Du skal vel gøre det på den måde, som du føler, er mest sikker for dig selv. Og hvis du ikke kan finde på andre måder end at jage med hesten, må du prioritere, om du synes, det er værd at lave de "ar" i hjernen på den, som kommer af at blive jaget med. Måske har den så mange ar i forvejen, at det er ligemeget.

Umiddelbart ville jeg mene, at du måske kunne starte med at stå udenfor boksen, folden eller roundpennen, så du var i sikkerhed, og så prøve knipsetricket derfra.

Du kan evt. søge inspiration i historien om ponyen Topper, som blev rehabiliteret med en blanding af negativ og positiv forstærkning. Hele toppers case står beskrevet i bogen Equine Behaviour af Paul McGreevy.

Ellers kommer du vel til Kjellerup i november, og så kan du spørge McL. Han påstår, at han aldrig straffer eller jager med selv de mest hampre vilddyr, så han må jo have en måde at gøre det på. Jeg synes personligt, din round pen-teknik lyder ret farlig (altså for dig). Hvad hvis du en dag møder en hest, der ikke bliver bange for dine sprællemandshop? Pas nu godt på dig selv.

Mvh

Julie

Jeg har ingen løsning, jeg ville ikke udsætte mig selv for sådan en hest, det er ingen dyr værd.

I de fleste tilfælde ville jeg tro hesten ikke var aggressiv men bange, de fleste hunde som bider gør det også af angst og usikkerhed, ikke dominans, men det gør det jo ikke mindre farligt. Jeg ville bare ikke bryde mig om at kurere det ved at kue dem yderligere.

Ville nok snarere tænke i miljøskifte, foderskift osv. og få så meget ro på hverdagen som muligt før jeg begyndte at opdrage på den.

Hvis I får svar fra selveste hr. M så må I endelig skrive hans løsning her i tråden!

:Pia

at du har læst bogen fra McLean, kan jeg ikke forstå at du jagter hesten.

Det er da en af de ting jeg syntes der meget tydeligt bliver nævnt som NO GO - fordi det forstærker deres flugtadfærd.

Hilsen en der ellers først fik bogen igår og som iøvrigt har taget sig til hovedet mange gange i løbet af aftenen, i bar afmagt over hvor lidt jeg før har vidst om indlæring

Jeg tror, Hebrana PLEJEDE at gøre sådan, men at hun netop har forstået, at det kan medføre varige men på hesten, og derfor søger andre løsninger nu

Det er mit indtryk. Tillykke med din nye bog og velkommen i de frelstes klub.

Mvh

Julie

Jeg synes det lyder som en god start a la Topper - starte i boks eller mindre fold, så hesten ikke behøver håndteres = pres.

Stille mig tæt, vente til den holder op med at angribe og træde tilbage som belønning for tegn på afslapning, tilbagetrækning osv.

Hesten opstaldet et roligt sted uden ballade fra mennesker eller krævende heste, gerne en udeboks med paddock hvor man slet ikke behøver belemre hesten med fysisk kontakt.

Dyrlægecheck er også på listen for at finde evt. smerte, men det er selvfølgelig svært hvis den står og hugger ud efter folk.

Og så ellers se hvad tid og tålmodighed kunne gøre - ingen quick fixes.

Hvis problemet er opstået med en bestemt ejer ville jeg evt. bede vedkommende holde sig væk fra hesten under processen! 100%, ikke bare under træning.

:Pia

Men med min nye bog, er der nu ikke kun kommet gode oplevelser...jeg måtte mange gange slippe den og sidde lidt, mens jeg funderede over hvor mange fejl og tarvelige ting jeg i tidernes morgen har lavet

Men hold da op, jeg er glad for at have læst den

>>>jeg måtte mange gange slippe den og sidde lidt, mens jeg funderede over hvor mange fejl og tarvelige ting jeg i tidernes morgen har lavet <<<

Hæ hæ... det er der vist ingen af os, der kan sige sig fri for. Men med beslutningen om aldrig at omgøre de gamle fejl følger ny fred i sjælen.

Mvh

Julie

historien igen, jeg glimtede den vist igennem for noget tid siden, men jeg kan ikke huske den nu, der er også kommet nye briller til siden så jeg lægger nok mærke til noget andet nu.

Jeg kommer ikke det sted mere hvor de heste kom ind, det har jeg fået en for voksen moral til... Det er efterhånden nogle år siden nu. Stedet var hos en hestehandler som fik mange heste af andre hestehandlere som de havde samlet op men ikke turde/ville have alligevel.. Nogle af de værste man kan komme ud for tror jeg... Der kom alt muligt ind..

Julie, knipsetricket virker kun (tror jeg) fordi jeg har boret mig så meget ind i hestens bevisthed (af chokket over det jageri)at den ikke tør lade være at reagere på det mindste jeg gjorde.

NF, ved at fjerne sig når hesten ikke angriber mere tror jeg er en rigtig god ide, det virker i hvertfald hos nervøse heste som helst vil flygte når man går ind til dem.. det er faktisk lidt skægt men sidste gang jeg brugte det var på min venindes 2 års som var Pi's bange for mennesker, der gik ikke 5 minutter før hun forsøgte at "få mig til at forsvinde" ved at gå tættere på mig... det endte jo ret hurtigt med at hun gik efter mig... så forsvandt jeg jo.. det er meget sigende om hestens associationsevne og den "manglende intelligens/reflektion".

Pia: ja der er mange mange mange ting som man lige skal puste ud over når man begynder at læse den bog... Den har også skabt et par U-turns for mig de sidste par måneder men nu er det SLUT!

Kjellerup! ja det vil jeg så gerne, jeg arbejder hårdt på at få det til at gå op med børn og studie og heste og arbejde og... hårdt !

Jeg tænker på knipsetricket som en form for negativ forstærkning, hvor man forstyrrer hesten en smule i stedet for at jage med den. Jeg har læst om en gammel cowboy, der stod uden for roundpennen og raslede med småpengene i sin lomme, til hesten kiggede på ham, og så holdt han op. På den måde shapede han hesten til at interessere sig mere og mere for ham, uden at skræmme den. Der er lidt Topper over den måde, og det gode er at man kan have et hegn mellem sig selv og hesten

Mvh

Julie

For det første, så findes der INGEN standardløsning til at arbejde med en aggressiv hest. For det andet, så skal svaret ikke hovedsageligt findes i læringsteorien. Man skal omkode hesten, og her skal man bruge indlæring, men først og fremmest skal man finde ud af, hvorfor hesten er aggressiv.

Det kan fx. være fordi den ikke får lov at være hest, dvs. ikke kommer på fold med jævnbyrdige artsfæller eller ikke får opfyldt andre naturlige behov. Det er i mange tilfælde fordi hesten har kronisk stress, fx. pga. konstant uro i omgivelserne i form af støj, andre stressede heste, mennesker der råber af heste osv. Det kan også være fordi hesten føler sig trængt af for mange heste på alt for lidt plads. Det kan også være manglende opfyldelse af naturlige behov kombineret med stressende træning med konfliktende hjælpere, og for høje krav..

I sådanne tilfælde er træningen ikke løsningen, det er at ændre hestens forhold, så den trives bedre, og SÅ kan man begynde at omtræne hesten. Sommetider er træning kun en meget lille del af løsningen. Jeg ville IKKE give sådan en hest en chance ved at gå sammen med den i ridehus eller på fold, hvor den havde alle chancer for at angribe mig. I langt de fleste tilfælde vil hesten ikke gennemføre sit angreb, og er frygtsom nok til at lade os flytte på den - men en dag møder vi én, der ikke er, og så angriber den... Derfor ville jeg IKKE give mig til at jage sådan en hest på nogen måde. Det er for farligt. Har set, at Klaus Hempfling gør det med held, men han er også atletisk på en måde, som jeg i hvert fald aldrig bliver.

Derfor ville jeg altid starte med sådan en hest på den sikre side af en barriere i form af hegn eller boksvæg, og først efter passende ændring af dens forhold.

Vi kan desværre ikke ændre på, at der findes steder som det omtalte, hvor man enten må slås med hestene eller lade være med at omgås dem. Men vi kan så holde os fra de steder, i stedet for at tage kampen med hestene.

Jeg er som bekendt svoren tilhænger af at bruge læringsteorien korrekt, MEN jeg tror også på, at der udover stimulus og respons findes en dybere kontakt mellem mennesker og dyr som rækker ud over, hvad læringsteorien kan forklare. Men når person som fx. Hempfling flytter rundt på en hest, så handler det om overskygning. Han lader ikke hesten komme udenom sig, ligegyldigt hvad den gør, og til sidst fylder han så meget for den, at den kun reagerer på ham, fordi han og hans kommandoer fylder mere i hestens hoved end alt det udefra.

Hempfling bruger andre signaler end McLean og indlærer dem ikke på forhånd, men at vige for en person der vokser eller at følge en der går væk, er helt naturligt for en hest, derfor kan han få hesten til at reagere med det samme, men mekanismen er den samme - overskygning, sådan at hesten reagerer på signalerne i stedte for på stimuli udefra.

Når man laver denne form for flytten rundt på en hest, så har man ofte isoleret den fra andre heste, og så har den som socialt væsen og flokdyr kun en at slutte sig til, og det gør den så. Man kan godt spørge sig selv, hvorfor hesten vælger at følge personen, for det er jo ganske let at få dem til. For det første så ER det naturligt for en hest at følge andre, for det andet, så er hesten hvis den er spændt og nervøs i en krisesituation, hvor den mangler en at støtte sig til, og så læner den sig op ad den, der er til rådighed.

Sådan gør vi også hvis vi farer vild i Bangkok. Den person, der venligt tager os med til det rigtige sted, læner vi os gerne op ad, fordi vi har brug for det. En rolig hest, der er helt på højde med situationen er sværere at flytte på som Klaus Hempfling gør, fordi den ikke er i krise og dermed ikke har brug for en støttepædagog og dermed vil Klaus Hempflings lynkommunikation med heste bedst lykkes med en anspændt hest. Her taler vi bare om den helt indledende kommunikation, ikke om alt senere arbejde.

Altså der er ingen standardløsning på aggression, det gælder om at finde årsagen, og så arbejde derfra, og der er ligeså mange løsninger, som der er problemer. Jeg anskuer problemet ud fra min viden om stress, hestes naturlige behov, indlæringsteori osv. og giver ud fra det mit bud på en holdbar og ufarlig løsning.

det er en farlig situation at stå i og når man ved bedre (uden at vide hvordan man så ellers skal gøre)så sætter man sig heller i den længere..

Jeg har stået med en hoppe i tov (hun stod helt stille vi snakkede!)som ud af det blå (jeg var dog advaret om at hun var -lidt- utilregnelig..)angreb med tænderne. Hun fagtede efter mig med blottede tænder og blev ved i ret lang tid. Det havde jeg ikke oplevet før for hun brugte som så ikke kroppen (jeg tror hun slog efter mig med forbenet en gang lige inden tænderne kom men jeg kan ikke huske det det gik så hurtigt) kun hovedet. Det gik faktisk "langsomt" jeg kunne sagtens lige nå at flytte min arm og krop og hoved eller hvad hun nu gik efter før hun egentlig havde fuldført bevægelsen.. Det var en underlig oplevelse og ejeren var temmelig overrasket, de havde ikke decideret set hende angribe før.

Set i bakspejlet ved jeg godt hvad der trickede det; jeg brugte jo udelukkende kropssprog og bad hende blive stående et sted hun gerne ville gå væk fra (hun var egentlig ikke synderlig vild eller stresset at se på)men det var alligevel for meget og så skulle jeg bare fjernes..

Hun har haft nogle elementer i miljøet måske (ud fra hvad jeg fik fortalt kan jeg ikke lige sætte en finger på noget, men jeg så en af hestene på folden da vi hentede hende som nok har været kronisk stresset, den var fuldstændig hvileløs) og i kommunikationen imellem mennesker og hest som har forvirret hende meget. kropssproget gjorde det så ikke bedre...

Julie; det lyder dejlig gelinte rar det med små mønterne den skal huskes, og ja nu kan jeg godt se hvad du mente med knipseriet. Jeg har lige været omkring Topper, ja det er jo det samme. Næste gang jeg kommer i situationen så skal forholdene være iorden, både så jeg kan være i sikkerhed og så hesten ikke mangler noget.

Mht McLean, så spør jeg ham altså!

Tina MJ: Det er -træls-! at der er så mange steder hvor man ikke har en mulighed for at hjælpe hestene fordi ejerne ikke ser problemer i miljøet/fodring/håndteringen osv. Men indimellem må man bare give op holde sig for ører og øjne og håbe på at der med tiden kommer et obligatorisk kørekort til heste...

Nej Hempflings 1. kontakt møde virker ikke så normale rolige afbalancerede heste, de vil blive unødig stresset af en tur rundt i pikaderoen på den måde. Tak for forklaringen om overskygning, jeg kan så regne ud at det sådanset også er det jeg har gjort, med pintohingsten og på en længere tidsscala med de frie aggressive heste.

Har du nogensinde prøvet at "danse med en hest"?

Det er altså en fed fornemmelse! Jeg prøvede det jo første gang med Jazz i en hal han gik i om dagen indtil han kunne komme ud når de andre skulle ind. Han var helt afslappet (der var ingen andre forstyrrende elementer) og jeg havde nusset med ham og været omkring ham i et stykke tid. Så stod jeg foran ham og han småsov og så flyttede jeg mig langsomt og flydende uden at flytte benene overkroppen ud til siden og gik lidt ned i kræ, altså en bevægelse som han ikke lige havde observeret hos mennesker før så han blev opmærksom, og han drejede hovedet med mig og så svævede vi ind i en strøm af bevægelse rundt om hinanden, frem og tilbage ved at jeg eller han gik i en anden retning. Hvis han trak væk gled jeg med og opretholdt afstanden (1 meter ca.)og når jeg havde ham opmærksomhedsmæssigt så han drejede halsen eller kroppen mod mig, trak jeg mig lidt væk eller baglæns eller hvad nu og så flyttede han med og lavede nøjagtig den samme bevægelse, og sådan skiftede vi..Der var ikke nogen ændring i tempoet overhovedet kun retning og hvem der lavede næste skift i retning. Det gik meeeget langsomt og han bevægede sig præcis lige så laaangsomt og glidende rundt som mig

Jeg ved ikke hvor sundt det er for hesten for det er jo en masse "krav"uden formål, ophør, eller "fri fra", men han stressede nu ikke spor over det bagefter gik han med mig overalt rundt i (maskin)hallen heeelt afslappet og bedre kontakt end ved nusseri, han virkede ikke ensom mere... Jeg var nok lige den nye flokfælle..Det er vel samme overskygningsprincip som det du har skrevet om Hempfling ovenfor bare ikke i kamp eller flugt. Måske kan der findes noget brugbart i det (hvis man nu kom i en situation hvor det var noget værd..) at man kan udføre en blid overskygning med kroppen i tæt kontakt med hesten uden at der behøver at være nogen aggression eller kamp eller grovheder i det. Det var nærmest tai chi og han gled bare ind i det..jeg var helt høj bagefter jeg tror faktisk han nød det, måske var det en slags leg for ham? Leg er vel også noget følgen den anden parts næste move eller move selv.. her bare uden kropskontakt eller overraskelser.

(kors hvor jeg savner ham.. )

Tak for udredningen af hvilke muligehder man ellers har før man forsøger sig med indlæring hos sådanne heste. Konsekvent for mig betyder det nu at jeg ikke igen vil gå igang med en aggressiv (eller stresset eller nervøs eller) hest før jeg har forhørt mig om viljen på stedet til at gå miljøet efter i sømmene først. Det er det eneste måde det kan blive fair for hesten på.. Så du har vel lige givet mig et kvalitetsløft eller noget "OP med standarten først venner!"

Hestene gør jo det samme på folden, ikke for at lege, men når de i øvrigt bevæger sig rundt, jeg kalder det synkronsvømning herhjemme

Det er ligesom at se en sildestime med 2-3 individer, ret sjovt at iagttage, især når det går stærkt.

:Pia

der sker, bare uden brud/pauser overhovedet (en snuser til jorden en anden går væk og der et et ophold i bevægelsen før den næste følger efter)

der angreb folk, mere eller mindre.

Den første havde stået i en boks i måneder og kukkeluret og var sær på mange måder.

Vi lukkede hende på døgnfold med en sød rolig pony et par uger og læste hendes "behov" for kontakt (læs= ikke-behov).

Vi kom hver dag et par gange med foder i en spand og satte. Gav ponyen godbidder mm og gik igen. Efterhånden nærmede madammen sig...fik en godbid og gik igen. Efter en uge kunne vi tage hende ind til strigling, hovrensning og mad og så kom hun ud igen.

HVERANDEN dag - de andre dage holdt hun sig væk.

Efter tre uger gik vi tur i skoven et kvarter næsten hver dag.

Efter 5 uger skridtede vi ture...

Hun blev ved at være sær med dyrlæger, men smeden fik vi trænet OK for hende.

Jeg lavede JU efter et år, to gange og det hjalp faktisk godt på overgivelsen til at turde lade os bestemme.

Den anden var lidt det samme- vi brugte bare en mindre fold.

Eva

og så lavede vi shamanistisk arbejde med at få sjælen ind i kroppen, en af de første dage.

Eva

Heste er jo skabt til at følge. De følger alfa-hoppen til vand og foder - når hun går, så går flokken efter. Jeg har også observeret, at når man lukker en ung og usikker hest ud til en flok, så finder denne hest en, den følger som en skygge - den gør alt, hvad den anden gør, og bliver fortvivlet hvis støttepædagogen forsvinder. Derfor ligger det også til dem, at følge os, men hvordan hesten opfatter os, når vi følger den, ved jeg faktisk ikke, men det er interessant at eksperimentere med virkningen af det, især med en hest, der er svær at komme i kontakt med, og som man gerne vil have et tættere forhold til.

Jeg tror IKKE på myten om, at hesten nogensinde kommer til at se os som en ægte lederhest, men hesten kan givetvis godt opfatte os som socialpartner, især i situationer, hvor de er i krise fx. fordi de er isolerede fra flokken eller på ukendt område. Her kunne jeg forestille mig, at de følger os som en skygge fordi de er usikre, og støtter sig til den, de kan støtte sig til. De kan også, som sociale væsener bare søge vores selskab for at socialisere. Endelig tror jeg også, at heste knytter sig til bestemte mennesker, måske ikke helt magen til den måde vi knytter os til dem - men alligevel får en tilknytning til os, som gør at de gerne vil socialisere med os og foretrækker det ene menneske frem for det andet. Jeg oplever tit i arbejdet med andre folks heste, at selvom jeg ofte er mere trænet i at få heste til at respondere, så kan ejeren bedst selv håndtere hesten under instruktion frem for, at jeg håndterer hesten, fordi hesten stoler på dem, og skal se mig an. Dette gør sig især gældende ved unge heste. Min egen hest skelner også tydeligt imellem andre mennesker og mig. Et ønske om kontakt med mennesker beviser mange heste også ved at komme og hilse på os, når vi viser os på folden.

Alt kan efter min mening ikke forklares med indlæringsteori, så denne "synkronsvømning" (godt udtryk) er ikke helt det, så Klaus Hempfling beskriver, han flytter nemlig på hesten, men flyder ikke med den på den måde, du, Hebrana, beskriver. I hvert fald er det ikke det, han skriver i hans bog, eller viser på hans videoer, men han er en mester i at indgå i et eller andet dybere fællesskab med hesten, som jeg bedst kan betegne som "energimæssig symbiose". Jeg kunne dog udmærket forestille mig, at denne synkronsvømning giver en større samhørighed, og at denne øjeblikkelige kontakt overskygger andre påvirkninger på en anden måde, end den overskygning der sker, når hesten responderer på kendte eller forståelige kommandoer.

Som sagt mener jeg, at vi kan opnå en dybere kontakt med hesten, end den, der kan beskrives vha. læringsteori. Jeg ser ikke dette som en konflikt med læringsteorien, men som et grundlag for, at vi kan arbejde bedst muligt med hesten. Hvis vi har en god kontakt, dvs. at vi er gensidigt opmærksomme på hinandens signaler, hvis vi er trygge ved hinanden og helst også har et veletbaleret forhold gennem længere tids bekendtskab, så har vi meget bedre forudsætninger for træningen, end hvis vi ikke kender hinanden - uanset hvor korrekt så end læringsteorien bruges.

Jeg synes også, at synkronsvømningen lyder som en god øvelse for mennesker, der skal lære at være mere opmærksomme på deres egen hests signaler. Dels fordi det måske giver en dybere kontakt og dels fordi det, at være opmærksom på sin hest, er ligeså vigtigt for god træning som det er at give de rigtige stimuli - her mener jeg både at bemærke små responser fra hesten, at kunne se på den, hvornår den er klar til næste øvelse, at vide, hvornår den har brug for en pause, og hvornår man ikke skal bede den om noget, fordi man ikke vil få det i det pågældende øjeblik og hvornår vi kan bede om mere.

Ja, jeg har aldrig stået overfor en direkte aggresiv hest, men der er et par heste på rideskolen, som jeg vil kalde indelukkede på grund af manglende kontakt med andre heste og at de meget sjældent er i hænder hos andre mennesker.

De kommer ikke specielt meget på fold - det i sig selv er faktisk et problem, men jeg må arbejde ud fra de forhold jeg nu engang har - jeg har selv min egen hest stående, men kan ikke lade være med at arbejde med den ene af hestene, for at få hende til at stole lidt mere på mig og lukke sig lidt mere op omkring mennesker, nu hvor jeg er blevet hendes passer.

Jeg kendte hende kun som en sur hest, som ingen ville snakke med indtil jeg fik fat i hestens version af den side af sagen. Den var indelukket, ikke i specielt meget kontakt med hverken heste eller mennesker, og jeg ved at hun sjældet bliver motioneret, så alt i dag - elendige forhold.

Det var tilfældighedernes spil, der legede. Jeg har efterhånden fået bløddet en anden hest lidt op overfor mig ved bare at snakke med den og vise, at der ikke nødvendigvis sker skidt sammen med mennesker og tænkte, at hun kunne få den samme tur, som den anden havde fået og jeg lukkede mig ind i boksen til hende.

Men det var tydeligt en anden hest - tillidsfuld af natur, men tydeligt præget af ikke at have ret meget kontakt med mennesker, men viste dog en vis interesse for mig.

Jeg begyndte bare at berøre hende over det hele for måske at finde kernen til hestens problem og da jeg kom til ryggen blev jeg dybt overrasket.

Hesten havde nær både bidt og sparket efter mig. Gosh! Sikke en smerte reaktion. Selv min egen har i alle de år jeg har kendt ham ikke vist en lignende reaktion på smerte - end ikke da lænde hvirvlen var helt låst. Problem fundet.

Jeg fik tilladelse til at massere hesten lidt og fik hende langsomt blødet bare lidt op. Hun tyggede og smaskede helt vildt, da jeg fik løsnet det lidt - og nødt det virkelig. Vi gik for sjov en tur. Reelt set intet formål udover teste hendes funktion af de forskellige knapper. Selvfølgelig tydelig dårligt stop signal, men det er jo meget normalt hos rideskole heste, men ellers faktisk en ganske sød hest, der reagerede ganske godt på de forskellige signaler, så vi trænede lidt.

Men jeg er sikker på at jeg nok om et par dage nok skal komme ind til hende, for hun virker som en hest, der bare mangler en hun kan stole på kommer for at have hende i hænder hver dag - ikke for at ride selvom passere gerne må ride - det er mig ligegyldigt, hvis jeg kan bevise overfor disse mennesker at det jeg laver virker.

Men der er mange måder at tackle agression på.

Jeg vælger at tolke det som at hesten er bange og vil forsvare sig helt naturligt. For de er jo trofaste og tilldsfulde dyr - det er bare så nemt at ødelægge det.

Min gamle hoppe udviser den "skyggefølgning" på min nye nordsvenske vallak, som om hun sidder fast med mulen (næsten) på bagenden af den store, hvis han drejer stopper eller hvad nu så gør hun det samme! står han stille så står hun bare HELT apatisk bagved og venter, det er lige før hun snubler i ham når de går fremad igen for at komme med fra starten... Jeg har ikke oplevet den adfærd før hos hende på nogen anden hest men de andre heste hun har gået med her hos mig har også enten været hopper eller, meget unge eller meget lille...

Hun virker dybt afhængig af ham og de går side om side og græsser og sjældent adskilt.. ægteparret.. Hun siger nu ikke rigtig noget når jeg tager ham væk, men kontakten eller afhængigheden er opstået ret hurtigt synes jeg, Otto har jo kun været her en månedstid.. Egentlig tror jeg ikke han har et så stort behov for hende som hun har for ham(han er noget yngre 7 år), men han lader hende bare følge hænge på og accepterer 100% den "opgave".

Hun har altid været ret aggessiv og stresset ved fodringstid i stalden og ved møde med nye heste på folden, rigtige reptilstirre øjne.. og tæsk hvis jeg slipper hende løs.. Sådan er hun stadig overfor andre nye heste, men hun er absolut ikke den styrende eller den der flytter Otto nu, men han flytter på hende.

Jeg ved ikke om det er fordi hun er ifol (hun er ikke blevet scannet eller noget)at hun har sådan et kæmpebehov for en at føle sig tryg ved nu, en anden til at tage ansvaret, passe på, men hun er blevet ældre at se på i løbet af sommeren og virker enten meget mere afslappet/gammel.. eller meget meget mere træt på folden nu. Det er som om hun fuldstændig har givet det "ledende hårdhåndede styrende noget" fra sig.. I foråret tog hun min plag (som hun ikke kendte fra før) til sig med det samme og han kunne stå og spise af hendes wrapbunke og søgte ly hos hende hvis der var optræk til irettesættelser eller noget fra de andre. Min venindes åring derimod (hoppe) ville hun nok have slået ihjel hvis vi bare havde lukket dem sammen, der gik næsten en uge i tov med 10 meter imellem før hun holdt op med at killer-stirre på hende uafbrudt og da de så blev lukket sammen var hun meget konsekvent med at få hende ud af flokken, det var altså lidt barskt... hoppeplagen havde også en lidt underlig adfærd, som om hun ville kæmpe med den gamle, stejlede ud efter hende prøvede at jage hende væk, sparkede efter hende osv, sådan ala' en rigtig gadetøs med 'skrotteren' oppe hele tiden.. Der gik også et par dage før det gik op for plagen at mor ikke var med længere, og så blev hun ked! og meget meget "ydmyg" at se på. Jeg tror hun har troet at mors rang gjalt hende også og så tror jeg faktisk ikke hun havde opfattet at hun nu var adskilt fra moderen og et helt nyt sted.. Så det var nogle barske dage med nogle hårde lærestreger og "erkendelser" for at hun kunne fungere i flok med mine. Men hoppeplagen havde stor glade af en 16 årig gammel islænder/shetlændervallak som var med oppe at hente hende i trailer og som hun stod i løsdrift med og gik på minifold med de første dage. Ham fulgte hun som en skygge, og blev panisk hvis han forsvandt rundt om et hjørne eller blev ved wrapbunken med de andre når den gamle jog hende ud. Hun hyrdede ham totalt og bankede flere gange min egen vallakplag hvis han nysgerrigt lige ville se hende an eller forsøge at lege med vallakken som han plejede..

Tina MJ: hvordan hesten reagerer hvis vi følger dem.

Jazz så "overrasket" ud og blev hevet ud af hvad han nu selv havde fået en tanke om at gøre og opmærksomheden kom på mig igen. Det var derfor der kom et flow i "synkronien" ellers var jeg jo bare endt med at vade efter ham.. Hver gang han gjorde noget på eget initiativ som brød den bevægels jeg nu havde sat igang så fulgte jeg hans nye retning, men så røg opmærksomheden straks igen over på mig måske fordi det netop var "mærkeligt" og derfor kævede hans opmærksomhed. Derfra havde jeg så igen råderet over retning og tempo osv. Så jeg tror ikke det er noget der sådan rigtig er noget at nørde i, jeg tror ikke det virkede "naturligt"eller ligegyldigt for ham at jeg bare fulgte ham.

Så "lederhesten" den som leder de andre rundt og til vandet har nok ikke "bedt om" den rolle, men bare -gjort det-.. Hvis Jazz gerne ville have haft egen styring over retningen så var han jo nok gået og jeg var endt med at følge rundt efter ham. Men det hele er nok bare sket fordi det var for mærkeligt det den der tobenede tingest gjorde så han måtte hellere holde fokus på mig... jeg ved det ski ikk. han virkede så tilpas rolig med det, blev helt mild?

Det var ikke en usikker situation, han havde gået i den hal flere dage i træk indtil det blev hans tur d´til at komme ud om dagen og havde hø derinde. Men han har helt sikkert savnet selskab og var ensom, jeg skal ikke have hingst igen med mindre jeg kan have ham med en "ægtefælle" og ingen andre.

"energimæssig symbiose". Ja sådan tror jeg også det er, og som du selv skriver så er han virkelig atletisk og al mulig ham Hempfling så han har en kontrol over sin krop som gør at han kan indvirke skarpt på alle de ændringer som hesten foretager og så kan han bryde ud af den 'egen svingnings rytme' vi nok godt kan lulle os selv fast i. Faktisk har jeg nogle dage oplevet at hvis jeg er spækket med energi og overskud og arbejder med et dyr, en hund eller hest eller hvad nu, så går selve samspillet meget meget hurtigere, altså mere tempo, og kommunikationen går også hurtigere, der bliver kommunikeret mere/oftere og "det der bliver sagt" går ind 1. gang, der er meget mere energi i frie bevægelser og jeg tror ofte vi bremser hesten ned og ned og ned og.. fordi vi prøver at arbejde med den ud fra os og vores energi/takt what ever..kontrol.

Jeg tror mange mennekser (mig selv inkluderet) kunne have stor glæde af at styrke spænstighed (eh-ord)og muskelkontrol i hele kroppen og så at danse fx. noget med tempo som i den grad bryder 'gå ud i køkkenet, gå ud til bilen, gå gå gå'fastlåsningen.. Der er ikke mange som hver dag prioriterer det at få pulsen op at hamre og lege og løbe og svæve rundt, men det er jo den energiform hestene er i (mange er)når de ikke lige går og græsser eller sover eller... Men det handler jo meget om kontrol, det at håndtere hestene, og når vi føler vi mister selvkontrol eller bevæger os ud over den energiform vi er lullet ind i så tror vi nok ikke længere rigtig på kontrollen over hesten (eller over os selv), men den er der faktisk stadig.

men ja det er en side i heste-menneske-samvær som er meget svævende og ikke noget jeg vil ind på igen før jeg har lært at at håndtere indlæringsteoriens praksis. for mange hvisser og måskeer og afvigelser i den forudsigelighed som hesten alligevel nok har mest brug for fra mig. Jeg er i hvertfald ikke dygtig nok til at arbejde the Hempfling way. Det er lidt som at spæne rundt i en meget, meget tæt skov og fra træ til træ, og inden du er nået det næste træ skal du have besluttet hvilket træ du skal tage sigte efter og røre ved næste gange..og næste gang og derefter men du må stadig ikke miste fokus på det træ du når frem til hver gang..

Julie Taylor, hvis du læser med, du skriver at hesten skal træde ret energisk tilbage i en tilbagetrædning, hvorfor egentlig det? Er det udelukkende for at få en volumenkontrol på stop og bak? Nå det var lige et skift!

er bare en healerhest med et større socialt gen end gennemsnittet.

Min gamle fjollede madamme blev fodret af den sødeste brune i begyndelsen. Hun var jo også aggressiv og ukontaktbar i starten - men han gav hende sin madspand når de blev fodret på folden den første sommer. Hun fulgte ham som en skygge og blev hest igen, blandt andet vhj ham. Når jeg red ud, havde jeg ham tit med i snor (hun var ikke så let at styre i snor, så jeg har den lydigste som håndhesten).

Efterhånden som hun blev raskere psykisk, behandlede han hende mere normalt...efter to år var hun "bare en af flokken".

Da vi havde en opstalderhest som gik grassat ved indlukning (sådan een uden forudsigeligt respons på bare NOGLE signaler) og flygtede ned på en af engfoldene hvor der var alt for vådt til at karte rundt i højt tempo - sendte jeg ham ind på nabofolden for at få den til ro. Lagde wrap (der ville gå flere timer før ejer kom og satte livet på spil for at få den ind) og da han havde klaret sagen- kom han og ville ind igen.

Hvis nogen kegler ved hegnet (spec hans "lillebror", mens han stadig var hingst) - fjerner han dem, så der ikke sker noget.

Da vi havde en unghest som pga flytning gik i akut depression og total spisevægring, lukkede vi ham ind til den i boksen og efter 15 min spiste den... vi havde prøvet en anden pony først, uden effekt.Der var kontakt til andre hele vejen rundt om, så det var ikke pga isolation, den reagerede det lille pus.

Den grå lader føllene spise hos sig, når mødrene begynder at skubbe dem væk...

Der er absolut sociale "outliers", forstået på den gode måde - og nogle heste som er bevidsthedsmæssigt lysår fra gennemsnittet...de kan godt trænes McLean, men ikke kun.

Eva

jeg synes jo også man kan se det på ham, hans udtryk og profil, jeg må lige prøve at få taget et ordentlig billede

Han er blevet ret meget bedre til at slappe af at høre efter hvad jeg siger til ham igennem McLean så indtil videre bliver der lagt noget mere ground work i ham ad den vej. Ellers har han været lidt længe om at falde til og gennemsnitsstemningen når han bare er på marken er også først blevet mindre *på* her indenfor de sidste tre dage vil jeg tro.. Han har så vidt jeg kan forstå været flyttet noget rundt, det sidste års tid (måske også længere tilbage) skiftet ejer tre gange (i år)og været i tilridning 2 måneder..

Jeg tror han har brug for at jeg/ mennesker er mere forudsigelige, fordi han ved hvad han kan forvente og at han skal lytte nu. Han arbejder altid positivt når han lige har sluppet den første 10 minutters "jeg ved sku ingenting og går hjem nu, farvel"opførsel.. Så er det som om han nyder det og bare går friskt fremad og lytter godt efter og sidste gang kontaktede han mig på gåturen rigtig mange gange og ville bare lige snuse eller mærke min hånd og så videre.. han er en deeejlig hest! Jeg kan rigtig godt lide at være tæt op ad ham.

... Men han er en STOR en... nærmest belgier-agtig...

... men så bare en flyvende en.

at når han er meget PÅ, så skal der være trygge, rolige, forudsigelige rammer - over det hele.

Min bliver simpelthen "socialt slidt" af at gå i løsdrift, for han tager sig så meget af de andre - så han vil gerne i sin boks om natten.

Eva

alligevel skal overveje om de skal på stald om natten, jeg kunne jo bare lade hoppen og ham stå inde og de andre gå i den anden løsdrift.. så kan jeg også bedre styre hvor meget han æder... har har nemlig en ret god foderoptagelse...