Horsemanship er IKKE lig hygge! Horsemanship er koncentreret og struktureret træning, som kan gøre en masse skade, hvis man ikke passer på, og bare fordi man er på jorden, så behøver det ikke at være lig med ren hygge - ikke hvis formålet er at hesten skal gøre, som du vil have.
Hygge er, at du klør hesten et sted, den kan lide, at trække en tur hvor hesten kan græsse hele vejen osv.
Natural horsemanship-træning består af 2 ting - dels dominanstræning der går ud på at vise hesten, at du har højere rang end dén, og dels at give signaler til den vha. kropssprog. Dominanstræningen skal ikke overdrives, så bliver det til undertrykkelse.
Og så kan man udmærket træne hesten vha. godbidder - hvis man bruger klikkertræning. Her bruger man i udstrakt grad godbidder (efter klikket) indtil hesten har lært øvelsen - som fx. er at følge med dig ind fra folden - når hesten har lært øvelsen godt, så holder man op med at klikke og belønne den. Havde jeg et problem som dit, så ville jeg starte med at trække hesten rundt inde i folden - i starten i retning mod den anden hest - og så klikke og belønne den, så snart den fulgte med. Derefter ville jeg begynde, at gå et enkelt skridt i den anden retning, klikke og belønne så to skridt væk fra den anden hest, osv. - så vil problemet blive løst hurtigere end du tror. Husk også at slukke for strømmen i hegnet når den skal med min. Jeg har haft en del problemer med mine heste, ingen af dem ville igennem et bestemt led, og jeg opdagede at det var fordi der i fugtigt vejr var stød i jorden og da jeg vænnede mig til at slukke for strømmen, så blev de hurtigt meget mere villige til at gå igennem. Se mit bortcensurerede indlæg om fælleskørsel til Hempfling-arrangement
her