Jeg red konsekvent med martingal på en kæmpe hannoveraner, som jeg red på som teenager.
Han var enormt stærk og kunne tænde helt vildt når vi var på tur. Når han gjorde det, stak han hovedet meget højt op - og drønede afsted.
Så jeg havde martingalen på for at undgå denne "himmelflugt", så jeg havde bedre mulighed for at bremse ham.
Med tiden blev vi dog så gode venner, at den nok ikke var nødvendig. Men da havde jeg vænnet mig så meget til den, at jeg blev utryg ved at tage den af.
Denne faldgrube skal man prøve at undgå..
/Klapperlappen *nu med yderst roligt ridedyr, som rides med absolut minimum af udstyr*