Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 10:51
nu ser jeg ned over siden her og der står en masse om at prøve grænser af.

da jeg havde hest, brugte jeg horsemanship, før vi kunne få et godt venskab og jeg kunne blive lederen af vores lille "flok". kun via den vej kunne jeg lære at sætte grænser (det er vist temmelig dårligt forklaret, men via horsemanship lærte jeg hvordan jeg satte grænser som blev respekteret).

der findes også det gode råd, "at man skal tage de små problemer og løse dem, fordi så kommer man aldrig til de store".

det jeg søger er, hvordan satter I grænser for jeres heste, hvad træner I dem i, for at de skal stole på jer og betragte jer som lederen (= matriakken i flokken).

ligenu har jeg en diskution kørende med mig selv (lyder mystisk, ved det godt), fordi en hest som er velopdragen og som alle kan ride uden problemer, betragter jeg som kedelig. jeg kan godt lide en hest som viser personlighed og som det kræver noget tid, før man kan vinde dens venskab.

men en velopdragen hest er det ikke det, vi alle søger ?
jeg betragter disse meget veltrænet heste som "robot-heste", men det er måske bare mig som er fordomsfuld.

naturligvis har jeg ret til min mening, men hvad med jer andre, hvad synes I om sådan en robot hest ?
velopdragen er vel ikke det samme, som altid at lystre.

håber mit indlæg giver mening, men jeg vil gerne høre jeres mening og om jeres træningsmetoder, når det kommer til det at opdrage på sin egen hest/part.

venlig hilsen xanadue

"kun når jeg er alene, kan jeg samle de tanker, som jeg får ved at være sammen med andre". LDL
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 11:04
jeg tror det du vil frem til er at du ønsker lidt modspil fra din hest og det er også det naturligste
det du kalder en robot hest kalder jeg for en knækket hest som ingen selvstændig tanke gang har mere
en hest som udfordre som den lille for det skal den være er en tilfreds hest en levende hest med værdigheden i behold








vi har 3 dejlige heste til salg se dem på vores hnundefined
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 11:07
Jeg tror at , som du kalder det robot heste, Findes det.
Jeg købte en såkaldt robot hest fordi jeg var nybegynder, men det har da også vist sig at robot hestene ændre adfærd, når de opdager at man er ganske uerfaren.
Og det samme med gjaldt med med nogle venner der købte en sådan hest, den blev da også ganske fræk...

Så det med robot hest, tror jeg ikke at det findes. "Hvis det gjorde er det jo gode begynder heste"
Connie


Sæt lidt kulør på livet, få dig en schapendoes.


http://home19.inet.tele.dk/nicondoes
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 11:12
Jeg kan godt følge dig. Jeg har også altid syntes at det kunne blive lidt for nemt og kedeligt, hvis hesten altid gør præcis som man ber' den om. Jeg synes løsningen er at få en unghest, som jo ikke er rigtig "afrettet" endnu, så har man både udfordringer selv, og man får lært hesten noget, uden at man har den decideret ulydig hest.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 11:24
Det kan da godt være at robotheste er kedelige... Men hvis man træner sin hest som du fortæller at du gør, er meningen vel netop at du vil have den til (med tiden) at gøre som du siger????

Rider selv en "robot-hest" og bevares, det kan da være rigtig keeeeedeligt til tider, men en stormvejrsdag på vejen - er det sgu rart nok, eller når mit "lånebarn" skal have en tur...

Men igen - helt "robot" bliver han aldrig - kan godt finde på at blive bange for en gråspurv (dette gerne når jeg tænker: Nu ér han da for kedelig), eller lign. Men flipper aldrig og det ender jo altid med at han gør som jeg siger til sidst - fordi det er det han er trænet til: At adlyde mig (lederen) - men det er da rart nok at han lige skal teste hvem af os der er "stærkest" engang imellem..

Det tror jeg er noget alle heste gør - i større eller mindre grad;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 12:18
Vedr. Robot heste, jo de kan vel godt være kedelige, men det kommer vel an på hvad man skal bruge dem til. Hvis man vil ride seriøst dressur hjælper det jo ikke med en hest der skal prøve til hele tiden, men på den anden side så siger man jo også at en hest skal have noget "gejst" for at blive til noget - så nu fik jeg vidst modsagt mig selv lidt, jeg tror at det er fordi jeg ikke rigtigt bryder mig om ordet robot hest, for det lyder som en hest der har en trist tilværelse, og det behøver den jo ikke at have bare fordi den er ekstremt lydig. Og til dem der tror at elevheste på rideskoler er robot heste uha uha de skulle prøve at se mig hver torsdag eftermiddag prøve at undervise nybegyndere på de heste som med de lidt mere øvede ellers minder meget om robot heste.
Nå, men det var jo slet ikke det du spurgte om, jeg træner ikke horsmanship med min hest, kender simpelthen ikke principperne, men jeg synes faktisk at hun har tillid til mig alligevel, nok fordi jeg aldrig har udsat hende for noget ubehageligt, og skræmmende.
M.v.h. Karen - der bestemt ikke har en robot hest.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 13:00
Jeg prøver i det daglige at omgås hesten på en sådan måde, at jeg opfører mig som en overhest, jeg forlanger, at hesten skal vente på at få sin mad, den skal ikke stjæle spanden, den skal holde afstand til mig, lade være med at gå i lommerne (selvom de pga. klikkertræning er fyldt til bristepunktet med godbidder), de skal gå bagved mig, bakke villigt, og det er mig der flytter dem, ikke omvendt.

Jeg bruger dog ikke ret meget tid på at træne dominansøvelser, jeg vil hellere bare vænne hestene til, at vi omgås hinanden på den måde, og jeg går ikke ind for dominanstræning på forhånd, jeg vil hellere fokusere på venskab og partnerskab og så tage fat på dominansen når og hvis det er nødvendigt - ud over de nævnte regler for omgang med mig - jeg bryder mig meget lidt om at gå og spille bussemand hele tiden, og jeg tror heller ikke på, at jeg får en mere arbejdsvillig hest ud af det.

Mht. robotheste, så foretrækker jeg noget, der er midt imellem - en hest der har personlighed og viser det, og som ikke altid gør hvad der præcist bliver bedt om, men jeg er ikke god til heste, som er uberegnelige, jeg HADER at have heste, som er eksplosive, men så længe jeg kan imødese og forstå deres reaktioner, så har jeg ikke noget imod, at det hele ikke altid går efter en snor - men dem der uvarslet eksploderer i bukkespring, stikker af ved enhver lejlighed osv. dem vil jeg helst ikke se på matriklen med mindre jeg kan finde grunden (og det kan jeg så i mange tilfælde vha. fx. telepati) - og så kan man fjerne grunden og få en fungerende hest igen. Men nogle heste HAR bare en uforudsigelig opførsel hvor det ikke er til at finde grunden, og dem er jeg ikke meget for.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 18:44
hmmm... når jeg skriver dette, vil jeg håbe du ikke misforstår mig! Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg træner uden at jeg glemmer/omformulere ting.

Det har aldrig sagt mig noget, at ride de heste, der bare gjorde ALT hvad man sagde og ALT hvad man tænke, såsnart man sidder op på dem!
Derfor har jeg også forelsket mig TOTALT i den hest jeg har på prøve nu. (Den er lige gået gennem dyrlægen, så nu er chancen stor for at vi køber den!)

Da jeg prøvede den, var den ved at smide mig af flere gange, da jeg fik den hjem, masede den mig 210 gange i boksen og i ridehallen, idag har den lige trampet på mig, ved at vælte mig, men alligevel er jeg 100 procent sikker! Det er DEN hest jeg vil have!

Jeg har arbejdet en hel del timer med hende i ridehallen. Jeg vil ikke kalde det horsemanship, da jeg bruger mine egne metoder. Noget lignende horsemanship, men ikke det samme!

Nu følger hun mig stort set spom en hund alle steder, maser mig aldrig og bider ikke efter mig mere.
Selvfølgelig har hun meget at lærer, men med venlighed, men konsekvenshed (Ved et eks. rap over mulen hvis hun bider fat i min jakke) tror jeg, er den bedste løsning?

Mvh. AnnaTjek lige min hjemmeside og kom gerne med en kommentar i gæstebogen! http://www.geocities.com/ponier88
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 19:21
Jeg synes til dels også, en hest, der bare lystrer, er lidt kedelig. Men det ville være fedt ind imellem!!! *S*
Personlighed er jo aldrig at fornægte, især hvis man passer godt sammen!

Jeg rider en super hest, som altid prøver at se, om hun kan snyde mig! Hun er en rigtig bandit! Ej, det er mest med at hun heslt vil gå, hvor HUN vil og så er hun typen, der vader gennem hegnet, hvis det passer hende. Det kan jeg vildt godt lide, vi har samme temperament..

Hvad jeg gør for at sætte grænser? Tja, jeg tæsker hende i hvert fald ikke! *SS* Jeg gør ikke noget særligt, hvis hun prøver at gå sin egen vej, er jeg mere opmærksom på at give hende noget at tænke over (hele tiden forandring ) og klemmer fast med benene ind imellem. Jeg bruger altid minimal hjælp, men hvis hun er i dét humør, kan de næsten ses!! :)

Død; hvor er din brod, sagde katten - den druknede i mælken
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan træner I jeres hest/pony ?
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 19:36
Ja, der er milevid forskel på heste - og derfor lige så mange måder at træne/dominere dem på!

Jeg arbejdede i en periode i en stald med ca. 20 hingste. Og der duede "kære mor" bare ikke! Det var nødvendigt at behandle dem med samme tone, som de selv brugte. Hvis man har set to heste finde en rangorden, kan man se, at det altså ikke går helt stille af.
Nogle gange var det bare nødvendigt at være hård, for ellers blev man hurtigt den lille. Og det handler ikke om vold og underkuelse, men om respekt.

Jeg havde engang en hoppe, der var meget nervøst anlgt. Hun havde tydeligvis fået tæsk tidligere i sit liv. Det bevidnede de hvide streger på¨hendes bringe og sporehullerne i hendes sider. Hendes respekt vandt jeg på den helt modsatte måde. Rolig, rolig,rolig!! Det satte virkelig mit temerament på prøve, men lærte mig samtidig en masse. Efter et år, kunne jeg få lov til at ride med pisk på hende - den fulde tillidserklæring fra hendes side.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Har det ligesom dig!
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 22:51
Hai hai...
Ville bare sige til xanadue at jeg har det ligesom dig. Da jeg fik min pons søgte jeg osse en velopdragen pony som kun jeg kunne ride perfekt. Min pony er for nylig blevet sådan efter 2 års hårdt slid, men nu synes jeg hun er alt for kedelig at ride på! Hun gør ALT hvad jeg ber hende om, og hun er IKKE bange for noget over hovedet! Ja, jeg er på en måde blevet træt af at hun gør alt som jeg ber hende om. Men hvad kan jeg gøre ved det!? Jeg har jo selv ønsket det såå, hvem er "skyld" i det?

KnuZer TheRider

Dont Dream it!
Do it! >o<
0
0
Svar på denne tråd
 
 mange tak
Forfatter: 
Dato:  31-10-2002 23:29
- for jeres beskrivelser.

ja, en hest som interessere mig er ikke en hest som stejler, men en som nyder livet og godt kan finde på at forslå vejen til venstre, når man egentlig havde bedt den om at gå til højre.

den mest interesante hest, som jeg har redet på, var en knapstrubber ved navn silina, hvis hendes rytter var for passiv, blev hun nervøs og noget skræmt. en dag løb hun faktisk ridehuset rundt med en nybegynder, men hun var nok heller ikke lige hesten at sætte en begynder op på.

med mig i sadlen gik det bedre, hun skulle blot have noget at lave, såsom at træne gangarter og at koncentere sig om at springe og lytte til mig, istedet for at refusere.

hun var lige hesten for mig, desværre solgte rideskolen hende kort tid efter for 10.000,-
jeg have ikke råd til hest eller tid for den sags skyld. men jeg fik at vide, at det var til et godt hjem og hendes køber, en kvinde omkring de 50 virkede utrolig sød.

sådan en hest kan jeg lide, en som kræver udfordring. jeg er selv sådan, er folk for passive, bliver jeg nervøs og temparament, jeg har brug for at folk omkring mig er aktive og så har jeg brug for udfordringer, ellers bliver jeg rastløs.

så vi passede virkelig godt sammen, først da jeg mødte silina, fandt jeg ud af hvilken type et, jeg selv skal ud og lede efter, når den tid kommer.

ligenu leder jeg efter en rideskole, hvor jeg kunnne lærer noget mere, men det er svært, for enten er de for konkurrerne, eller også ligger de meget langt væk, gid jeg dog ikke boede i en storby.
men jeg må holde ud i 3 ½ år endnu. men så skal jeg også væk herfra, jeg vil ud på landet, hvor der er natur og mulighed for at holde hest til en rimelig pris.

desuden så er jeg lidt træt af, at man skal ride enten dressur eller spring, hvorfor kan det ikke kombineres, selvom man er nået over begynder-stadiget for et stykke tid siden. jeg er fritidsrytter og vil helst ride lidt af hvert, ikke enten eller...

venlig hilsen xanadue


"kun når jeg er alene, kan jeg samle de tanker, som jeg får ved at være sammen med andre". LDL
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: søger i spænding?
Forfatter: 
Dato:  01-11-2002 20:37
Hej

Når nu i snakker træningsmetoder kan jeg forstå på mange af jer at i bruger horsemanship (hestehviskermetoder), det skal lige siges det gør jeg ikke.
Jeg bruger alle mine heste til mønstring, og hvis jeg først har domineret med dem kan jeg ikke få dem til at løbe foran mig, de mister fremaddriften og gejsten.

Jeg købte denne sommer en 100% Oldenborghoppe på 170cm og 8 år. Hun var utrolig sød, sort og charmerende så hende måtte jeg bare have. Der var dog lige det at hun ikke var tilredet - pyt tænkte jeg, det har jeg gjort før og jeg har redet i 13 år så hvad er problemet?
Jo, *en hoppe er klart mere sær end en vallak, *En hoppe på 8 år er meget mere sær, *en hoppe på 8 år ved godt hvem der bestemmer, hvem der er størst, hvem der er stærkest og den har helt klart sine egne holdninger og meninger!!!!!
Det skal dog lige siges at jeg ikke har fortrudt, jeg har dog haft en del flere problemer end jeg havde regnet med og må indrømme i dag at jeg ikke selv kan tilride den. For at give nogle eksemlper;
jeg havde hende med på 4H dyrskue i august og det var første gang hun var i byen. I løbet af dyrskuet begyndte hun at té sig som en hingst. Hun stod ved siden af en følhoppe med føl og hver gang de kom og gik slog hun med forbenet og vrinskede. Når vi skulle til racefremvisning knejste hun i nakken, prustede som en hingste nu gør når den viser sig frem og var meget interesseret i hingste og brunstige hopper. Hun gik sågar i luften da jeg gav hende en skideballe midt på dyrskuepladsen.
Jeg har skulle lukke hende på fold hvor hun har gået lige så roligt ud og så pludseligt gået i luften og slået med forbenene.
Når jeg har trænet hende og hun kommer hjem i sin boks (ved siden af en et-års hingst) spiller hun op fuldstændig som en hingst, hviner og giver forben.
Ligeledes når jeg rider hende tror hun at hun kan tage magten som det passer hende hvilket ender i nogle gevaldige diskussioner. Hun er begyndt på at spænde sig som en fjeder når man skal op på hende, og når man så sætter foden i stigbøjlen så enten bakker hun eller går i luften. Den ene gang hun har gået i luften sparkede jeg hende i maven og hun stoppede straks.
Jeg ville ønske at jeg havde en "kedelig" hest, som jeg ikke behøvede at få min veninde til at ride og snart sende ud til min berider!

Er der forresten nogen af jer der har/haft en hoppe der opførte sig som en hingst? Hvad gør/gjorde i?

Med venlig hilsen Gitte Olsen
og hoppen/hingsten Sanne Anholm
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: søger i spænding?
Forfatter: 
Dato:  01-11-2002 22:41
Til Gitte
Hvor herre bevares. Det lyder ikke som om at man skal ønske sig at en hest havner hos dig. Du aner tydeligvis ikke hvordan man kommunikerer med en hest. Du skriver selv at du ikke bruger horsemanship. Det tror jeg du skulle prøve. Det er noget frygteligt vrøvl at det skulle forhindre fremdrift ved mønstring. Det gør det ikke - kan jeg fortælle dig. Men hvis din ide om dominans er et lods i maven, forstår jeg godt at hesten mister gejsten. Du har tydeligvis gjort den hoppe du skriver om dyb utryg ved dig - du fortæller selv at den er begyndt at spænde sig op og stejle når du skal op på den. At du så spaker den i maven er fuldstændigt forrykt, og vidner om hvor lidt du forstår dig på heste. Nit bedste råd til dig ville være at skynde dig at finde en anden hobbby, som ikke invovlerer levende dyr. Alternativt se at få sat dig ind havd en hest er for et dyr, dens elmentære behov og kommunikation med den via kropsprog og indføling - ikke rå vold.
WinnieGør livet til en fest - rid islandsk hest:-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: søger i spænding? (hoppe med hingstenykker)
Forfatter: 
Dato:  02-11-2002 10:33
Hej Gitte!

Lige en kommentar ang, dit spørgsmål vedr. en hoppes hingstenykker!

Jeg har oplevet det med tre hopper, at de opførte sig som hingste. Først blev jeg bange for at de havde kastet deres føl, idet at opførslen kunne minde om en brunst. Dog med den forskel at hopperne faktisk sprang på ryggen af andre, som ville de bedække!

Den ene gjorde det kun en enkelt gang ca. 14 dage før foling, men opførslen var meget hingstet. Hun sprang på en anden hoppe, bed hende i lansemærket m.m.

Nogle år efter oplevede jeg det samme med datteren, hun var på daværende tidspunkt 3½ år og ca. 3-4 mdr. henne! Da varede opførslen hen over en god uge. Hun vækkede os faktisk flere gange om natten med sit "skrigeri", de gik på en fold 20 mtr. fra mit soveværelse!! Men jeg opfattede det som en brunst, selv om det var mere voldsomt og gik i sikker forvisning om at hun havde absorberet sit føl. Stor var min overraskelse da hun sidst på efteråret fik mave og altså viste sig at være drægtig!

En enkelt gang har jeg oplevet det med en ikke drægtig hoppe, en unghoppe på 2½ år, som i sine brunster var så "hormonelt forvirret", at hun ikke vidste hvilket ben hun skulle stå på. På trods af hendes lave placering i hierakiet, "glemte" hun totalt sin lave rang under sine "anfald", og udfordrede, ikke de andre hopper, men to højere rangerede vallakker, som faktisk var meget længe om at sætte hende på plads. Da den ene vallak valgte at "svare" hende igen, blev det faktisk så voldsomt at jeg måtte adskille dem i en måneds tid. De sloges som hingste og det var for alvor. Da hun kom til hingst i foråret, lykkedes det til trods alle forsøg ikke at få hende i fol og alt blev prøvet.
Pudsigt nok havde kinesolog Tove Nielsen "snakket" ganske kort med hende under et besøg til en af mine andre heste og fortalt at det var den mest "præmenstruelle, præpubertets agtige" hoppe, som kunne blive svær at få i fol, og hun havde ret!

Ved du om din hoppe evt. er i fol?? Den kunne jo være det uden nogen ved det. Eller om hun er forsøgt at sætte i fol?? evt. flere gange uden det er lykkedes?? Evt. kunne en "forvirret" hormon status på hoppen være grund til hendes opførsel.

Til sidst en kommentar til din reaktion når hoppen stejler! Jeg ville også skælde hoppen ud og afstraffe den i øjeblikket, hvis jeg vidste det var ren ulydighed og ikke angst. Efter jeg har set med hvilken "dødsforagt" en ung hoppeplag kaster sig ud i en udfordring med en ældre (9 årig), velafbalnceret hest hun er opvokset med (alle mine heste er født her, ingen er "nyankomne", men kender hinanden ud og ind), kræver det altså nogengange at hesten bliver sat promte på plads. Nogle heste har meget svært ved at acceptere deres "plads", det gælder i flokken, såvel som i hænder og vil igen og igen afprøve om de kan rokke ved magtfordelingen, og jeg kunne forestille mig det er en sådan hest du har fået. Heste afstraffer også hinanden promte HVIS de er i en sådan position (førerrollen) at de har "ret" til det og jeg mener til enhver tid du skal opføre dig som "førerhest".

Mvh Dorte
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: til Gitte
Forfatter: 
Dato:  02-11-2002 21:25
Jeg har set flere hopper der slår med forbene og hviner, når de er i brunst. Er din hest det?
Hilsen Renée Just
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: til Gitte
Forfatter: 
Dato:  04-11-2002 09:16
Hoppen kunne jo også være hvinsk, det kan give megen mærkelig opførsel - men metoden med at sparke den i maven og skælde den ud så den stejler fører altså til tilbage- og ikke fremskridt, så se at finde en, der kan hjælpe dig til bedre kommunikation med og forståelse for din hest og dit eget forhold til den, en hest bliver ikke bedre af vold!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider