Har du prøvet at gå ture med ham inde i skoven??

Min gamle hoppe (Tinker) var også ganske rolig og nem langs vejene hvor der var åbent.

I skoven udviklede hun sig til en hidsig araber . Vi skridtede kun...trip trip trip og hun var drivvåd af sved af ren ophidselse.

Vi red også altid alene...men hun gjorde heller ikke andet end at hidse sig op på en forholdsvis styrbar måde.

Jeg valgte at ride skovtur oftere...og efter 4-5 gange i skoven kunne hun skridtes for lange tøjler.

Men ja helt klart så er skoven dyster og indelukket og deres instinkter vækkes ofte i skoven...det handler om tilvænning. Du skal være rolig og venlig...brug evt. godbidder - Vis ham at skoven er hyggelig.

Du skal være tålmodig...og give det tid - og rid i skoven så tit du kan.

Rid gerne sammen med nogen her i starten hvis du kan...ellers træk med ham og vis ham vejen.

Det skal nok komme - mange heste vågner ekstremt meget de første gange de er i skoven.

Min gamle Tinkervallak var også uhyrlig hidsig de første ture i skoven om foråret, efter en lang vinter hvor vi ikke havde været der. Det var så nærmere kådheden der var årsagen hos ham . Han elskede skoven...det gør de fleste, når først de er tilvænnet.

Håber i får styr på det og snart kan nyde turene i afslappet tilstand.

Mvh May.

Jeg ville trække ham et stykke ind i skoven og så ride hjem... Og så ville jeg, når han blev urolig fokusere på at få ham til at stå helt stille, indtil ans ben var 100 % i ro... og så ride videre... hver gang han blev urolig/spændte op ville jeg få helt ro og så ride videre... men det er noget nemmere at rådgive omkring når man har set problemet "live"...

Men vi kan jo tage det når jeg kommer over og prøver sadler på ham...

Nu har jeg ikke problemer med min nyværende hest...undtaget hvis man møder de her store hestespisende sten

Men den sidste hest jeg havde var også voldsomt usikker i skoven... Det var heller ikke rart at ride ture på den, for han var ekstremt bange for mange ting, og især lyden fra biler/motorvejen som man kan høre overalt i Vestskoven

Kan du ikke i en periode prøve at alliere dig med en rytter på en rolig hest som din hest er tryg ved, og så ride nogen rolige skridtture sammen indtil din hest begynder at slappe af..

Når den så er fuldkommen afslappet ved at gå sammen med andre, så kunne i måske skilles undervejs og mødes igen lidt senere, så han ikke kommer til at gå alene så længe ad gangen.

Tror ikke der er så meget mere at gøre end øve øve og øve..

Hilsen

Annne

Horsespriit: Som jeg skrev i mit indlæg - går jeg ture med ham, netop i skoven. Vi har pt kun gået og redet én og samme rute hele tiden. Men lige lidt synes jeg det hjælper.

Når vi går - eller rider - viser jeg ham alting. Det han er bange for, får han lov til at komme hen til og snuse, hvis jeg kan få ham derhen når jeg er på ham. Men går jeg med ham kan jeg som regl sagtens, selvom han gemmer sig lidt bag moar indimellem.

Men tak for dit svar Vil prøve at ride ture i nogle dage i træk og skippe dressuren lidt..

Janne: Jeg lader ham skam også stå indtil han står roligt og han kan også sagtens stå stille. Vi kan stå i 5 min stille for løse tøjler imens han bar glor rundt. Når jeg så prøver at ride ham frem igen er det som om noget slår klik og så prøver han netop og vende rundt og så stjeler han. Lige gyldigt om jeg så igen lader ham stå stille..

Men god idé det med at trække ind og ride hjem. Det vil jeg prøve så snart jeg får en sadel, da jeg desværre ikke kan komme op i ridegjorden fra jorden og så det lidt problematisk

Og jep, vi kan sagtens aftale noget når du kommer forbi med sadlerne

Magnus: Igen - jeg har redet i en god periode med min veninde og hendes hest i skoven (inden hendes hest blev halt) - vi red endda en rigtig lang tur på 2 timer helt hjem til hendes familie i Rødovre (fra Albertslund). Både over marker, igennem skov, små ridestier, trafikeret vej, over lyskryds osv.

Han er generalt rolig, kan kigge lidt og synes det lidt farligt nogle ting - men ellers vader han bare efter den anden hest. Dog vil han IKKE gå som den forreste..

Hvis jeg prøver at ride væk fra den anden midt i skoven - og den anden hest rider den anden vej og jeg fx rider hjemmad eller ligende - så kigger han blot efter den anden hest og går videre.. Kan dog trippe lidt op..

Desværre har jeg pt ingen at ride med i skoven

Tak for jeres brugbare svar, jeg vil helt klart prøve en masse af de ting i har skrevet ned, i skal hele tiden nok få update når vi rider i skoven igen - som vi allerede gør igen imorgen regner jeg da med Vi skal ud og prøve nogle teknikker.. Tak.

om det har noget med noget at gøre. Min dame kan blive bange for et muldskud der ikke var der dagen før. Her taler vi volden omkring ridebanen. Pallen der ligger på volden til at jævne banen med, kan osse blive farlig.

Så sent som idag da vi skridtede på en stubmark hvor der forenden har gået får på en græsmark, disse får er nu væk og indhegningen står tilbage. Dominik synes åbenbart at de hvide plastik dimser der var på dette hegn så helt anderledes ud end dem hun har på sin egen mark.

En stor sten hoppe og osse for eller viger kraftig, bus-venteskure, uha.

Nå men jeg er istedet for at sige:"rolig lille hest det er slet ikke farligt" Stemmeføring er her blid og kærlig.

Nu får hun på en betemt måde at vide"nu stopper du dit fjols. Dyb stemme men alligevel myndig og bestemt, ikke noget med høj tøse føring her.

Det virker.

Pia,

Du har nok fat i noget der, har engang af min gamle underviser fået at vide at usikre heste skal rides med overbevisning.

Hvis rytteren udviser ro og sikkerhed vil det påvirke hesten på en gunstig måde... Det er bare nogen gange lettere sagt end gjort, og nogen heste er utroligt følsomme for bare en lille spænding hos rytteren.

Hilsen Anne

har det hjulpet mig gevaldigt at gøre som Pia.

Jeg har altid været en forsigtig mus i skoven, og jeg havde i en længere periode et problem, når jeg passerede køerne i vestskoven, så vendte kræet rundt og spænede hjem (eller forsøgte).

En dag fik jeg simpelthen nok. Jeg red ned af stien imod køerne, som om, det var ned af midterlinien til OL i dressur. Og vi kom forbi køerne, godt nok med strittende øre, men uden problemer af nogen slags. OG køerne stod helt oppe ved stien. Det har vi gjort en del gange nu, og jeg behøves ikke at overdrive min "overbevisning" mere.

Til sammenligning kan jeg fortælle at jeg fra marts-april frem til september-oktober har brugt "stoppe op og snakke roligt til hesten", hvilket kun fik problemerne til at ekskalere.

En anden hest, jeg red for nogle år siden, lavede stort set det samme som din. -Udover jeg tror denne gjorde det fordi den gerne ville bestemme tempoet. Den både stejlede, bukkede, gik sidelæns eller endnu bedre, stoppede og rykkede sig ikke ud af stedet.

Igen, jeg er så over pædagoisk, at det drev ned at træerne. Indtil en dag, jeg kogte over, og stak det stakkels kræ en i røven, og fik ham frem af. -Først gik han i galop, men stoppede ham og så gik vi frem i skridt, hver gang han lagde an til enten at stejle, hoppe eller lign, så lagde jeg stille pisken bag på, eller lagde lige benene ekstra til. Tror der gik 3-4 skovture, så var den uvane lagt på hylden.

ride sammen med Anne (magnus - magnus), hun står jo også på ARk... Men vi ser på det... er sikker på jeg godt kan hjælpe dig... det handler om dine fremaddrivende hjælpere skal fungere 100 %... nu fungerer de på banen, men ikke n¨r du er alene i skoven... så der skal han lære at gå frem når du lægger dem til.. lidt det Tine er inde på..

PH: Jeg tror skam ikke det fordi jeg skamroser ham, overhovedet ikke

Jeg giver ham noget fast schnkel og klikker hårdt med tungen og sådan nogle ting for ligesom også et sige "HEY du - det altså også liiige her moar der bestemmer". Og tit har det skam også hjulpet jeg har taget det stille og roligt, lade ham gøre "sine ting" nærmest - og så drive ham videre og så går han så fremmad efter nogle små stjeleture og prøven at vende rundt. Han viger godt nok og kan finde på at gå lidt sidelæns noget af vejen selvom det ikke er en bestemt ting der ligger - som er farlig..

Jeg roser ham til gengæld også så SNART han går fremmad med løse tøjler og lidt nus.

Magnus Overstående svar.

Tine: Det sjovt med de ting du lige har skrevet, at heste er så forskellige. Cashew er meget følsom.

Dog bruger jeg ikke pisk - jeg har den med til at korrigere ham når vi rider ved vejen - men bruger den ikke. Kan finde på at lægge den på bagparten, men ingen reaktion overhovedet, han er stortset ligeglad.

Men tak for jeres svar, næste gang jeg rider ud - vil jeg helt klart prøve at være sikker, overbevisende over for Cashew - og bare sige "NU skal du kammerat, moar passer på dig".

Janne: De virker perfekt på banen - men som du skrev, ikke i skoven

Det lyder godt hvis du kan hjælpe, vi ser på det. Skriv lige en PB hvornår du kommer forbi, tak.

Jeg tror - som Janne - at det handler om installationen af signalerne (især fremad i alle situationer) samt ligeudretning og kontrol over forbenene.

Min hoppe har været ENORMT nervøs af sig. Kigget, sprunget til side, givet spjæt i, ikke kunnet lide at gå ud alene osv. ovs. Plus hun gødede tit og meget tyndt = stress.

Efter jeg har fået hende trænet grundigt med signaler, ligeudretning (har været MEGET vigtig for hende) og herunder til dels også kontrol over forbenene er hun en HELT anden at ride tur på.

Det samme gør sig faktisk gældende med min ene islænder, som var frygtelig frygtsom, da jeg fik ham. Bla. var han VIRKELIG bange for biler, der kom bagfra. Meget kort efter jeg begyndte at arbejde målrettet med installering af signaler, holdt han op med at være bange for bilerne. I dag er der næsten intet der kan slå ham ud

Så jeg er HELT sikker på, at du nok skal få løst problemet og få dig nogle SKØNNE skovture.

Jeg har lidt det samme problem,og kan derfor ikke rigtig hjælpe,så jeg følger lige med på sidelinien.

Jeg har nemlig også en hest,der er blevet meget usikker når vi er på tur,og bliver bange for meget forskelligt (tit ved jeg ikke hvad.) Han kører sig selv fuldstændig op,og kan simpelthen ikke få ham til at slappe af.

Jeg laver øvelser med ham i ridehuset,og det går da fint,men de er pist væk når han bliver usikker.

Nu er der lige kommet grise,hvilket han er meget bange for,så nu kan jeg kun trække ham til ridehuset,hvor vi ikke møder nogle grise. Øv.

Hvordan får du din hest til at slappe af?

jeg var lige ind eog s epå din præs, blev jo nysgerrig da du skrev det var en shagyaraber, men der må jeg så lige korrigere dig, din hest har intet med en shagyaraber at gøre, den kan tilnød gå under betegnelsen araberrace krydsning.

ang dine problemer, ja så tror jeg det vil være bedst at du bruger de råd med at få mere kontrol over det femafgående gear. du skal bestemme noget mere på turene og forklare din hest at den vej du vil, jamen der skal den også hend.

er at når man støder på et problem, fx på en skovtur... så idet hesten den bremser, men lægger pres med benene og hesten så hopper... så gør de fleste det i ren refleks at de fjerne pres (uheldigt), for så laver hesten den kobling i sin hjerne at når den gør den specielle handling, så slipper den for pres... Bingo så har man fået lært sin hest at den slipper for pres ved at udføre handlingen... Den artikel Susan skrev om hvordan heste kobler tingene sammen (handlede om at lave stier i en tæt skov), beskriver det faktisk rigtigt godt...

Og Jeg er sikker på at bla Søs vil give mig ret i, at virker signalerne ikke i alle situationer, så virker de ikke godt nok...

Susan lægger ofte plastik ud for at "blæse problemet op" og vise os ryttere, at vores heste ikke reagerer så godt som vi rider rundt og tror... Min lytter fx ikke særlig godt til min ben, når den skal op og stå i vandgraven... (så bliver den til den flyvende hest istedet)...

Dvs. god træning går ud på at lægge ting ud der gør ens problem større (fx ride i skoven, som er sandras problem) og så træne sine signaler der hvor det er svært for en...

en pisk er ellers det bedste du kan have med (altså en dressur pisk).

Hvis den går helt kold, så er det godt til at få aktiveret bagparten igen.

Mht følsom, kan jeg fortælle at ham jeg rider pt er ekstrem følsom, nok den sværeste jeg har redet i den retning. Og den anden historie var en spring hest på højt niveau, med dertil hørende specielle temp.

Ligegyldigt temperament, så kræver hestene at vi er førerne, ellers finder de selv veje til at overtage styringen. -Og hos de fleste heste udvikler det så usikkerhed.

Nu har jeg kun læst dine svar, så det kan være mit råd er en gentagelse.

Din hest er usikker, når den er "ude i den store verden". Det er der ikke noget mærkeligt ved, det er der rigtig mange heste der er.

Du skal ud og skridte en masse ture i skoven med en ledsagerhest. En gang imellem på turen beder du din hest om at gå foran, i starten bare 2 cm i et lille stykke tid, gradvist længere og længere foran i længere tid. GRADVIST er vigtigt. Lad være med at ride ham ud alene, det er for farligt, og ødelægger din træning. Dette her kan tage lang tid, men giver et varigt resultat. Kort sagt, lær din hest at gå forrest på ture, så han bliver klar over at verden ikke ramler sammen når han skal føre an.

Rikke

Jeg tænkte lidt på det der med, at du lader ham stå og kigge, så længe han vil. Jeg synes at jeg har oplevet et par gange med den type følsomme heste, at hvis man slipper tøjlerne og bare lader dem selv finde ud af det, så bliver de mere nervøse, fordi så er de jo helt overladt til deres egne impulser. Jeg synes, at det som regel går bedre, hvis man fortsætter med at ride hesten, altså giver den nogle signaler, som den kender og ved, hvordan den skal reagere på. Så er den fri for selv at stå og finde ud af, om den skal blive stående, vende rundt, stikke af eller hvad.

Der kan jo også være andre ting, der får hesten til at kigge lidt ekstra, f.eks. vejret. Nu har du jo ikke haft din så længe, så jeg ved ikke om du har prøvet at ride den i skoven en varm og vindstille sommerdag, men det var i hvert fald sådan noget, som jeg godt kunne mærke på min gamle pony, som også var af araberblod. Den kiggede i øvrigt også altid mere, når jeg skridtede, end når jeg red i et lidt hurtigere tempo.

Mvh

Anna

selfølgelig have lært at finde sin indre ro hjemmefra, så man kan bruge det som et redskab når den bliver bange... ellers kan det gøre den mere nervøs...

Mange heste vil være glade for at kunne sætte tempoet op, men hurtigere ben = mere adrealin produktion, dvs den stresse idet den skynder sig forbi det farlige...

selfølgelig er alle heste forskellige og har man fundet en metode der virker, så er det jo super...

Du skal lade dig påvirke af at han kigger og hopper og lign. Jeg gør det at jeg bestemt beder hende om at fortsætte, og derefter gør jeg ikke noget ud over at køre hånden på halsen, kort, jeg roser ikke eller skælder ud. For et eller andet sted har hun jo ikke gjort noget ud at gøre som hun forventes, nemlig at lade mig føre hende.

Jeg rider ikke de lange ture endnu, højst op og ned af vejen og marker osv. Der er tilstrækkelig med ting der kan køre hende ud på et sidespor og fordelen er, synes jeg at hvis vi kommer ud i en situation er der ikke langt hjem til der hvor hun føler sig tryg. Det tror jeg er en ros i sig selv. Jeg er osse overladt til mig selv og har ikke nogen at ride tur sammen med. Men da vi ikke synes det er morsomt altid at ride på banen er jeg nødt til at finde ud af hvordan hun reagerer på forskellige ting. Og da naturen lige uden for døren ændrer sig dag for dag bruger vi den der er nærest for. Jeg kan endda mærke på hende at når vi kommer hjem fra en kort tur så slapper hun af. Og det er jo dejligt.

Tak for jeres mange svar, helt klart nogle af jeres råd og idéer skal tages i brug 1000 tak. Jeg fik ikke redet tur igår da det blev lidt sent og mørkt - så vi rider en tur igen i weekenden..

Tak.

Lige en opdatering:

Har fulgt mange af jeres råd og brugt en del af det i har sagt herinde fra

Igen - tak for rådene..

Vi red tur idag og han fik pænt fremmad. Han stoppede op to gange og prøvede vende rundt. Jeg holdte blot lidt ved ham og lod ham vende rundt. Parrede ham og lod ham stå med løse tøjler til han slappede af. Vendte ham så rundt igen og drev ham frem igen. Så snart han gik bare ét skridt fremmad mod det "farlige" - fjernede jeg selvfølgelig trykkte med schnklen og roste. Han forstod det hurtigt og vi kom helt hen til det farlige så han kunne snuse til det og så kunne vi skridte roligt videre

Vi havde kun én lille kamp da vi skulle under en bro hvor der lå en farlig plastic pose nedenunder broen og flagerede. Den va rmeget farlig så jeg valgte at stige af ham da han virkelig sitrede og rystede af stræk under broen.. Så jeg trak ham forbi og så var der intet - heller ikke på vejen hjem. Der kunne vi satens skridte under broen uden jeg sku stå af selvom han prøvede at undvige men så gjorde vi det samme som overstående. Det hjalp

Uden at lade ham tænke for meget men forvente at han står stille for løse tøjler, slapper af i to sek og så prøver igen..

:) Når han går villigt fremmad, men hele tiden kigger til hvad side - bør jeg så få ham til at koncenterer sig mere om mig og gå helt ligeud - eller skal jeg lade ham kigge til hver side som han vil, så længe han bare går fremmad ?

Det er rigtig godt at høre. Metoden med at stå af og trække hvis hesten er ved at dø af skræk bruger jeg også selv, vil hellere have et hurtigt hop-ned og så afslappet videre end jeg vil have 20 sekunders kamp på ryggen. Men det afhænger jo af om hesten er tryggere med dig ved jorden - hvis den er det, så er det en fin metode i mine øjne.

Jeg har ikke noget imod at hestene kigger til begge sider med hovedet, sålænge de går ligeud... Kan nu godt finde på at aflede opmærksomheden hvis de stirrer længe på noget farligt ved fx at lave en versade, men det afhænger af hvordan de føles - om de har mest behov for at 'få kigget færdigt' eller for at koncentrere sig om mig.

God fornøjelse fremover!

Hej Sandra/Cashew

Superlækker hesteting du har der

Arabere er som hunde - de knytter sig til deres mennesker og forguder dem. Det er det, de er avlet til oprindeligt.

Jeg har selv en arabermix (halvt OX og halvt sv. varmblod).

Han gjorde nøjagtigt som Cashew, da jeg købte ham for snart 4 år siden. Han stejlede, gik næsten bagover, kastede sig rundt, stod med et ben i hvert hjørne og prustede osv.

Når man er vant til at arbejde med arabere, så ved man, at en pisk ABSOLUT IKKE er løsningen!!!

Min hest var lavest i hierarkiet på folden, da jeg købte ham. Han følsmaskede, når de "store" kom hen til ham, og alle kunne hundse rundt med ham.

Da jeg havde redet ham i knap 14 dage, kunne ingen kende ham igen. Han havde fået selvtillid, smækker krop og lækkert hår!

Jeg gjorde, som du selv er inde på, det, at jeg hoppede af, hver gang han tøvede, så hankede jeg op i tøjlen, sagde "kom så!" og trak af med hesten. I starten gik jeg, mens han stadig stod, men da han så havde prøvet at forcere broer, grøfter, strandkant osv. og fået masser af "good boy"-ros bagefter, så blev han mere og mere tryg.

Sidste forår skulle vi så over en grøft, som ikke havde været der før, og jeg turde ikke springe, da skrænterne så bløde ud. Jeg hoppede af, hoppede over på den anden side og kaldte på min hest. Han tøvede lidt, sank lidt ned i koderne, hvorefter han tog et tigerspring over og stod stille ved min side. Jeg roste ham meget, satte mig op og fortsatte rideturen.

I dag, hvis jeg skal forcere en grøft, hopper jeg af, hopper over på den anden side, og inden jeg næsten når at vende mig om, står han ved min side.

Altså - ingen pisk men samarbejde, samarbejde, samarbejde.

Det er vejen til en dejlig og trofast "hund", du kan få til hvad som helst.

Held og lykke med det

Bedste hilsner

Marianne og Tornado

Issina: Ja, det virker det med at hoppe af - lige trække et stykke, forbi det farlige - hoppe op igen og ride videre Cashew blev i hvert fald meget mere afslappet af det da han var virkelig oppe at ringe som idag ved broen hvor jeg ligefrem kunne mærke han rystede af skærk.

Marianne: Tak for dit indlæg

Som sagt - bruger jeg ikke pisk på ham. Jeg har altid en dressurpisk med da den er god til at korrigere hvis man rider på vejen og bagparten lige bliver skubbet lidt ud og der kommer en bil og han skal hurtigt ind på plads igen. Så den god at have med til lige at lægge bagpå

Men ellers - nej, ingen pisk. Det har som du skriver - ingen postiv effekt på ham at give ham en i røven. Så bliver han bare endnu mere frusteret da han jo som sagt ikke gør dette for irriterer mig eller snyde mig - men rent faktisk er bange for det ukendte.

Jeg kan tydeligt mærke det på ham når jeg sidder på ham at når det farlige kommer skælver han næsten og så bom stopper han og prøver at vende rundt.. Jeg fandt så en fin løsning som jeg skriver med at lade ham vende rundt (ellers hvis jeg bare presser ham videre - ender det i stjel og magtkamp), så jeg lader ham vende rundt og parrer ham nogle små sekunder/minutter endda og så vender vi roligt rundt igen og så skridter han rent faktisk fremmad mod det ukendte

Som du skriver er de meget følsomme arabere, men de også ens bedste ven. Du har helt ret..

Tak for dine råd, jeg bruger nu også den med at hoppe af nu når jeg har fået en sadel og ikke rider i ridegjorden mere for der var det desværre lidt svært at hoppe af..

Da jeg hoppede af idag og da vi var kommet under broen, steg jeg op igen på den anden side og så skridtede han bare så pænt videre bagefter..

har det effekt at piske dem hvis de er bange for noget... det lærer de ikke noget af, andet end at flytte sig i frygt... og hvem gider have sådan en hest? Synes det lyder så godt med dit arbejde med ham.... glæder mig til at se dig ride ham igen... Har du fået en dressursadel endnu, eller nøjes du med min sadel indtil videre?

Er ihvertfald glad for at høre at det går fremad med jer... og jeg ville bare lade den kigge på det den vil kigge på, hvis den ændrer retning, så ville jeg lige rette den ind med tøjlen og sige "den vej makker" og så ride videre... med min egen (meget varme hoppe) lader jeg hende titi stoppe i skoven, kigge på det farlige og så kan vi ride videre... hvis jeg først begynder at presse hende så bliver det lige pludselig meget mere farligt... Hun har brug for at tænke over tingene og lige lure af om det er en tiger bag busken eller om det bare er blæse vjer:)

Janne: Okay, det lyder faktisk lidt ligesom Cashew Jeg giver ham lige noget tid til at tænke ved at parrerer ham og synes faktisk det hjælper. Medmindre som sagt jeg virkelig kan mærke han er rigtig bange som da vi var på en anden tur hvor der var en bænk gemt i busken

Den var utrolig farlig - men vi kom roligt forbi...

Pt rider jeg i din sadel. Den er faktisk rigtig god at ride i synes jeg, selvom den er lidt hård ved min bag - Men den har en god støtte og den ligger hamerende godt på Cashew. Glider ingen steder overhovedet..

Jeg får dog ham fra HorseHouse ud idag og skal prøve Trainers Mariel dressursadlen - i 17' for se om den kan ligge. Kan den ikke det, vil han skaffe den hjem i 16 eller 16½ og så regner jeg stærkt med at købe den hvis den ligger korrekt på ham. Men den som jeg lånte af dig lå jo rigtig fint, bortset fra den altså gled lidt fremmad :S

Kan man få en sadelmager til at ordne det?

umiddelbart så bommen ud til at passe, jeg tror bare der skulle lidt mere fyld i foran... Men det var meget lidt, så det er jeg sikker på at en sadelmager kan rette.. Jeg tror evt du skal satse på en 16½ tommer, tror at 17 bliver for lang... men det må i jo se på, bare vær opmærksom på at den ikke må ligge ude på lænden af ham ...

Hvis min er nervøs ved noget på tur, så rider jeg nogle gange forbi flere gange... rider forbi, bakker, rider forbi igen osv... indtil hun går helt roligt forbi og ikke er nervøs mere...

Godt du er glad for at ride i sadlen. dens gode knæstøtte har redet mig mange gange for nogle flyveture, på nogen af de unge heste...

Okay, det vil jeg prøve næste gang så. BAkke og ride forbi igen. God idé..

:)

Ja, muligvis. Men synes bare at den 16' var for lille i sædet til mig og min popo.. :p Følte ikke jeg fik nok fri bevægelse i den selvom man ikke blev låst fast.

Nu prøver jeg lige den 17 sadel og så må vi se hvad.. Heldigvis har du jo lært mig hvordan sadlerne skal ligge og ikke må ligge Så kan hurtigt se om den ligger for langt tilbage eller hvordan..

Ja, den er god din sadel. Hvilkent mærke er det egentlig ? Eller er det bare sådan noname ? Men må indrømme jeg aldrig har set nogen sadel ligge så godt på Cashew som din gamle springsadel gør.