Jeg tror den er usikker. Hvis den er sød på folden, men aggressiv når den er bundet, så er jeg ret sikker på at det skyldes, at hun føler sig fanget, og derfor forsvarer sig selv når I kommer for tæt på.

Hvis billedet ændrer sig når hun er løs, så væn hende godt og grundigt til, at du er omkring hende, når hun IKKE er bundet, og bind hende først, når hun er helt tryg uden at være bundet. Det kan godt lade sig gøre at håndtere hende i et reb, uden hun er bundet, hvis du gør lidt forarbejde.

Aggression skyldes næsten altid angst og at du beskriver hende som værende nederst i hierarkiet bestyrker den teori. Hun er usikker og forsvarer sig selv, så det vil ikke hjælpe at være hård ved hende. Tvært imod. Tænk på, at hun skal indgydes tillid, ikke frygt.

Jeg uddyber gerne

Hej Tina!

Mange tak for dit svar...

jeg tror du har ret i at hun er meget usikker, og ikke har så stor tillid til os mennesker.

Men det skal lige siges, at det ikke kun er når hun er bundet hun opfører sig aggressiv. Man kan stå og snakke med hende i boksen, hvor hun i det ene øjeblik og sød og kælen, og gerne vil snakkes med. Hvorefter hun lige pludselig flyver op, og truer os...

På folden kan hun også opføre sig lignende, men ikke i lige så høj grad. Jeg er ikke tryg ved at gå ind på folden til hestene, på grund af denne ene hoppeplag, er virkelig bange for at hun pludselig går til angreb.

Det skal lige sige, at de heste hun går sammen med er hendes mor og hendes lillebror. Hun er den største og den fysisk stærkeste tre heste, så det undre os defor meget at hun er nederest i hirakiet??

Mvh. Sofie

Plads i rangordenen kommer fra indre styrke snarere end fra fysisk styrke og størrelse. Bare tænk på fx. små hunde, der med lethed, i kraft af deres gåpåmod og viljestyrke, herser rundt med langt større hund - som fx. min store hovawart, der lader sig kommandere rundt af en chihuahua, hvis chihuahuaen er overbevisende nok...

Det er svært at vurdere hestens adfærd ud fra det, du beskriver. Er du SIKKER på, at der ikke er en udløsende faktor, når pludselig truer - som en løftet hånd, eller at I rører hende på et sted, hun ikke kan lide?

På folden angriber hun da på en bestemt afstand, og altid når I går imod eller fra hende, eller er det forskelligt?

Hej.

Jeg er helt enig i det Tina skriver - har bare lige en tilføjelse. Kan den være kilden udover at den samtidig er lidt nervøs?

Jeg har en hoppe plag, som også flyver i hovedet på mig, når jeg rører hende bestemte steder..

Det kna jo sagtens være en kombination...?

Mvh Charlotte

Hej igen!

Jeg tror I har ret i at det skyldes hendes usikkerhed, og manglende tillid til os mennesker. Men synes altså ikke der er nogen bestmt "udløsende faktor" som du kalder det. Ofte kan vi bare stå helt sille og kigge på hende, hvorefter hun pludselig hopper frem og truer os??!

På folden tror jeg heller ikke der er et bestemt mønster, måske er det når vi går væk fra hende hun truer, vi kan i hvert fald ikke lide at gå med ryggen til hende...

Damtoft --> Det kan godt være at hun også er kilden, men tror ikke det spilder ind i hendes måde at true på. Ofte rører vi hende slet ikke når hun gør det.

Men hvad mener I så at jeg kan gøre, for at vinde hendes tillid igen?

flere total-skadede heste, altså psykisk-traumatisk og min erfaring er at den VÆSENTLIGSTE udløsende faktor for den slags adfærd er

TID.

Altså:

* de er ikke vant til eller trygge ved - så meget kontakt

* de kan klare nogle sekunder-minutter eller deromkring, men ikke en halv time...

* pointen er at de skal trappes langsomt OP i tid, man skal STOPPE = gå ud af boksen inden den reagerer med stress/konflikt/ usikkerhedssymptomer.

Ligeså må man finde ud af hvor tit.Men generelt hellere lidt og tit end meget og sjældnere.

Den første af mine tossede hopper ankom og blev lukket på græs: den var ikke-fuldt-håndterbar og kunne find på at angribe og den truede ikke først.

Jeg sad på folden med en bog, gulerødder og så videre...da vi efterhånden kunne få fat i hende kom hun, hveranden dag - blev trukket ind, striglet, løftet ben, skyllet/vasket...alt det kunne hun godt. Det var en højtuddannet hest som var fuldt vant til håndtering, men som helt havde afskrevet kontakt med mennesker. Hun valgte selv hvor meget hun magtede/tilbød.

De eneste gange jeg ubetinget forlangte kontakt (og det var i en stærk kapsun), var når hun på psykotisk-forvirret vis, prøvede at skade sig selv ved at banke hovedet i væggen.Det skete kun to gange tidligt i forløbet, indtil jeg fandt ud af at hvad der udløste det og fandt en vej ud, så det ikke skete igen.

Næste var en pony som var meget truende, men som egentlig aldrig gjorde noget her (den var dog smidt ud af opstaldningssted og opgivet ridemæssigt pga aggressiv og farlig adfærd= bid, spark og bagover-stejl) og hende "forlangte" vi kontakt af og gik væk hver gang hun slappede af = tålte kontakten uden at true med at æde nogen...mange små sessioner, få minutter og gå igen.

Begge disse heste blev temmelig normale. Hesten er velfungerende idag, med ny menneske-familie.Ponyen er noget sær, men der blev heller ikke fulgt op på det, efter den kom retur til ejer.

Dette var to ældre heste som ikke var "piece of cake" - med en plag skal I bare gå roligt, konsekvent og systematisk frem.

Respekter og forlang, i små bidder. Hun skal altså lære det med kontakt.

Eva

Jeg tænkte også "tid" da jeg læste, at I kunne stå og kigge på hende, og så pludselig truede eller angreb hun jer... Når hun ikke kan holde det ud længere fordi hun føler sig truet, så angriber hun for at lægge afstand imellem jer.

Kunten er, at gå væk inden hun truer, så hun efterhånden opfatter situationen som mindre truende, og først derefter forsøge nærmere kontakt.

Det er en lang vej, skal gå i små steps og det er vanskeligt at give jer hele fremgangsmåden ud fra de givne oplysninger. Men vigtigt er det, at I bryder af, inden hun viser aggression. Vaner er stærke, og det kan blive meget vanskeligt at få hende ud af vanen med at angribe, hvis det er noget, der begynder at ske hver gang I er sammen med hesten.