Ja nu har jeg så selv en en ide om hvorfor - men det vil være rart med jeres øjne på sagen også!
Min shetter Thilde står for, at skulle tabe sig en del... Og derfor skal vi jo træne lidt.
Vi gik op til ridehallen - og hun var vældig energisk...trippende. Glad og frisk på at der skulle ske noget
.
Da vi kommer op i hallen slipper jeg hende løs og hun tager den i fuld fart rundt og laver diverse hop osv. Hun er stadig glad.
Så sætter jeg hende i longen og vil kræve, at hun går væk fra mig.
Altså jeg presser hende. HER vender situationen brat!
Hun ligger ørerne fladt ned, blotter hendes tænder, rejser sig og springer frem imod mig - et direkte angreb.
Jeg reagerer ved, at springe frem imod hende og hun trækker sig.
Derefter får jeg hende ud på plads og hun ved hvad det drejer sig om - går pænt rundt i longen (altså det er tydeligt at hun har prøvet det før).
Men så snart jeg presser hende til enten at gå mere energisk frem i skridt eller beder hende trave, bliver hun enormt sur/vred. Hun ligger ører og vender det hvide ud af øjnene.
Jeg fortsatte til trods for hendes adfærd og snakkede MEGET opmuntrende hele tiden...og ved hvert pres lagde hun stadig ørerne ned, men intervallerne blev kortere og kortere.
Altså ørerne kom hurtigere og hurtigere frem...
Men det er klart at jeg tænker på årsagen til hendes adfærd - og ja jeg har helt klart tænkt på om det kan være noget fysisk. Men når hun ikke presses løber hun jo glad og frejdigt rundt.
Tidligere ejer har kendt hende stort set hele hendes liv og hos hende har der ikke været arbejdet med hende. Men året inden jeg fik hende havde hun været hos en anden, som ville bruge hende til hendes børn og de havde så forsøgt at tilride hende. Om det lykkedes ved jeg intet om - så langt er jeg ikke nået med hende endnu.
Da jeg hentede hende, var der ingen tvivl om, at de ikke brød sig om Thilde. Og det kunne ses, at følelsen var gensidig fra Thildes side.
Thilde ville ikke håndteres af dem og da damen skulle trække hende op til traileren, trak Thilde af med hende og rev sig løs.
De fortalte at Thilde ikke ville have renset hove og at hun var strid overfor de andre heste.
Og ganske rigtigt var hun meget usikker mht. at få løftet ben, men hun er ikke specielt strid overfor andre heste.
Men hun ligger dog heller ikke som lavt rangerende.
Jeg har haft hende med til skuer og kåring og hun har altid opført sig aldeles eksemplarisk og har aldrig forsøgt at rive sig løs fra mig eller lign.
Hun er i mine øjne en meget sød og kærlig hoppe - men ja en hoppe med stort H.
Hun har aldrig bidt eller sparket.
Derud over er hun meget glad for min datter på 3 år - hun følger hende gerne rundt på folden og de går sammen og kigger på svampe og hvad der nu ellers er af spændende sager
.
Nå men tilbage til den ubehagelige adfærd hun udviser under presset i longen.
Min umiddelbare tanke er, at hun har haft nogle mindre behagelige oplevelser hos den familie hun var hos året inden hun kom her?
Eller kan det skyldes at hun bare ikke vil finde sig i, at jeg forlanger noget af hende?
Eller er det fordi jeg presser hende væk fra mig, at hun reagerer som hun gør?
Hmm det sidste tvivler jeg egentlig på - da hun også kunne se sur ud, når jeg skulle træne mønstring med hende og der presser jeg hende jo ikke væk fra mig, men presser hende blot til at gå frem.
Faktisk blev hun vred, så snart jeg "jagede" på hende - hvis hun foreksempel luntetravede...
Hmm hvad mener i?
Skal jeg blot fortsætte træningen og håbe på, at hun bliver glad for det i længden eller?
Skal jeg gribe det hele anderledes an?
Kom endelig med jeres tanker og råd
.
Mvh May.