Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hvorfor skal det være sådan?
Forfatter: 
Dato:  02-10-2007 22:12

Hej.. Jeg synes at jeg konstant render hovedet imod en mur m.h.t min nye hest. Hvis vi nu siger at jeg rider på højre volte, som den altid går lidt højt og snvæert fortil ved, og vil skifte volten over til venstre, vælter hestens sig rundt, snor sig og prøver på alle måder at kante sig sidelæns til både den ene og anden side + at den stiger endnu mere i nakken og smider ryggen væk. Hvis jeg så prøver at skubbe lidt på med sædet og bevare en stabil støtte på tøjlen, så den har noget at støtte sig op til(den er ikke så stærk endnu), sætter den sig på røven, småstejler lidt, og bakker 100.000 km væk.=Den går i panik. For at den slapper af, skal jeg sidde og fjedre konstant på hænderne og ride meget i undertempo, så er den rolig, men går til gengæld med hovedet helt inde på bringen eller løber 1000 km i timen. Og det er ikke bare noget som jeg siger, den løber virkligt stærkt. Og ikke nok med at den er så hyper sensitiv i munden, så er den også lidt hysterisk for schenklerne. Den er sød og alt muligt, men hvorfor gør den det? Den har lige fået ordnet tænder og er sund og rask, er blevet redet af en berider-elev på Dalumgård og virker glad.

Her går han for højt og snævert, men spænder ikke.


For højt og snævert, spænder sig en smule.


Her ligger han sig også ind bag lod, tager små skridt og spænder meget.


Og det er nærmest blevet værre. Og jeg kan ikke longere mig ud af problemet, da hesten dykker helt ned under hjælpetøjlerne og laver en slags rollkür-holdning uanset hvor lange tøjlerne er. Hvad gør jeg galt? Hvordan kommer jeg ud af det?


Min ridelærer siger at jeg skal fjedre på hånden og være blød og afslappet og så ride i et roligt tempo. Jeg er bare bange for at ødelægger dens gang ved det, også fordi at jo langsommere jeg beder den om at gå, jo mere spændt bliver den.


Jeg må også indrømme at jeg er blevet lidt bange for at ride på den. Ikke sådan rædselsslagen, men bange bange for at skifte volten, bange for at lægge benene til den eller at samle tøjlerne op efter at have skridtet uden forbindelse på biddet. Jeg gør det jo selvfølgelig alligevel, men jeg kan sku ikke lide det, for så begynder den at spænde, og jeg begynder ligeledes at spænde når jeg bliver bange. Jeg tror også at den kan mærke det, når jeg er bange.


Så spørgsmålene er:

Hvad gør jeg forkert?

Hvorfor spænder den? og hvordan kan jeg afhjælpe det?

Hvordan kan jeg komme over min frygt for hesten?

Hvordan får jeg næsen frem på den, og evt får den lide længere ned i halsen/får ryggen op på ham?

Er det bedst bare at sælge ham? Er han for svær for mig?




Maja og kaninusen- Forever

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den er ved at blive
Forfatter: 
Dato:  02-10-2007 22:25

hyperreaktiv af stress fordi du rider for modstridende hjælpere og bruger hjælpetøjler, longerer og alt det der.Du gør den tiltagende forvirret og ulydig for nogle af signalerne.


Du kan med fordel lægge ridningen om.Helt om.


Din underviser har ret: du skal ned i tempo- evt helt ned i skridt nogle uger, indtil den slapper af der og du kan skifte volter, lægge ben til, lave sidebevægelser osv. Så kan du lægge SMÅ travintervaller ind.om et par måneder galop.


SKIL den fremaddrivende og anholdende hjælp AD- dvs de må ikke gives på een gang.


Eller tag på kursus hos Susan Kjærgård i Silkeborg eller få en akademisk underviser til at undervise dig i klare signaler, ro, minus stress og at ride løsgørende og lydhørt.Og det er dig som skal blive lydhør på hesten, så bliver den lydhør på dig.


Eva


Hjemmeside: http://www.topshoej-stutteri.dk

Opstaldning tilbydes, ridehus og optimal fodring.

Sælges :
*yndig dansende lipizzanerplag
*stor, sød varmblodsplag e. H. Happy Hero og M +mor
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min fejl
Forfatter: 
Dato:  02-10-2007 23:01

Jeg rider ikke med hjælpetøjler, longerer kun med dem på - og aldrig stramt, eller på nogen måde "spændt ind", kun fordi at jeg ikke kan ride løsgørende på ham, så løsgørere jeg ham i longen, eller det kan jeg jo ikke.


Jeg er ikke så interesseret i at ride akademisk eller klassisk(har ikke så meget forstand på hvad der er hvad ), men du kan have ret i at det kunne være en idé at kigge på det med at ride med adskilte hjælpere. Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt på at jeg rider med modstridende. Jeg læser hele tiden i Kyra Kyrklunds bog, og der står det netop. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det .


I starten troede jeg egentlig bare at den var sådan lidt frisk og at jeg lige skulle komme ind på den. Jeg har jo ikke haft den så længe, men det blev bare værre og værre. Det er en sød hest, så jeg kunne ikke forstå at det gik sådan..


Kan det også være end grund til at den har tabt sig meget?


Maja og kaninusen- Forever

0
0
Svar på denne tråd
 
 træning
Forfatter: 
Dato:  02-10-2007 23:36

Jeg den lyder til at være vildt stresset og forvirret... jeg ville også starte helt forfra, køb Andrew mcleands bog: træning på hestens præmisser... tag evt et kursus hos susan eller hos en klassisk træner. hvis du er glad for kyras bog vil du også kunne få hjælp hos en klassisk træner... dethandler meget om at adskille signalerne og få hesten ned i tempo og slappe af...

Det kan sagtens være denne stress der gør at den har tabt sig... og så drop longering med indspændning, der beder du den jo bremse med indspædingen i munden og gå frem samtidig...


Tro på det og du kan gøre det umulige muligt...

Dem der vil frem rider DV

0
0
Svar på denne tråd
 
 stress af forskellig art
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 06:55

Hej Maja


Jeg genkender dit problem. Min hoppe kan også lave de mest mærkelige bevægelser ved skift af volte over midten. Hun spænder på udvendige tøjle og når jeg så beder hende om at slippe bliver hun vildt hysterisk kaster hovedet op osv. I vores tilfælde er det også en slags stress, den kommer bare af at hun kigger utroligt meget når vi rider ude. Vores bane ligger op til vejen og der er jo mange ting amn skal holde øje med som kommer deroppe. Når vi rider inde er problemet der ikke i samme omfang og til tider slet ikke. Det har ofte været en hjælp for mig at skridte indtil hun er fuldstændig afslappet og giver helt efter på begge tøjler, det nytter ikke hun bliver mopset når jeg støtter op på den udvendige. Så jeg har jeg også gaopleret en hel del, sjovt nok er det i traven hun er værst, så tit har jeg gået direkte til galop fra skridt.

Hun er en hoppe der i forvejen mener dressur er noget opreklameret klamp, så vi har tit en diskussion om hun skal koncentrere sig eller bare stå og skabe sig hysterisk, sjovt nok er problemet der ikke på springbanen. Så måske du skulle ligge lidt bomme ud, det fjerne både dit og hestens fokus fra jeres problem. Han kan jo også mærke at du er nervøs og så er det en skrue uden ende.


Det skal også lige siges at min tøs er en rigtig hoppe med sin egen mening og hendes særheder mest bunder deri end i stress, men tror hun stresser sig selv ved at kæmpe sådan imod for at kunne kigge.


Men jeg vil give de andre ret, ned i tempo hvor I begge kan slappe af, så kan du altid træde på speederen når du er afslappet og så skidt med om han går lidt under eller over lod, det kan rettes når I har fundet melodien.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kiropraktik
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 08:40

Har du haft kiropraktor på?

Det er meget muligt at hesten har noget galt i skelettet der gør at den rent fysisk ikke kan gøre hvad du beder den om, eller at at den smerter.

Dette kan en dyrlæge ikke hjælpe dig med, der skal en kiropraktor til. Jeg har selv en hest der begyndte at changere når jeg red kontra galop og som var rigtig svært på højre volte og havde svært ved at samle sig bagfra. Det viste sig at den var længere i det ene bagben end i det andet og at derfor var hans skelet trukket skævt. Efter kiropraktik blev han en helt anden hest at ride, blød og smidig og nul problemer.


Jo mere man lærer om hesten, jo mere finder man ud af at man stadig ikke ved om dyret.

Psykologisk indsigt er det kraftigste af alle redskaber når du arbejder med heste, tålmodighed er det vigtigste!

0
0
Svar på denne tråd
 
 dressur...
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 09:06

Ikke fordi jeg er en dyt klogere end alle andre og kender så sandelig også problemet med volteskift. men...

set på billederne sidder du med meget strakte arme og håndled især i trav, dette kan godt give en lidt hård hånd hesten så prøver at undvige. Er du sikker på at du når du skifter volte, giver hesten tid nok til at omstille sig?? Det er ihvertfald de problemer jeg har haft med min nye unghest, jeg har simpelthen måtte starte helt "forfra" med at lære at ride. Min underviser siger at især med ungheste der måske mangler lidt balance er det vigtigt at give dem rigtig god tid, så prøv at lave volteskift i MEGET bløde buer, evt start med skråt igennem. Derudover er der så problemet med tempoet og der er der også noget rigtigt i at jo højere tempo og større ulykker... Tempo ned, gerne i skridt indtil I har forståelsen for hinanden. Når jeg sidder op på min starter jeg aldrig med at slippe tøjlerne totalt, jeg rider ham frem til biddet i skridt men lægger ham lang og dyb, men hele tiden så der er kontakt på tøjlen, så langsomt efterhånden som han er ved at være i gang, samler jeg tøjlerne gradvist sammen og rider ham lidt mere til biddet. Når jeg sætter i trav er det stadigvæk for lidt lange tøjler og så selvfølgelig i letridning. Jeg laver en utrolig masse volteskift med ham, ved simpelthen at lirke ham over til fx venstre og så bevare en let støtte på højre tøjle, men uden at have stramt fat i den, prøv at ride for lange tøjler med bevarelse af kontakten og så giv dig selv og hesten rigtig god tid til omstillingen.


Håber det virker for dig!!


mvh

Vipse


Miniaturehingst færdigkåret i DMHF og endvidere Årets oversize i Vest, tilbyder bedækning.

0
0
Svar på denne tråd
 
 McL og Kyra
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 10:05

Prøv at søg på Susan Kjærgård herinde på træning, og læs de tonsvis af god råd hun kommer med.


I denne her tråd mener jeg også at Julie Taylor forklare en del gode ting...(det gør hun forresten altid, forklare og skære tingene ud i pap for os der gerne vil lære mere).

www.heste-nettet.dk/forum/3/296404/ 296404


Hvis du i forvejen bruger Kyras bog, burde du også anskaffe dig McL´s ...når du bare har læst en smule i bogen (og brugt oceaner af tid på at læse den ene tråd efter den anden herinde, man bliver frygtelig grebet af det) forstår du langt mere om hvorfor din hest reagere som den gør...

Så er det svære bare at lægge de dårlige vaner på hylden og udføre din nye viden i praksis...








Med venlig hilsen Louise

Roselina & Charell

♣♣


KØBES

BOGEN: TRÆNING AF HESTE af Andrew McLean.


Selv den længste rejse, starter med ét enkelt skridt.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 10:10

Tusind tak for rådene alle sammen . Jeg skal prøve at følge i hvert tilfælde en del af dem.


Carizma: Jeg har haft kiroprakter til at gå hesten igennem, og hun har fået løsnet nogle af spændningerne. Men nogle desiderede skævheder eller ømheder kunne hun ikke finde.


sannebendix (Carola): Det lyder meget som det problem jeg har når vi skifter volten, især i trav. Jeg gør også det med at skridte i lang tid for lange tøjler, og så springer an når hesten er blød og smidig. Ninus(min hest) kigger til gengæld nærmest aldrig, den er så modig og vil ellers altid gøre hvad man beder den om. Det er også derfor at jeg bekymrer mig så meget om det, for det burde nemmelig ikke være svært for lige præcis dén. Det er bare en af de heste som virkelig prøver at gøre alt hvad rytteren beder om. Derfor må problemet jo også være ved mig.

Jeg løsspringer tit hesten, da jeg ikke selv tør springe den særlig godt. Den er sød og ærlig, men har ikke prøvet det så meget.. og jeg er temmelig urutineret i det.


Jannej: Det kan da godt være at jeg skulle tage og erhverve mig en ny bog . Ved ikke så meget om ham, men det kan jo ikke skade nogen at tage et kig..


Vipse: Ja, jeg sidder lidt underligt på travbilledet. Jeg lidt den der tendens til at vende hænderne, tage armene ud til siderne og tage dem frem over hestens hals, især i trav. Tror bare at det er en dum vane, og min ridelærer retter den også hele tiden. Det er skam blevet meget bedre. Jeg laver også meget den der med store bløde buer, og store vendinger o.s.v


Maja og kaninusen- Forever

0
0
Svar på denne tråd
 
 Versader...
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 11:04

hej Maja


Hesten er følsom på bid og sjenkel og har masser af fremdrift - super! Det er egenskaber du kan være rigtigt glad for.


Jeg kan ikke udfra et skrevet indlæg vurdere hvilken måde du skal træne din hest, men når du fortæller at du føler dig usikker, så kan følgende måske inspirere dig:


Når du rider den rundt, skal du have gjort op, præcis hvad du vil hesten skal gøre, og hvordan den skal gøre det. F.eks. - kommer du til volte-skift, så skal du beslutte for dig selv, hvilken form du vil have hesten tage volteskiftet i. Du skal have gjort op, hvor den skal have forparten og bagparten. Grunden til at dette er så vigigt er, at hvis ikke vi ved PRÆCIS hvad vi vil have hesten til, så kan vi ikke belønne den når den gør det korrekt - og når den ikke får belønning, kan den ikke lære! Desuden er det sådan, at hvis ikke DU præcis ved hvad du vil have hesten til, så gør den det den helst selv vil.


Det er også vigtigt, at du ikke ombestemmer dig i en øvelse. F.eks. du vil lave en sjenkelvigning til højre - du rider op ad midterlinien og vil til at ride ind i sjenkelvigningen. Af én eller anden grund, viger hesten til venstre istedet. Du tænker - nårh pyt - så gør vi det! Hesten har ikke en ærlig chance for at vide hvad det egentlig er den skal, hvis ikke du hele tiden viser og fører den, irettesætter og belønner.


Det gælder med ALT! Du skal danne et billed for dit indre øje, og arbejde imod at realisere dette. Heste er generelt ret tilgivende for vores fejl - men de bliver forvirret, hvis vi er vage i vores kommunikation, eller hvis vi er usikre på hvad vi vil.


Mht. til hans tendens til panik. Prøv at ride ham i skidt de næste par gange - brug masser af tid til at få ham til at slappe af - men vær ikke bange for at parkere ham hvis han f.eks. løber med dig. Sæt dig herefter for mål at arbejde med nogle bestemte øvelser i skridt - det kan være en versade, bagpartvending, sjenkelvigning eller hvad du nu har mod på.


Vær målrettet i dit arbejde, og når han forsøger og gør noget korrekt, giv efter! Du vl blive overrasket ver så hurtigt han fatter systemet, og han vil falde mere til ro. Når du så synes han reagerer som du vil, kan du sætte tempoet op. Om vi giver hjælperne 100% efter bogen, tager hesten sjældent så tungt - bare den kan finde ud af dit "sprog".


jeg håber du kan bruge det her til noget :-) M.


PS - nu har de andre anbefalet bøger - så jeg hopper på den også: "Den kompetente rytter" er en bog, som handler om rytterpsykologi og måder man mentalt kan forbedre sin ridning.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis hesten virkelig
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 11:12

blev hjulpet af de der indspændinger ( som masser af ryttere og beridere tror)- så ville den jo ikke lære at spænde og pakke sig ?? Og blive værre og værre ?


HVER gang du spænder den ind i longen, kan den ikke reagere så den lærer noget af det. Den bliver ulydig for stop, give efter, gå frem i en pærevælling = STRESS.


HVER gang du lader den gå i en frisk trav i longen- kan den føle sig jaget med og du øger dens flugtmønstre = STRESS.


Nej, selvfølgelig vil du ikke lære de klassiske principper - men så kan du da bruge McLean/Susan K...i praksis er det samme surdej - set fra hestens vinkel, nemlig minimering/undgåelse af stress og at rytteren skal lære at lytte (til hesten).


Eva




Hjemmeside: http://www.topshoej-stutteri.dk

Opstaldning tilbydes, ridehus og optimal fodring.

Sælges :
*yndig dansende lipizzanerplag
*stor, sød varmblodsplag e. H. Happy Hero og M +mor
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg synes lige jeg vil prøve at
Forfatter: 
Dato:  03-10-2007 13:35

udpensle lidt på det der allerede er skrevet.


Biddet skal kun betyde brems, enten helt brems (for begge tøjler) eller brems på venstre forben (træk i venstre tøjle som så bremser venstre forben og derved skaber en drejning til venstre..) osv. Enhver indspænding (også i longen) giver uhensigtsmæssig kontakt til biddet i tide og utide uden at det har den betydning at hesten bremser... Så dit stopsignal bliver udvandet og får mindre og mindre betydning for hesten (ligesom rideskole heste som er "døve" fordi de har vænnet sig til mange forskellige signaler og ting uden det har nogen rigtig betydning, dit er bare i mindre grad måske)

Det er derfor din hest dykker under lod og krøller halsen roll kur agtig ind nu. Den har lært at den slipper for biddet ved at krølle halsen sammen... så nu betyder bid=krøl hals... hvordan bremser du så??


Din speeder er for sensitiv. Og så kan du ikke komme til at træne den, så den virker ikke når den skal (fx. igennem en farlig passage, over en bro over en mur eller sådan hvor hesten kan tøve) Din hest skal desensibiliseres for scheklen så du kan komme til at bruge den igen. Det skal du lære.


Hesten har ikke noget middeltempo, eller middelrytme som den bare bibeholder indtil du siger noget andet. Det er noget andet du også skal arbejde på.. Det er derfor den accelererer ved volteskift bla. Det er jo noget den gør uden du har sagt den skulle... Din hest er ikke under "kommando-kontrol"

Rolighed og stabilitet (og rytme) hos hesten kommer når din ridning og håndtering bliver forudsigelig for hesten... Forudsigeligt bliver det når du får trænet dine signaler op igen og altid og fortsat kun bruger dem adskilt, og når en ting kun og altid kun betyder den ene ting.


Hesten skal kunne dreje (igen kun med et tag i den tøjle til den side du skal til, vige med bagparten(for schenkel), stoppe, bakke (som bare er "mere stop") og gå fremad. Og hestens responser på dine signaler for det du nu siger den skal gøre skal være lette, altid virke, og med volumenkontrol så mere tryk for schenklen betyder mere fart, mere drej, skarpere vending osv


Når alle signaler og responserne på dem (som jeg har skrevet ovenfor) forløber perfekte for små signaler fra dig kan du sætte dem sammen til alverdens øvelser. Man må bare aldrig give gas og bremse samtidig! så må man først bremse, og når hesten sænker farten, give gas.. Til den tid har din hest nok sluppet sin stress og det betyder så at den af sig selv lader hovedet og munden kommer ned til biddet og derved kommer -holdning- "til biddet" af sig selv, fordi hesten ikke længere er "på vagt" og frygter uforudsigelige "ting fra dig"- og så holder du også op med at være bange for hesten


Ja din hest kan sagtens have tabt sig fordi den er blevet tiltagende mere og mere stresset. Stress kan udvikle sig til kronisk stress som også går ud over hestens fysiske tilstand/social adfærd osv.


Du er vild med Kyra K, McLeans søn har tilredet nogle af Kyras ungheste og de arbejder sammen, så det er på en måde en og samme boldgade. McLean kan bare (fordi han er videnskabsmand og forsker i hestes adfærd og indlæring) give dig en videnskabelig forklaring på aspekterne i træning af heste. Og så er det nemt at forstå, men lidt sværere at udøve i praksis, men sådan er det vel tit


Så bogen er et must for dig. ja det burde den være for alle hestefolk..


den hedder; træning af heste, på hestens præmisser. Af Andrew McLean.


Accept af forskellighed er individets største problem.

Karl Johan Lindrup Olesen

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider