Hvis jeg var dig, ville jeg nok ikke lige købe min egen hest lige med det samme.. Du skal have opbygget din tillid til hestene.. Især hvis du stadigvæk er utryg selvom du rider den mest dovne hest.. Du kunne jo starte med en halvpart, så du har mulighed for at være sammen med en hest mere end en gang om ugen..

Inden du rider kan du tage nogle Bachs nødhjælpsdråber, så du ikke er så angst. Hesten kan jo også mærke når du spænder..

Jamen det lyder jo ubehageligt at du har det sådan og det værdste er nok at din angst går ned i hesten og det går i de fleste tilfælde galt, som du selv siger at du faldt af.

Tror det er meget godt du rider på rideskolens mest dovne hest, da du nok trænger til nogle positive oplevelser og det med at få hest, kan jeg fuldt ud godt forsår, men vendt til du er helt tryk og find en "bombe" sikker hest den her gang Så det ikke går galt igen.

Men jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

jeg er heller ikke ret modig, jeg har det værst det første kvarter jeg rider.

I perioder kan jeg også godt finde på at tage lidt nødhjælps dråber.

Men det der er værste for mig, er hvis jeg ikke kommer afsted hver dag, så svigter modet fuldstændig. derfor rider jeg hver dag, hvis der skulle være en dag jeg ikke har tid, starter jeg med longering eller banen.

Havde en periode hvor jeg bare græd for mig selv, over min angst, men fik en til at ride en tur på min hest, som sagde bare op med dig, hun er så sød.

Jeg har som barn og helt ung ( er 40 nu) aldrig været bange før, men jeg tror flere års pause, og det at man får børn, godt kan gøre en lidt nervøs for hvad der vil ske.

At synge en sang er godt, og at trække vejret godt igennem er også guld værd.

Hejsa

Jeg lider også af angst, men det er bare for alt. Jeg har døjet utroligt meget med angstanfald og har flere gange overvejet at gøre en ende på hele. Heldigvis går jeg hos en rigtig god psykiater nu og får noget medicin, der virker.

I en af perioderne, hvor jeg havde det rigtigt skidt, lånte jeg en hest af en veninde, den var ikke tilredet men supersød. Problemet var bare, at den sagtens kunne mærke, at jeg var bange, så den smed mig af flere gange, mens 2 andre piger sagtens kunne ride på den uden den gjorde det mindste.

Nu, hvor jeg har det godt igen, har jeg købt mig en hest. Den er heller ikke tilredet, men jeg er ikke bange for den, og indtil videre har den taget alt med ophøjet ro. Jeg frygter dog lidt for dagen, hvor jeg skal op den første gang. Lige nu hjælper min venindes lillesøster mig. Hun er kold og kravler bare på nakken af den, men det er sjovt at se, at hesten faktisk er mere tryg ved mig, for jeg har arbejdet meget med den fra jorden. Måske er det en idé for dig, at du kan få lov at trække nogle ture med rideskolehesten. Longere den og lave nogle andre ting end at ride, så du finder ud af, at du kan stole på den. Så er den ikke så farlig, når man sidder deroppe. Det kunne også hjælpe, hvis berideren kunne tage dig i longen engang i mellem, så du ikke føler at hesten bare kan rende af med dig, men at der altså er en, der har fat i den og kan trække den ind, hvis den skulle begynde at lave ballade.

Jeg synes i hvert fald, du skal blive lidt tryggere ved det hele, inden du investere i en hest, det er så ærgerligt, hvis det bare ikke går, så kan du starte forfra igen og tro mig, det bliver ikke nemmere !!!

Du må gerne skrive til mig på besked-center, hvis du vil spørge om noget, eller du tror, jeg kan hjælpe dig med nogle flere forslag.

Det er i hvert fald en god start, at du indrømmer overfor dig selv og din underviser, at du er bange, så bliver det også lidt lettere at hjælpe dig.

Jeg håber, alt det bedste for dig og at du finder en hest, du kan være tryg ved. Mange hilsner fra Sabina

Jeg har også været angst på et tidspunkt - især for at trække heste ud på fold. Og at trække "de store" ind. Dét jeg gjorde var, at jeg begyndte langsomt at konfrontere min angst. Fik en ven til at gå ved siden af, mens jeg trak hestene på fold (sørgede for, at det var de nemme heste i starten). Nu her, ca. ½ år efter jeg ikke turde trække noget over 160 ind fra marken, tør jeg nu trække hestene ind igen.

Kender også til det med selv at se "spøgelser" - man opfinder nærmest noget, hesten med garanti bliver bange for. Bøvler stadigvæk med dét til tider. Selv arbejder jeg fra jorden omkring min hest (*ikke min nuværende), så jeg er fuldstændig tryg ved ham. Arbejder dernæst langsomt frem, så jeg forbliver tryg omkring hesten. Mine bedste "råd" er, at tage det roligt - indrømme og gerne fortælle din underviser/andre hvis en bestemt situation gør dig utryg - BARE åben munden og sig det! Angst er ikke så sjældent, som man umiddelbart tror det er. Held og lykke med det hele.

Super dejligt i ville tage jer tid til at læse det igennem.

Har også selv tænkt på at det kunne være godt at arbejde fra jorden og blive tryg ved hesten. Og det med at komme ud og ride hver dag det tror jeg også ville være en stor hjælp men det er bare ikke rigtig muligt.

Hverken det med arbejde fra jorden og at komme til at ride hver dag.

De nødhjælpsdråber nogen af jer taler om, hvad er det for noget og hvad gør de?

Er godt klar over det ville være dumt at købe sin egen hest nu, men savner bare det at kunne knytte mig til en, synes også det ville gøre mig mere rolig hvis jeg kunne bruge mange timer hver dag og går stille og roligt frem.

Det med at få underviseren til at tage mig i longe, bliver nok lidt svært når der også er en del andre på holdet som skal undervises.

Jeg føler det bare så håbløst, savner den gang hvor jeg bare red for at skulle blive bedre i dressuren og øve mig til stævner.

Nu må jeg bare ride på en doven hest som ikke rigtig kan noget fordi jeg er blevet så angst:(

Nødhjælps dråber f.eks fra Bach blomstermedicin, får en til nemmere at overskue angst kan også bruges med fordel ved eksamen,begravelse, ja mulighederne er mange. 4 dråber fortyndet eller bare på tungen.

Håber du kommer igang, og kommer til at nyde en ridetur igen.

Der findes også kurser indenfor dette område, mener der på et tidspunkt var et på islandske heste også.

...end man skulle tro. Rytterens angst eller frygt er mærkeligt nok ikke noget der behandles ofte i litteratur og blandt "guruerne". Enten er heltene aldrig bange, eller de indrømmer det ikke.

Den eneste bog jeg kender der behandler dette emne er Heidi Møllers "Den kompetente rytter". Her er et kapitel om angst og forslag til at afhjælpe den, herunder afpændingsøvelser. Du kan jo prøve at se i den.

Selv synes jeg synes det mest effektive våben mod frygt for bestemte situationer er at sætte sig små mål som helt sikkert kan opfyldes - at give sig selv små succesoplevelser - og udvide målene efterhånden.

Sally Swifts bog, Centreret ridning, har rigtig gode øvelser til visualisering og bedre holdning til hest - også noget der kan hjælpe. Hun er bare god!

Held og lykke med projektet

Gertrud

Nu rider du nok ikke islandske heste, men jeg har hørt noget om et kursus ved Gunnar Hafdal og Sigrun. Det er Sigrun som er psygolog (og rytter) der underviser og det skulle vist være rigtig godt! Du kan kigge på hafdal.net..

Håber du finder en løsning!

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå at du har fået dig en slem forskrækkelse og en oplevelse som har sat sig, som du har svært ved selv at håndtere.

Jeg vil sige det på min måde.

Hvis du har lyst til at købe en hest nu, så skal du finde en som du jo syntes er lækker og som har en roligt sind, men ikke for kedelig.

Da du nu har fortalt berideren om dit problem, ved hun det og bør tage hensyn til det ved undervisning.

Start med at trække nogle korte ture med hesten. prøv at lave de øvelser du gerne vil ride, men gør det fra jorden.

Principielt kan du lave din "hjælp" ved at lægge en hånd på siden af hesten og derved lægge tryk på hesten, så den flytter sig for dig. På den måde kan du øve chenkelviening m.m. Jo mere selvtillid du får, desto længere ture kan du trække med hesten.

Den selvtillid du optræner med netop DIN hest, kan ingen tage fra dig og den vil være utrolig vigtig, den dag du sætter dig i sadlen for at skridte en tur.

Lad være med at påtage dig større opgaver, end du kan overskue.

Du bør have en ved din side, som ved hvad problemet er og som har forstand på at bevare roen - både hos dig, men også hos hesten. En som kan mærke på dig hvordan du har det og som du har tillid til. En som kan bevare fokus, når du er ved at mist det og en som kan flytte fokus, når du skal flytte en grænse. Du skal ikke overskride en grænse, men flytte den.

Det tager et stykke tid, men du kan godt flytte dig, så du igen kan nyde en ridetur, uden du er bange for hvad der sker eller om du sidder på hesten når du kommer hjem igen.

Jeg er har startet et rideprojekt "SIRIUS" som arbejder med problemer, nogenlunde som dit. Jeg er uddannet pædagog og arbejder med børn og unge som har psykiske vanskeligheder.

Det kan godt tage op til et halvt år at komme videre - alt efter hvor meget du træner, men du kan godt.

Den sikkerhed du får, ved at tage et skridt ad gangen, kan du nyde i den sidst ende. Lad være med at springe noget over eller gå hurtigere frem, du har ikke behov for usikkerhed eller nederlag.

Når du selv er tryg ved det, så få hjælp og sæt dig i sadlen.

Jeg har en rytter i "SIRIUS", som sad på en hest der stak af med hende. Det har tage 8 måneder at give hende så meget selvtillid at hun nu skridter lange ture på sin egen hest, springer hesten an i galop og nyder vinden i ansigtet. Hun virkelig er blevet en god rytter og meget mere sikker på sig selv og sin egen formåen.

Små skridt ad gangen og vær sikker på at sætte mange små mål. Det er god følelse at nå et mål og det øger selvtilliden og troen på at dig selv.

Med hensyn til angst. så findes der rigtigt mange ting som kan skabe ro og en god fornemmelse.

Find noget du virkelig syntes om, et stykke musik, en kop te, et stykke chokolade eller noget andet.

Brug 10 min. på dig selv før du går igang med hesten. Find et roligt sted, sæt musikken på MP3'en, tag en kop te, spis et stykke chokolade og luk alt ude og tænk på de ting du gerne vil lave med hesten.

Tænk det hele nøjagtigt igennem og sig til dig selv, hvad du kan forvente at hesten gør samt hvad kan du gøre for at imødekomme hestens reaktion.

På den måde kan du forberede dig på hvad du skal lave og hvordan du kan strukturere dit arbejde omkring heste og skabe overblik for dig selv. Derved får mere ro på dig selv og dette vil give hesten mere ro.

Jeg håber at du kan bruge noget af hvad jeg mener ellers er du velkommen til at kontakte mig.

Og undskyld den lange mail.

Mvh

Michael

Det er ærgeligt du ikke bor på Fyn, min hoppe er den bedste lærehest.. Jeg har selv, efter at være blevet bange for at ride på en hest, genvundet min tillid på hende.. Hun er bare alletiders og man kan ikke andet end at stole på hende..

Prøv at finde ud af hvad det er du er bange for.

Selv er jeg altid lidt nervøs for at hesten skal stikke af med mig. (Jeg har én gang prøvet at jeg bare ikke kunne stoppe hesten, så den blev bare ved med at galopere rundt inde på marken) Til gengæld betyder det ikke så meget om der måske kommer et lille bukspring en gang imellem. Jeg sidder rigtig godt fast.

Min pony er jeg fuldstændig tryg ved. Så tryg at da hun en dag bare nægtede at stoppe galoppen (roligt tempo), så sad jeg bare og grinede alt imens jeg kæmpede for ikke at ryge af. Det var uden sadel og jeg grinede lidt for meget til at kunne rette mig ordentligt op.

Nu har jeg lige overtaget en hest, som jeg i forvejen vidste at jeg var lidt nervøs for. IGen er jeg bange for at hun skal løbe med mig. Jeg ved så at hun faktisk er verdens sødeste hest. Vi tager det så bare meget stille og roligt, skynder os langsomt. Nu er jeg meget stædig, så jeg vil bare blive tryg ved at ride hende også. Vi skridter rigtig meget og først når jeg føler at nu har jeg kontrol over hende, sætter vi i trav. Den første gang jeg red hende blev det kun til en enkelt omgang, men vi øger lige så stille fra gang til gang.

I dag skal vi ud på en lille tur for første gang. Sansynligvis bliver det kun i skridt og jeg trækker nok det første lille stykke langs vejen. Men ud på en lille tur det skal vi. Vi skal så også følges med den perfekte pony. Han reagerer ikke rigtig på noget men går bare lige så stille. Selv hvis den anden hest løber fra ham, er han stadig rolig.

Lidt underligt at jeg har det sådan, når jeg tænker på min gamle part. Han var staldens boss. Kunne finde på at true mig lidt både på fold og i stalden. Lige så snart jeg sad på ham var han dog utrolig nem. Altså på banen. På tur var han lidt vild. Ejeren havde lært ham at tur=galop, så når han ikke fik lov blev han hidsig. Flere i stalden var bange for ham, men jeg var ligeglad, fordi jeg stolede på ham.

så prøv at finde ud af hvad det er du er bange for. Det lyder som om det kun er ridningen der er et problem for dig.

Hvad med at få en til at trække dig en lille skridttur? Så kan I forhåbentlig snakke om alt muligt imens, så du lidt glemmer at være bange. Det skal være en du stoler på og som har godt styr på din hest. Senere kan I ride sammen, hvor den anden så bare stadig har et træktov i din hest.

Ja jeg er helt sikkert kun bange for min vil springe til siden.

Den hest jeg havde før sprang volsomt til siden, samtidig med

hun vendte 180 grader rundt.

Sjovt nok har hende jeg har nu, aldrig gjort det, men min angst sidder stadigvæk fast.

Tror det er rigtigt, at det er godt at finde ud af hvad det er man er bange for.

Jeg har også været meget bange for at ride, og meget modig det bliver jeg aldrig.

MEN igennem at uddanne mig og få viden om heste og deres reaktioner, så jeg ved hvornår der er fare på færde og hvorfor hesten evt. reagerer voldsomt. Det fritager mig ikke for angst i enhver situation, men det har gjort en meget, meget stor forskel. Det betyder at jeg i dag arbejder med andres problemheste og hesteproblemer.

Jeg tror at løsningen for dig er en kombination af flere faktorer:

Du skal ride ofte på en stabil hest, som du kender godt

Du skal kunne lave noget med hesten fra jorden når du føler, at i dag kommer du ikke op

Du skal lære mere om heste, deres sprog og adfærd og om indlæring

Du skal have en god ridelærer/vejleder med dig, der ikke (bare) giver dig rideundervisning, men som har forstand på angst og som kan tage hånd om både dig og hesten. Personen skal være til rådighed for dig jævnligt og skal både skubbe dig fremad og opfordre dig til at søge nye udfordringer, skal samle dig op når det går tilbage, og skal hjælpe dig igennem svære perioder. Denne person skal kunne vise dig, at vedkommende kan det med hesten, som du gerne vil kunne.

Det kan være en ide at søge hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut men ingen af elementerne vil alene løse problemet.

Jeg vil mene at det er en god ide at du får din egen hest, som du kender, som er stabil og en lidt ældre hest, og som ikke nogen andre håndterer.

Dertil er jeg ret enig med Michael i at gå langsomt frem og ikke kun se ridningen som et mål, men også værdsætte samværet med hesten. Du skal gå gradvist frem, så du til stadighed søger nye udfordringer, men også så langsomt at du også får tid til at nyde. En skam at du bor i Jylland, da jeg sammensætter og vejleder i sådanne desensibiliseringsprogrammer for ryttere med angstproblemer.

Jeg vil også sige, i relation til Kragens indlæg, at der er forskel på generelt at lide af angstanfald pga. fx. stress og så en rent faktisk ret velbegrundet angst for heste, fordi du har mødt heste i dit liv, der bare var helt ustyrlige. Jeg husker så udmærket rideskolehestenes ubeherskede bukketure om vinteren, når de ikke kom på fold og det har også for mig ødelagt en stor del af fornøjelsen ved ridning igennem lange tider. Det er ikke sygeligt at lide af angst for noget, der har vist sig farligt, det er overlevelse. Men derfor kan en psykolog nu alligevel være en god hjælp...

Jeg håber du finder en måde at komme videre på.

Tak igen for så mange svar.

Skønt at læse at man ikke er alene med problemerne omkring angst. Man kan godt føle sig som en eneste når man tager hen på en rideskole og fortæller hvordan man har det.

Synes at det er svært at finde en rideskole hvor man kan få hjælp mod sin angst, de fleste steder, der kommer man jo bare og rider en time og så skal man smutte igen:(

Men tror virkelig selv at det ville være en god ide at få min egen nervefaste hest, en som var til at stole på men stadig ville gå frem af osv.

Derved ville jeg også kunne tage det i det tempo som jeg nu følte mig klar til, hvorimod på en rideskole føler jeg lidt, jamen bare sæt dig op på hesten og rid og så er du ikke bange mere.

Men vi må jo se hvordan det går, tror nu jeg venter mig med at anskaffe mig en indtil foråret, så må jeg jo prøve at ride på rideskole så længe og se hvordan det går og hvor længe jeg kan holde det ud.

Nu har du godt nok takket af på tråden, men jeg vil alligevel lige komme med et hurtigt tip.

Jeg har været i akkurat samme situation som dig. Angst i en grad så jeg blev lammet, rystede og bævede længe før jeg skulle op på hesten. Og det skyldtes at jeg blev smidt af en hest og kom alvorligt til skade. Ryg, bækken, hofte kaput og genoptræning i rygcenter et år. Så min angst var rimelig dybfølt og konkret kan man sige.

Da jeg rent fysisk kunne ride igen, fik jeg mig en rolig hest, men det gik ikke så godt. Selv en rolig hest reagerer på en angst rytter. Ikke nødvendigvis ved at blive fræk, men hvis piloten sidder og signalere livsfare alle vegne (og det er jo det man gør som angst rytter), ja, så reagerer hesten på det, den er jo heller ikke interesseret i at blive spist af det som dens rytter øjensynligt er bange for.

Jeg var ved at give op og jeg troede, at jeg måtte kaste håndklædet i ringen og opgive den interesse som har bragt mig nogle af lykkeligeste stunder i mit liv. Det er så paradoksalt at være så bange for noget og samtidig længes så utrolig meget efter det.

Som et sidste desperat forsøg tog jeg på kursus med Mia Nielsen OG DET VIRKEDE! En lørdag og søndag, hvor dig og hesten arbejder fra jorden og på ryggen. Hun fokuserer både på hesten og dig fordi det ikke kun handler om din tillid til hesten, men også hestens tillid til dig. Jeg havde ikke troet det var muligt, men jeg endte med at trave rundt på min egen hest uden sadel og jeg havde det godt imens! Det var så fantastisk og det svarede næsten til at få månen på et sølvfad, og før jeg tog afsted virkede det nogenlunde lige så sansynligt!

I mine øjne er opskriften på succes derfor at anskaffe dig din egen hest og få hjælp lige fra starten af sådan en som Mia - evt. også få hjælp til at finde en hest, der er egnet til dig temperaments-mæssigt. Google hende og hendes hjemmeside dukker op. Hun holder til på Sjælland, men holder jævnligt kurser rundt omkring i landet, men hun kommer også gerne ud på enkelt-mandsbesøg og man kan også komme til hende og træne tryghed og tillid på hendes heste. Det sidste kunne måske være en måde at ruste dig før købet af din egen hest.

I dag er jeg en normalt fungerende rytter, så det kan virkelig varmt anbefales.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med projektet.