Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hvordan holder jeg ham ung?
Forfatter: 
Dato:  28-12-2007 22:00

Hej alle!

Nu nærmer årsskiftet sig, og min brune holstenervallak fylder dermed 20 år. Han er gammel konkurrencehest, og har aldrig haft nævneværdige skader eller andre fysiske problemer, og da han samtidig er en meget positiv og arbejdsvillig hest er han still going strong på trods af alderen. Helt konkret betyder det, at jeg stort set ikke kan føle nogen som helst forskel i forhold til da han var 8-9 år - han holder samme konstante niveau, og folk der ser ham første ham (inkl. vores nye dyrlæge) nægter at tro, at han er 19 år gammel (skinnende øjne, blank pels, bløde former, super form, blød og spændstig at ride på, meget frisk)


Men hvordan sikrer jeg, at han bliver ved med det? Det ville glæde mig rigtig meget, hvis jeg kunne holde ham i samme stil(fraholdt skader og sygdom selvfølgelig). Skal jeg bare fortsætte som hidtil (samme træningsmængde, samme foder etc?) Eller er der nogen her, der har erfaring med heste i den alder og hvordan man holder dem i gang, når de kommer "i 20'erne"?


-rikke

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-12-2007 22:06

Jeg har en hest på 22 år som i sine yngre dage har gået M-dressur.


Han holder sig ganske fint, vi kombinerer dressur-ridningen med gåture/rideture i skoven og longering.


Jeg giver ham glucosamin/msm, for jeg kunne godt mærke at han var ved at være stiv i nakken, og det hjælper rigtigt godt

0
0
Svar på denne tråd
 
 tillykke :)
Forfatter: 
Dato:  29-12-2007 14:04

med den gamle hest, sådan nogle skulle der være flere af. Hvis det var mig, ville jeg forkæle den lidt mere, men jeg er også en anelse pylret, hehe.


For at sørge for dens gamle led, ville jeg give den ulddækkener på, undgå træk, passe på dens luftveje og give tørt wrap/vådt hø, og ja, msn/gluc er en super ide, også lidt olie for at støtte op om kroppens naturlige kemi. Masser af udetid, også godt for led. God motion uden stor anstrengelse. Tjekke tænder ½ år. Etc.


Og stadig give den oplevelser, nye udfrodringer, det er der mange friske, gamle heste, der nyder stort :)


Lone


Massage, healing hest/rytter


Søger du et nyt rækkehus ved Århus? Tjek profilen


0
0
Svar på denne tråd
 
 dejligt med gamle heste
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 11:20

Jeg har redet og passet flere gamle heste der havde rundet de 20-25 år. Den ene gik faktisk i løsdrift uden dækken. Det vigtigste er at de bliver fodret godt, og får tjekket tænderne regelmæssigt.

Der hvor jeg rider nu er der en hingst der er lige så gammel som mig, altså 30 år gammel, og han er den ældste jeg endnu har mødt. Han bliver passet præsist ligesom alle de andre heste i stalden, dog får han gammelmands foder.


mvh morkaren

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uha...
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 11:57

Ja jeg har så også en gammel hest.. Han bliver 22 år næste gang..

Der bliver taget ekstra hensyn til ham helt klart.. Han er en frossepind så han får dækken på tidligt.. Han står ikke ude i regnvejr i flere timer da han ikke gider være ude i det...

Han er ved at være halvblind så vi sørger for at snakke meget til ham inden vi lægger grime osv på ham.. Han har kastet hovedet nogle gange efterhånden så nu er vi opmærksomme på det..

Han får stadig det samme mad (roepiller, vitamin og Cavalor Performix) men han bliver ikke redet meget mere..

Ikke pga han ikke kan rides men pga vores ridebane er under vand..

Han får smurt sine gamle ben med Blue Lotion eller aloe Heat Lotion.. Og når han rides bliver han skridtet godt varm..

Så alt i alt tror jeg bare man skal fortsætte lidt i samme skure som man altid har gjort.. Småskavanker på en gammel hest kan ikke undgåes men man kan tage hensyn dertil..





Livet er vidunderligt set gennem sprækken mellem dynen og madrassen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er ret nemt
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 12:19

De skal bruges.


Fejler de intet, så er der ikke de store hensyn at tage.


Alle heste bør jo skridtes varme og skridtes af.


Alle heste bør jo fodres som de præsis har brug for.


Her er det masser af wrap, salvimin grøn, roepiller og majs.


Ingen særlige tilskud, dog fik han sidste år solanum flex, da han fik en "ikke mulig at finde halten",så han fik flex i 6 mdr.


En boks for natten, med tykt lag rent gult byghalm, året rundt.


God tør græsfold, i alle de lyse timer, året rundt.


Og han bliver ikke klippet, men har nu mere end 15 forskellige frakker, som bliver skiftet ud som vejret er til.

Da han ikke lægger ret meget pels til, og har haft blærebetændelse 2 vinter.


Rides hver dag, sker jeg skal noget der forhindre, minimum 45 min. og helst i skoven.


Han kan alt, skov, jagt og dressur ( gider vi ikke mere)


Jeg ved ikke om jeg tager hensyn til hans aldre jeg har bare altid passet Smukke Ganger som jeg mente han skulle passes.


Han fejler intet, ikke tykke ben efter natten, ikke halten.


Han er er super eksempel på en hest over 20.


Illum




Jeg har DKs DYGTIGSTE smed !

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gode råd...
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 17:53

Tak for svarene!

Det bekræfter mig i, at jeg gør det rigtige. Mit indlæg var egentlig afledt af, at jeg sprang omkring 130 cm på ham i fredags, hvilket i hans unge dage var piece of cake, men efter en længere periode (flere år), hvor han ikke har hoppet så højt, så tænkte jeg pludselig i fredags, at det måske var lidt voldsomt at springe så højt på en gammel hest (man kan jo aldrig være helt sikker på, om de ser lige så godt / har lige så god balance etc som de plejer, når det er længe siden, man sidst har gjort det)


Men jeg tror bare, jeg vil blive ved med at lade som om, han er 10 år og lade ham lave det, han kan lide (springe, galoppere i skoven). Han er i forvejen ude hver dag i 5-6 timer og spiser efter alle kunstens regler ("buffet" bestående af havre, musli, mash, hø, gulerødder, mineraltilskud). Men glucosamin er en god ide, hvis det begynder at gå lidt ned af bakke. Overvejer også et nye dækkener, for det vi bruger nu er en lappeløsning. Havde ikke lige tænkt over den del, så tak også for det råd!!


Godt nytår!


-rikke

0
0
Svar på denne tråd
 
 Når det virker
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 18:00

Jeg har en på samme alder der har fået lidt små skavanker vi ikke kan løbe fra længere - så der tages lidt hensyn.


Men generelt vil jeg sige - hvorfor ændre noget der funker??


Han får det samme at spise grundlæggende som de andre og rides på livet løs.


Der er bare de små forskelle. Har altid et ulddækken liggende på den del af kroppen der ikke strigles om vinteren, han skridtes lige 5 min mere end de andre før og efter ridning. Han får efterset tænderne 2x årligt og vi er nu begyndt at få taget blodprøver på ham også for lige at tjekke at han optager tingene som han skal og er dækket ind. Desuden også en ekstra gødningsprøve da han har vist sig meget modtagelig.

Men det meste af det er ikke noget der tænkes over i hverdagen.


Så lidt ekstra udgifter er der da ved ham efterhånden vil nogle sige - men betaler med glæde det der skal til for at jeg har en glad og frisk hest forhåbentlig mange år endnu.


Min Dr Dyr ser ham jævnligt og er helt med på at har han forslag til at forbedre hans trivsel - ja så kommer han med dem.

Tag en snak med din Dr Dyr når han alligevel er der - det er godt med et par friske øjne på dyret - men det er jo dig der kender hesten - og så længe du synes hverdagen fungerer er det jo super!


God fornøjelse med ham i forhåbentlig rigtig mange år endnu!


Opstaldning tilbydes ved Esbjerg

Fuldpas 800 kr/mdr

Se præsentation for mere info



Støt en god sag: www.politihesten.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Retter lige mig selv...
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 18:01

Det kommer til at lyde, som om han ikke laver andet end at springe og galoppere i skoven ;-)

Det GØR han altså!

Vi træner sandelig dressur 3-4 gange om ugen, men min oprindelige tanke var, at det måske ikke var så godt at 1) Springe halvhøjt 2) galoppere/ride meget i skoven 3) Ride hver dag... og om jeg burde give ham mere end én fridag om ugen, holde op med at ride "højt og hurtigt" etc... Men det var nok bare lige en forbipasserende tanke, for som sagt, jeres svar har bekræftet mig i, at det nok er bedst bare at blive ved... ligesom gamle mænd på 80 vel heller ikke skal holde op med at rygee :-P

0
0
Svar på denne tråd
 
 Afrikka og Thor
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 18:37

Hej


Jeg læste lige om Anders Dahl og Afrikka under nyheder. Afrikka er 18 år og går stadig dressur på absolut topplan (måske med på Danmarks OL dressurhold 2008)

Han skriver:

"Han er jo ikke en hest som går til 80%, så selv om han er rutineret, skal jeg stadig træne de forskellige øvelser med ham eller i hvert fald tjekke, at han udfører dem korrekt. Det vigtigste er faktisk at holde ham i form, og det kan godt være lidt svært. Jeg rider ham dagligt ca. 20-25 minutter og så går hestepasseren med ham ca. 1½ time i løbet af dagen, hver dag i alt slags vejr".


Jeg har selv en gammel hest som fylder 25 i maj. Han går i løsdrift kun med et regndækken på. Han bliver kun reddet skovturer nu, men er stadig frisk. Han har spat i bagbenene, so han får glucosamin og bliver skidtet ekstra godt til og af. Af foder får han wrap, wrap, wrap :) Ellers får han roepiller, vitamin/mineralblanding, gulerødder og sojaskrå (som jeg fik af vide er godt for ældre heste). Han har en lille smule problemer med tænderne, men dr. dyr kommer 2 gange om året og tjekker dem :-)


Det er dejligt med de gamle heste når de stadig er friske :-)


Der hvor jeg står opstaldet (hesteplejehjemmet kalder vi det) er der 16 heste. 6 heste over 20 (en af dem over 30) og 3 der er mellem 15 og 20. Ingen af dem har de store skavanker, og bliver alle reddet endnu :)


Hilsen Rikke

Den lykkelige ejer af to dejlige heste

---- Thor og Santo ----


0
0
Svar på denne tråd
 
 super..
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 20:33

først og fremmest synes jeg det er dejligt at høre fra folk med lidt ældre heste, som stadig bruger dem fuldt ud!


Min hyp på snart 17 år, er også i fuld gang. Men jeg tager da nogle hensyn til hende :


-skridte ekstra varm/af

-ekstra strøelse og hø

-fodre med 16+ fra brogården

-giver led-tilskud (flex)

-sørger for at hun er godt "pakket ind" i de kolde vintermåneder

-motion hver dag, dog lidt flere skridtture og hygge end førhen


udover lidt galle i haserne, er der ikke noget der "afsløre" hendes alder... folk bliver oftest overrasket når de høre hendes alder.


Det er jo oftest de heste der bliver brugt, der holder længst... Så det der med at hesten er GAMMEL når de når en vis alder, er vist en rytter-skabt ting


Lundschen

Med Supermulerne

Winthers Windsor og La Belle

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider