og hvis det gøres rigtigt syntes jeg det er ok, men der til skal der siges at jeg kunne aldrig finde på det med mindre jeg havde min underviser med til at hjælpe mig så det blev gjort 100 % rigtigt.

Jannie

det ikke lige noget jeg støtter... Har hørt så mange skræk historier om heste der er faldet i dem osv..

ikke redet med dem korrekt, Som jeg skrev før , jeg mener det skal kune udfører af folk der ved hvad de laver eller i samarbejde med folk der ved hvad de laver

Jannie

det har sku da intet med korekt ridning at gøre. hvis hesten springer godt, så samler den altså benne godt op og herved kan den få viklet benene ind i glidetøjlen.

jeg kan ikke se hvad formålet med glidetøjlen i spring sku være...hesten skal jo ikke pakkes ind forand et spring? den sku jo gerne ku se hvad den laver

hest ellers er redet korrekt burde der slet ikke være brug for en glidetøjle i spring.

Ig hvad ind i he... skal man dog springe med sådan en for. Den er jo skabt til at få hesten til at søge ned og det ska den da så absolute ikke i spring.

Jeg syns det er grotskt og burde forbydes i spring...

Og det er min mening. Li den eller ej.

Det er da det vigtigste for dens brug af ryggen i luften. Jeg har pt ikke nogen hest jeg finder trænger at blive sprunget med glidetøjle og springer derfor ikke pt med glidetøjle, hvorfor der heller ikke er demgonstrationsaften. Jeg ved ikke om susan også bruger den i springningen som en del af sin musse terapi.

Dette er iøvrigt diskuteret på træning, hvor tråden også hører hjemme, ca 100 gange. prøv at søge på det derinde.

Når man springer med en glidetøjle er den oftest ført ind under fortøjet eller simpelt hen sat fast i dette, hesten kan altså ikke få benene i den. Ligesom når man rider almindeligt med en glidetøjle må man ikke have træk i den konstant. Den skal bruges til at guide hesten ind i den rigtige facon i luften, og den er jo ikke med næsen inde ved bringen, men med næsen fremme og nede helst helt nede mellem forbenene.

Nogle heste vil gerne springe som et badekar og er meget stolte i luften. disse kan have glæde af at blive sprunget med glidetøjlen, hvis man da formår at gøre det rigtigt. På denne måde kan man vise dem at det er lettere at springe med ryg end uden, og på den måde i mange tilfælde også få dem til at springe korrekt uden glidetøjlen.

for at give den gode forklaring, jeg kunne ikke forklare det jeg ved bare det har fungeret for min venindes hest, der gik med hovedet og hals helt tilbage og oppe fordi han var så ivrig og nok redet lidt forkert til , og med hjælp af glidetøjle fik de ham til at søge nen og bruge ryggen bedre , det fik ham bedre over springene

Jannie

Det ville til enhver tid være et big no no i min heste verden at ride med glide tøjle ISÆR i spring.

Hvis hesten har det med at lege stjerne kigger så brug en martingale, men da ikke en "fikserings tøjle" Stakkels hest siger jeg bare når og hvis rytteren er tung i røven eller ryger ud af balancen og ikke får givet efter henover springet.

Nu er pointen jo netop at en martingale ikke kan det samme som en glidetøjle, martingalen kan på ignen måde guide hestens hovede frem og ned. den kan kun forhindre det i at ramme rytteren, medmindre den da er spændt for stram og så er der ikke nogen forskel på den og en glidetøjle andet end det er sværere at styre.

En anden af pointerne er jo også at hvis man er for tung i røven og hænger i hovedet af dem, så skal man hverken springe på heste der bruger ryggen eller have store bid i munden. Ligeså skal man naturligvis heller ikke have en glidetøjle på. Vi anbefaler den jo ikke til lille lise der skal ride Ld til klubstævne på nørre fjelde rideklub.

Kendte en hest som gerne ville "stille" sig højt nakken når den sprang, den blev sprunget med glidetøjle 4-5 gange, og det løste problemet.

Nu har hæsten lært at sænke halsen, og få ryggen med.

Så glidetøjlen "kan" være et alternativ

Glidetøjlen hiver i hovedet forfra. Hoved/halsholdning er en konsekvens af indundergriben IKKE OMVENDT. Derfor bevirker glidetøjlen ikke, at ryggen kommer op, for det bevirker kun samling BAGFRA.

Glidetøjlen er en genvej og et skråplan og bør ikke bruges hverken i spring eller dressur. Vi har kun heste for vores fornøjelses skyld, så kan vi vel godt unde dem at bruge den tid det tager at grundride dem ordentligt i stedet for at pålægge dem tvangstøjler.

Hej

Jeg vil blot sige at jeg er den chorkede veninde i peanut tråd.

Jeg vil give ret i at i nogle tilfælde kan en glidetøjle væreen hjælp hvis man bruger den med KYNDIG vejliedning.

Men i dette tilfælde drejede det sig om en forholdvis nytilredet 4 års hest. Rytteren rider med glidetøjle næsten hver dag på den pågældende hest. Som kun har været sprunget nogle gange. Og som ikke kan gå naturligt i holdning i nogen gang arter endnu.

Rytteren red dirkete med glide tøjlen,og hev nærmest hoved mellem benene på den over springene,samtidig med at den skulle gå i meget højt galop tempo.

Det skal siges at rytteren ikke havde fortøj,martingal eller noget påsom glidetølen sad fast i.

Det kan godt være nogle sys det er ok,men jeg ville personligt aldrig behandle min ellers dejlige 4 års hest sådan.

Det er lige præcis det jeg mener også.

Tak fordi du kunne udtrykke dig bedre end jeg.

At glidetøjlen kan bruges i spring. det er jo for at opnår at hesten strækker ryggen og halsen ned. Jeg synes det er meget få heste hvor den kan bruges, men på enkelte kan den sagtens have den ønskde virkning. Jeg synes det er svært at komme med alternativer der kan få hesten til at række sig nedan hvis den allerhelst vil springe som et badekar. ´noglegange kan bomme foran og bagved springet gøre det, men ind imellem kan det ikke. Hvis hesten springer som et badekar bruger den sig forkert og kan dermed lave skader. det er da bedre om man kan lære den at vende rigtigt. det handler jo på intet tidspunkt om at hesten i afsættet eller rundt på banen mellem springene skal rende med næsen trukket ind af glidetøjlen.

Samlingen mellem springene er ikke det den kan hjælpe på, det er jo fordi i misforstår hele pointen med at springe med en glidetøjle. Det er ikke at hesten skal have bukket nakke mellem alle springene.

Men denne debat har jo været taget 1000 gange, der er nogle der absolut mener at vi ødelægger vores heste fordi vi rider med glidetøjle/spore/piske/bid/sadel (find selv på flere) fred være med det. Jeg forsøger aldrig at tvinge nogen til at ride med glidetøjle, og jeg kalder ikke mennesker der gør det anderledes end jeg for dyremishandlere eller beskylder dem for at ødelægge deres heste. Jeg forventer at alle gør hvad de finder bedst for deres hest og at de kender den bedst og derfor har større forudsætning end jeg for at vide hvad der er bedst. Omvendt finder ejg at jeg kender mine heste bedst, og hvis de trænger en glidetøjle/en pelhamsstang eller et par hjulspore så er det min måde at gøre det på og mig der, selvfølgelig i samarbejde med min træner, ved hvad der er bedst for dem. hvorfor jeg ikek gider høre på mærkelige udtalelser om at min hest sikkert har ondt i både mund, nakke etc. når ikke i kender den.

Forskellen ligger vel også i at jeg et eller andet sted har nogle sportslige ambitioner. jeg køber heste jeg forventer kan indfrie disse. Mange hyggeryttere mener derfor jeg stiller min sport over mine heste ve og vel. Jeg vil dog vove den påstand at mine oftere bliver tilset af dyrlæge, tjekket for ømheder af fagpersoner etc end gennemsnits skovturshesten. Dette netop fordi jeg har disse ambitioner. Jeg kan ikke bruge en hest med ømme muskler eller stramme sener til konkurrencer. ligesom jeg heller ikke kan springe på en hest der ikke vil springe.

Dette retfærdiggør ikke at nogle mennesker misbruger diverse hjælemidler og ikke får den hjælp de bør til at lære at ride både med og uden disse. Men lad venligst være med at give hjælpemidlet skylden for dette.

Hvis hesten helst vil springe som et badekar er det grundridning og samling der mangler, ikke en glidetøjle. Glidetøjlen er en genvej der nemt kan give bagslag.

Jeg må sige, at jeg er helt enig med Line (calano). En glidetøjle kan være et godt hjælpemiddel, hvis hesten ikke naturligt springer med ryggen oppe. Men selvfølgelig kan det gøres forkert, og i så fald er det både farligt og potentielt skadeligt for dyret. Men på den måde er det jo ikke anderledes end med alle andre hjælpemidler, alt kan misbruges og gøre skade, hvis det befinder sig i ukyndige personers hænder.

Problemet med glidetøjlen er nok, at nogle personer ser det som et vidundermiddel, som kan få selv den mest stive og umulige hest til pludselig at blive en grand prix vinder. Det kan kun opnås ved korrekt og lang tids træning, og glidetøjlen er ikke en genvej på nogen måder. Men i nogle tilfælde mener jeg nu stadig glidetøjlen kan være gavnlig, hvis og såfremt den anvendes korrekt. Og altså også i springning, selv om det nu kun er i meget få tilfælde man får den ønskede virkning.

Så summa summarum er, at glidetøjlen er ok at springe med hvis det gøres korrekt, og det er noget møg hvis man gør det forkert og uden ordentlig vejledning...

Vil du ikke forklare mig det anatomiske grundlag for at du mener, ryggen ikke kommer op?

/Anna

Jeg vil tilføje at der bare er visse personer her på HN jeg ville ønske der ville vove at smide et ridebillede af sig selv...

jeg tror simpelthen bare ikke de har siddet på en brøkdel af de langt over 1000 heste jeg har stiftet bekendtskab med.

"De giver selv efter når de rides rigtig bagfra"

javel ja

Nej jeg må endnu engang erkende at HNs HelligeHyggeRytterri bare ikke er til mit temperament

Linse, det er elementær fysik, som gør, at hesten af sig selv vil give efter - altså slippe i overlinien og sænke hovedet, så ryggen kan komme op (bare så vi er enige om hvad det betyder) - når den rides korrekt.

Ingen hest kan rende ovenud, så længe den slapper af i sin overlinie. Det er en fysiologisk umulighed. Jeg ved ikke ligefrem om det har noget at gøre med at ride hesten "rigtigt bagfra" - det aner jeg ikke, hvad betyder, og jeg kan da prale af aldrig at have brugt denne terminologi. Men hvis hesten er tryg og afklaret, vil tyngdekraften gøre sit job og sænke dens hoved for den. Det er derfor, at selv den stiveste buk sjældent stiller sig til at sove med næseryggen vandret. Med den mulige undtagelse af de 1000 magiske heste, du har siddet på, som trodser naturlovene og render ovenud selvom de har det skidegodt og sagtens fatter det hele

Det er tankevækkende, at du føler dig så provokeret af folk, der mener, at ridning med hjælpetøjler er nytteløs symptombehandling. Måske tror du virkelig selv på, at det handler om hvor mange 1000 heste, man har styret rundt på. Men det gør det jo ikke, hvis man altid har styret rundt i den samme teknik, som gør det umuligt for hesten selv at finde sin balance. Så kan det være uendeligt ligemeget om man har siddet på 10.000 heste eller 20.000 heste. Bortset fra at jo flere heste man har siddet på uden at opdage, at de sagtens selv kan holde deres hoved, desto mere talentløs kan man måske siges at være

Mvh

Julie

PS: Ridebilleder følger

LineCalano, man kan godt være FOR kompetitiv ridesport, sadel o.s.v. uden at man automatisk er FOR hjælpetøjler. Hvis man har set et hesteskelet, og har set hvordan musklerne sidder fast, og får det til at bevæge sig... så ved man også, at glidetøjlen har en meget begrænset, reel værdi for hestens helbred og psyke. Tøjlens store popularitet skyldes derfor nærmere de tjenester, den gør rytterens ego i en håndevending.

Dermed ikke sagt, at der ikke findes værre ting, man kan gøre mod sin hest. Men en glidetøjle kan altså aldrig nogensinde få hesten til at slippe i ryggen. Den trækker bagud i munden, og for at kunne svinge i overlinien, skal hesten åbne det atlantooccipitale led - altså strække mulen frem, hvilket modvirkes aktivt af glidetøjlen.

Måske kan rytteren lettere komme igennem med sine anholdninger, og opnå et mere kontrolleret tempo, når hun rider med glidetøjle, og dermed forhindrer hesten i at slå fra og unddrage sig hånden. Det kontrollerede tempo vil så måske bevirke, at hesten slapper bedre af. Men hvorfor i alverden så ikke bare lære hesten at lystre en almindelig anholdning på en almindelig tøjle?

I et af de meget få studier, der er lavet på hjælpetøjlers effekt på hesten, var det KUN den gammeldags chambon (ikke den af elastik), der fik hesten til at søge sandt frem og ned. De tøjler, som forbandt bidringene med gjorden trak alle hesten på forparten, og lukkede dens nakkeled.

Jeg synes, at ridesport er en helt fantastisk ting, og jeg ved med 100% sikkerhed, at hesten er bedøvende ligeglad med om den er skovturshest eller går landsstævner, når bare man behandler den ordentligt. Men det passer altså ikke, at det er en garanti for hestevelfærd, at dyret tilhører en konkurrencerytter. Hvis det var tilfældet, ville der ikke være så mange mavesår hos præstationsheste. Og vi ville ikke se ryttere til i Herning, der havde så lidt styr på deres heste at de var nødt til at have høflighedstøjlen på TIL PRÆMIEOVERRÆKKELSE Jeg ville ikke høre historier fra dyrlæger om vinderheste til landsstævner, der kom ind på banen med striber på måsen og blod på begge sider bag gjordlejet. Ridesport er ikke det modsatte af hestevelfærd. Men det er altså heller ikke nødvendigvis det samme.

Når nu FEI indfører elektronisk tøjlemålinger ved alle internationale stævner, skal vi (eller rettere I) jo alligevel til alle sammen at kunne ride på en sytråd og et trensebid. Det kan kun lade sig gøre gennem et træningsfagligt paradigmeskift, som bl.a. vil inkludere mere systematisk brug af negativ forstærkning, så hjælpetøjler bliver helt unødvendige. Hvorfor ikke tage forskud på glæderne?

Mvh

Julie

Nu har jeg fundet fejlen...

Altså det jeg lader mig provokere af.

Det er såmænd ikke at folk ikke bryder sig om hjælpetøjler (jo at folk afviser det, og nærmest sidestiller det med mishandling, kan god bringe mit @!#$ i kog) - Men lad det ligge.

Det jeg finder provokerende er netop sætningen "at ride hesten rigtigt bagfra" (som du selv siger du heller ikke forstår).

Jeg kan jo kun sammenligne med de heste jeg har redet - langt størstedelen heste der har skulle repareres.

Dvs heste der spænder op, løber, sågar heste jeg har haft øjenkontakt med når jeg har taget en prøvetur for at kende problemet (det er meget ubehageligt når hesten kigger en i øjnene, når man sidder på ryggen af dem)

Eller heste med et noget iltert temp.

Når jeg læser den sætning, lyder det som om jeg ikke driver nok på dyrene (grunden til de ikke giver efter) - Men det eneste jeg vil opnå ved at træde på gassen på disse heste er jo bare at de spænder mere - og løber hurtigere - men sq stadig med snuden øverst.

Som du jo skriver:

Ingen hest kan rende ovenud, så længe den slapper af i sin overlinie.

Og det er jo her problemet oftest er. De slapper jo ikke af.

Heste der er så horribelt redet i lang tid VED ikke at det vil blive bedre hvis de slappede af.

Det er der jeg bruger oceaner af tid i longen, og med rytter på igen, ofte lægger en glidetøjle på for at kunne guide og vejlede dyret til stadig at tro og håbe på at det ikke er nødvendigt at spænde for at kunne holde rytteren ud. Men bare agere som den gjorde i longen.

Ved de heste handler det ikke om at hesten som sådan giver efter, går i holdning eller lign. De skal bare strække hals og hoved frem og ned i et afslappet tempo - men den afslappethed går tabt hvis jeg begynder at presse på bageden (forlange yderligere indundergriben) Hesten vil jo instinktivt tro at nu er helvede løs igen.

Håber du kan se hvor jeg er på vej hen og kan følge mig

Og jeg har ikke ejet en hest hvor jeg ikke har kunnet det. eller uden glidetøjle for den sags skyld. Heldigvis er det jo ikke sådan at man behøver eller bør for den sags skyld, springe 10 spring med glidetøjlen. Den ene jeg har ejet selv, og hvor det derfor var mig selv der bestemte, varmede vi op på kryds med glidetøjlen derefter kom den af. dette gjorde vi en månedstid en til to gange om ugen. og det hjalp meget. selvfølgelig var det ikke glidetøjlen i sig selv der gjorde underværker, den er jo ikke magisk, men kombinationen af at hesten nu ikke sprang meget stolt (som vicky ville kalde det) med snotten i vejret og øjenkontakt med mig fra toppen af buen og til alle fire var plantet solidt på jorden og af de mange serier og al dressuren vi red på den gjorde at den tilsidst fik et fornuftigt springmønster og begyndte at lave 2 ens spring ind imellem. Det er da muligt den kunne have været lavet uden glidetøjlen, det kunne den garanteret. Det havde nok bare taget længere tid, specielt med en hest der er sprunget forkert af en der ar hængt lidt for meget i et stort bid i fire til fem år. iøvrigt også på landsplan. Det tog jo stadig lang tid. Det var jo ikke gjort med den måned med glidetøjlen, det var blot et skridt på vejen.

Jeg skriver intet sted at alle heste på topplan har det godt. jeg skriver blot at jeg ikke gider høre om hvor ondt mine heste har over det hele, da jeg temmelig sikkert (hvor sikker man nu end kan være på det) ved at det har de ikke.

Ligesom vicky sker der blot det for mig, at hver gang disse tråde startes så er der en eller flere der skal insinuere at vi mishandler vores heste. hvilket jeg så absolut ikke mener at vi gør. Jeg vil da ligesom de fleste andre herinde også allerhelst ride mine heste på trensebid og uden glidetøjle eller sporer. men det er ikke altid jeg selv skal uddanne mine heste. og dem andre har uddannet er ofte ikke uddannet korrekt, hvorfor man har en del at reparere på.

At jeg så ikke forstår hvordan vi kan få fingre i alle disse fejlredne heste, hvis HN virkelig er gennemsnittet af danmarks rytterbefolkning, det må vi udrede en anden dag

Noget helt andet julie,

Hvor læser du at de vil indføre elektronisk måling til internationale springstævner? Det har jeg intet hørt om før nu (og jeg læser da ellers springrytterforeningens nyhedsbrev).

Jamen Linse, jeg tror da, at der er nogenlunde lige mange glidetøjlebrugere og "rid hesten bagfra"-folk, der ikke ved, hvad de taler om >>>Altså hesten skal lissom suge på biddet, mens man rider den bagfra fremover ryggen op til hånden, så tyngdepunktet tippes bagud, og det er lissom en dressurpisk, der bøjes sammen eller en fjeder og anholdningen for tøjlen skal bølge bagud gennem overlinien til bagkoden.. bla bla...<<<<

Men når hesten ikke slapper af, er det jo - som du siger - fordi noget i dens hjerne får den til at spænde op. Et minde eller en indlært respons eller noget. Så langt er vi enige. Men jeg vil så hævde, at det er unødvendigt ligefrem at træne hesten til at bøje nakken ved hjælp af tøjlen. For nakken bøjer (eller rettere strækker) sig selv, når lydigheden begynder at falde på plads.

Line... FEIs rådgivere omkring rollkur har meldt ud, at ridesport i fremtiden bør monitoreres m.h.t. tøjletræk, fordi dressurdommerne ikke kan se, hvor hårdt rytterne har fat. Og springdommerne er jo helt ligeglade Det er en uholdbar situation, for sporten har allerede dyreværnsgruppers bevågenhed, så hvis vi skal have lov at blive ved med at ride om sløjfer (ja, min hest debuterer i LC i 2009, hvis vejret holder), skal vi kunne dokumentere, at vi ikke påfører dyret smerte og/eller ulempe. Hvis man kan afskaffe rævejagt, fordi det er synd for ræven, kan man også afskaffe ridesport, når nu vi ved hvor ondt det gør på hesten at gå med en hel masse kg i munden.

Der er meget få sportsgrene, hvor elektronik ikke indgår i de finere, fluekn3ppernuancer af dommerens vurdering. Tøjletræksmåleren er allerede udviklet, og McLean & McGreevy går i gang i år med at afprøve en tilsvarende schenkeltryk-måler.

Det er nok lige tidligt nok at skrive noget om det i springrytternes nyhedsbrev, men der har da allerede været et interview i Magasinet Hest med de forskere, der har stået for den tidlige afprøvning af dimsen, der har fået navnet ReinCheck. De er sikre på, at RC eller en lignende dims bliver påkrævet ved ridekonkurrencer inden for de næste år. Så du kan godt finde rebgrimen og krystallerne frem, og begynde at lære at telepatere

Mvh

Julie

ReinChecken er ikke en "bid er djævelens værk"-ting. Det handler om at tvinge rytterne til at forfine deres teknik, så der ikke sker misbrug af biddet eller hvilken type optømning, man nu rider på.

Mvh

Julie

Det kan jo være at man skulle købe en kæmpekrystal og hænge i biddet, det må være ligeså godt som alt muligt andet.

Det plejer nu ellers at tge jævnt lang tid førend noget som helst bliver gennemtrumfet i FEI for ikke at tale om DRF, så lad os nu se om ikke RC når at blive lavet om MANGE gange førend den kommer med ved stævner.

Hvordan afgør man egentlig hvilket træk i tøjlen der er for meget. for heste har vel forskellig smertegrænse, nogen kan vel tåle langt flere newton end andre? ligesom heste der hele livet er redet med 100 kg i hver hånd, vel nok også har lært at ignorere denne smerte, eller i rigtigt grælle tilfæled har fået nervespidserne ødelagt i området så de faktisk ikke længere vil være i stand til at mærke et let tøjletag.

Jeg er ikke sikker på at denne device er hvad der skal til for at få mere 'hestevenlig' ridning på alle planer. Jeg er ikke sikker på hvad der skal til, men jeg tror ikke at den vil gøre en forskel for den daglige træning, nok snarere tvært imod.

Hele idéen med dimsen er jo netop, at hvis hesten har lært at ignorere 100 kg i munden, skal den omskoles til at gå for en let tøjlehjælp, inden den kan deltage i konkurrencer. Det forhindrer, at man bare giver hesten et skarpere bid på, i stedet for at løse dens problemer gennem træning.

Hvis nerveenderne ligefrem er ødelagt, ved jeg ikke, hvad man gør. Så rider man vel med hackamore

De forsker nu i, hvor meget træk, der skal til. De bruger forskellige heste af forskellige racer til forskellige opgaver, og den foreløbige konklusion er, at 1 kg er nok til det meste. Så kan det være, man sætter grænsen ved 2 kg, men selv der er der en masse ryttere, der bliver nødt til at lægge stilen om.

Der forskes også i om man overhovedet behøver at påføre hesten smerte for at træne den. Og selvom du har ret i at heste har forskellige smertetærskler, har det kun betydning for hvor meget pres, man skal bruge indledningsvis i træningen. Når man når så llangt at det er de klassisk betingede signaler, man rider på, er hestens individuelle smertetærskel under alle omstændigheder ligegyldig.

I sidste ende må man jo undersøge, hvor meget pres, vævet kan tåle uden at tage skade. Og så sætte en maksværdi for, hvad man må byde sin hest i en konkurrencesituation. Selvfølgelig kan der ske uforudsete ting, men det er jo så bare ærgeligt. Hollænderne mente jo også, at de blev snydt for holdguldet i dressur i Aachen fordi tv-kameraerne stod det forkerte sted. Der kan ske jo så meget Held er en faktor.

Jeg tror, elektronisk tøjlemåling er PRÆCIS hvad ridesporten har brug for, hvis der stadig skal være en ridesport om 15 år. For det vil tvinge mindre samvittighedsfulde ryttere til at lære at ride eller gå over til motorcross. Desuden vil kvaliteten af den ridning, vi får at se, stige markant, når man rent faktisk SKAL kunne styre sin hest uden de store armbøjninger

Mvh

Julie

under alle omstændigheder kunne det være sjovt at have en sådan dims bare til at måle sit eget træk i tøjlen. ikke at jeg tror at lille mig der ikke laver armbøjninger hver dag kan præstere et træk på 20 kg (hvorfor måler man nu kraft i kg og ikke i newton. det er vel i princippet kraft pr areal der er interessant i denne sammenhæng, eller hvad?). Man børe vel principielt også differentiere det maksimale træk til hvilken optømning rytteren rider med... for alt andet lige så skal man altså ikke trække halvt så hårdt i en kandar som i en bridon hvis man vil ødelægge noget i munden på dem.

Det økonomiske aspekt er der vel også i det. for sådan en dims er vel ikke billig, og man er jo nødt til at tvinge rytterne til at bekoste en sådan såfremt de ønsker at starte stævner. Det gør vejen lidt længere for lille lise på rideskolens musse.

Dimsen bliver til at købe for menneskepenge. Det er det, der adskiller den fra andre dimser, som allerede eksisterer. Det er en lille boks, man monterer mellem tøjlen og bidringen.

Både McLean og McGreevy taler om at afskaffe specialbid i konkurrencer, så man f.eks. rider GP på trensebid eller noget blidere. Sporerne ville de også gerne have FEI til at kigge på. I hvert tilfælde i de lavere klasser er de jo ikke nødvendige. Og spørgsmålet er, om man overhovedet har brug for dem i de høje klasser, hvor hesten gerne skulle være uddannet så langt at underschenklen ikke rigtigt bruges så meget.

Det kan jo ikke skade ridesporten at kravene til rytterne bliver større. Tværtimod. Jeg synes, det er positivt. Og når vi kan dokumentere, at vi ikke skader eller skræmmer hestene ved at bruge dem til konkurrencer, er der ikke noget for dyrevennerne at komme efter

Mvh

Julie

Jeg synes i det hele taget IKKE burde ride med den slags eller det der minder om det .

så en af dem der ALDRIG kunne finde på at putte glidetøjler (eller andre hjælpetøjler på min hest).
Jeg har to islænderhopper (på 10 og 6 år). Jeg har selv tilredet og trænet dem. Jeg har den holdning at kan man ikke ride sin hest bagfra og ned, skulle man måske forsøge med noget undervisning.
Før jeg købte min første islænder (for 10 år siden) red jeg store heste. Jeg syntes ikke om al den tvang de bliver udsat for. Med tålmodughed og tid kan man sagtens ride sin hest til biddet uden vold.
Det eneste tidspunkt jeg bruger hjælpetøjler er når min datter (på 3) rider min ældste hoppe. Så får hun indspændingstøjler på. Hun (hesten) har fundt ud af at hvis man tager hovedet ned, kan Astrid umuligt holde fast i tøjlen- slyngel! Men det skal nu nok komme når Astrid får lidt flere kræfter.

P.S. i kan da lige se mine billeder, hvor jeg rider mine heste...

I mine øjne er Tøjletræksmåling præcis hvad ridesporten mangler for at tiltrække puplikum.

Idag er der ikke den store interesse for ridesport i den brede befolkning, med rette.

Jeg tager heller ikke ud og kigger stævner, da jeg godt er klar over at der i hvert fald er en til hvert stævne der leverer ganske horibel ridning. Dette gælder desværre ikke kun til små klubstævner, men i lige så stor grad til internationale grand prixer. Det er da sørgeligt at det skal være sådan.

At sløjfejagten tit er direkte årsag til at forcere hestens (og rytterens) uddannelse.

Den smukkeste ridning jeg ser efterhånden, er før omtalte "fritidsryttere", som rider af glæde og med hestens holdbarhed som eneste mål.

Jeg er ked af at du Line(Calano) og sikkert mange som dig ser ned på disse ryttere, da mange af dem har en stor viden om anatomi og korrekt formgivning at dele ud af.

Så lad os da se frem til et så stort skridt i retning af mindre smertefuld og dermed smukkere ridning. Så tror jeg bestemt at ridesporten får sin plads i TV-sporten.

Det vil da kun være glædeligt at der blev stillet større krav til rytterne. Tilbud om dygtiggørelse bør man da ikke afvise så håndfast.

Rikke

Springning med glidetøjle vil jeg ikke kommentere. Jeg ved absolut ikke noget om det, men jeg er meget nysgerrig efter at høre om den "dims" til at måle trækket i biddet. Er det kun noget løst sladder, eller bliver det til noget? og i så fald-hvornår?

Det er ikke løst sladder. Dimsen findes i forvejen i diverse afskygninger, men indtil nu har den været så dyr at kun store universiteter har haft råd til den. På Michigan State University har de f.eks. en storskærm på den ene kortside i ridehuset, hvor rytteren kan se en dynamisk graf over sin tøjlekontakt med hestens mund.

I Australien har forskere fra Sydney Univsersity og Charles Sturt University nu været med til at udvikle en prototype på en "forbrugermodel", som er under udvikling i Asien, og forventes på markedet meget snart. Jeg har selv talt med to af de forskere, der har været med til at udvikle og afprøve den. De har brugt den i et forsøg, som skulle vise, hvor meget tøjletræk, der skulle bruges i indlæringen af forskellige øvelser på ungheste.

Du kan læse lidt mere om det første projekt her - Paul McGreevy er Associate Professor i etologi ved Sydney University, og desuden en af de to hesteadfærdseksperter, som rådgiver FEI omkring træningsmetoder, specifikt rollkur.

Mvh

Julie

Rikke, jeg tror ikke, det kun er rosetjagten, man kan beskylde for at være årsag til velfærdsproblemer i sporten. Ambitioner i sig selv er der jo ikke noget galt med - men det skal selvfølgelig kun være muligt at indfri dem ved at ride på en måde, som gavner hesten. Derfor er tøjletræksmåleren så smart. Det bliver ikke længere muligt for teknisk dygtige ryttere at kamuflere manglende eller forkert grundridning, som det er i dag.

Og politisk for FEI vil det være en genistreg, fordi man ikke direkte behøver at "forbyde" rollkur eller beskylde nogen træningsmetode for at være ond. Man kan bare forlange objektivt bevis for den lethed, der allerede er et teoretisk krav, og så forsvinder problemer som rollkur og misbrug af hjælpetøjler af sig selv. En rollkurhest kan ikke rides for minimal tøjlekontakt, så metoden vil være uden værdi, så snart tøjletræks måleren indføres. På samme vis kan en glidetøjlehest typisk ikke rides gennem en springbane på S-niveau på trensebid med helt let kontakt.

Her taler jeg ikke om en hest, der har været trænet med glidetøjle i en omskolingsfase, men om dem, som skal varmes på med glidetøjle til hvert eneste stævne. De ryttere bliver tvunget til at lægge stilen om eller finde en sport, hvor det ikke går ud over levende dyr. FEI kan vaske hænderne, og har ikke gjort andet end at indføre et hi-tech-værktøj, som kan hjælpe dommerne med at vurdere et allerede eksisterende kriterium, nemlig lethed.

Så bliver rytternes ambitioner og sløjfeliderlighed til en bonus for hestene, for jo dygtigere rytteren er, desto bedre har hesten det. Det er derfor, jeg selv er så varm tilhænger af konkurrenceridning. Fordi det er en POTENTIEL garanti for hestevelfærd. Men først er sporten nødt til at bevise, at den rent faktisk kan leve op til sine egne teoretiske idealer.

Mvh

Julie

Vi er enige i alt her.

Det er forceringen af uddannelsen jeg kritiserer. Tøjletræksmåleren vil tvinge konkurenceryttere til at være omhyggelig med træningen og forhindre kamuflering af dårlig træning, såsom for stramme næsebånd.

Når det sker skal jeg med glæde stille mig op på tribunen, og klappe af de dygtige equipager på banen.

Rikke

Julie: Det jeg mener er om man ved om det en gang bliver obligatorisk at have på til stævner og evt hvornår ca?

Man kan aldrig vide noget, før det er sket. Men efterhånden om der nu forskes mere og mere i træning af heste og i deres stressreaktioner på forkert træning, kan vi nok forvente, at der vil komme øget fokus på velfærden i konkurrencesammenhæng. Det er nogle ret fremtrædende forskere, der kræver, at lethed skal kunne dokumenteres objektivt. Så lad os se. Jeg tror på det. Der er jo heller ikke nogen, der forventer, at en tennisdommer eller en fodbolddommer skulle kunne klare sig uden video, som kan afspilles i slow motion, og andet elektronisk måleudstyr. Hvorfor skulle det være anderledes i dressur?

Mvh

Julie

Hmm, Det klan du jo have ret i.

men jeg er spændt på om det bliver til noget. Jeg tror ikke at alle vil synes at det er en god idé. For så bliver ens "genveje" til at ride dressur jo opdaget.

Men hvis man er modstander, er det jo det samme som at indrømme, at man ikke opfylder kravet om lethed. Og det går jo heller ikke

Mvh

Julie

Nu faldt jeg lige tilfældigvi over dennetråd, og sidder og tænker at, hold da fast hvor er der mange misforståelser og læggen ord i munden på hinanden!

Jeg hører INGEN steder at Linse ser ned på ryttere der ikke er ambitiøse, men som blot "hyggerider". Jeg hører derimod hun siger at hun har hendes heste lige så kært som alle andre, og at hendes heste bliver tjekket i hovede og bagdel for at sikre sig at de er i orden.

Jeg hører heller ikke Linse prise glidetøjlen som et vidunderlmiddel der kan løse alle problemer, eller som naturligvis skal puttes på alt hvad hun rider, fordi så sker der bare mirakler på ingen tid.

Synes igen at dette understreger hvor vigtigt det er at man evner at være realistisk om egne evner- OG at have en kompetent underviser. Glidetøjlen bør ikke bare smides på en hest fordi den ikke går korrekt, driller- eller hvad man vil kalde det, eller andre ting som med fornuftig tankegang kunne rides væk ret hurtigt.

Eksempel: Mig 13 år gammel på en kæmpehest (dengang) omkring 170 cm i stang, og med meget store skridt. Den var stiv, og gik gerne og kiggede på ridehusets loft ( ikke som en tændt hest der kigger, men bare som et skrummel der går som den ville på marken). De første gange fik jeg en elastikcahmbon på den, men følte virkelig ikke at der var nogen forbindelse mellem hesten og mig- den vadede bare videre med et kæmpe tryk i munden, og mindre kontakt til mig. (Glidetøjlen var også forsøgt med samme resultat)

Fik lov at tage chambonen af, og selv det tog størstedelen af en time at ride hesten varm, smidigere og løsere- ja så var der sgu resultater. En hest der knap var lydhør for tøjlehjælp/sæde og schenkel før, kunne efter en lille time rides korrekt, afslappet og i holdning, og var lydhør for signalerne..

At jeg så kun red dyret en gang om ugen, og vi havde den samme kamp hver gang (sådan er det jo på rideskoler). Men det var da en kæmpe tilfredsstillelse hver eneste gang alligevel, at få et samarbejde i gang.

jeg er forresten ikke verdens bedste rytter, og kan ikke sætte mig op på hvilken som helst hest og få den til at lave passage efter 5 minutter- har ingen illusioner om mine evner i den retning.

Jeg tror ikke på at hjælpemidler er lavet for at skade hesten, men for at hjælpe ryttere der ved hvad de har med at gøre. ( og at give en rodeohest stød er i øvrigt ikke et hjælpemiddel, ej heller flankeremme med pigge). At nogle så vælger at tro de er bedre end de er, eller bliver dårligt rådgivet- jamen det ændrer ikke på udstyrets kvalitet i de rigtige hænder.

En pisk- godt "værktøj" til hjælp, men også et modbydeligt redskab når den benyttes forkert.

Sporer- igen et fornuftigt "værktøj" i de rigtige hænder, men ikke til at sparke hesten til blods- så ophører den gavnlige effekt altså!

Disse to redskaber jeg lige har nævnt er i mine øjne nogle der skal bruges når der er brug for meget fine hjælpere- altså ikke når det er "en dum krikke der ikke vil gå frem, og gør alting forkert" (de ord skurrer i mine ører)

En martingal f.eks synes jeg også er et godt "værktøj" hvis man i springningen har en hest der kaster hovedet lidt for meget- i de rigtige hænder kan det hjælpe hesten til at bevare fokus.. Men en martingal kan også misbruges, når rytteren istedet for at tillade hesten at løfte hovedet i den bare skaber et modtryk og hænger i tøjlen..

Og selv meget dygtige ryttere kan i øvrigt have misforstået brugen af ret basale hjælpere- nogle vil jeg kunne se med det blotte øje, og andre skal der godt nok bedre øjne end mine til at se. For jeg er ikke orakel, og kan derfor ikke se alt hvad der foregår alle steder, og ej heller fordømme alting.

Dog synes jeg eksemplet med unghesten, som det hele startede med, lyder ret makabert, og ikke en måde jeg på nogen måde ville bruge- og det er jeg i øvrigt også sikker på Linse heller ikke ville hvad jeg har læst i denne tråd.

Christina