... at øvelse gør mester og at rom ikke blev bygget på en dag.
Jeg har selv redet dressur i mange år og troede faktisk at jeg sad helt pænt ned i sadlen, men jeg skal da lige love for at jeg blev trukke ud af min illusion da jeg skiftede underviser 
1. skridt - hold balancen uden tøjlerne
Jeg blev pænt bedt om at ride med for lange tøjler og i letridning de første par gange jeg fik undervisning, simpelthen fordi jeg havde udviklet en dårlig vane med at bruge tøjlerne til at hjælpe med at holde balancen når det blev lidt for svært (og så spænder man endnu mere i kroppen, hesten spænder og så er man i en ond cirkel).
Når man rider i letridning, er man ikke så "generet" af at ens lænd skal være smidig og kunne følge hestens bevægelser, så man har lettere ved at koncentrer sig om det første "mål" nemlig at holde balancen uden hjælp af tøjlerne. Det er egentlig samme teori som lishp skriver i indlægget oven over, min pointe er bare at der ikke er nogen grund til at gøre det sværer for sig selv ved også at ville sidde ned samtidig - derfor letridning - med bøjler 
.
2. skridt - stærk og smidig lænd
At kunne sidde ned korrekt og følge hestens bevægelser kræver en stærk men smidig lænd. Når man begynder at føle at man i hvert fald nogenlunde kan holde balancen uden tøjlerne så kan man gå i gang med at træne sin lænd (og mavemuskler). Man kan blandt andet gøre dette ved at være opmærksom på at det er r*ven man skubber ned "gennem" sadlen og frem, i det man laver op-ned-op-bevægelsen i letridning (lidt snørklet, men forsøger at beskrive hvordan det føles i kroppen 
) På denne måde begynder man at bruge lænden og får styrket den. Som "supplement" kan man jo så passende begynde at lave styrkeøvelser for mave og ryg der hjemme på stuegulvet (den del har jeg det så med at springe let henover 
)
3.skridt - sid ned
Så til det svære og det tråden egentlig handler om - at sidde ned.
For det første skal man lade være med at forlange af sig selv at man lige fra starten skal kunne sidde ned hele tiden. Start med et par skridt ad gange, hvor man slapper af i skulderne og forsøger ikke at spænde i kroppen mens man husker at følelsen i r*ven skal være ned gennem sadlen og frem (for mig føles i hvert fald sådan). Efterhånden vil man kunne mærke at man kan sidde ned og følge hesten i længere og længere intervaller (jeg kan stadig ikke sidde ned hele tiden 
). Man skal jo huske på at ens muskler skal bygges op og det tager tid!
Tempo
Så længe man ikke selv har styrken til at ride hesten med sædet i et alt for stort tempo - SÅ LAD VÆR! Rid i stedet i et tempo hvor man selv kan følge med, holde balancen og ride rigtigt med sædet. Øgninger og fremadridning kan man så gøre i letridning.
