I springning har vi ikke prøvet andet end bumme i skridt og trav så det ved jeg ikke så meget om, men inden jeg skulle til USA og desværre måtte skilde mig af med min højtelskede lånepony begyndte vi at springe lidt, men da vi aldrig havde fårt undervisning i det var det til tider lidt mystisk.. Så kom min kusine og så os, og da hun endnu engang stoppede på dagens første spring råbte min kusine forarget: "Så læn dig da tilbage!!!"
Her havde jeg jo gået og troet at alle profferne stod og lænede sig frem under springningen
surprise!! 
Men så begyndte det jo at lykkedes næsten hver gang igen, og det var jo noget sjovere - så vi kom op og springe 110 (hun var kun en 2'er)
men ellers er jeg mest sandkasse-dressurrytter der elsker en tur i skoven
Indtil videre har vi kun startet et stævne, men om to uger prøver vi igen 