Jeg har trænet heste med klikkertræning i 6-7 år så jeg ved meget om det.
Det grundlæggende principper i træningen er, at man belønner hesten for alt det gode, den gør, mens man så vidt muligt lader som ingenting hvis den gør noget, man ikke vil have.
Man belønner ved at klikke med en klikker og derefter give en godbid - hesten lærer hurtigt at arbejde for lyden af klikket fordi den ved, at der kommer en godbid lige bagefter og fordi den lærer at forbinde klikket med en følelse af velbehhag.
Man kan godt bruge et ord eller en anden lyd i stedet, men en skarp, let genkendelig lyd, der kun varer i kort tid, er mest effektiv. Dels fordi man så kan markere mest præcist, og dels fordi hesten ikke overhører et ord i vores øvrige talestrøm.
Jeg bruger som regel klikkeren, men mine dyr kender også betydningen af et tungeklik, en lyd, jeg siger med tungen og at ordet "dygtig" og min hund reagerer også tydeligt på et glad "JA!".
Man kan i princippet godt bruge andet end foder til at følge efter klikket, men foder er for de fleste heste det, der er mest motiverende. Grunden til, at man klikker før man giver foder er, at man ikke have hesten til bare at gå efter foderet og fordi man med en tydelig markør kan belønne hesten på afstand. NÅr hesten først har forstået sammenhængen mellem klik og godbid, så kan man sagtens give den godbidden når man når hen til den, selvom den har været et stykke væk.
For at kunne klikke hesten skal man selvfølgelig først have den til at gøre noget, man gerne vil have den til. I starten klikker man for alt, hvad der bare ligner det, man gerne vil ende med en lille smule. Man kan enten vælge at vente på, at hesten helt af sig selv udfører noget i retning af det, man ønsker sig. Man kan også bruge negativ forstærkning - altså en form for let ubehag, der hører op så snart hesten udfører det ønskede. Endelig kan man sætte hesten i en situation, hvor den af sig selv er meget tilbøjelig til at udføre det, vi ønsker os. Som noget specielt ved klikkertræning bruger man også såkaldte "targets" - genstande man får hesten til at markere på med mule eller ben, følge efter og positionere sig efter - man kan tænke på et target som den gode gamle gulerodspind, men bare uden en gulerod i enden - i stedet vanker der klik og godbidder for at følge et "target" (betyder mål).
Når hesten har forstået, hvad der giver klik og godbidder og som den derefter gentager meget ofte, så gør man det lidt sværere for den at få klik og belønning. Hele tiden højner man kravene lidt, indtil hesten gør præcist det, vi ønsker os. Vi kan stille krav om en mere perfekt øvelse, at den udfører flere delkomponenter af samme øvelse på en gang (alle øvelser opdeles i små delelementer, som først sættes sammen til sidst), at den udfører øvelsen hurtigere efter signalet, med mere energi, i længere tid - alt efter, hvad ønsket er. Man skal bare koncentrere sig om en ting ad gangen. Træner man fx. galop, så træner man galopanspringet for sig og hvor længe hesten skal fortsætte med at galopere uden yderligere hjælpere for sig selv. Man kan også forstærke (klikke) hesten for at reagere på stadigt finere hjælpere, så man får en ridehest, der kan rides på meget små signaler. Der er mange flere muligheder, og træningsformen kan bruges til al hestetræning.
Man kan bruge flere slags signaler til at sætte øvelser i gang. Enten de naturlige signaler, som man bruger til at få hesten til at forstå en øvelse, eller også en signal man senere lærer hesten, til at sætte øvelsen i gang. Man kan fx. prikke hesten i bringen for at få den til at bakke. NÅr den har forstået det og bakker villigt, så kan man sige "bak" lige inden man rører den på bringen. Hesten vil efterhånden vide, at når man siger bak, så vil man lige om lidt røre den på bringen, og den vil efterhånden lære at bakke alene på ordet.
Når man klikker, så holder hesten op med at udføre det, man klikkede for, og stopper for at få sin belønning. Det skal den også. Hvis den skal gøre det ønskede i længere tid, så venter man bare længere med at klikke.
Mange bekymrer sig om, at klikkertrænede heste tigger. Det kan de også gøre, hvis man ikke er meget konsekvente med at lære dem, at det KUN er, når de gør noget, der udløser et klik, at de får foder. Men er man konsekvent fra starten og forstærker (klikker) hesten for at holde hovedet VÆK fra én i stedet for at stikke det i ens lomme, så vil den hurtigt holde op med at tigge.
Når en øvelse er indøvet holder man op med at klikke. Klikkertræning er KUN et indlæringsværktøj, når noget er indlært så forventer man, at hesten udfører det på det indlærte signal.
Håber det gjorde dig lidt klogere, ellers spørg.
