Fantacy springer alt fordi hun stoler på sin rytter. Men hun kan da stadig studse lidt over springene - men dette foregår altså i luften på vej over springet.. og der er det jo for sent at sige fra.

tænkte jeg på de heste der turnere rundt i hele verden, der er jo lidt mere fantasifulde spring end på vores klubbaner f.eks.

Lad os sige, at du red rundt på fantacy på sådan en bane, og hun havde aldrig set sådanne spring med sjovt pynt og underlige støtter, tror du så hun stadig bare ville springe, eller ville hun mon stoppe SELVOM hun stoler på dig?

Min hest har "heldigvis" gået inernationale stævner før og ved derfor hvad det handler om. Men så sent som til sidste springtræning var der da et spring hun lige så nærmere på inden vi kom over. Dog uden stop for så længe man trykker lidt til den hopper den gerne

(Jeg rider forresten på SIV, og træner på springene de bruger til landsstævner)

Tror det er forskelligt fra hest til hest. Min ville uden tøven sætte af over hvilket som helst spring uanset pynt.

Har arbejdet i Tyskland hvor vi havde to gode eksempler:

Den ene var en holstener, som var noget nervøst anlagt, og med enormt meget energi. Den skulle se tingene an og vi måtte træne mange forskellige spring inden første stævne. Den satte altid af men oversprang sig enormt ved nye spring og var noget usikker.

Den anden var en belgier med et noget roligere sind. Den sprang bare, uanset springets udseende og størrelse så man skulle faktisk passe lidt på ikke at byde den for meget så den ikke fik en dårlig oplevelse.

Den første blev senere solgt og bliver redet af Marco Kutscher, som har redet world cup på den. Dens skepsis overfor de nye spring gjorde den osse noget mere forsigtig når den springer.

Den anden blev osse solgt og har klaret sig godt men er slet ikke på samme niveau. Den kan sagtens springe højt, men er ikke så forsigtig.

Så tror faktisk det er en fordel at de kigger lidt hvis ellers de stadig er afslappede og har tillid til rytteren.

Mvh Michelle

Uden at være springrytter eller i øvrigt kompetent på området vil jeg tillade mig at sige at det tror jeg sg* ikke.

Jeg tror der er rigtig mange - og også af de store - springheste som pisker gennem banerne med kæmpe fart AF FRYGT. At de så også springer højt samtidig er vel det der gjort dem store.

Ellers skulle man jo tro at store prof ryttere kunne ride deres heste uden alle de skarpe bid der bruges. (nårhnej, det er jo fordi hestene ELSKER at springe. My bad)


Jeg så spring ved Herning i år, tror det var en MA med fremmedrytter - og det var folk som Andreas Schou og andre 'store' der red. Det var slet ikke pænt - at se en voksen mand lægge hele sin kropsvægt i treringsbiddet for at bremse krikken bare NOGENLUNDE ned inden hvert enkelt spring. Men over, det kom de. Ganske vist kendte hest og rytter så heller ikke hinanden, men hvis hesten var frygtløs og ellers veltrænet ville den vel lade sig RIDE igennem banen - og ikke jerne derudaf?

Der er folk som Susan der træner sine springheste godt, men det er (desværre) mit indtryk at de ikke er i flertal. Heller ikke i høje klasser...

Anissi

tror jeg mere dens stopknap på en spring bane bare ikke er trænet nok. For vidste de hvad det betød, behøvede de vel heller ikke lægger al kropsvægten i bidet Forstår du?

Det jeg tænker er: De her heste, der kommer ind på en kæmpe bane, og der står en masse finurlige og fantasifulde spring. Hestene de hopper bare uden så meget som at kigge. Er det fordi de har været til et utal af stævner, er frygtløse over for "farlige" spring eller er det fordi de er trænet godt og grundigt fra de var helt unge?

du jo nok egentlig ret i. Måske er det en kombination af stopknap og 'det-her-skal-bare-overstås'?

Jeg kan godt forstå hvad du mener nu, men bliver svar skyldig.
Har generelt (det kunne måske også læses? ) ikke så forfærdelig meget til overs for rigtig mange professionelle rytteres heste-pædagogiske metoder, tror snarere det handler om tilvænning for hestene - vores unghest er fx også helt kold over for lastbiler af enhver art, han voksede nemlig op som nabo til en vognmand.

Når de har set en vis mængde 'farlige' spring og stadig ikke er blevet ædt, tror jeg at hestene bliver mere trygge. Men tillidsforholdet til rytteren spiller sikkert også ind...

Hehe, sikke en masse ikke-svar du har fået, Sasser Håber der kommer en på banen som faktisk ved noget om det

Anissi

jeg kan få nogle at de "store" herind og svare

I mine øjne handler det i virkeligheden om, hvem der træner sine heste bedst. Hvis man sørger for at HVERT spring sidder lige i øjet og lykkes, jamen så ved hesten også, at man som rytter ikke byder den noget, den ikke kan klare og at man nok skal sørge for at ride banen ordentligt. Hvis rytter gør SIT arbejde ordentligt har hesten ingen grund til overhovedet at begynde at ville "tænke" selv og så stopper den heller ikke.

Man kan garanteret sige en masse meget McLean'sk om stop- og start-knapper og geninstallering, men det er vel lige så meget en geninstallering af tilliden til at rytterens start-knap er noget man kan stole på, sådan at hesten ikke selv lader mistilliden føre til stop. Startknappen skal jo virke hele banen igennem.

/Anna

Jeg har en springhest som flere af de proffesionelle har et godt øje til...selv om den pt absolut ikke er til salg. Så vores konklusion må være det er en god hest.

Nå men hun er den hesterype at hun har haft gloet SINDSYG meget på ALT og ALLE ...og til tide stadig kan gøre det.

Men da hun har så meget kapacitet, har hun evnen til at springe sig fri af det meste hvis bare man selv bliver og støtter op.

Jeg har faktisk eksempel fra igår til stævne på VER

(og hvis Susan Kjærgård læser med...så kan jeg til hende at jeg virkligt styrede Mon Ceurs ben i denne klasse )

I LA (metode B4) kommer hesten til at springe lidt til venstre istedet for til højre hvor vi jo skulle hen, på spring nr 5.

Jeg for så korigere hende, men hun bliver lidt stærk og går imod tøjlen. Jeg styrer hende dog på næste spring (mur med 3 eller 4 galop skridt til en okse med fyld), hvor vi for en dårligt tilridning.

Min hest bliver vildt overrasket (stresset)over der var et spring endda mur som den kun har sprunget få gange.

Men fordi den reelt er redet rimeligt på plads og er på bagparten sætter hun af selv om hun nok helst ville have stoppet. Hun for også sprunget oksen, dog noget slingerene i afstanden.

Efter der var jeg nød til at forsætte da det var starten på omspringningen. Derefter springer hun tørgrav (som vi aldrig har gjort), selv om hun faktisk er stresset.

Hun springer så resten af banen noget stresset, men det jeg syntes der gør at hun har evnen, er at selv om hun er ude i momenter hvor hun helst ønsker at løbe ud af banen, vælger hun at gøre det JEG beder hende om, og enddan gøre sit bedste i den stressede situation JEG har sat hende i.

Min teori er at selv om hesten glor kan det sagtens have masser af spring kapacitet, og får man styr på hjernen og benene tror jeg ofte det er de heste som har det ekstra gear i sidste ende.

Men det skal da trænes ved at de prøver en masse..og man selv bliver i ro.

Jeg har en pony der glor meget rigtig meget, den har en vane med ALTID at stoppe foran det første spring den bliver bedt om at springe. ellers kigger ofte på nye spring, men lader sig alligevel "ride" hen til dem, så afstanden som regel kommer til at passe alligevel, min pony passer rigtig godt på sine ben, og rører normalt ikke en bom..

Han plejer ikke at stoppe bortset fra det første spring han skal springe, hvad det så er der får ham til at stoppe foran et første spring ved jeg ikke,men så længe han springer resten er jeg ligeglad;)

Hej Sasser

Jeg håber du regner Calina for en af de "store"!

Hun er løssprunget en del på Lundgaard hvor hun er tilredet, og løb der selv rundt og rundt til hun blev stoppet. Hun havde altså lært hvad det med de spring gik ud på, og deltog frivilligt i legen!

Jeg prøvede at springe hende på et af springene dernede, som hun kort forinden havde løssprunget på. Det sprang hun uden tøven.

Da jeg indsprang hende hjemme var hun meget nervøs for springene. Hun turde ikke hoppe over en bom på jorden, og alting var meget farligt nogle uger, men så var det også ovre!

Til det første stævne hun var til, sprang hun alt fyld. Hun sprang vand efter få dages træning og jeg kan ikke komme i tanke om at hun nogensinde har gloet på noget til stævne. Mure brød hun sig ikke om, der kunne man mærke at hun stivnede, men det var også alt.

Jeg ved dog at en del andre heste der går høje klasser kan være kede af buede planker, vandgrave, tørgrave, mure mv. De fleste ryttere har et eller andet de ved deres hest ikke bryder sig om.

Cariba (som jeg håber bliver "stor" en dag!) er også super til løsspringning. Hun var rigtigt sød til at springe alt med bomme helt fra starten, men har lige haft en periode hvor alt fyld var frygteligt farligt. Det virker dog som om det er helt glemt igen? (Krydser fingre!)

Tine

Men jeg læser tråden med interesse da jeg selv har stillet mig selv samme spørgsmål.

Men jeg tænker nu ikke på en mur, vandgrav eller tørgrav, for dem kan man jo bare køre ud og træne i en klub der har disse spring. Jeg tænker mere på hvordan de gør når de rider stævner hvor der er spring som ikke findes andre steder, som f.eks.ved OL eller VM, hvor det er spring som er designet til netop det stævne?

håbede netop på svar fra bl.a. dig

Jamen det er da rart at læse, at selv de store har "deres".

Men kan du så svare på, om andre måske har lært ikke at være bange, fordi de har deltaget i mange stævner, eller er det bare ikke noget der ligger til dem, altså at synes fyldige spring er farlige?

men min den skimlede har som tines calina lært allerede i en tidlig alder at ligegyldigt hvad der var under, så var det sikkert nok at springe. Dette har han slevføglelig lært da han ikke er blevet landet i springene. hvorfor det jo også er lettest at træne mens springene stadig er små.

5-årsen som jeg er igang med nu har vi sprunget 6 gange. han har sprunget vand, skinnende pressening, murkasser, grønne kasser, gule kasser, hegn etc. Han skal for første gang springe på udebane på onsdag til banetræning i suså.

Jeg tror at de rigtigt gode heste kigger en del som unge, men at de lærer at rytteren på nakken har overblikket og ved hvad denne laver, hvorfor det er sikkert at springe hen over hvad der nu måtte være.

Vi springer jo ikke på den måde specialbyggede forhindringer, men ind imellem kommer der da nye til. som det første år 'slangerne' var med i parken. for dem der ikke lige genkalder sig dem er de her www.ridehesten.com/ThumbsLarge/ 13e9157c-d8f6-4f00-9bf7- 5acdc4452127.jpg

Man så mange af hestene trykkede sig, men de fleste satte af, dem der ikek gjorde var enten urutinerede eller rytteren havde også problemer andre steder.

Jeg har redet to heste jeg købte færdige, begge gloede en del når man red rundt på dem til dagligt. de gloede også på springene, specielt lancieren, men den stolede på at hvis rytter sagde ok, så var det ok og så satte den af. den sprang mere til på de spring den gloede på end de andre. Capado kunne godt glo lidt på den irriterende måde hvor de stikker næsen ned i springet. dette giver tit fejl på forkanten, fordi de så ikke når at folde stængerne væk. Han kunne godt tage et stop hvis ikke jeg fik redet ordentligt. Man ved jo ikke hvad han har været igennem, men jeg har en formodning om at han har været amateurhest i mange år og måske derfor har lært at 'farlige' spring har rytteren ikke altid styr på at ride hen til.

Jeg tror det er en balancegang. for jeg tror at en hest der slet ikke glor, den er ikke forsigtig nok i længden. Men den skal jo omvendt ikke blive så spooked at den går slangegang rundt på banen. Dette kan de gøre som unge med bliver de ved efter de har rundet stævner nr 100 så er der nok ikke mget håb forud. Det kræver i hvert tilfælde mere af rytteren.

Nogle heste er jo så spooked at der er apring de aldrig kommer til at springe. 'Nick' har efterhånden været ved mange ryttere herhjemme, jeg har ikke set den tættere på en vandgrav end 20m. Igen ved man jo ikke hvad der er sket den, men den er nok ikke blevet sådan uden at have tendens til at glo.

Jeg ved det ikke. Er ret spændt på svarene, da jeg selv har en med meget springkapacitet, men som desværre stopper.

Line (Calano) Kom den aldrig tættere på den vandgrav. For jeg ahr selv samme problem. De almindelige spring er den begyndt at springe, i modsætning til starten, hvor den altid stoppede på nye spring :/ Men det der vand, det er altså farligt. Og eftersom banebyggerne i vores distrikt har fået den skøre idé at det altid skal med i M klasserne bliver det jo lidt svært at komme videre...

Jeg har oplevet heste der kikkede og var nervøse for alt på springbanen, men så lige pludselig som 6-7 års "gik det over". Den ene som jeg red, og som virkelig så spøgelser overalt, springer nu 1.50 i tyskland.

Det ejerne gjorde, var at tage dem med hver gang vi skulle til stævne, og så bare lade dem springe relativt små klasser som de kunne overskue selvom de var bange for det hele.

I reglen synes jeg også heste der kikker lidt, er mere forsigtige. Men det skal selvfølgelig være med måde.

Hellere en der kikker lidt, end en der bare brager afsted uden respekt for hverken bomme eller fyld

Det er sværere at "kurere" sådan et lokomotiv.

Mvh Lise

svar, og jeg synes nu nok også, at de der rider landsstævner regnes for de store, i hvert fald i mit hoved

Det er betryggende at høre, at de store også har/har haft tendens til at kigge.

Nick er aldrig kommet tættere på vandet, ikke hvad jeg har set i hvert tifælde. Men jeg har jo kun set den til stævner, det er jo ikke min. Man skal nok ned fra ryggen og igang med at trække og belønne hvis man skal have lært dem det.

Nick har vundet adskillige klasser indendørs, også S'er internationalt har han været placert i. men kigger du resultatlisten vil du se at der i mange af udendørsklasserne står 'opgivet' eller 'diskvalificeret'. Du vil også se at den til mange af landsstævnerne ikke har gået mere end to klasser, dette tror jeg er fordi man har valgt at trække den hvis der var vand med.

Den har gået med yderst kompetente ryttere som ellers nok plejer at kunne ramme en afstand. Men jeg ved ikke om pædagogiske evner er afprøvet på den.

Men du skal nok alliere dig med en der er god til din hest som forstår den og kender dens grænser og så arbejde med det derfra. Jeg ved ikke om der findes heste der bare ikke kan lære det, eller om dem der går rundt som ser sådan ud blot er trænet forkert fra start.

Jeg tror der findes begge typer, men jeg ved det ikke rigtigt!