Du må vel finde den gyldne mellemvej mellem for meget/for hurtigt og for langsomt/uvarieret. Personligt synes jeg det er meget lang tid at skridte et ½ år.

Og du skulle vel kunne trave før de halve trin og piaff. Andet ville da være mærkeligt?

Og så er du jo ikke underlagt din underviser eller en højere klassisk magt Hvis du føler at du vil igang/videre med travarbejdet etc, så gå igang.

Mvh. Liv

din underviser med dine tanker. Hvis personen ikke kan give dig en forklaring, så skift.

For der må være en grund til at I ikke kommer nogle vegne. Der må være et eller andet problem der skal løses - har du spurgt din underviser om det?
Om hvad planen er? Og om der er noget du selv kan gøre mellem undervisningsgangene?


Hvad med på ture? Traver og galoperer du dér? Trav i fx ujævnt terræn er en rigtig god øvelse, det samme er versader, slangegange etc mellem træerne. Dét lærer både hest og rytter meget af.

Jeg forstår godt du gerne vil videre - men som sagt, hvis der er en grund til at I stadig skridter - fx et problem i hestens fysik - så hjælper det ikke at skifte ridestil...

Anissi

Hej Lisa,

Find en anden underviser! Jeg er selv klassisk/akademisk og det du beskriver i dit indlæg er en af de hyppigste fejl man ser, fordi underviseren selv ikke er klar til at komme niveauet videre rent undervisningsmæssigt - vedkommende kan sagtens selv ride på et højere niveau, men er endnu ikke i stand til at undervise det.

Hvis du kan finde tråden akademisk #¤ (+ plus nogle flere specialtegn i titlen), så vil du se, at dem der er i praktik hos Bent Branderup i hvertfald kan lave sidebevægelser i skridt og trav efter 3 måneder (så vidt jeg husker, eller også har Tone skrevet 6 måneder). Og der er en masse teori, som du vil kunne søge inspiration i. Selvfølgelig kan man have en hest med fysiske udfordringer, hvor det ikke er muligt at indlære tingene ligeså hurtigt.

Jeg har selv været i fælden med tøffe-tempo rundt på volter i skridt, skridt og så lige lidt mere skridt, indtil jeg fik en underviser, der fik rystet mig ud af komaen! Det er en generel misforståelse, at tempo/energi skal pilles ud af hesten. Hesten SKAL bevare en energisk indundergriben med bagbenene, og man behøver ikke have skridten perfekt inden man går i gang med travarbejdet. Travarbejde kan være rigtig godt til at overføre energi til skridten.

Men den anden faldgrube med at tingene skal gå for hurtigt er selvfølgelig heller ikke godt - igen en underviser, der ikke evner at se på hesten og hvor vidt man kan gå med de enkelte lektioner. Men som med alt andet undervisning - man skal kigge sig rigtigt om, og finde en underviser som man har tillid til, for de middelmådige og decideret dårlige undervisere, dem er der massere af.

Anne

Dejligt at høre om en der selv har været der.

Ved den første underviser gik det godt, vi lavede versader og traversader i skridt og trav, skridt pirouette, og de halve trin,vores underviser fik bare for mange elever, og hun var stresset og sur når hun kom, og det smittede af på mig og hesten, så det gik helt i hårdknude, og vi var også kommet for hurtigt over på blank kandar, når jeg ikke red med det, så fungerede ingenting.

Da jeg så holdte pause, red jeg kun med et alm. bid og trænede selv, da jeg fik ny underviser, understregede jeg, at jeg ville kun ride med alm. bid indtil han kan det.

Det var også helt fint, men nu kommer vi ingen vegne, hun er meget dårlig til at forklare, og skridten skal være så perfekt, vi øver selv videre, men jeg føler ikke rigtig for det mere, jeg syntes det er svært at finde en god underviser.

Hilsen Lisa

der findes flere som ikke SELV kan administrere energi i hesten og det overfører de til eleverne- suuk- så rid du ture også i trav og galop, spring lidt, begynd med trav på banen hvis den har færten af sidebevegælserne i skridt.Få galopanspringene lært i terrænnet.


Mine rides i alle gangarter i terrænnet, SÅ SNART de er styr-og stopbare (og det er de hurtigt) og i det hele taget er træningen meget varieret - SLET ikke kun sandkasse.
Efter 3-6 mdr går de alle sidebevægelser i skridt og trav (afhængig af alderen) og er omkring de halve trin efter et års tid eller så. Forudsat at der ikke er større problemer.

Min ene hest har været skæv i nakken og de første tre undervisere og to kiropraktorer har ikke kunne hjælpe med det.
Vi var godt igang med de halve trin efter 1,5 år da vi fik bedøvet ham og sat nakken HELT på plads kiropraktisk - og tænk: ALT, absolut alle motoriske mønstre der var super velfungerende, forsvandt overnight...så det var forfra. Alle mønstrene i rygmarven var pist væk.

Han var svimmel og tumlet - men lige - så jeg måtte gå ture og skridte i skoven i tre måneder, før han kunne fungere med "den nye nakke" - og det var så forfra ridemæssigt for et år siden.
Så vi er nu ved piaffen igen -igen.


Eva

Jeg ville også skifte underviser, men derudover også styre tingene lidt selv.

Jeg siger altid at vi træner akademisk og så rider vi "almindeligt". Det vil sige at vi træner vores øvelser (i srkidt) fra jorden og fra ryggen i de første 10 -15 minutter og derefter traver vi i volter, ottetaller, øver galopanspring osv osv...for Amon er jo tilreddet traditionelt og elsker at bruge sig. vi rider selvfølgelig alle øvelser med henblik på aka, men rent aka mæssigt er vi ikke klar til traven. Nogle dage dropper vi helt de indledende aka øvelser og hygger med temposkift, volter osv. andre dage træner vi kun aka øvelser og andre igen i skoven, løsspring osv.

Jeg kan godt følge dig, nogle gange syntes jeg også at det ville være så meget nemmere ikke at være aka rytter, men så tænker jeg lige en gang over hvorfor jeg startede på aka og så tager vi et par dage hvor vi hygger og rider som vi lige har lyst til.

Derudover er inspitation fra andre bare guld værd, kom fx forbi forummet dressageinharmony.forumup.dk/

Det var vores personlige erfaring.

Lyder træls, måske skulle du overveje og få en ny træner?

Jeg har bestemt også været i samme situation. Jeg har en arbejdsnarkoman af en hest, men selv hun begyndte at kede sig. Der er ikke nogen heste der gider at lave sidebevægelser hver evig eneste dag i skridt. Jeg tror at jeg har prøvet 5 forskellige undervisere, der alle underviser på vidt forskellige måder. Nogen går alt for hurtigt frem, og andre alt for langsomt. Dermed ikke sagt at jeg har afskrevet nogen af dem, for jeg kan lære ting af dem allesammen. Den sidste underviser jeg har prøvet hedder Hanna Engstrøm, og hun er fantastisk. Hun skubber en udover nogle grænser, men går alligevel ikke for hurtigt frem. Jeg føler at vi kan alt, når vi kommer hjem fra et af hendes kurser, og hesten ser nu også rigtig glad og tilfreds ud.

Vi har kursus med hende igen den 15-16-17 april, hvor der stadig er plads for teorideltagere, hvis det har interesse.

På den gård hvor jeg har mine heste opstaldet, er der også en underviser, som er rigtig dygtig. Hun går virkelig meget op i at hesten skal have det sjovt. Vi holder en inspirationsdag søndag den 13 maj, hvor der kommer en masse folk med deres heste og rider, og hvor vi så prøver at inspirere hinanden og samle inspiration.

Der skal både du og hesten også være så velkomne.

Hilsen Fie

Hej Lisa

Ja, nu er jeg jo i den pudsige situation at jeg kender dig, hest og underviser Dog prøver jeg alligevel at skrive, håber ikke du kommer til at føle dig forudrettet, men andre kan jo også (måske??) få nytte af mit indlæg.

Når jeg læser, at du ikke kommer nogen vegne, så kommer jeg sådan til at tænke på min gamle tennistræner (yeps, vi skifter lige sportsgren her..). Da jeg som 16 årig fik træning af en meget dygtig træner, blev jeg ofte frusteret over, at mit eget super talent (som jeg jo helt klart selv mente, at jeg havde) til tider ikke helt var i orden. Der kom perioder, hvor jeg bare kunne det der tennisspil, og så var der perioder, hvor jeg nok bare skulle have meldt mig på et rundboldhold

Min stakkels træner stod jo model til min evige brok, og gang på gang fik jeg det samme svar (hm. jeg lyttede vist heller ikke så godt efter dengang... he he). Udover den sædvanlig smøre med at øvelse gør mester, så fulgte hans elever det samme flow:

I en periode udvikler eleven sig enormt hurtigt og alt er bare godt, men så kommer der en periode, hvor der bare ingen fremskridt sker indtil senere, så rykker eleven igen fremad. Han oplevede, at hans elever udviklede sig ligesom, hvis man tegner graf lignende en trappe fra siden, dvs. perioder hvor det går stejlt op (alt er godt), så en periode der er flad (det går sådan nogenlunde) og igen efterfulgt af en periode der går stejlt op (juhuu, nu rykker vi igen) osv opad trappen. Han oplevede, at det tog tid for eleverne, at accepterer at ens udvikling ikke bare følger en ret linie med jævn stigning, hvor man for hver dag kan noget nyt eller gøre noget velkendt bare bedre.

Ovenstående har jeg anvendt MANGE gange når nu alt går i ged og hesten dårlig kan genkende, hvad ridning er for noget.. Især når jeg når punktet, at ridning måske skulle arkiveres lodret, så brillierer hesten lige pludselig fra sin smukkeste side, som om intet var hændt. Det er altid der, at jeg kommer i tanke om at den måske også følger en "trappe-agtig" indlæringskurve??

Mht. undervisning, så er jeg jo ikke objektiv, da jeg jo har den samme (ligeledes med den forhenværende) Jeg vil give dig ret i at den tidligere underviser til tider var for hurtig, og den nuværende til tider er for langsom.

Forskellen på de to, er dog at med den nuværende har jeg et ord at skulle få sagt. Jeg ved faktisk ikke hvordan i planlægger dagens ridt, når du har undervisning. Dvs. er det dig, som siger hvad du vil, eller rider du det der bliver foreslået??

Netop fordi den forehenværende var for hurtig, lærte jeg på den hårde måde at tage ansvar for egen læring (også selvom det betød en skuffet underviser, men det blev jeg ligeglad med, det er jo mig som er kunde). Så jeg begyndte selv at sige, hvad jeg ville og IKKE ville (hvis jeg ikke synes den var klar, eller b.la. sage nej tak til stang, hvilket ikke faldt i god jord..)!!

Med vores nye underviser har jeg aldrig oplevet det som et problem, at jeg har bestemt dagens program. Der er dage, hvor jeg kun beder om skridtøvelser, og så er der dage hvor jeg beder om at få undervisning i f.eks. versade i trav, galopovergange, piaff fra jorden eller hvad der nu har drillet i dagene optil. Du har nok ret i, at hun måske ikke altid kan aflæse hvad man vil (hvis man ikke åbner munden), men måske i stedet er lidt bange for, hvor meget hun kan presse én?? Nu har hun jo hørt mange historier fra os og andre om hvor meget vi har været presset ud i øvelser, vi ikke selv var rustet til hos tidligere undervisere.

Anyway, du har jo al ret til at skifte og intet ondt herfra, det er jo forskelligt, hvem man svinger med!!! Håber ikke du føler, at jeg virker sur over, at du overvejer at skifte, men jeg ville bare skrive om hvordan jeg opnår den type undervisning, jeg ønsker hos netop samme person.

Nu ved jeg også godt, at jeg er typen, som kan være ret krævende for en underviser og absolut ikke er bange for åbne munden, så måske er det nemt nok for mig bare at tromle de stakkels undervisere ned Hvor du, som jeg kender dig er rigtig sød og har en ekstrem stor tålmodighed (hvilket Herkulus jo skal være glad for, sådan som han jo nogle gange kan tromle rundt pga. hans fortid). Så nu spørger jeg igen om det svære spørgsmål, som ikke er ment for at træde dig over tæerne, men er du god nok til at pointere, hvad du vil have udaf undervisningen?

Jeg underviser selv nogle få ryttere, og jeg synes det kan være rigtig svært at vurdere, om det går for stærkt/langsomt (igen, så er jeg jo ikke prof. inden for dette område, så det kommer nok med tiden). Jeg kender godt den følelse af at man ikke helt kan få det sagt, at man er lidt utilfreds (jeg har f.eks. svært ved at brokke mig over maden på en restaurant selvom bøffen er kold, sej og uspiselig.. meget mærkeligt, for jeg kan jo bare få en ny... I skolen er jeg i stedet altid den der råber højest, hvis vi skal brokke os over undervisningen... der generer det mig ikke).

Mange hilsner

Susanne

Heej Lisa .

Vidste ikk du var træt af det ? Troede bar at det var af vores underviser ? .

Jeg har faktisk prøvet det samme , lig da jeg fik den lille tykke Dunhill . For vi skridtede og skridtede og skridtede , men jeg red bar en masse ture , i trav og galop og hva jeg nu synes . Så lærte jeg mange ting derfra .

Men synes du/vi sku lede efter en ny underviser ? he . Jeg var faktisk rigtig glad for min gamle underviser (ogs for prisen ), nede fra Roskilde rideklub. Men hun må bar ikk komme ude hos os .

Hun fik/får undervisning af Lars Poppel , hvis du kender ham ? Det er noget lidt andet end det vi får nu, men principperne er vist de samme .

Kram

Tusind tak for jeres svar allesammen, jeg har fået noget at tænke over.

Til Susanne! Du har ret i at det nok er mig selv der har en stor del af skylden, men jeg syntes at jeg de sidste 3 gange, har prøvet at sige til hende hvad det er som jeg vil have.

Jeg ved også godt, at Herkules ikke altid har været den nemmeste hest, men lige netop derfor, har jeg også brug for nogle gode råd, til hvordan jeg kan gøre det bedre for ham.

Og jeg får desværre intet jeg kan bruge til noget, selv om jeg spørger flittigt, og det er rigtig ærgeligt, når man syntes at det er en spildt ridetime, hvor man ikke er kommet spor videre.

Da vi havde den første underviser, da syntes jeg at jeg var et talent, det faldt til jorden da jeg skiftede bid, jeg har kæmpet for at nå dertil hvor vi er idag, men nu mangler jeg et skub for at komme videre, og det kan inderviser 2 ikke give mig, desværre.

Hej Karina!

Lad os lige snakke sammen næste gang vi mødes.

Hilsen Lisa.

Hej igen allesammen,

Susanne, jeg er ikke helt enig med dig i det du skriver, en underviser skal altså være dygtig nok til at redegøre for det undervisningsforløb man er i, og hvorfor det ikke lige går så hurtigt som eleven kunne ønske - især med de priser man typisk giver for undervisning i klassisk/akademisk, så skal kvaliteten af undervisningen bare være i orden. Selvfølgelig skal man sætte krav til sin underviser - der er jeg fuldstændig enig med dig, og hvis der er ting man ikke har lyst til eller ikke føler sig parat til, så er det selvfølgelig helt OK at sige fra (dit eksempel med stangen).

Hos os fungerer det på den måde, at vi får undervisning hver 14. dag, og som det første, så redegører vi lige for, hvad vi har lavet de sidste 14. dage, og så bliver vi lige kigget efter i sømmenen og får at vide, hvad vi har gjort godt og mindre godt, og så kører vi videre derfra enten med "damage control" eller nye øvelser. Men det er altså ualmindelig lang tid kun at skridte i Lisas tilfælde med mindre vi taler om en hest i genoptræning efter en voldsom skade, og jeg har desværre set så mange tilfælde, hvor det er underviseren der ikke har været dygtig nok til at skubbe eleven videre til næste niveau. Heste er ikke lavet af porcelæn, og vi kommer ikke videre, hvis ikke vi er villige til at skubbe til nogle grænser i ny og næ - og det kræver altså en dygtig underviser.

Men bare fordi man har været på weekendkursus hos BB, så gør det altså ikke en i stand til at kunne undervise.

Men der er efterhånden en del undervisere, der ikke har kvaliteten/evnerne/uddannelsen til at undervise andre, men sådan er det jo inden for mange sportsgrene. Det gælder altså også bare klassisk/akademisk, hvilket mange først er ved at være opmærksomme på indenfor det sidste lille års tid. Men hvor skal vi også vide det fra? Man er jo nødt til at prøve nogle forskellige undervisere førend man kan udtale sig om deres kvalitet.

Angående Lars Poppel så er det showridning han laver med en noget svingende kvalitet i selve ridningen, så hvis man gerne vil "nørde" i rideteorien, så er det ikke ham man skal gå til.

Anne

har travet og galopperet fra dag 1 i undervisningen (Zasi og Tequila)- og en som har skridtet og travet: det er en nordsvensk travhest (Viktor)og selvom den kan piaffere (dog lidt på autopilot) så skal den altså LÆRE at galoppere og det foregår i skoven og tager LANG tid før galoppen kan tages med på banen.Da han har let til stress må man være temmelig varsom.

Så har Lukas skridtet et lille år nu (og travet i skoven, med en smule galop)- han er nordsvensk og har gået travløb i 8 år så han var MEGA længde-bøjnings- stiv og at strække overlinie har taget ufattelig lang tid for ham at forstå - og det er stadig ikke en vane.Det er først nu, han også kan finde ud af at stille og bøje på lige spor - men han stresser slet ikke, hos ham er det den motoriske forståelsesproces der tager meget, meget lang tid.

Min ældre kørehoppe var vildt stresset da hun kom til landet og det tog også mange måneder i skridt.Hun ville helst galoppere, så selvom hun viser levader og terre-a-terre i terrænnet, ja- så var grundridningen ikke på plads.

Min erfaring er, at hvis de koldblods først STRESSER (også baseret på andre nordsvenske og fjordheste) så tager det altså tid at få løsgjortheden etableret ordentligt.
Der er rigtig meget forskel på heste.

Der findes også ryttere for hvem det går langsomt fordi de simpelthen ikke træner ret meget selv.

Jeg siger ikke det gælder her
- men en af de der selv underviser fortalte mig en gang at "det har taget SÅ lang tid at træne X problem væk" . Så fik vi hesten i stalden og JA; den blev trænet 5-10 min hver 14. dag og det batter altså ikke noget.

Der er også mange som ikke helt har forstået det dybe niveau af grundarbejdet - og da min ridehest fik en sadle-underlags-trykning og jeg måtte på jorden igen 6 uger sidste sommer, fik jeg en helt ny forståelse for dybden i det grundlæggende arbejde. Jeg er på 3.-4. år og basis hest nummer 6 og 7.


Eva

Jeg er også til akademisk ridning (men rider ikke ret meget og har ikke gjort det i nogle år) og jeg kender disse spekulationer.

På den ene side, så vil jeg rigtig gerne have fundamentet i orden og kan lide at pille i detaljerne - på den anden side, så kan det også gå FOR langsomt.

Det er i hvert fald helt klart, at hvis man skal skridte i 1/2 år skal der være en klar og velbegrundet årsag, og der skal være fremgang der viser, at det betaler sig at træne så langsomt. Hvis ikke der er noget alvorligt i vejen med hesten vil en så langsomt fremadskridende træning få rytteren til at miste lysten.

Der er dog flere gode grunde til, at mange gentagelser og dermed langsom fremgang er nødvendige for gode resultater:

- Hvis en øvelse skal "sidde på rygraden" altså hvis man skal udføre den helt automatisk, ligesom man fx. skifter gear i en bil, så skal der mange gentagelser til - og her er det meget vigtigt, at man ikke gentager noget forkert for så er det dét, der bliver automatisk, og kræver mange gentagelser at vænne sig af med igen

- Når hest og rytter skal have genopbygget sin muskulatur skal der også gentagelser med stigende intensitet til for at opnå fremgang.

- Gentagelser giver tryghed - alle levende væsener har brug for aktivering i form af udfordringer og variation, men vi har også brug for trygheden og afslappelsen i at gentage noget velkendt og det har heste også, så træningen bør være en kombination af gentagelse af noget kendt og nye øvelser/øvelsesvariationer. Mange temperamentsfulde heste virker til, at de konstant skal aktiveres for ikke at blive overenergiske, men sommetider er det faktisk meget bedre at lave mange gentagelser for at få hesten til at være helt tryg ved det, der forlanges af den, da konstante ændringer eller konstant fremgang stresser mange heste.

Det er helt naturligt at en periode med udvikling efterfølges af en periode med stagnation - hest og rytter skal tilpasse sig et nyt træningsniveau og en god øvelse hvis man synes tingene går for langsom er at tænke over - og gerne skrive ned, hvor langt man var for 1 måned siden, 3 mdr. siden, 6 mdr. siden, 12 mdr. siden - så er det lettere at se fremgangen i det lange løb. En lille træningsdagbog med en form for afkrydsningsskema kan være en god ide.

Jeg oplever det også når jeg arbejder med problemheste, i en periode går det bare stejlt opad, og man synes livet er herligt. Pludselig synes man bare, at man gentager og gentager uden fremgang og man har måske mest lyst til at opgive og finde på noget andet - for at befinde sig i nøjagtig samme situation efter 1 mdr... Hvis man helhjertet går ind for den træningsmetode, man har valgt, så bør man fortsætte igennem dødvandet, for det ender ofte med, at man pludselig en dag kan bevæge sig videre.

MEN når det er sagt, så er det altså underviserens job at fortælle dig, hvorfor du er stagneret og hvad det er, du arbejder frem imod så du selv kan se mening med det, du foretager dig. HVORFOR skal du fortsætte med at skridte og hvad er det, du skal opnå for at kunne gå videre? Det kan godt være, at underviseren ikke kan fortælle, hvor lang tid det tager, men hun kan godt fortælle hvad målet er. Hvis målet er langt væk, så er det vigtigt, at hun kan fortælle dig om delmål så du får nogle successer at glæde dig over og kan se, at det går fremad trods alt.

Hvis underviseren ikke kan fortælle hvad I arbejder frem imod, hvad der skal opnås for at du kommer videre og hvilke tegn på fremgang du skal lede efter, og hvorfor du udfører de øvelser, du bliver bedt om at lave, så kan det være at underviseren ikke er kompetent.

Det er samtidig din pligt at tale med underviseren om, at det ikke fungerer for underviseren kan ikke vide, at du er utilfreds og kan ikke give dig flere forklaringer hvis du ikke siger noget.

Noget andet, der også er meget vigtigt er, at høre efter sin hest. Hvis hesten virker veltilpas og er behagelig at arbejde med, så har den næppe smerter og kan nok klare en tur i skoven eller hvad du nu har lyst til i et højere tempo.

Jeg vil til enhver tid holde mig til den akademiske dressurs grundregler, der er ingen undskyldning for at ride "slagterridning" om onsdagen, men for både hest og rytter bør der være plads til variation. Desuden er en almindelig fejl blandt akademiske ryttere, at hesten fastlåses i samme form, men for alle levende væsener gælder det, at ensidigt gentaget arbejde - selv i den bedste hensigt - er skadeligt.

Hvis man aldrig kommer ud til kanterne så finder man heller aldrig grænsen. Hvis rytteren synes, at træningen er for meget terperi, så smitter det garanteret også af på hestens arbejdsglæde og det ender måske med, at man helt opgiver den træningsform.

Hvis underviseren er dygtig kan hun formentlig anvise dig, hvad du kan tillade dig, og hvad du helt bestemt skal undgå selvom du gerne vil gå lidt hurtigere frem, end hun ønsker.

Nogle af de akademiske undervisere er meget perfektionistiske og kan simpelt hen ikke få det perfekt nok - og derfor er de meget langsomme. Det er der sådan set heller ikke noget i vejen med, med mindre de underviser personer, der er mindre perfektionistiske og ikke vil dvæle SÅ meget ved detajlerne. Akademisk ridning tiltrækker perfektionister fordi der er så mange detaljer at pille ved, kunsten består i at finde balancen mellem en træning, der ikke skader hesten og så at finde et tempo hvor hest og rytter ikke keder sig ihjel, og hvor hesten ikke bliver skadet af at tøffe rundt i en fastlåst form uden variation.

Det kan være en god idé at læse Kyra Kyrklunds bog, hun rider ikke akademisk, men er klassisk inspireret og har mange guldkorn omkring tempo og accept af mindre fejl. Jeg siger ikke, at hun er perfekt, men der er meget at hente fra hende, og hun er mindre ekstrem end mange akademiske ryttere. Det behøver ikke være grund til at opgive den akademiske ridning, men kan måske få én til at se lidt mere afslappet på det.

at det er noget med 2000 gentagelser før noget er blevet til vane.
Nogle heste kan sikkert nøjes med et par hundrede, andre skal have 3000.

De nordsvenske vi har, er SUPER til at indlære verbale og operant betingede kommandoer (hurtigere end lipizzanerne), mens det er omvendt for de motoriske signaler, de klassisk betingede og de komplekse signaler - der er lipierne hurtigst til at lære.

Det er lidt sjovt med det:
Mine ene datter har haft nogle flagrende ben og derfor er det nemmest uden sadel, men hun skal jo lære det - og det har kostet rigtig meget øvelse med de to ponyer hun har redet nogle år.
Nu har hun ikke redet ret meget et stykke tid (et år omtrent) - hestene er begge nye = arbejdes mest fra jorden og den ene går bedst uden sadel, den anden har slet ikke rytter på endnu - da hun så kom op på en helt tredje hest med sadel for at få ridekondien trænet op til at begynde med den unge - var benene bare på plads. Anklerne brokkede sig over bøjlerne...men lår og schenkler OK.

En helt syvende ting er at jeg altid arbejder både "foran og bagved" det, som er det nutidige projekt: lige nu perfektionerer vi sidebevægelser, overgange og samlingsgrader/ skift af rammen i alle gangarter, træner piaffen som det vigtigste og lægger sporene/ forarbejdet til hele galoppiruetter og changementer selvom de to ting ikke trænes som sådan endnu.

Bassen og jeg har altså
1. Noget vi kan - men som altid kan blive endnu bedre
2. Et hovedarbejdspunkt
3. Et-to kommende arbejdspunkter som vi så småt nærmer os...ved at lægge nogle grundspor klar

Når piaffen sidder rimeligt (men behøver ikke være perfekt og til 10) rykker vi fokus en tak.

Men vil man have ALT perfekt før man flytter sig, så bliver det kedeligt.

Min basse rides altid mindst 50% af ridetiden i terrænnet (altid akademisk dressur, lidt lange galopper i bakkerne og i det hele taget varieret) - om vinteren holder vi de 50 % = 4 timer om ugen, om sommeren træner jeg næsten kun i terrænnet, 90 %.

Det bliver det samme med den unge: mest i terrænnet.

Eva

For alle jeres gode svar, det er virkelig dejligt.

Måske jeg lige skulle fortælle hele vore historie, jeg Købte Herkules for snart 2 år siden, og fandt ud af at han vandret lidt omkring, jeg var hans 8. ejer på hans kun 7 år.

Han gad ikke mennesker, og var træt af det hele, vi fik undervisning af underviser 1, super dygtig og vi kom langt, versader, traversader, i skridt og trav, skridt piruette og de halve trin, men Herkules var en rigtig bølle fra jorden, han bed og maste mig, hidsede sig op og stressede, det ville jeg jo gerne have hjælp til.

Han begyndte at være uren på den ene volte, og underviser 1, havde på dette tidspunkt, fået mange elever og var altid selv stresset når hun kom, og Herkules blev mere og mere strid, jeg fik af vide at jeg skulle lave en masse volte arbejde, og de halve trin fra jorden, hvis han ikke skulle gå i stykker, jeg kunne ikke få det til at fungere, Herkules ville til sidst ingenting fra jorden, og endte med at angribe mig, jeg droppede underviser 1.

Jeg flyttede Herkules hen til et sted med ridehus, og det gik godt, jeg trænede kun ture, og ingen træning, da jeg skiftede stangen ud med alm. bid, fungerede ingen af de såkaldte fine hjælpere,vi kunne lave med stangen, og han smed mig af, jeg var bevistløs, og blev hentet i ambulance, og kan næsten ikke huske noget fra den ridetur.

Jeg fik så fat i underviser 2, så jeg kunne få noget hjælp til ham, hun har fået hele historien, og hvad jeg gerne ville have hjælp til, hver gang er vi blevet sendt ud på volten i skridt, og hun ville også gerne have mig over på stang igen, men der sagde jeg stop, jeg vil kunne ride ham uden, imens blev Herkules strid igen, og det var faktisk så slemt at jeg overvejde om han skulle få fred, underviser 1 kunne ikke hjælpe med nogle af de problemer jeg havde.

Sidste forsøg jeg ville prøve med Herkules, var klikkertræning, jeg droppede al undervisning i halvanden måned, hvor jeg startede fra boksen, og trænede fremad og bak, og flytning fra tryk, og stop af bidning, og til sidst da alt dette var på plads, trænede vi join up.

Jeg har nu en hest jeg ikke kan kende, han er sød og rar, venter og lytter, stresser ikke, og det er skønt,jeg bliver mødt af en hest der gladeligt giver mig et kys,og kommer mig i møde på folden.

Den sidste undervisningstime jeg havde med underviser 1, der sagde hun til mig, at jeg nok skulle være lidt mere hård ved ham, hun har fået hele historien, og der blev jeg godt nok gal, det er bestemt ikke det han har brug for.

Jeg er en person der træner flittigt, går op i min hest, og passer godt på ham, underviserne er nogle af de bedste i dk, men jeg har mistet troen på Akademisk.

Jeg er begyndt at springe hver 14.dag,med dressur først som opvarmning, og vi har været afsted 5 gange, med pause da jeg trænede fra jorden, vores underviser er virkelig dygtig og sød,og jeg har lært så meget af hende, og Herkules er dejligt afslappet, og syntes godt om det, så det er den vej vi går nu.

Hilsen Lisa.

Hvorfor trænede du join-up EFTER de grundlæggende kommandoer var på plads? Normalt bruger man join-up som basis for at kunne træne, da join-up kun har til formål at få hesten til at acceptere mennesket som sin leder så man kan begynde på egentlig træning.

Join-up lærer hesten at forholde sig passivt til det, vi udsætter den for, fx. sadel og rytter, men det lærer IKKE hesten at forstå nogen som helst kommandoer.

Jeg vil lige tilføje at jeg personligt IKKE er tilhænger af join-up og ikke mener denne metode er nødvendig for at kunne få et godt samarbejde med hesten. Hvis jeg skal vænne hesten til noget går jeg gradvist fremad, og for at få tillid og lydighed træner jeg konsekvent og med gentagelser og tydelige signaler og lærer hesten at jeg ikke udsætter den for noget farligt.

Jeg ville være endnu mere betænkelig ved at lave join-up med en hest, der allerede har angrebet for der er stor risiko for at den vil gør dét igen og måske blive endnu bedre til det det.

jeg vil bare lige sige at jeg er glad for at du valgte at skifte træner på disse grundlag.

Selvom der ikke er mange at vælge mellem så skal man være kritisk.

Og nogle trænere kan have glemt ydmygheden og det store overblik - og have flyttet sig for langt væk fra udgangspunktet.

Det er flot at du holdt fokus og ikke lod dig rive med.

For det er vigtigt , som du selv nævner, at hesten kan gå på trensen før den kan gå på stangen. stangen skal blot hjælpe med de små formgivningsdetalger - ikke bære hele hesten.

Nogle undervisere kører lidt på deres eget spor efter et stykke tid og glemmer at evaluere sig selv i forhold til udgangspunktet. Hver træner har deres stærke og svage sider - derfor kan jeg også anbefale at have eks to trænere eller evt have én og så tage på kursus med en anden af og til.

jeg kan også varmt varmt anbefale Hanna Engstrøm der meget ofte holder kurser i Danmark. Hun tager helt utroligt hensyn til den enkelte ekvipage, finder selve kernen i deres problemer og viser vejen videre - uden at skulle lægge extra udstyr på hesten. Hun er god til at skubbe grænser men kun lige nok til at både hest og rytter kan kapere det (somregel ser hun på hesten og hvis den er klar så puffer hun til ejeren og beviser at hesten sagtens kan hvis rytteren blot beder den om det). Jeg kender efterhånden en del ekvipager der har fået løst deres uløselige problemer via Hanna - problemer lige så store som dine.

Hanna er meget erfaren når det gælder psykisk (og fysisk) skadede heste, hun har selv en hel staldfuld som hun næsten alle har fået forærende. Så hun vil fuldt ud kunne forstå din hest og dig og jeres forhold - og vil tage hensyn til dette.

hesten er ALTID nr 1 hos hende.

På vores egen gård får vi den daglige undervisning af katrine Boelsgaard. Hun har taget meget af Hanna Engstrøms filosofi til sig og har lidt samme indgangspunkt. Hun tager på mange kurser - netop for ikke at køre fast i et bestemt spor. Katrine kører også ud og underviser i nærområdet i nordsjælland. Til Maj er der hyggedag/fællestræningsdag på gården igen (hver måned hele sommeren), der hygger vi, spiser kage, rider hestene og snakker træning og ser på hinanden. Du kan jo evt komme og få en snak med flere ligesindede og evt få ideer til løsninger. Din hest skal være velkommen også.

Til Tina MJ: Hvis jeg skulle lytte til alle mennesker omkring træning, så kom jeg ingen vegne, og tro mig, jeg kører ikke bare mit eget løb, jeg har spurgt og forhørt mig alle vegne, men der er ligeså mange træningsmetoder som der er hestefolk.

Jeg ville egentlig ikke fra starten lave join up, men kun øve de forskellige øvelser, som først beskrevet, problemet var bare, at Herkules ikke så mig som leder, trods det at vi havde trænet og trænet, jeg snakkede så med en anden, der stod i samme problem, og hun anbefalede join up.

Og det prøvede jeg så, i vores tilfælde var det lige det sidste der skulle til, jeg har nu en sød og dejlig hest.

Det kan godt være at rækkefølgen har været forkert, at jeg er et dårligt hestemenneske, men fakta er, at den hest der har været opgivet af 7 andre mennesker, har fået tilliden tilbage, og er glad og harmonisk, det er da det vigtigste.

Men det var egentlig ikke det mit indlæg drejede sig om.

Hej Lykke b: Tak for de søde ord, de varmer, det har ikke altid været nemt, jeg vil bestemt komme og kigge til jeres træning dag, det lyder rigtig hyggeligt, og der kan jeg jo få rig mulighed for at kigge på andre og snakke med andre.

Hilsen Lisa.

selvfølgelig 100 % dit, men du kan ALDRIG ride for ligesåfine signaler på trense - ALENE af den grund at du er NØDT til at have mere støtte på udvendige fordi du ellers trækker biddet skævt.

Alle de helt grundlæggende ting kan selvfølgelig fungere ligesågodt på trense, men der er også noget som ikke kan.

Nu beskriver du jo Herkules som en hest med nogen lig i rygsækken og der er vel ingen som forventer at en underviser KAN ALT ??

Join Up kan være udmærket i visse tilfælde - jeg har brugt det til to svært psykisk skadede heste med god succes, men det er ikke nødvendigt til ret mange.

Jeg har set flere af de nordsvenske som tromlede (analogt med visse fjord og haflinger)og det du har lavet med join up er faktisk ret hårdt ???!!! Hårdere end du måske lige tror.
Det KAN være nødvendigt.

Hesten ser ikke mennesket som sin leder - det er ganske misforstået. Men den skal i visse (sjældne) tilfælde lære at give sig 110 %, så den kan slå lyttebøfferne ud og komme tilstede i kontakten - og der kan JU være en hjælp til heste der truer, hvis man ikke kan komme igennem med almindelig træning.

Det lyder altså som om dine forventninger til disse undervisere er ganske store og at de med fordel kunne have været kalibreret lidt ???

Eva

Det er så let at dømme andre.

Jeg har faktisk allieret mig med Nordsvensk brugsheste avlere, og været ude og besøge dem og deres heste, og ja de skal da også sættes på plads en gang imellem, ligesom andre heste, mit problem har bare været større end det.

Jeg har spurgt mig til råds, og det bedste svar som forskellige kunne give, var at jeg skulle være endnu mere hård ved ham, jeg tror nok at jeg til enhver tid vil foretrække en join up, end jeg vil slås med min hest, og være hård ved ham.

Jeg er sikker på at Herkules har fået bank, og hans bedste forsvar har været angreb, så rådet med at sætte ham på plads, har ikke virket her.

Nu siger du at du har Nordsvenske, og der er faktisk forskel på koldblodstraveren og brugshesten, bare så du ikke sammenligner de 2.

Med hensyn til undervisere, kan det godt være at mine krav har været høje,at ride hesten i alle tre gangarter, på alm trensebid, lave øvelser på banen som jeg kan bruge i naturen, slangegange, volter og temposkift, det er måske nok vanvittige høje krav, og til den ringe sum af 250 kr. for en halv time.

Jeg kan så oplyse om, at jeg giver 125 kr. til spring, og der for jeg trænet efter mine høje krav, og det er uden at være hård ved hesten.

Hilsen Lisa.

Hej Lisa,

Lige et uddybende spørgsmål: Har din underviser bedt om mere hårdhed ELLER konsekvens i din omgang med hesten?

Mange for kludret de to ting sammen. Man behøver ikke være hård ved hesten, fordi man er konsekvent med at få givet de samme signaler og ikke liiige giver sig tid til at pylre hesten som var den et barn. Dette er ikke en kritik - bare et spørgsmål. Men jeg ser mange, der af misforstået godhed behandler en hest som en hund eller et barn den ene gang og bagefter skælder den huden fuld fordi en eller anden imaginær grænse lige pludselig er blevet overtrådt, hvilket giver problemheste, da dyrene ikke forstår vores inkonsekvente kommunikation. Så bliver de usikre og farlige. Og efter min mening er denne inkonsekvente kommunikation den eneste årsag til, at nogen overhovedet kan leve af HMS.

Nåh, det var bare lidt tanker herfra.

Anne

men NÅR man har med heste at gøre som har lig i lasten eller fysiske problemer skal der som regel flere til end bare en underviser.

Jeg siger ikke du skal være hård eller gentage fortidens synder.
Men JU er en psykisk "hårdhed" som KAN være nødvendig og som også kan misbruges. Jeg er faktisk en af dem der bruger JU indimellem.

Mht til hvad du vil kunne med din hest er det jo ikke høje krav - det er helt almindeligt. MEN hvis nu fx hesten ikke kan strække sin overlinie, ja så må der stadig mere volte til - før man går videre.
HVIS den ikke er løsgjot, ja- så prioriterer man det højest.

Men derfor kan man da sagtens springe og ride i skoven og alt muligt andet.

Og, jo - jeg kender også den svenske brugshest. Også når den tromler eller går i panik.

Men vores egne er travere.

Eva

Herkules vil du være venlig at fortælle hvor og i hvilke vendinger jeg har skrevet at du er et dårligt hestemenneske? Det mener jeg ikke og har aldrig ment det.

Ej heller har jeg sagt, at JU aldrig kan forsvares, jeg advarer bare om at bruge det uden at være MEGET bevidst om hvorfor og hvad formålet er - mange tror, at det bare er en øvelse blandt mange andre, og det er det IKKE.

Jeg synes bestemt du lyder til at være en ansvarlig hesteejer der bekymrer dig meget om din hest og min hensigt var alene at advare dig mod at tro, at JU er uskyldigt. Jeg kender dig ikke og kan ikke vide noget om dine forkundskaber, så jeg har svaret ud fra det, du skrev og havde ikke til hensigt at genere dig på nogen som helst måde, og vi er endda enige i vores syn på mange ting, så jeg forstår slet ikke hvorfra du har fået den idé, at jeg synes du er et dårligt hestemenneske.

Hej Tina MJ og Eva: Nej du har ikke skrevet jeg var et dårligt heste menneske, det var nok bare min egen hurtige opfattelse, det beklager jeg at jeg fik skrevet ned.

Jeg ved godt at det ikke bare er en øvelse, som man skal lave hver anden dag, som jeg har forstået det, så behøver man kun at lave den, den ene gang.

Det har hjulpet os rigtig meget, og jeg er meget glad og stolt af både Herkules og jeg, der har ligget meget træning bag, med klikkeren fik jeg etableret et godt forhold, og han fik kendskab til de forskellige øvelser, og med join up, fik vi det sidste på plads, jeg ville aldrig slå mig ned som træner, og hjælpe andre, og jeg har spurgt adskillige trænere til råds, dog uden hjælp, så jeg er lidt stolt af mig selv, at jeg er nået dertil hvor vi er idag, ved at lytte til Herkules, og træne i små bidder, hvor han hele tiden kunne være med.

Med hensyn til træning, så ved jeg godt at man skal træne overlinjen, og det gøres på volten, men hvis jeg kan øve de andre ting i skoven, så må det også kunne lade sig gøre på banen, og det kan godt være at det bare er mig, men jeg rider ikke ud og træner i skoven, hvis hesten ikke er styrbar, fordi vi kun har trænet volter.

Det er altså anderledes og træne i naturen, hesten er mere frisk, og du får meget forærende, der kunne det være rart at jeg havde lært ligeudretning, øgninger, og forskellige vendinger, som jeg kunne bruge derude.

Jeg har også lært en masse, men noget jeg kunne tage med mig i naturen, nej desværre.

Hilsen Lisa.

...og andet til andet. Akademisk skal ikke gå langsommere end noget andet, med mindre det er snak om en skadet hest. Dog kan det nogle gange virke som om det går langsommere, da vi kræver at hesten bærer sig og går i ligevægt og uden spænding - dette kan man bruge noget tid på at arbejde væk. Til gengæld har vi en hest der går afspændt, fremfor at bruge tøjlen som et femte ben. Der findes ingen snarveje, hverken med den ene eller den anden metode.

Jeg kan dog godt forstå din frustration omkring det akademiske. Det akademiske har givet mig utrooolig meget, meeen der mangler også noget. Ikke fordi jeg tror at det mangler hos dem der er rigtig dygtige, de lægger måske bare ikke nok vægt på at undervise det. Det jeg føler mangler er en klar kommunikation mellem hest rytter for stop- og gå signaler (direkte tøjle og schenkler). I akademisk er man måske lige hurtig nok til at erstatte bid og schenkler med sædehjælpen. At bruge sædehjælpen er selvfølgelig målet, men bør efter min mening forudgåes af indlæringen af de hjælpere der kan forstærkes (Andrew McLean filosofi).

Jeg tror dog på, at hvis man bruger filosofien i det akademiske - hesten skal lære sig at bære gennem sideøvelser, lære sig at strække frem ned såvel som op-frem, lære sig at søge frem til hånden og ikke modsat, bære og ikke spænde, den indirekte tøjle til vændingerne, være let for både tøjle og schenkel, og stille og roligt lære sig at følge sæde/skuldre/vægthjælp osv osv, og så krydre det med noget konsis indlæring af stop-gå, giv efter på indvendig tøjle, kom frem i friskt tempo uden at løbe/ miste bæringen osv. så kommer man meget langt! Ingen metode har det hele, men kombineret kan man opnå noget smukt. Det tror nu hvertfald jeg på

Og ja, gå ind på DIH-forumet (link under), der forsøger vi at lære fra hinanden. For til syvende og sidst er det en selv der er ansvarlig for at udtænke et træningsprogram til sin hest, ikke underviseren. Denne skal bare være en hjælp til at lede en på det rette spor. Er man fuldstendig afhængig af underviseren, glemmer man selv at tænke - og nogle gange er man rent faktisk selv bedst til det! For eksempel lige at indse at hesten har brug for at lære at gå på en lige linie selv om underviseren ikke lige har nævnt det. Måske havde han/hun bare ikke lige tænkt på det. Synd hvis det går ud over hesten da - hvis du kan fange min pointe. Målet må være at selv blive en tænkende og analyserende rytter så man kan oplære sin hest bedst mulig.

Hilsen Tone

Sådan, Tone. Jeg er helt enig med dig i, at der i den akademiske ridning og træning både fra jorden og fra ryggen mangler en fase, hvor man lærer hesten forståelsen for hjælperne i stedet for bare at regne med, at hesten har installeret forståelsen fra starten.

Jeg har diskuteret det meget med akademiske ryttere, men det har været som at slå i en dyne, men med min egen hest har jeg lagt en fase af forståelse af hjælperne på, før hun bliver startet op akademisk.

Jeg synes på ingen måde, dette skal afholde nogen fra at ride akademisk men kun fra at tro, at hesten automatisk forstår hjælperne uden at de er indlært først - det gør den ikke.

men der er kolossal forskel på heste og mange af de der bruges akademisk er hurtige til at lære- så selvom rytteren ikke engang er bevidst om det de gør, så lærer hesten jo hjælperne efter FÅ gentagelser alligevel. Andre heste skal have MANGE gentagelser for at lære.

Vi installerer da også en fase med forståelse af hjælperne FØRST, rider i skoven, får styrket led, sener, muskler osv...
inden de som sådan starter deres akademiske uddannelse for alvor.
Men er man FOR autoritetstro og glemmer den almindelig sunde fornuft fra fortiden, ja- så kan det da godt blive bøvlet kun at ride rundt på volter.

Problemet her, er jeg ikke lige fatter hvordan en hest holder op med at være styrbar når den en gang har været det ?? Medmindre man altså gør seriøst noget galt...Altså - det lyder som om den holdt op med at være styrbar fordi den blev trænet på volter ??? Når den før han kunnet det hele ?? Argumentationen hænger bare ikke sammen...

Eva

Ikke skrevet!

Han er ikke holdt op med at blive styrbar, fordi vi har redet volter, sikke da noget sludder.

Han har været igennem mange hænder, og har ikke været redet pænt, mildt sagt, jeg siger bare at vi er kommet for hurtigt over på kandaren, inden vi har kunnet ride ordentligt på trensen, og det kan godt være at jeg er for autoritetstro, men regner med kvalificeret undervisning.

Jeg bliver da noget ked af at læse, at fordi jeg har haft brug for hjælp til min hest, så er det nærmest min egen skyld, fordi jeg har glemt min sunde fornuft fra fortiden, og min hest har glemt alt fordi den rider på volter.

Hvor skal man finde hjælp fremover, hvis man ikke kan spørge sig frem.

og så læs dog hvad jeg skriver, så jeg ikke skal forklare mig hele tiden.

Lisa.

"""""men jeg rider ikke ud og træner i skoven, hvis hesten ikke er styrbar, fordi vi kun har trænet volter""""".


Jeg læser de første indlæg som at han kunne en hele del med første underviser...men blev stresset.
Anden underviser er du utilfreds med fordi I kun "har trænet volter" og det klæder dig ikke på til andre ting...

Man træner vel volter og voltefigurer så hesten bliver styrbar (og så videre) så man kan træne allevegne, også i naturen ???

Jeg har gjort mig meget umage for at læse hvad du faktisk skriver, prøve at forstå logikken i det, især rækkefølgen - men det lykkes ikke, kan jeg høre.Det kan sagtens være mig der er vældig dum til at opfatte tingene...

Min ene hest går fint ture i skoven, nu hvor han kan stoppe og dreje.Han kan kun versader/ traversader fra jorden og ingen volter/voltefigurer endnu - haft rytter på mindre end 20 gange a 15 min... men har så heller ingen lig i lasten, ved ikke at man kan trave med rytter og kender ikke til at flygte. Så det er da meget, meget nemmere.


Eva

Hej Tone: Super godt skrevet, og virkelig noget som jeg kan bruge, jeg giver dig ret, der mangler noget i den akademiske træning, og første underviser lagde også stor vægt på at vi skulle tænke selv, jeg er bare bange for at gøre noget forkert, hvis jeg ikke er 100% sikker, derfor ville jeg gerne have styr på hjælperne.

Vi kan jo sagtens ride skridt, trav og galop i naturen, og vi er skam også begyndt at øve det på bane, så det er ikke sådan at vi kun tøffer rundt vi skridt, jeg syntes bare ikke at vi kom nogle vegne med selve undervisningen, det er jo en helt ny ridemåde for mig, og jeg kan da mærke at der er mange ting i det, som jeg ikke har styr på, og det kunne jeg godt bruge hjælp til, og det er der, jeg gerne vil kunne bruge min underviser, men hvis vi kun skridter rundt, kan jeg jo ikke få hjælp til de andre ting.

Jeg kan godt lide den akademiske vej, men jeg var bare løbet surt det, men kan da godt høre at jeg bare skal ride selv, og selv ligge en træningsplan.

Hilsen Lisa.

Hvis du prøvede at forstå, istedet for kun at syntes det er mig der er noget galt med.

Så er vi nok kommet for hurtigt på kandar, da jeg skiftede til alm. bid, så kunne jeg ikke holde ham, og han gik igennem min hånd, jeg burde jo kunne bruge alm. bid, da kandaren, gerne skulle bruges til at forfine mine hjælpere.

Jeg besluttede så at ride med alm. bid, og starte forfra, og ja det tager lang tid, det er jeg klar over.

Nu har jeg trænet selv i lang tid, og det går faktisk rigtig godt, både skridt, trav og galop, jeg må da beklage at jeg har en svær hest, og du kan få det til at fungere med dine.

Men jeg rider ikke ud på en hest, der har kastet mig af, og løber fra mig i trav og galop, der vil jeg gerne have at han er hos mig, og hører efter.

"" Men jeg rider ikke ud på en hest der ikke er styrbar, fordi vi kun har redet volter""

Der mener jeg selvfølgelig ikke, at han er blevet dårligere, fordi vi har redet volter, men jeg mangler de andre ting, som ligeudretning, og temposkift o.s.v, men jeg er begyndt at træne selv, og det går godt, men mangler en underviser der kan fortælle mig om det er rigtigt.

Hilsen Lisa.

sagt fra starten at problemet var at du ikke kunne holde ham på trnsen, efter han havde gået på kandar ??

Det ændrer jo perspektivet en del, men det står ingen steder så klart at en dum som mig har forstået det.

Det er jo installering af stopsignal og det er det.

Eva

Jeg syntes da bestemt at jeg har prøvet at forklare mig, så godt som muligt, og jeg syntes at jeg gentager mig selv.

Det er da ikke kun det, at jeg ikke kan holde ham på trensen, det hele faldt jo til jorden, da jeg skiftede kandaren ud, og nej det er ikke kun stop signalet, der ikke virker!!!

Hvis jeg tog og red med kandar igen, ville det sikkert også gå fint igen, men er det målet i Akademisk? er det ikke meningen, at hesten skal gå stabilt på trense bid inden kandar? det er da de erfaringer jeg har gjort mig.

Hvis jeg har problemer med at styre min hest, ville det så ikke være bedst at få styr på dem, inden noget andet? eller er det bare fordi, at jeg ikke er god til at ride, og forlanger for meget med hensyn til undervisning?

Den Akademiske ridning/undervisning, har ikke kunne give mig det jeg søger, men dermed ikke sagt, at andre ikke kan bruge det, og er glade for det.

Men jeg er bestemt kørt fast i det, og det var det indlægget handler om.

Hilsen Lisa.

på et der passer hesten bedst ???

Det er da hammer ligegyldigt, i princippet, HVAD biddet præcist er for et eller om man overhovedet bruger bid.

Men hele uddannelsen sigter jo efter endemålet = enhåndsridning på kandar: man kan selvfølgelig da vælge hvilket "trin" undervejs man vil blive på.

Min ene egen hest kommer aldrig til at gå på trense, han er MEGET ustabil på trense, han kan IKKE lide at biddet er så levende i munden.
Så ja, hvis jeg havde et mål om at tvinge ham til trense, så red vi nok volter i skridt på 4. år.
Det er da muligt at han ville lære det ad åre med en stram næserem og lidt tvang, men sådan leger vi ikke her...

Han kan rides med en snor om halsen= helt uden hovedtøj, på kapsun alene, med grime og et enkelt træktov eller på kapsun+kandar, som jeg bruger i dressur eller blank kandar i visse situationer (det er vi som sådan ikke nået til endnu). Han kan gå med soft hackamore (men jeg synes den er noget upræcis) og med bidløs (men den kan jeg ikke lide virkningen af) - men ikke med trense.

Min anden hest skal gå materialprøve, på trense, når han er 6 så, han må leve med den et par år, sammen med kapsunen - og han er også et langt roligere gemyt, så det går nok...men det er langt mindre præcist.

Min ene datter vil gerne ride stævner, så hun har trense + kapsun på ponyen.
Min søn rider ridderridning, så han rider enhånds på blank kandar (han er 12 år) - og ja - det går fint.

Min anden datter har en hest der BEDST kan lide trense- men det har den også gået med i 8 år forud - så den går på trense + kapsun.

Ja, du har truffet et valg om at din skal gå på trense, men det er der ikke nogen regel der siger...vi vælger efter hestens foretrukne, dens bygning, dens temperament, hvad den er roligst i munden med.

Masser af koldblods går bedst på kandar...kender en med en sød lille koldblods og hun har bakset lææænge på den trense + kapsun. Så fik den kandar på og vups, fra første dag: så blev hesten synlig og ikke bare en luntende uldtot.

Selvfølgelig skal hesten være styrbar som det første - men det ER jo da altså stop, dreje, vige og bak.
Intet andet.

Avanceret styrbar (etterchangementer over Rådhuspladsen) er jo meget mere - men det kommer med uddannelsen.Uanset optømning.

Eva

Det er meget skægt, for sådan som jeg læser det, er det mig der er problemet, eller du har et problem med mig?

Jeg ville da til hver en tid vælge det bid, som min hest går bedst med, men hvis jeg kun kan få ham til at fungere med kandar på, så er der noget galt, i enhver anden situation, ville det kun gøre problemerne værre, hvis man ligger skarpere bid i munden på hesten, hvad så når det ikke fungere mere?

Jeg syntes det er fantastisk at høre om dine heste, og om hvor gode de er, det er da skønt.

Jeg har bare set mange Akademiske ryttere, have for meget fat i kandaren, vi var 4 der red sammen, og alle vores heste var urolige i munden, og vi kom ret hurtigt over på kandaren, uden at have styr på alle hjælperne, det mener jeg ikke er det bedste for hesten, jeg ville gerne skifte, netop fordi at jeg ikke syntes, at jeg var god nok til at ride med kandar.

Det lyder lidt som om at du syntes,at det er min egen skyld, at jeg ikke vil modtage undervisning, eller stiller for store krav, jeg har startet fra jorden og lavet øvelserne der først, kommet op og ride, og har været på kursus hos bent, og sat mig grundigt ind i alle tingene.

Der er mange ting som jeg har lært, men der er også mange ting som jeg ikke har lært, jeg var virkelig kørt surt i det, og ville gerne have hjælp til at komme videre,jeg har ikke selv redet videre med øvelser jeg ikke helt syntes jeg har styr på, men det er måske min fejl?

Min spring underviser, har stille og roligt hjulpet mig med dressur,og jeg har fået en hest der lytter og er opmærksom for mine hjælpere, han stresser ikke mere, og han er rolig i munden,og kan rides for lette hjælpere, og det er med alm. bid, og hvor er jeg glad for den hjælp hun har givet mig.

Hilsen Lisa.

Det er vel stort set altid rytteren, der er problemet. Og hvis det er hesten, ja så er det vel kun en anden ridning eller en dygtigere rytter, der kan gøre en forskel, og så er det alligevel rytteren.

BirteB

lisa: har du kigget på den type bid der hedder baucher ? prøv det. det er et meget blidt trensebid. et af de blideste overhovedet. det fungerer lidt som et D -ring eller muffebid - pga sidestangen der stabiliserer biddet i munden. men kind stangen gør også, at biddet ligger virkeligt stille i hestens mund - og det er jo noget mange heste foretrækker.

jeg bruger det selv på min unghest og hun lader til at finde det særdeles ok. hun har ro i munden og tager gerne biddet. virker afslappet. nu er min erfaring med det jo ret ringe idet min hest blot har det på - og ikke andet. men jeg har hørt fra andre at det er et godt og meget blidt bid - men at det kan lægges på især heste der ikke bryder sig om uro i munden. det kan jo ikke trækkes til siden pga stængerne (kindstykket fastgøres i de små ringe og tøjlerne i de store. så den lille stang ligger oppe langs kinden)

man kan få det med mange mundstykker - selv har jeg bare alm todelt da jeg mente det var det roligste (tror ikke hun ville synes om tredelt).

Hej BirteB

Selvfølgelig er det rytteren der er problemet, problemet er jo også, at jeg ikke føler at jeg har fået nok ud af undervisningen, så jeg kunne blive dygtiger til at ride min hest.

Hej Lykke b

såadan et har jeg, men det var ikke så godt til Herkules, nu rider jeg med et pessoa muffebid, det er super godt.

Hilsen Lisa.

Jeg har da ikke noget problem med dig ?? Hvor skulle jeg have det fra ??? Kender dig slet ikke...

Men hvis du tror at det handler om skarpheden i biddet er der da en misforståelse.
Jeg bruger jo netop min "ikke-trense" hest som eksempel på at det ikke er skarphed det handler om.

Iøvrigt rider man jo altså på kandar PLUS kapsun det første lange stykke tid, HVIS man lægger kandar tidligt (som jeg gjorde med min).
Der er ting du KAN og IKKE KAN med alle optømninger.

Eva

Nu har jeg ikke læst alle trådende - men jeg kan fortælle dig at jeg sagtens kan følge dig.

Jeg har selv været akademisk rytter i 6 år, og har haft adskillige "nedture" i årenes løb.

Min daværende hest, en kraftig oldenborg, med flere skeletter i skabet fik de samme problemer (i perioder), som du beskriver Herkules har haft. Han var/er bomstærk, og flere års dårlig behandling og ridning er svær at rette op på.

Jeg begyndte på klassisk dressur efter jeg havde haft ham 1 år, og alt gik umiddelbart fint - men i skoven og fra jorden gik det knap så godt. Han kunne tilmed være ondskabsfuld, især overfor mennesker han ikke syntes om. Han har et par gange stukket af med mig i skoven, og flere af mine part-skovtursryttere har oplevet det samme. Han kunne også godt klemme folk på staldgangen og virke direkte truende i forbindelse med striglning m.m.

Jeg tror at det gik lidt galt for mig da jeg blev for entusiastisk. Jeg trænede og trænede, gerne hver dag - og da mine parter ikke blev ret længe pga hans påfund, glemte jeg at han havde brug for forandring og afveksling i hverdagen. Han blev træt af det hele og blev sur og tvær.

For at løse hans dominansproblemer, samt gøre det muligt for alle at kunne håndtere ham fra jorden gik jeg sideløbende igang med horsemanship, hvilket jeg fra starten skulle have gjort (men sådan bliver man klogere)

Derudover fik jeg mig selv afsted i skoven 2 gange om ugen hvor vi sprang, galoperede for fulde gardiner osv - dette var efter jeg havde løst problemerne med dominans fra jorden af. Min underviser korsede sig når hun på undervisningsdagen hørte at jeg dagen i forvejen havde sprunget og galoperet i skoven. Dette burde jeg jo ikke gøre før han var fuldkommen løsgjort uden problemer kunne gå alle sidebevægelser i alle 3 gangarter. Det er også ok, men jeg fik altså en udbrændt og sløv hest af det.

Jeg har skiftet undervisere undervejs, og har prøvet flere forskellige - og alle har de givet mig noget godt.

Den dag i dag har jeg fået en ny hest, der forhåbentlig får det lidt nemmere end min første - men jeg rider fortsat akademisk og er akademisk rytter til fingerspidserne, dog uden at være fanatisk. Jeg forstår i dag hvor vigtigt det er at give sin hest en afvekslende træning, og som det aller første skabe respekt og tillid via. forskellige øvelser fra jorden.

Flere gange undervejs har jeg bandet den akademiske ridning langt væk fordi det ikke altid har fungeret - men så har jeg måtte finde en anden måde at gøre det på. Jeg har af og til holdt et par ugers pause, har redet lidt distance m.m., men er altid vendt tilbage efter meget kort tid.

Jeg kan mærke at der er sket en udvikling indenfor akademisk her i Danmark i løbet af de år jeg har været med på vognen. De kvalificerede undervisere der er til rådighed er mere nuancerede i deres undervisning end tidligere, forstået på den måde at de har flere løsningsforslag til aktuelle problemer, og flere af dem beskæftiger sig også med horsemanship, klikker træning osv. sideløbende med deres akademiske ridning. Dette kommer i den grad os ryttere til gavn. Tidligere i min "karrieres" var det hele lidt mere fanatisk.

Men alfa og omega er at man selv syntes det er sjovt, og at hesten trives. Jeg forsøger selv at få trænet 4 dage om ugen - og resten går op i skovture, leg osv.

Husk at der er mange veje til Rom, og at den akademiske er ikke den eneste.

Venlig hilsen

Dorthe

Det hele er skrevet lidt hurtigt - beklager et par vrøvle+tastefejl... )

Dorthe

jeg er helt enig med dorte i at der skal afveksling til. bent rider da også i skoven på sine har jeg hørt - anbefaler det faktisk. Men tidligere var der flere af underviserne der ikke havde forstået dette og heller ikke selv turde ride i skoven af flere grunde - og så red deres elever heller ikke ud. det har vist også ændret sig nu.

skovture og afveksling er vigtigt for hestens psykiske velbefindende.

selv er jeg ved at blive ret bidt af det her "working equitation" som går super i spænd med klassisk dressur og samtidig er sjov og action for både hest og rytter de dage man ikke vil træne den rene dressur (og der måske er for mange myg i skoven). begge lærer en masse. hesten skal være på mærkerne, aktiv og lydig - og samlet meget af tiden (eller i balance), rides på én hånd osv.Den får det en del nye ting og lærer at turde mere og får selvtillid. opgaverne er soleklare da det er en reel opgave. - og rytteren skal lære at være "vild" og turde nogle ting, have det sjovt og grine, lærer sin hests fysiske grænser (det er utroligt hvad de kan), kunne kontrollere sin hest og stole på den.

tjek det her www.youtube.com/watch?v=-J75hWF4MiI

Ja det der working equitation ser godt nok spændende ud.

Men er det en sport herhjemme? Rides det nogle steder, eller opvises herhjemme?

Der skal jo en rekvisitter til, hvordan træner du det?

altså der er flere der viser interesse for det herhjemme efterhånden så det skal nok komme. sverige er på trapperne med deres eget landshold nu. det dyrkes mest i spanien , italien (det kommer fra italien), portugal, england, frankrig, brasilien og mexico. Det er en meget publikumsvenlig sport (mere end springning) og derfor tror jeg den nok skal komme herop med tiden. og den er for alle (hurtige) racer og heste/ponytyper. franskmændende deltager på deres carmague heste som jo er ret lig connemra i type. spanierne rider mest på krydsninger af p.r.e og fuldblod, italienerne rider en del på arabertyper, osv.

jeg ved at stengården (der hvor bent tidligere boede) de har sagt de ville bygge en fast bane som folk kunne komme og bruge/leje, holde kurser og senere måske konkurrencer.

man behøver ikke det store fine udstyr men kan godt træne en del af øvelserne bare man har nogle bomme og nogle tønder, noget der kunne minde om en "bro" og så en lang stang. og gerne sådan nogle toppe til at ride slalom rundt om (eller bare spande).

min hest er ikke gammel nok endnu, men nogle af mine venner træner en smule af og til og de gør det bare på ridebanen hvor de stiller lidt op. og lågen trænes ved indgangen til gården.

jeg tror også lars poppel har fattet interesse for WE og der er også nogen på sydsjælland. "vi" på teglbrændergården overvejer at hente en træner op på et tidspunkt (fra portugal) og holde et kursus. men om det bliver i år ved jeg ikke.

men altså , du behøver jo ikke gøre alt helt efter bogen, du kan pille nogle af øvelserne ud og træne dem for afvekslingens skyld.

"ingenting".
Vi har en del små rekvisitter der hurtigt kan laves til "bane":

1.Nogle lette bomme, mange (ikke så tunge som springbomme, det er noget spærtræ der er tyndere og firkantet så det ikke ruller, så børnene kan lynhurtigt selv flytte det)

= øve at parere og bakke fra alle tempi LIGE mellem/ over bommene, de kan være kortere, længere og i forskellig afstand
= Slalombaner
= zigzag ridning (i travers og med galopchangement når man er dygtigere)

2. Høje springstøtter med flagrende bånd
= ride under og lave mikrovolter rundt om (forstadie til piruetter)

3. Kegler/ spande/tønder
= slalom, øve bøjning, stilling, sidebevægelser, præcision

4. STOR palle med en plade og skridsikkert underlag (vores er gummi) - bruges som platform. Hestene r vilde med det.
Oppe, nede, henover, baglæns...jeg skal have lavet en mere - så de kan lægges sammen til en bro

Næste bliver en bro der kan vippe lidt. Og en låge. Og cavalettis.

Johan på 10 er ved at lære sig at ride ved at vi laver en forhindringsbane og så skridter/småtraver han og Søde Suzan rundt og morer sig vældigt. Det eneste er at det er SÅ sjovt at jeg ikke kan få ham NED af ponyen igen, det kan tage op til et par timer...så det tager noget af min egen ridetid. Men han bliver jo mere selvhjulpen efterhånden.

Eva

Det svarer vel lidt til at ride trail i western, og det er jo kun fantasien der sætter grænser, uanset hvad, så er det skægt.

Men Eva, er det ikke lidt vildt, at lade drengen ride i flere timer, bare fordi han hygger sig, jeg ville ikke byde min hest, at ride i flere timer på banen, bare fordi jeg syntes det var skægt.

Hilsen Lisa.

"op til et par timer" ?
Det betyder jo ikke at det er flre timer hver gang/ dag eller at al tiden er i ridehuset ??

Men pony er iø håndplukket og uddannet til at kunne følges med lipizzanerne, som jo er avlet til at være
" always willing to work" - så Søde Suzan er lidt en SuperKarla. Vi har haft hende et par år og hun har en super grundkondi.Før det gik hun rideskole nogle timer om dagen.


Hvis det nu var en unghest eller en omskolingshest med lydighedsproblemer der skal bruge hovedet meget til det der foregår, var det jo noget andet.
Vi starter måske med en halv time ud på marken/vejen/ lidt bakker/skov og så skridter han måske en god time i ridehuset på forhindringsbanen og laver alt muligt sjovt - slutter af med lidt trav.

Hun rides OGSÅ af et par dygtigere børn...nogle gange om ugen.

Ponyen kan snildt gå tre timer på tur med hestene. Forleden var de ude tre timer - tøserne. De to andre ponyer var svedt, men ikke Suzan.
Den er ikke sur, muggen eller usamarbejdsvillig...og det er jo afvekslende, det den laver.

Den er trænet lidt af voksen i lange liner (akademisk) og bruger sig korrekt.
Det eneste problem den har, er at den er for tyk - den slags der kan leve på en sten - så jo, den må gerne rides flere timer.
Faktisk er det den eneste måde den kan holdes nogenlunde fit på og det tager Johan meget alvorligt: Suzan skal have motion så hun ikke bliver syg..

Egentlig overvejer jeg at tage ponyen med i snor, uden rytter en gang eller to om ugen, så hun kan få lidt mere fut under fødderne på lange ture og slanke sig lidt mere effektivt...der SKAL faktisk mange flere timer til med børneridningen, fordi tempoet er så moderat.

Heste bevæger sig under normale omstændigheder ca. tre timer pr dag, mest i skridt - og det er jo netop ikke sandkassedressur.Ponyen er fuld af overskud og leger desuden glad med plagene på folden.

Så nej, jeg ser ikke noget problem i det.

Det er derimod slemt med de mange selv-seriøse dressurryttere der ALDRIG laver andet end sandkasse - ikke en skovtur, ikke noget bomarbejde, ikke noget spring: KUN "seriøs" dressur.
Men rigtig mange, ikke mindst AKA-ryttere lider også af den fordom at heste kun kan tåle 20-30 min træning.

Vi havde engang en meget seriøs rytter tæt på (GP), vi diskuterede fodring og han mente at de bestemt ikke kunne undvære de mængder af havre "for de bliver jo trænet HÅRDT"-
I virkeligheden var det 20 min nogle gange om ugen...

I oldtiden red vi en time til stævne, 3 klasser med diverse opvarmning og en time hjem - to-tre dage i træk.Også på landsstævne niveau.

Min egen ene rides helst 1-2 timer om dagen, 4-5 x uge sommer og 4 x uge vinter. På de dage i løbet af ugen hvor jeg ikke når så meget (sent om aftenen)- er det kun en times sandkasse... I weekenden rider jeg mindst to timer (hellere tre) i skoven hver dag. Det bliver til nogle timer i sadlen hver uge.

Den unge er bare ved at komme igang...

Ja, det minder om trail, men meget mere tempo på og kombineret med dressur på forskellige niveauer.

Eva

så er videoklippet fra Lykkes link en stil klasse. Jeg har søgt på trail og set nogle videoklip derfra, og jeg synes, der er himmelvid forskel.

Hestene på Lykkes link, går fantastik roligt, der er ikke et irriteret haleslag og ikke nogle hidsige ekstra skridt.

Jeg kunne godt tænke mig at se et klip af gennemløbet på tid, så ville det måske se anderledes ud.

Men det er den enorme ro, der er på hestene, som virkelig imponerer mig.

BirteB

Det kommer nok ikke lige som konkurrenceform her i landet de næste par år, men med lidt fantasi, kan man udmærket få noget inspiration til at variere sin dressurtræning på denne måde.

Samtidig er det også et godt check af, hvor meget styr man egentlig har på sin hest, om den kan holde formen når man også skal forcere forhindringer osv.

Det kan også være med til at man tænker lidt mere over det brugsorienterede i dressuren, som Branderup taler om; man har ikke meget glæde af verdens bedste hest i ridehuset, hvis man ikke kan tage det med andre steder hen.

Tak for et godt link, lykke.

hvor hurtigt det går med at få det til landet afhænger jo af interessen. Og den burde jo være høj idet det nok er en af de mest "lige" sportgrene indenfor ridning. Det er ikke kun for store varmblod, quarter osv. Som i kan se er det for alle ridehestetyper (koldblods får det svært i speed testen), men hestene kan være fra 140 cm -175 cm - bare de er veltrænede, i balance, lydige og kan rides på én hånd og holde sig i galop.

her er nogle klip fra speed test i Lissabon 2006. Det er den internationale klasse og derfor er nivouet middel (ikke højeste nivou).

Læg mærke til at : Frankrig rider med traditionelt fransk tøj (hvis skjorte bla) og udstyr på franske carmargue heste/ponyer (nogle af disse er 140 cm), Italien rider på forskellige blandinger - meget med araber i, og italiensk udstyr, Spanierne rider på blandinger med P.R.E og fuldblod (og vist en enkelt varmblod/fuldblod) , de har deres lammeskinds vaquera sadler på, hestene har klippede haler og de har et hvidt bånd på hatten og hesten har frynser i panden. Portugiserne rider på lusitanos, med tyrefægtersadler og hat uden bånd på. Englænderne rider i engelsk udstyr på div heste og enkelte lusitanos.

det er da fedt at man kan ride i det udstyr man vil (der er regler for hvad man må have på. eks må kun frankrig ride med martingal da det er tradition hos dem osv).

www.youtube.com/watch?v=u0tVbXE9j9o

www.youtube.com/watch?v=u0tVbXE9j9o

og her Saturno, en Lusitano hingst : www.youtube.com/watch?v=FdS2HxRb4TA

Lykke, jeg er stadig lige imponeret. Det klip jeg så med trai, var måske ikke repræsentativt, jeg har ikke kunnet finde det igen. Hesten virkede meget ophidset, men disse stadig virker rolige.

Men, som du skriver, de skal jo også "bare være veltrænede, i balance, lydige og kan rides på én hånd og holde sig i galop", og så kan man jo sagtens.

BirteB

og især de barokke krudtugler - elsker jo at lave noget. Min ville keede sig i luntetempo, men en frisk galop er yees sjovt.

Koldblodshestene (nogen af dem) vil have et problem fordi det er så meget galop,de har sværere ved at galoppere i ordentlig bæring og dermed de snævre vendinger - så i de egne af verden med mange koldblod i akademisk, må man nok lave trav-baserede programmer også.

Det kunne man sagtens.

Den ene koldblods, som vi lige har solgt til parten, kan nu faktisk gå fra min lipizzaner i galop, på lige stækninger i terrænnet, men er ikke ligeså manøvredygtig - og bassen skulle have været galop-racer- hest hvis ikke han var lipizzaner - han er IKKE langsom i optrækket.

Eva

jeg er ved a uploade et par klip fra let/middel dressur test og ko test på youtube.com - tjek det ud om en times tid (søg på working equitation). jeg har ikke noget video med de svære klasser hvor der indgår piaffe og changement serier. men det håber jeg at jeg kan købe til november i Golega. De svære klasser bliver ikke afholdt ret tit da der ikke er ret mange på det nivou (mest portugisere).

men hvis man har adgang til et par køer så kunne det jo også være sjovt at træne.

Det var også lige noget for mig dette Working Equitation.

Jeg har prøvet at ride klassisk og western, så det må jo lige være en herlig mellemting, og hestene kan sagtens dreje på udvendige tøjle(neckrenning).

hilsen lisbeth

www.ulvegaarden.dk

at lave en tråd om Working Equitation? Jeg synes også det ser utrolig spændende ud, men jeg er vist for gammel.

Lykke skrev på et tidspunkt at man skulle stå af hesten og hoppe op igen. Så skal jeg have lært Arva at knæle, medens jeg står op, men hvis en elefant kan lære det, så kan en hest vel også.

BirteB

jeg har lavet en tråd inde på billeder med link til videoklip.

der er mange øvelser man kan lave og det er kun ca 1/3 der er med i konkuurencerne ad gangen. det er forskelligt hvad banebyggeren vælger

link til tråden om WE

www.heste-nettet.dk/forum/14/540508/ 540508/