Jeg går med ham, så hans hoved er ved min skulder.

Jeg vil ikke have ham bagved - for jeg gider ikke have han i nakken, hvis nu han skulle finde på at springe frem og jeg vil ikke have ham foran, så jeg er i skudlinie for et ben, hvis han skulle finde på at hoppe

Det er kun Nikoline jeg vil ha går ved siden af mig, for hun viser ikke altid hensyn når hun går De andre må godt gå bagved mig

Uanset hestens alder vil jeg have den til at gå ved siden af mig med hovedet ud for min skulder (sådan ca). Jeg vil ikke have en hest hængende på nakken hvis den bliver bange, så derfor aldrig bag mig.

Snoren skal hænge slapt, hesten skal gå i det tempo jeg går i, uden at jeg skal tage fat i den konstant.

Linda.

I midten.

Smukke Ganger går ALTDI på højre side og TøseDullen på venstre, både ud til fold og ind i stalden.

De går ved min side da jeg ikke ønsker et ½ ton hest eller mere , ved et uheld, løber mig over ende.

Er tovet løst..

Min går bag mig, men ude til siden så hun ikke render ind i mig. Hvis hun kommer op på siden af mig har hun det med at glemme at hun skal blive der og ikke tonse afsted så det fungere fint med bagved

Tovet er altid løst.

Hej !!

Jeg er desværre kommet til at lære mine hopper at når vi går alene går de bag mig og følger mig som en anden hund .Måske jeg er blevet for sløset eller stoler blindt på min hest . Men hvis der er flere der trækker heste sammen med mig , går jeg så jeg går ved hestens forben . . .

og den der kan finde på at blive forskrækket går med hovedet ved min skulder- den anden går bagved.

Der er visse steder pladsforholdene ikke er til at have begge med hovedet ved skulderen og de der går bagved, bliver ikke så forskrækkede at de eventuelt render mig ned. De har lært at STOPPE og vente hvis de bliver forskrækkede.

Eva

Jeg trækker hesten så hovedet er ved min skulder. Ligegyldig hvor godt opdraget en hest er, så bør man medregne en ubekendt når man har med levende dyr at gøre og jeg skal ikke have 700 kilo siddende i nakken.

Desuden er min egen hingst, og sådan nogle skal jo gerne lige "smage" på alting, så når han kommer til Sjælland bliver det hovedet ved skulderen og højre hånd løst i grimen -skal altså ikke nyde godt af et tandsæt i bagenden, bare fordi han lige synes den ser indbydende ud!

/Anna

jeg giver mine ponyer løst trækketov, og så går de helt automatisk med hovedet ved min skulder! de ska IKKE gå bag ved. tænkt hvis de bliver bange!

mine går bag mig med løst tov... også min plag... den bliver til tider bange, men den springer altid udenom mig hvis der er noget... har aldrig oplevet at nogen af dem er løbet ind i mig...

jeg vil ikke have dem på siden af mig... når de bliver bange for noget på den side jeg ikke er... drejer de hoved og vil se på det de blev bange for og "vupti" så skubber/går/hopper de lige ind i mig... da de så ikke kan se mig...

så jeg har altid hesten bag mig... med løst tov... så den kan se mig og så vil den altid vælge at løbe uden om hvis der kommer noget "farligt"... tror jeg

hilsen Britta

Min hest går ALTID bag ved mig - så har jeg nemmere ved at korrigere ham ved hjælp af mit kropssprog (han er ikke altid lige nem pga af nogle fortidsproblemer at have med at gøre)..

Selvfølgelig løst torv.

Når jeg trækker med Milan, så skal hans hoved som minimum være ved min skulder. Helst går jeg skulder ved skuler. På den måde er det ikke mig han render ind i, hvis han bliver forskrækket.

Jeg gik normalt med ham bag mig, men hvis der var særlig omstændigheder, så skulle han op på siden. Lige indtil den dag hvor jeg sløsede og lød han tøffe bagefter, og han så blev bange. Hvem endte med at blive tromlet... nemlig, mig. Derfor går han altid på siden af mig nu, og altid i løst tov.

Græsser vi, så står jeg også altid ved hans skulder. Så føler jeg mig sikker, og jeg kan aflæse ham hele tiden.

Min hoppe går bag mig. Hvilket jeg foretrækker en hest gør. Hun har ikke lært det hun gør det automatisk.

Min unghest er ved at lære at blive bagved, men når vi går nye steder eller på vej, skal han gå på siden så jeg ikke riscikerer at han render over mig hvis han bliver forskrækket, dog vil jeg ikke have hovedet foran min skulder.

Men selvfølgelig skal de skulle trækkes på alle måder- de skal være der hvor jeg vil have dem så at sige

de har lyst, jeg er ligeglad med om de går foran eller ved en af mine sidder.. Dog når vi er i byen, går de pænt ved siden af..

Jeg ser helst at min går med hovedet ved min skulder, for så kan jeg meget nemmere korrigere ham, hvis han skulle blive forskrækket og det sker jo somme tider at vi får lidt hoppesyge i maven.

Men han går pænt ud for mig med et helt løst hængende tov og stopper som hovedregel når jeg beder ham om det, så vi går pænt..

Når vi er i byen - f.eks. ti stævne eller ligende er han meget vågen og så er det altså en fordel at vide hvad han "tænker".

Spørgsmålet meldte sig især, fordi jeg i utallige horsemanship-guruers bøger læser om, hvordan det er så vigtigt at hesten altid holder sig bagved pga rangorden, respekt for lederen osv.

Dog har jeg altid manglet en overvejelse af, om denne praksis er forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt!

OleCoco det er rigtigt, at HMS-træner siger det der med lederskab, men heste har IKKE en hakkeorden, deres flokstruktur er meget mere kompleks end som så og som Julie siger, så følger de ikke nødvendigvis i hælene på lederen. Usikre heste kan følge en mere sikker i hælene, men hvad hvis din ikke er usikker? Dominerende hingste går bagved flokken, og driver sine hopper frem, så det er jo ikke så smart at lade sin vallak/hingst gå bagved, hvis den nu er dominerende, og tror, at den driver dig rundt. Men det er så let at sige, at bare man dominerer hesten godt nok, så vil alt lykkes - men jeg kender ikke rigtigt nogen tilfælde, hvor det er sandt, med mindre hesten er effektivt passificeret, så laver den ikke megen spræl, men har heller ikke den store udstråling.

Jeg vil ikke have hesten bag mig af 3 grunde: Jeg vil ikke have, at den løber mig ned, hvis den bliver bange, og ligeså vigtigt, da de fleste heste vil løbe udenom: Jeg vil have kontakt med hesten og se, hvad den laver og om den er tryg eller bange. Jeg synes heller ikke er særligt hyggeligt at have hesten bag mig. Hesten skal helst være min partnere, og partnere (pairbonds) i hesteflokken lever tættere sammen end andre heste, og må noget andet overfor hinanden end andre heste må, og det forhold vil jeg hellere have til min hest, end rollen som en tyrannisk leder.

Har den holdning at uanset om hestes flokstruktur er mere indviklet end som så er der altid en leder i en flok... Hos mine er jeg lederen (i mine øjne... der er jo forskellige tolkninger på hvad en leder/lederskab er)

Går både foran og ved deres side.. dog MAX deres hoved ved min skulder...

Går altid med løst tov og mine har tit blevet bange i naturen, men har ALDRIG rendt ind i mig eller forbi mig (da de har lært at de ikke må gå længere end til min skulder...) hvilket for mig fungere fint... Som regel når der er noget de bliver bange for er det en kæmpe fordel for mig at jeg går forrest og roligt afsted da de så følger efter med et vågent øje.

Desuden (pers holdning) hvis en hest på 500 kg går skulder ved skulder, bliver bange og render frem er der nada chance for mig til at holde den...

Men det er vel smag og behag indenfor sikkerhed...

Ligesom Rikke (Æske) går min bag ved mig, men til siden. Dvs. at hvis hesten går på hovslaget, går jeg indenfor hovslaget. Det er et spørgsmål om sikkerhed, ikke dominans/lederskab. Langt de fleste heste er tryggest der, og skulle hesten blive bange, så den springer frem eller til siden, rammer den IKKE ind i mig.

Ligesom Rikkes hest har min det med, at hvis hun kommer op på siden af mig, så glemmer hun, at hun skal blive der og ikke tonse af sted. Den kamp gider jeg ikke. Tovet er selvfølgelig løst.

Når vi går fra og til folden, går Amon skråt bag mig. Skråt fordi hvis han farer frem havner han ikke i hælene på mig. Bag mig fordi jeg er "opdraget" til at det er der han skal være. Når jeg stopper, stoper han, bakker jeg bakker han osv. Derudover er der ting på den strækning der gør at han kan finde på at hoppe til siden og der vil jeg helst ikke være når han hopper.

Går vi tur er hans hovede ved min skulder, fordi der skal jeg bruge mere kontrol, kunne brolige og reagere hurtigt, så det virker bare bedst der.

Det er ikke noget jeg går og tænker over i det daglige.

Når vi træner fra jorden, går jeg her og der og alle vejne, alt afhængig af hvad vi laver.

ej undskyld men jeg tror altså ikke på man kan lære en hest, at når den blir bange skal den stoppe. I det tilfælde er det jo instinkterne de går efter.