Abu Laban var nøjagtig sådan (deraf hans nye navn). Han vendte resolut måsen til, bakkede hen imod os og havde ingen skrupler ved at sparke hårdt ud efter os med begge bagben.
Jeg fik fat i et træktov og så snart han gjorde det, drev jeg voldsomt på ham og hvis han ikke respekterede mig og løb væk, fik han én i røven - bogstaveligt talt. Efter ganske få minutter fattede han fidusen og jeg kunne gå hen til ham samtidig med at han fik megen ros.
Han var usikker på mig de første dage og er det stadig lidt, men han sparker ikke mere og er også ret hurtig at komme til og kommer tit selv hen. Han er ikke spor "ond" eller vil bestemme, men har bare haft succes med sin adfærd og har kunne styre foretagendet det forrige sted og så er det jo klart han gør sådan.
Han er stadig lidt uvillig/nervøs hvis jeg går direkte til hovedet af ham, men hvis jeg går hen og nusser ham på halsen og manken først, så slapper han af og jeg kan stille og roligt tage ham i grimen bagefter.
Det drejer sig om træning med masser af ros og konsekvens og det er et job for voksne, ikke før børn. Desuden skal ponyen selvfølgelig også vide at det at blive fanget ikke er lig med arbejde eller ubehagelige ting, så jeg synes også det er vigtigt at besøge mange gange hvor man bare nusser og evt. giver godbidder og så lader den gå igen.
