter hingst. Han var mildest talt ikke børneegnet, da han bed, sparkede, smed af, og var fræk som bare pokker.

Min mor købte senere en ejendom på landet, og kom pludselig i snak med en gammel barndomskæreste, som var blevet hestehandler. Og han manglede da nogle piger til at ride hans heste til. Så min søster og jeg red hans umulige heste nogle år.

Efterfølgende købte vi en fjordhest og en araber/trakehner hos ham. Min søster fik fjollebakken og jeg fik den brune hoppe.

Vi red vildt. Markræs og sprang over alt hvad der var muligt eller umuligt at springe.

Vi startede en del springstævner på klubplan. Min lille hoppe på 152 cm i stg kom op at hoppe MB og den gule op til LA - om end stilen ikke lignede de andre til stævnerne, da vi aldrig havde modtaget undervisning.

Da vi blev 17-18 år begyndte vi at hjælpe en venindes underviser med tilridning af heste, da han havde hørt at vi var vant til at tilride en masse umulige heste.

Han hjalp os og vi begyndte så småt at få en smule undervisning.

Min søster blev interesseret i dressur og jeg i spring.

Søster har købt en ny moderne fjordhest og jeg har efterhånden fået skrabet en masse talenter sammen hos diverese hestehandlere og har avlet mig nogle fine springheste....så om nogle år har jeg drømme konkurrencehestene tror jeg.

Jeg har altid mest været til springning

Nu er jeg både til spring og skovture

Som ponyrytter red jeg ½ dressur og ½ spring startede altid to dressurklasser og to springklasser.

Det var dengang at det var tilladt/muligt et være til begge dele og i samme sadel, vel at mærke.

Min første store hest var er en lavstammet oldenborg og kombineret med at der ikke var springundervisning det sted den stod dengang, resulterede i en masse dressurstævner med middelmådige resultater.

Så kom der en ny pige i stalden, spring rytter, vi fik arrangeret en springdag om ugen, og siden har jeg stort set ikke redet en dressurklasse, mit temperament er bare mere til lidt fart og farver, og der der simple med at falder bommen ned er der fejl, i stedet for om den der schenkelvigning er en lille smule stejl eller er der lidt uro i den der overgang?

Nu har jeg købt mig en "ren" springhest efter Casir Ask.

Jeg nyder at lære min hest en masse dressur bare jeg ikke skal ride det til stævner, eller se en hel klasse.

startet med og vil altid blive ved RINGRIDNING...

inkarneret hygge rytter, der altså langt fra rider jævnligt om vinteren, men er langs hver søndag om sommeren...

tilgengæld går hestene i stor stor løsdrift (3000kvm fold) vinteren igennem, og hygger sig...

skulle jeg prøve noget andet må det blive ???

western/distance eller noget i den stil...

er ikke til sandkasser...

Jeg er dressurrytter med stort "D".

Er ikke i tvivl om, at jeg engang kunne konvertere til daglig skovtursrytter... Engang når jeg anskaffer mig et ridedyr som er egnet til dette, og kan opstalde et sted hvor der er skøn natur og gode turmuligheder.

Eeelsker at ride tur - gerne tidligt på dagen.

Er selvfølgelig startet med dressuren for, at lære at ride - begyndte til undervisning som 3 års.

Ellers har den stået på spring, spring og spring i ponyårene.

Og skovtur!

Så blev det til ungheste og træningen af disse fandt jeg spændende.

Så en anelse western efter en skade der gjorde, at jeg ikke ville være god i hverken dressur eller spring (shenchelhjælp).

Nu er det igen de kære ungheste der trækker - elsker at lære dem op heeeelt fra bunden.

Er "hyggerytter" - skovtursrytter idag.

Startede som andre på rideskolehold, og da jeg fik part måtte vi ikke rigtivt springe, men vi havde en fantastisk natur at ride i og så red vi noget forsøg på dressur.

Senere, efter at have taget det meget laaaaangsomt - man var vel kylling, og en gang kylling altid kylling , fandt jeg ud af at springning altså var lidt uhyggeligt - jeg kunne ikke styre ponyen på springbanen, hun var vidst ret stresset det stakkels dyr. Så jeg holdt mig til dressuren i noget tid.

Så rettede min kusine på min totalt fejlopfattede springopstilling og jeg opdagede at det var sjovt og at min pony havde stort talent.

Så kom jeg til USA som udvekslingsstudent og red en springhest, mest i dressur, men jeg skulle da lige vise de "små unger" hvordan man sprang høje spring og at jeg i hvert fald ikke var bange for det hehe.. Der red jeg lidt western ved min veninde der var junior allround verdensmester.

Så kom jeg hjem og fik endelig egen hest, hun var dressur skolet, men vi har arbejdet med bumme og sprunget et par gange. Desværre er min balance en pinlig efterligning af noget der engang så fint ud, så jeg holder mig mest til dressur, en smule skovtur, bomarbejde og hyggespringning og prøver at ride så lærringsteoretisk som muligt.

Har været næsten hele vejen rundt

Rideskole

Hygge turrytter

Dressur/spring

Hestevognskørsel på konkurenceplan

Trav sport

Western

hygge turrytter (igen)

NU Distance

samlet år's erfaringer med hest 22 dejlige år.

(gud man er ved at blive gammel)

Jeg startede faktisk som en bette dressurrytter på 6 år. Ville gerne "danse" med hesten til musik, som de "kendte" gjorde det.

Men så prøvede jeg at springe, og det fængede virkelig. d:
Siden har jeg sprunget. Har selvfølgelig redet dressur hver dag, men ikke startet så mange dressurtævner.

Jeg er faktisk også begyndt at interessere mig lidt for træning fra jorden m.m., men springrytter vil jeg altid være

Ved ikke om man på den måde kan snakke om at være den ene eller den anden slags rytter.. Min revolutionære periode handlede nok mere om at finde træningsmetoder jeg kunne se fornuften i.

Startede som mange andre på rideskole og lærte hiv til højre, hiv til venstre, spark nu til! osv..

Efter mange år fik jeg min egen fuldblodshoppe og fik så undervisning i dressur, det blev da også bedre, men havde stadig fornemmelsen af at jeg hev i den ene ende og sparkede i den anden, og tit gjorde denne dressur-metode både mig og min hest irritable og det føltes lidt som en evig diskussion når vi red.

Vi prøvede også springning, men igen var der meget lidt logik i de signaler hesten fik og alting handlede om at vinde over hesten.

Efterhånden fik jeg øjnene op for det horsemanship, der var ved at blive så moderne. Og de andre dressur og spring-piger grinede og de grinede endnu mere da jeg besluttede mig for at begynde med westernridning..

I denne verden fandt jeg de træningsmetoder jeg havde ledt efter. Jeg fik lov at samarbejde med min hest, at træne hende efter logiske og enkelte principper og ikke midst lærte jeg en masse om hvordan både hestens og min krop fungere bedst og mest afslappet.

I dag træner jeg efter western og horsemanship metoder uanset om jeg rider i en dressur, spring elller westernsaddel.

Dressurverdenen er da heldigvis også ved at ændre sig nu, kan til min store glæde se at træningsmetoderne bliver anderledes og mere på hestens principper..

Marlene, allroundrytter efter western træningsmetoder

Hmm, har haft pony hele mit liv. startede med den lille shetlænder da jeg var 1½, da jeg var 5 fik jeg lov at låne en kat 3 welsh pony, Princie, af naboen. Da jeg var 6 vandt jeg min første LA spring på distriktsplan på princie, hvilket ikke passede min mor, da jeg jo så var udklasset af LC.

Som 9 årig fik jeg Sir Gambler, en anden kat 3 og tiden gik med en masse distrikts stævner i LB/LA/MB på de to skønne ponyer.

Da jeg faldt for aldersgrænsen måtte jeg jo have ny pony, Det blev så Westpoint ude fra stutteri stald nørlund. Han var på det tidspunkt 4, så det var meget nyt for mig med en unghest, men jeg gik meget op i det. Stævnerne blev droppet og ponyens uddannelse var alt jeg gik op i. Både i spring og dressur.

Han opnåede at springe 145 med rytter og kunne alle ponyøvelser i dressur, da han blev solgt her i september.

Samtidig med Westpoint har jeg næsten altid haft en unghest ved siden at træne op til L niveau i både dressur og spring.

De har fanget min interesse, må jeg indrømme og nu er jeg 17 og har pt kun ponyer i stalden

Så jeg er gået fra at være seriøs springrytter med en lovende fremtid, til at være seriøs ungponyrytter over aldersgrænsen

Men der er ikke noget bedre end at skulle vise den pony frem man har arbejdet med det sidste år og så vise alle de ting den har lært.

Mener selv det er en nødvendighed at ponyen både kan springe og gå dressur og så skal den kunne håndteres af helt små børn.

.... dressurrytter, men efter et par "mislykkede" dressurstævner , har jeg nu tænkt mig at prøve kraft med springning. Jeg har ikke startet nogle stævner i spring endnu, men regner med at jeg skla her i slutningen af februar.

jeg har også altid regnet mig selv for en dressurrytter, men efter jeg havde en fjordhoppe, som mildest talt ikke egnede sig til dressur, men mere til spring og hyggeridning faldt jeg lidt for springningen. Men jeg var dog nødt til at sælge hende, for jeg havde ikke tid til to heste.(springningen var bare derhjemme - vi nåede ikke at starte stævner) Min anden fjordhest, som var vallak, var en kylling, men det var ham jeg valgte at beholde dengang, for jeg var stadig væk dressurrytter "in heart" plus at han var en kylling og kunne ikke lide at springe, men det lykkes mig da at få ham over et par spring Ham var jeg så også nødt til at sælge her i efteråret også pga. manglende tid( jeg synes ikke at man skal have tiden til at være der for dem og den tid havde jeg desværre ikke) Da han var solgt begyndte jeg at få springundervisning på en rideskolehest, som bare elsker at springe - og jeg var "hooked"!

Jeg har kun startet klubstævner og et enkelt D-stævne så min ridning er bare på hyggeplan.

Jeg kan sagtens ride dressur til daglig, men når jeg springer, giver det et helt andet sus - man bliver nærmest høj af det. Det er bedre end stoffer(ikke for at jeg har prøvet det).

KH Camilla

Dette snakkede vi faktisk om i stalden igår.

Jeg var springrytter til jeg fik min egen hest.

Jeg var knap så heldig i spring og havde et par mindre behagelige styrt, så jeg blev noget forsigtig med at springe og gik mere og mere over til dressuren.

Det var først da jeg begyndte at ride på Filippa jeg blev mere seriøs i dressuren..

Rideskole med dressur -> part på privathest skovtur, lidt dressur og spring -> egen hest horsemanship, jo mere naturligt og jo mindre udstyr jo bedre -> stadig horsemanship, træning uden udstyr, men også interesse for akademisk ridning, men mest hygge, og en del træning af andres heste.

I starten var jeg til både dressur og spring - med tilhørende stævner.

Så blev jeg inkarneret springrytter - KUN springstævner i en masse år.

Nu er jeg så begyndt på noget helt andet, nu rider jeg kun islænderstævner, hvilket jeg er blevet total afhænging af.

Men vil da gerne have en springhest en dag, men lige nu nyder jeg bare min islænder.

Jeg startede egenligt med nogle helt andre hestekræfter da jeg oprindeligt kørte roadracing. Men har altid været glad for dyr og heste, så jeg begyndre at ride Dressur på elevhæste et par gange om ugen, og troede så det var dressur jeg ville, indtil jeg fik min egen så viste det sig at spring var det sjove. Nu er jeg ved at vende lidt tilbage til dressuren idet min hest tænder helt af på spring og er meget svær at få kontrolleret rundt på en bane, imens han har fundet en fornye ro og styrke i dressuren.

Men uanset hvad så dropper jeg nok aldrig spring, synes stadig det giver et fedt kick når man mærker bagbenene blive stemplet ned i jorden og man bliver skudt over en okse med en enorm kraft og jeg tror hesten nyder at lave noget andet end dressur

Jeg startede at SIDDE på en shetlænder da jeg var 11, men da jeg som 13 årig var blevet for stor til den, begyndte jeg at RIDE på rideskole. Jeg var en klump til dressuren, min holdning var helt hen i skoven, men min ballance var god.

Ved et fastelavnsstævne fik jeg lov til at starte en springklasse (uden egentlig at have sprunget før) og jeg endte med at vinde klassen og slå min ridelærer. Så blev jeg springrytter.

Da min far mente jeg brugte for meget tid på heste, forbød han mig at ride mens jeg gik i gymnasiet, så 3 år uden heste. Da jeg blev færdig købte jeg en hest at ride tur på. Så blev jeg turrytter.

Da hesten stod ret langt væk, valgte jeg at sætte den tættere på hjemmet. Der begyndte jeg at springe igen. Så tilbage til springningen igen, dog uden stævner.

For 2 år siden prøvede jeg kræfter med jagt og military og sidste år prøvede jeg distance.

Nu rider jeg la spring og dressur, CNC100 i military, skal ride DM for hold i distance i år og red Hubertusjagt i november, så jeg er vel blevet en all round rytter.