tak. det var dog et ualmindeligt dejligt indlæg.

jeg håber du tager billeder af processen - det kunne være sjovt at se.

dejligt at du tænker fremad og i helheder - vejen til succes.

Der er alt for mange i sportsdressur, der rider i forhøjt tempo, i forhold til, hvad hesten kan bære.

Jeg tror, at det er SÅ vigtigt at man hele tiden holder et tempo, hvor hesten er stærk nok til at bære sig. Det er også min erfaring, at hesten forbedrer sine gangarter, ved at man ikke pæser den i for højt et tempo.

Når den kan bære, kan man så ride mere sving i hesten.

Vores pony f.eks. er endnu ikke stærk nok til at lave en ordentlig fri trav, og det er ikke noget, vi øver særlig meget.

Jo, i små bidder, - men helst ikke længere end den kan bære uden at gå på forparten.

Til stævner er de så nødt til at lave dem ifølge programmet.

tænkt samme tanke (omend mit grundlag at bygge det på jo er noget mindre end dit

Jeg er helt enig med både dig og Karolinemor.

For jeg synes ikke der er ret meget forskel på at ride hos dig og Lis kristiansen som jo er "klassisk" -borset fra at vi selvfølgelig springer i dine timer . Men jo -jeg har tænkt en del over lighederne, og især det at I begge vil have at hesten ikke forceres i tempo, japper afsted og mister sin bæring, så den bare "vælter forover" og man mister kontrollen. "Sytrådsridning" er et must hos jer begge, selvom I selvf. har forskellig tilgang til tingene.

Jeg tror at meget af forskellen er...mental.

De klassiske ryttere jeg har snakket med, er slet ikke så radikale og hjernevaskede som jeg får indtryk af kan være tilfældet her på HN

Feks. har jeg nuppet en glimrende løsgørende skridtøvelse fra en klassisk rytter, den smidiggører skuldrene og bibeholder koncentrationen og den fine kommunikation - dejligt!

...og hvorfor søren skulle man ikke kunne låne af hinanden?

Jeg rider sportsdressur (eller hvad det nu hedder p.t.), og jeg har da også dels en holdning til - og en underviser, der ville skrige sig blå i hovedet hvis jeg nu 'håndarbejdede' som det ses til feks. de mindre LA-klasser (sikke en fordom, hva?)

Men det gør mig vel ikke til en klassisk rytter - blot én, der har en holdning til bla. hvordan tøjle og bid skal fungere. Og forhåbentlig får benefit af min holdning, så overgangen til større udfordringer bliver lettere - og hesten vil være nem at indspringe + springe/ride i almen forstand.

Jeg tror nemlig (selvfølgelig) at du har ret - gør man forarbejdet godt nok, så vinder man måske ikke i fræse-springklasserne eller rid-derudaf-dressurklasserne.
Men forhåbentlig får man en lettere overgang til større udfordringer, hvor man så sikkert oftere når større offentlig hæder for indsatsen i form af røde sløjfer.

(Jeg glæder mig til min barsel er overstået og hesten kommer hjem - så skal jeg prøve at springe hos dig, det skal nok blive godt! )

Du har vel læst nogle af de laaange tråde, hvor vi har diskuteret forskelle og ligheder?

Min forhenværende berider sagde, at han underviste i 'klassisk dressur'. Men det var altså ikke, dét nogen nu kalder klassisk. Så vi må nok have nogle definitioner på hvad der er klassisk og hvad der er moderne

Min tidligere underviser (før berideren) red nærmest rollkur selv, men jeg fik den klassiske undervisning af ham

Vi stod tit og gloede med åben mund på dem, der red det høje tempo, og vi brugte enormt meget tid med at betragte heste i bevægelse

Faktisk tror jeg i meget højere grad det er et spørgsmål om kvalitet i undervisningen og i ridningen, end om stilart - når vi tager ekstremerne væk. Og kvalitet går bl.a. ud på ikke at forcere noget, hverken tempo eller krav

Med ekstremerne mener jeg de meget klassiske klassikere og de meget moderne moderne ryttere

i stævner og klassisk-akademisk dressur og da slet ikke i spring.

I dressur er uddannelsesskalaen en temmelig anden, så "øvelsesrækkefølgen" passer ikke til sportsdressurprogrammerne - men det kan man jo delvis blæse på:

Altså, ville jeg nu ride nogle LA-klasser så dør kræet jo ikke af en schenklevigning eller to ?? Selvom vi ikke japser rundt med det herhjemme.

At han piafferer før han kan changere galoppen (og dermed er på S niveau i trav, før han er på M niveau i galop) - kan da heller ikke gøre nogen noget ?

Bare man kan lade være med piaffe og levader hvis han skulle gå en M klasse.

Camilla fik lige mærket hvad dressuren gør:

Hun har jo den her pragtfulde pony som længe (årevis) ikke har gået i skoven, som har bukket og eksploderet for et godt ord (og derfor ikke blev solgt, selv garvede springryttere røg af) - så vi har fået en pony med ubegrænset kapacitet der skal lægges et års omskoling i...nu er der gået tre måneder som mest er gået med at installere stop uden stress og at adskille hjælperne, så smuksakken ikke bliver forvirret.

Der mangler afspændt-løsgjorthed i galoppen og mere stabilitet generelt i overgangene, men kan kan gå øvelserne til P-klasserne i dressur nu.
Han hopper 150 cm uden at blinke- fra stilstand = hegnet, hvis han blir forskrækket.Og så står han helt roligt og kigger bagefter.

Igår red vi ud i sneen (rigtig blæst og fest og ballade vejr) og fra sidst (der har gået noget tid pga kulde, smed, ømme fødder osv) hvor han kun var kontrollabel i skridt og vi stop-faldttilro-skridtede mange, mange, mange gange, mere stop end skridt, derfor blev det SÅ koldt i længden - ja, så lod vi ham bruge lidt kræfter i sneen først i skridt, og han kunne så trave og galoppere afslappet på kapsun, uden at flejne eller eksplodere eller køre sig selv op.

Camilla fik et enkelt stort bukkespring og et rejehop hvor hun tog et forlæns rullefald og hoppede op igen.Men fra 100 ansatser til bukkespring og eksplosioner pr tur, er det da ret godt...
Hun var stjernestolt - hun har redet ham 200 % konsekvent i alle de grundlæggende ting i disse måneder, stoppet og "faldet ham til ro" hver evige gang han har hidset sig op eller lagt an til noget.

Hun vil helst springe (hendes naturlige opstilling er som en springrytter) men får først lov til at øve sig med bomme når alle overgange er OK til og fra galop og han går dovent/afslappet i galoppen i ridehuset...

Så ja, den største gave ungerne og alle andre kan få - er at forstå og værdsætte processen i ridningen.

Eva

Susan vil give dig ret i at man skal lytte til hvad hesten er klar til. Men syntes at det i starten kan være en fordel med et lettere forhøjet tempo (uden at hesten mister balancen) for at få lidt aktion i bagparten.

Det er meget godt at holde kort tempo på hesten altså hva den kan klare. Men syntes at man ude til stævnerne ser en del folk både til klub- og distriksstævner som sidder og kæmper med at holde hesten tilbage og derved får mange kilo i hånden. Det er efter min mening meget forkert og hesten må absolut mangle noget grundridning. Alt for mange heste bliver fastholdt i nakken og spænder op - men hvem vinder hver gang - det er de heste som går og spænder op i nakken. Jeg syntes at det er sørgeligt at dommerne honorere denne slags. Er verden gået af lave eller har den bare ikke fulgt med udviklingen de senere år. Bare et spørgsmål???

Det er nok ikke helt det dit oplæg ligger op til, men kan godt følge din tankegang. Det er vigtigt for mig at hesten ikke bliver presset ud i mere end den selv er klar til (kommer helt automatisk med en hoppe med stor H og en rytter der er lidt kylling)

Nå det var bare lidt spekulationer herfra som jeg har funderet over i længere tid.

Jeg tror næsten alle ryttere der tænker over den måde de træner på kan siges at "efterligne" klassiske principper.

Som jeg har forstået den (ret mig hvis jeg tager fejl) er en af hjørne stenene i klassisk ridning Den tænkene rytter.

For at gøre det mere overskueligt og holde fokus har man så ind delt hestens (og rytterens) træning i levels.

Men i bund og grund er det vel det samme vi gør i moderne ridesport... Næsten...

Jeg ser hver dag mange det når de rider ind i ridehuset ikke aner hvad de vil eller hvilken række følge.

Tit synes jeg det ender med de slåsser med en eller anden øvelse som både de og deres heste let kunne lave hvis de havde tilrettelagt deres træning bare lidt.

Den tænkene rytter i moderne ridesport er klar over at hesten er nødt til at gøre de helt simple ting korrekt før man kan gå videre til noget der kræver lidt mere.

Et eksempel: Før man kan begynde på en travesade er hesten nødt til at kunne forstå at runde sig om indvendig ben og samtidig skal den vige for tryk med schenkelen og den skal forstå den fremad drivende hjælp.

Det vil sige inden man kommer i nærheden af travesaden skal man kunne drive hesten frem så den bliver ved med at bruge sig korrekt. derefter skal den runde sig ordenligt i gennem på volterne. Til slut skal man have den vige for schenklen.

Først her efter kan man begynde at sætte tingene sammen. Det er så nu belønningen kommer for hvis man har gjort sit for arbejde ordenligt og hesten har lært dine hjælpere at kende ordenligt er det ikke ret svær at komme videre.

Men hele tiden skal man kunne den forgående øvelse til fulde før man går videre.

Her er det også forskelligt hvad kapacitet hver enkelt hest har.

Så på sin vis kan man jo godt sige det foregår på hestens præmisser.

Jeg siger ikke denne måde er den eneste rigtig eller at hvis man ikke er så systematiseret i sin træning at man er en dårlig rytter.

For mig er det bare måden at gøre det på... og jeg VED det virker.

Om det er klassisk eller moderne ridning??? Who cares?

den akademiske undervisning,jeg har fået, er at, min islænder er blevet bedre i tølt, på trods af, at jeg ikke har trænet tølt i den tid , jeg har fået akademisk undervisning...

Hun er en "uhandy" type, alt for korte forben, deraf meget overbygget. Fra at ligne et hængebugsvin, med ikke-eksisterende ryg, er hun blevet lidt mere hensigtsmæssig at se på.Hun holder sig selv nogenlune "pæn" i muskelsætningen i vinterhalvåret, hvor hun ikke bliver brugt til andet end at fragte mig rundt til de forskellige pit-stop, hvor vi kan få noget kaffe og hestetøsesnak.

Så fra at være en næsten 3-gænger, er hun blevet en hæderlig 4-gænger uden at træne tølten.

- så vidt jeg husker - 4 år siden havde jeg en tilsvarende oplevelse af min ridning.

Vi havde flyttet hestene til bedre hestevelfærdsforhold end ridecenteret kunne tilbyde, men stod så uden underviser. Jeg tænkte, at så kunne man da forsøge sig med noget klassisk, for jeg havde set Lars Poppel og Bent Branderup ride på Christiansborg + nogle andre opvisninger. Det var anderledes, men flot.

Så gik jeg i gang med at sætte mig ind i det, og jeg har efterhånden fundet ud af, at det alligevel adskiller sig ret meget i udførelsen og at man - naturligvis - lægger vægt på forskellige ting.

Det blev ikke til noget, for vi fik at vide, at vi skulle skridte i ½ år. Det gad vi ikke, vi er for gamle til kun at skridte Desuden kom der kort efter en utroligt dygtig berider på stedet

I akademisk (BB) lægger man så meget vægt på at opnå bæring , at det kan gå ud over takten .

Det er faktisk klart, for bæringen er jo helt essentiel, når hesten skal lave 'skolen over jorden' .

Vi har diskuteret det herinde i lange baner, og Pernille Gregoire gav mig delvist ret.

Det er da heller ikke fordi jeg ville kritisere klassisk dressur som sådan, jeg ville bare påpege, at man altså får 'noget andet' ud af at vægte 'noget andet'

Så hvis man gerne vil ride stævner, er man nok nødt til at moderere sin BB temmelig meget.

Den klassiske trænings- og opvisningsdressur, jeg har set, ligger ret langt fra stævneidealet, også det - i vores øjne - gode stævneideal, som fx Jytte Lemkov står for.

Tilsyneladende er det ikke lettere at ride klassisk(jeg har ikke set ret mange andre end BB ride det flot), så metoden virker ikke til at være en genvej til at hesten får en bedre, mere fysiologisk korrekt træning.

Men i og med at klassiske ryttere normalt ikke rider stævner, kan de jo tage det mere roligt mht. hestens uddannelse

På den anden side - på det ridecenter, jeg red på før, var der 50-60 privatheste og ikke ret mange, der gik stævner. Vi skulle være heldige, hvis 10 hjemlige ekvipager meldte til start til et hjemme-distrikststævne, og allerhøjst 15 til et klubstævne, stort set de samme hver gang

Spørgsmålet er, om det er så usædvanligt? Og så kan de jo også tage det roligt mht. hestens træning, hvad de bestemt også gjorde

Er nok alfa og omega i begge lejre og ikke ride stærkere end rytters sæde kan følge med.

Kan man ikke sidde kan man ikke slappe af og bruge sine hjælpere.

Rider man for højt tempo klamrer rytteren sig fast til hesten i et forsøg på at blive siddende og så lærer de aldrig at ride.

Jeg rider ikke selv moderne, men heller ikke klassisk, men en afart ind imellem.

Noget jeg synes alle burde igennem fra det klassisk er:

- at ride med helt løse tøjler, da det viser om rytteren har balancen eller om det er tøjlerne der er balancestangen.

- om hesten virkelig kan vige for schenklerne og runde sig om selv samme.

- om sædet kan holde bagparten i aktivitet.

Kan rytteren først disse basale ting, så er de godt på vej og de sværere øvelser vil derfor falde lettere og tøjlen kan bedre blive retningsviser.

Jeg er samtidig tilhænger af ridning på bøjet tøjle, da jeg synes det viser den løsgjorte hest.

Samtidig er jeg tilhænger af man hele tiden har fokus på sin opstilling, da det kan gøre en forskel på mindst 10 cm i skridtlængde og ikke mindst for at lære rytteren at bruge sig mindst, men bedst muligt. Man er vel lidt doven anlagt.

Så jeg mener helt klart at man godt kan blande stilarterne, da det midt imellem faktisk var det man red for ikke så mange år siden igen.

mvh.

Britta

undervisnig i klassisk i en periode.

En del var lidt mugne over det, både fordi de "engelske" ryttere syntes jeg vendte dem ryggen, og de klasiske mente, at jeg ikke gjorde det korrekt.

Jeg valgte nemlig at lave en blanding af det hele.

Det fungerede perfekt for mig.

Dagen idag bruger jeg stadig en del af det jeg lærte dengang i klassisk. Og det giver mening.

Men som en anden skriver; klassisk for tit et grimt ansigt, fordi nogle er ekstreme og begynder at nedgøre andre for at gøre det på deres måde.

Jeg syntes så abselut at det klassiske har en del at byde på og det er noget jeg vil blive ved med at kigge efter.

Men pt har jeg ingen drøm om at slippe sportsdressuren.

hvis man gør det systematisk og tænkende som flere andre også siger. Bygger de helt simple ting ind på en måde så det virker korrekt og så kombinerer som Johan beskriver det.Tænkning og systematik og træne så hesten ikke flygter fra rytteren.
Rækkefølgen er ikke totalt fast, det kan variere fra hest til hest.

Man behøver IKKE skridte et halvt år med en normal hest og normal rytter - det er vrøvl. Men er hesten totalt skæv,skadet, fejlredet, stiv og usamarbejdsvillig - kan det GODT være det tager et halvt år i skridt at blødgøre og etablere samarbejde - for så skal rytteren jo ligesom lave en del vaner om først ?
Det halve år i skridt handler tit mere om rytterens mangel på kunnen og balance, især sædet (rid uden sadel og med meget løse tøjler, så kommer det) - end om hesten.

Taktfejl ?
Masser af taktfejl i sportsdressur, også.
Frie traver med kun et ben i jorden - kan det kaldes trav ? Nej
Masser af taktfejl i piafferne til internationale stævner.
Masser af pasagtig skridt - det er også en taktfejl.

Enhver hest, også en klassisk uddannet- kan lave taktfejl, når den ikke er fuldt løsgjort og hvis den rides for hurtigt eller for langsomt i forhold til egenBÆRINGen og RYTTERbalancen.
Det er som regel rytteren der forstyrrer hesten, uanset ridemåde.

Aktion i bagparten kommer ikke af fart...men det kan da godt være at hvis hesten ikke har meget balance og rytteren ikke har et balanceret sæde - så KAN man ride frem til en fast tøjle i højere tempo og måske tro at det løser noget med visse heste ??.
Det giver bare det 5. ben i hånden og SÅ forbryder man sig mod både de klassiske- og de indlæringsvidenskabelige/ psykologiske principper samtidig.

Eva

Tror lige jeg skal have en til at forklare mig hvordan man opnår korrekt bæring selvom der er taktfejl...

Taktfejl er som jeg ser det et symtom på manglende balance og/eller manglende løsgjorthed. Samtidig mener jeg at disse to elementer hænger ret tæt sammen med korrekt bæring.?

i min verden (den klassisk-akademiske) et-to skridt hvor hesten måske lige spændte op pga en fjollet rytter der mistede balancen eller gjorde/undlod at gøre noget, en lavtgående jetjager der forstyrrede eller en løs hund på banen der nappede den i haserne (smiler).

Hesten går ikke rundt i en "permanent taktfejl", så at sige.
For så har den ganske rigtigt hverken bæringen eller løsgjortheden med sig.

De eneste taktfejl der forekommer i serier på mange skridt er dem jeg nævner ovenfor i sportsdressuren - men når en HALT hest kan få 7 for fri trav til VM, så er det vel ikke så mærkeligt ??
Når man kan skridte 20 meter "samlet skridt" i pas og lave 40 m fri trav der ikke er to-taktet.Men det er jo gangartsheste og ikke vores (taktfaste) halvponyer, hvis nogen kan forstå ironien.


Eva

Jeg vil synes taktfejl der skyldes jetjagere, løse hunde eller dræber dommertårne. Er ret svære at gøre noget ved som sådan.

Den fjollede rytter er vel også den som får hesten til ar gå pas i samlet skridt, 3 taktet i fri trav. (at starte en halt er jo bare ren dumhed selv om hvis jeg selv var til VM ikke kan udelukke jeg også havde gjort forsøget)

Og det er den "fjollede rytter" man kan udgå.

Jeg synes de fleste at de taktfejl som jeg ser kommer af en uens framad ridning. Enten falder heste fra hinanden pga. manglende afsub eller også drives der så meget at kræet ender med af hænge på bidet.

En regelmæssig takt bør være grundlaget for alt andet, som jeg ser det. Hvis ikke den er tilstede mister hesten sving med det samme man forlanger det mindste.

Dette er en at de ting jeg synes der er meget overset i moderne dressur og jeg kan sådan set godt forstå hvorfor.

Det ser jo ikke særlig cool ud kun at ride rundt i store volter og på hovslaget.

Men jeg mener dette grundarbejde fundenmantalt og det er her vi dressur"dåser" kan lære af den klassiske ridning.

Men hvis det kræver et halvt år i skridt som Nina fortæller kan jeg godt forstå man går lidt på kompromis.

Men som min underviser siger så forventer han ikke det perfekte, men man skal vide hvad det perfekte er så man kan arbejde hen imod det... Ganske klogt synes jeg.

det er altså ikke rigtigt. NU ved jeg jo ikke, om du var til stede den dag, jeg var til onsdagstræning hos BB - men der var masser af taktfejl, også hele langsider og endda også med BB på hesten. Men mest ikke ham

Det var faktisk det allerførste, jeg bemærkede den første gang, jeg så klassisk til et show med Poppel og BB. Jeg spurgte dem om det bagefter, men de syntes altså også det var en fejl

Men det er nok sådan, at i den moderne verden er man mere tilbøjelig til at acceptere den ene slags taktfejl, som fx pas i skridt (selv omn det jo absolut trækker meget ned), mens man i den klassiske verden er mere tilbøjelig til at acceptere den anden slags taktfejl, som for mig at se hænger en del sammen med de meget overbøjede sidebevægelser og til dels også de løse tøjler/manglende støtte.

Jeg siger det ikke for at kritisere, for der er bestemt lige så mange fejl i den moderne verden, det er bare ikke sådan at den ene verden er fejlfri - og den anden er den med alle fejlene

En anden slags 'taktfejl' man accepterer, ja måske endda tilstræber i moderne, er den hvor hestene faktisk træder først med bagbenet i traven - i stedet for samtidig med det modstående forben. Jeg tror det er fra et af Julies links, jeg har det.

Eva, du er jo meget 'bramfri' i din kritik , og det synes jeg sådan set er synd for begge lejre - mange oplever det som en nedvurdering af deres eget arbejde, opgiver at snakke med, og som mange herinde siger, så kunne vi lære rigtig meget af hinanden

---

Den med at skridte i ½ år, var simpelt hen et must. Der var ingen, der havde set os ride, det var bare sådan det var, forstod vi Men det kan da godt være, det er ikke er sådan det er længere

---

Kyra Kyrklund siger:

"Rid med system, logik og konsekvens!"

der siger at taktfejl ikke er fejl, men du hiver den gamle and op af hatten igen og igen og igen - så jeg gentager mig selv igen og igen og igen, når vi diskuterer, Nina.

Poppel rider meget uløsgjort på de mest jappende heste jeg har set længe og jeg gad ikke have undervisning der. Det er ikke godt nok til mig.
Jeg så en af vores tidligere, meget, meget kendte VM-ryttere ride selv OG undervise her for nylig,to ryttere på hhv lille-tur og store- tur niveau og det var mekanisk, ikke ligeudrettet, ikke løsgjort. Den ene rytter sad med skuldrene oppe om ørerne (og hvad deraf følger af konsekvenser for ben og sæde)og mindst 5 cm SKÆVT i sadlen, hele vejen skråt igennem i den frie trav. Den anden kunne ikke mærke at hesten ikke changerede lige - i GP. Det er ikke godt nok til mig, heller.

Jeg kritiserer omtrent kun de sportsryttere der rider VM olign- for de er offentlige personer, man kan se det hele på video og så er det bare at åbne øjnene, hvis man altså vil. De er pædagogiske eksempler om du vil.
Du hører aldrig mig hakke på de små piger der beder om råd her på HN.

Du bliver ved at hive een onsdagstræning frem, hvor der bla. kommer BB elever på alle trin med alle slags heste, skæve og bedre, men du har aldrig selv arbejdet med begge de to metoder- jeg har redet masser af sportsdressur engang, på adskillige kræ og arbejdet flere heste akademisk, hver dag, i 3 år nu.

Det gør mig ikke til verdensmester i noget som helst - MEN jeg har en praktisk erfaring med masser af heste, indenfor begge systemer.Jeg kan bruge mine øjne og har en temmelig god viden om biomekanik (ikke som Julie, dog).
Du har en meget fast mening om tingene (taktfejl) ud fra et tilskuer-synspunkt en aften...fred med det.

Jeg bor et sted hvor sportsryttere, westernryttere og akademiske ryttere faktisk godt kan fungere sammen. Så jeg synes meget af denne diskussion er ævl.

En anden vigtig ting: akademisk trænede heste er ikke hyperreaktive, de taber ikke rytterne i skoven og drøner hjem i panik. De løber ikke løbsk i ridehuset, vælter og smadrer barrieren.De tromler ikke når man går med dem.

Andre heste KAN selvfølgelig trænes ligesådan - men bliver det mindre hyppigt.

Det er nok så vigtigt: at de er trænet så de er sikre at håndtere og ride på under alle forhold, fra skridt til levader - især for alle os tumber der aldrig kommer til VM.

Eva

Jeg var jo fx også til den opvisning BB og 8-10 andre ryttere lavede ved Frederiksborg Slot i sommer. Det var altså heller ikke ret flot i min optik BB rider godt(men det var nu ikke meget, han viste), og hans kone red en dejlig nordsvensk, som også gik godt, men opvisningen som sådan var bestemt ikke ret roligt redet, og her var der da også mange utakter.

Men fred være med det - du kritiserer og kritiserer i et ofte opskruet tempo - og jeg forsøger da at holde tonen lidt nede, fordi jeg mener det bedrer dialogen. Faktisk gør jeg mig en del umage med ikke at kritisere ret meget. Det kunne være langt værre , jeg har da flere ting på repertoiret - men som sagt, man skal tænke over, hvor langt man kritiserer, også selv om det er de dygtige man tager 'i behandling'.

Men måske virker moderne ridning bedre til at afdæmpe rytterens retorik?

- Og så vidt jeg husker er det ikke ret længe siden du selv skrev om en tur ud over markerne på nogle hundrede meter . Jeg har godt nok ikke, siden jeg var 7 år, galopperet flere hunderede meter uden at kunne stoppe hesten - det tør jeg ikke risikere

hos rytterne, det må være det.
Ja, jeg kritiserer visse - men det kan altid dokumenteres, helt offentligt og er fagligt OK.Det er mærkeligt som nogen tager det personligt - det er det jo netop ikke ?

Jo, jeg beskrev en tur med en meget ung håndhest for knap tre år siden hvor håndhesten løb sin vej. Jeg valgte at ride med, for ikke at give slip. Min hest løb ikke, han blev redet i galop ved siden af den forskrækkede unghest.Men gjorden var løs og det var lidt upraktisk, ja. Måtte stoppe ganske langsomt for at have kontrol over begge heste, balancen og den løse sadel på een gang.
Der var ikke tale om ikke at kunne stoppe, men om at stoppe gradvis, fordi der var TO heste og den ene var ung og forskrækket. Det var mest komisk, men der var ingen tilskuere - måske jeg skulle optræde med det ??

Hvis du gad/ kunne forstå og læse ordentligt hvad jeg skrev ?

Jeg ved godt at sådan noget ikke ville være sket for dig - for du havde næppe glemt at efterspænde gjorden.

Jeg ser sjældent hesteshows fordi ridningen er for dårlig.Så jeg så ikke BB & co i Hillerød og har hørt flere sige det var mindre godt.Det sagde han jo også selv - det var svært med så stram koreografi.

Det er det også for sportsdressurrytterne i programmerne, så på det punkt er vi enige.

Eva

Eva, måske er det derfor at du føler du ser flere fejl hos sportsdressur rytterne end hos de klassiske, du betragter i træningen? Fordi i sportsdressuren SKAL øvelserne falde i bestemt rækkefølge og på det præcise sted..

Hver gang der tales om fejl i klassisk opvisninger, "undskyldes" fejlene med at det er pga den stramme koreografi, men det er jo netop dét der er en ekstra sværheds grad

På samme måde som nogle springheste let kan springe enkeltstående spring på 1.50 m men at få dem rundt i en S-klasse nærmest ville være umuligt pga vanskelig linjeføring og ukurante afstande..

Jeg kan da også lave nogle rigtig lækre overgange eller anspring, hvis jeg liiige kan ride 2 skridt ekstra og får dyret ordentligt på plads først, men selve sværhedsgraden ligger altså i at have dyret så meget på plads at man kan lave bestemte øvelser i bestemt rækkefølge..

Jeg er sikker på at mange sportsdressurryttere har højere kvalitet på udførelsen af deres øvelser når de træner dem enkeltvis hjemme i ridehuset end når de skal sættes sammen i et helt program..

Annette Toft:

Jeg tror netop, at grunden til at de sidder med alt for mange kilo i hænderne, skyldes tendensen til at ride i alt for højt tempo pga en fejlagtig opfattelse af at det er dét der giver aktion i bagparten.. De holder i den ene ende for at samle, imens de moser på med schenklerne for at få bagparten med, og det giver uværgerligt en noget sløv respons på det der skulle være en halvparade for at lette hesten fortil..

Men vi er enige i at der så mangler noget ordentlig grundridning

er sådan set præcis det, jeg mener

Jeg synes det er vigtigt i en debat, at man kan bringe gode og mindre goder sider frem fra begge lejre

Det skaber et godt debatklima - og det er altså ikke mig, der tager det personligt, men snarere dig, der tager al - også minimal - kritik af klassisk personligt

Faktisk er det ærgerligt, for vi er jo enige om så mange ting, også indenfor kritik af den moderne ridning - men den klassiske skal altså også have lov til at stå for skud

Du tog 'mine' taktfejl ud af en sammenhæng, hvor jeg netop påpeger, at man ikke kan få alting - heller ikke med klassisk

Westernheste laver jo også 'taktfejl', ligesom heste, der går passage på folden ofte spænder over ryggen, osv.

Det store problem i diskussionen: 'klassisk vs. moderne dressur' er, at man kan komme ud og se al den moderne ridning, man har lyst til. Det er bare at tage ud til stævnerne, ofte er det endda helt gratis

Mens det desværre ikke er nær så let at komme til at se klassisk - Og derfor bliver de flestes oplevelser af klassisk da også begrænset til, hvad de kan læse herinde

Her kommer det ofte til at fremstå i sin ideale form, for det er jo udgangspunktet for vores 'snak'. Hesten stopper altid (altså næsten ), den laver ikke taktfejl, den changerer lige osv. osv.

Men ude i virkeligheden ser tingene ikke altid sådan ud.

Sådan er det jo

Det er svært at ride og endnu sværere, når en koreografi skal holdes og der er publikum på - og ikke mindst, når der endog skal gives karakter for præstationen

At nogen kan holde til det...

Ja, jeg rider heller ikke stævner, men det kan da være, jeg vil prøve igen engang - måske.

Hyggeligt at være samlet igen på HN til nogle gode snakke!

Til Susan: Dejlig historie fra det virkelige liv! Som jeg ser det, så er det et spørgsmål om, at mange af dem der underviser ikke har et tilstrækkeligt teoretisk fundament og samtidig ikke ved hvordan tingene skal føles. Hvordan skal de være i stand til at videregive noget som helst kvalificeret? Jeg kender ikke mange ikke-klassiske ryttere, der er i stand til at sige, hvilket bagben hesten løfter i skridt og hvornår de skal indvirke med schenkelhjælpen... bare som et eksempel på en for mig basisting, der bare skal være på plads relativ tidligt i forløbet.

Angående konkurrencesituationen der er det nok ofte et mentalitetsspørgsmål, der er med til at skille os; som min underviser siger: den ultimative konkurrence/bedømmelsessituation er netop når man får undervisning, for der får man virkelig gennemgået om man har øvet sig rigtigt på sine lektier!!!

De situationer som Pauillacine beskriver, mener jeg netop kommer af for dårlige undervisere. Hvad siger I andre?

Til Schwerin: Det er da trist, hvis det kun er de klassiske ryttere om hvem man kan betegne dem som tænkende. Jeg håber da, at alle ryttere tænker, når de sætter sig op på nakken af deres heste - men spørgsmålet for mig er om de rent faktisk REFLEKTERER (ANLYSERER OG DRAGER KONKLUSIONER) at de resultater de opnår med de forskellige lektioner, og der syntes, at mange moderne ryttere mangler inspiration og variation i deres øvelsesmønstre, hvis en lektion går i hårdknude, fordi de ikke forstår hestens bevægelsesmønster og selv kan analysere sig frem til en anden måde at indlære en given lektion og det er synd.

Til Nina: Det er jo beklageligt, at du har fået fat I de forkerte at spørge - skridte i et halvt år - det er jo det rene galematias (hvordan staves det?) Og det må du gerne citere en klassisk rytter for! Typisk er dem, der giver den slags retningslinjer selv bange for at gå i gang med travarbejdet, og det ligger desværre en hæmsko på deres elever. Jeg bliver helt nysgerrig efter, hvem der kan finde på at sige sådan noget sludder! Og især til folk med heste, der allerede er redne! Jo bevares, der er nogen ting, der er rare at vise hesten fra jorden først, og det kan man så bruge en halv til en hel måned på at få de basale hjælpere på plads alt efter hest og rytter, men ligeså snart, at det fungerer i skridt, så skal det da prøves af i trav i moderate mængder! Jeg har selv været i den faldgrube, og det giver en sløv hest!

Angående ryttere i DK, der rider flot, så kommer der flere og flere af dem, men jeg tror at de fleste gerne vil op på et hvis niveau inden de viser sig frem. Så bliver der heller ikke afholdt mange andre arrangementer end BB, hvor folk viser deres kunnen frem i den store stil endnu, men mon ikke det kommer. Men det er jo et stort arbejde at stable på benene og der er jo også en økonomisk risiko forbundet med det.

Lærerig klassisk dressur kommer man til at betale for - det er pænt dyrt at afholde sådan en kursusweekend, men jeg kan varmt anbefale at tage med som teorideltager, men man skal selvfølgelig lige kigge på instruktørens cv. Så er der så en del kurser, der ikke opslås noget steds, så det kan være en fordel at forhøre sig rundt omkring.

Og så er der efter min mening ikke nogen, der har været mere eller mindre bramfri i denne debat, så op af skyttegravene og "shake hands"!!! Begge "sider" er efter min mening kommet med nogle ganske illustrative faldgruber fra begge lejre - lad os lære noget af det, sålænge det ikke er enkeltpersoner der hænges på hjul og stejle til skræk og advarsel!

Anne

Anne, se her er jeg så helt uenig med din underviser..

Jeg mener bestemt ikke at undervisningen skal være en slags "eksamen".. Eller et check på om man har øvet sig rigtigt på sine lektier..

Jeg prøver at "opdrage" mine elever til netop at være "tænkende".. Og til at bruge de forskellige værktøjer de har lært i undervisningen til at løse de problemer der opstår når de rider alene... I stedet for "blot" at øve sig på det vi har lavet i den forgangne uge.. Behovet skifter jo hele tiden når man rider..

Hvis f.eks jeg har undervist en elev, hvis hest skyder højre skulder ud af volten og vedkommende hver dag, indtil næste undervisning, arbejder på at få højre skulder ind, så er der næsten garanti for at næste gang jeg ser dem, er venstre smuttet ad hekkenfeldt til..

Det der er svært ved at undervise, er at forsøge at videregive en feeling, ligesom musikalitet.. Eleverne kommer (forhåbentligt) tættere og tættere på at kunne føle hvad der er rigtigt, og bliver deraf bedre til at analysere hvad det er de mangler hvis ridningen begynder at gå dårligt..

Et andet eksempel kan være forenden op eller ned.. Jeg er jo ganske "hys" med at hestene ikke må gå og hænge på forparten og har jeg en elev hvis hest er rullet ud på skuldrene, så arbejder vi på at få "vippet" den om på bagenden, med nakken oppe og næsen ude.. På nogle heste går der en halv time og på andre flere dage, før der opstår et behov for at lægge hesten frem og ned igen..

For eleven der så "haler" hovedet op hver gang hesten måske forsøger sig at blive rund (uden vægt i skuldrene) er der jo så behov for at arbejde på frem og ned for at få ryggen med, gangen efter.. Og så er vi næsten ude i at vi rider op hveranden gang og ned igen hveranden gang..

Derfor kan jeg aldrig se mine undervisningstimer som et check af om de har "lavet deres lektier".. For lektierne skifter jo hele tiden..

Jeg starter som regel timen med at høre hvordan det er gået siden sidst, hvilke problemer der har været og hvordan de har forsøgt at løse det.. Det sammenholder jeg så med hvordan hesten går når de sætter igang, og så har jeg en idé om hvad vi skal vægte i dagens træning.. Og det kan meget vel være i den helt anden grøft end gangen før..

Jeg har aldrig nogen fast rækkefølge for hvad de skal lære først/sidst, det lader jeg egentlig hestens måde at arbejde på, bestemme..

Fremaddrift, ligeudretning, balance, frem og ned, langsomt, hurtigt, stille til udvendige på volte, flytte sig for schenklen, følge indvendige tøjle, stoppe, gå samlet, gå langt osv osv i en uendelighed, er alle forskellige værktøjer rytterne skal have i Deres værktøjskasse.. Jo flere værktøjer de får, desto flere opgave kan de løse..

Hvis vi en uge har brugt hammeren til at lære at slå søm i og eleven kommer næste uge, med en masse søm der er slået skævt i, så må jeg lære dem at bruge en knibtang så de kan få sømmene ud igen..

Næste gang de vil hamre et bræt op er det måske for langt og så må de lige lære saven at kende, så de kan få brættet i den rigtige længde.. Når brættet er savet til, håber jeg at de selv kan slå sømmene i igen, og gerne mere lige end første gang..

Når de kender alle værktøjerne bliver det lidt lettere for mig, for så skal jeg bare hele tiden holde øje med at de ikke saver for langt eller banker noget skævt op.. Hvis de bliver i tvivl og det hus de bygger er ved at blive forkert, så kan jeg spørge om de kan huske hvad det var der gik galt med det forrige hus, og hvordan de udbedrede det??

Mit job er ikke at holde øje med deres lektier, men at hjælpe dem med at holde husbyggeriet på ret kurs..

Fantastisk metafor.. Tak til Hr. Cabernet Sauvignon for inspirationen

Jeg har formuleret mig ganske klodset kan jeg se nu - det beklager jeg Susan. Vores forhold til lektier er vist ikke det samme For mig er lektier ikke det samme som tom udenadslære man bare kan lire af uden at vide, hvad det reelt betyder! For mig er lektier en del af den lærende proces, hvoraf man skal være i stand til at analysere de forskellige sitationer, man kommer ud for - ligesom du selv skriver. Og der findes ingen fast rækkefølge - vi er fuldstændigt enige!

Jeg prøver lige at formulere mig på en anden måde: Sammenligningen mellem konkurrencesituationen og undervisningssituationen går på (hvis vi kigger på dressur) at i begge tilfælde får du en bedømmelse af din ridning. Men meningen er jo netop ikke, at man skal terpe på en ting fuldstændig uhæmmet - så går det gruelig galt. Basisridningen skal hele tiden være på plads. Men sådan er det jo også med lektier i traditionel forstand: man er nødt til at kunne stave førend man kaster sig ud i en dansk stil - den danske stil er man også kun i stand til at skrive, hvis man anvender den værktøjskasse hvori ligger stavning, grammatik, osv.

Og ja, lektierne ændrer sig fra gang til gang - det skal de da også helst - jeg havde i hvertfald ikke det samme for fra gang til gang i skolen

Altså: undervisningen kan sammenlignes med konkurrencesituationen, da man her får testet, om man kan anvende den værktøjskasse man nu en gang har fået opbygget samt få den hjælp der er nødvendig til at enten korrigere et eller flere værktøjer samt få tilføjet yderligere værktøjer til samlingen. Det var det jeg mente i det tidligere indlæg.

Gav det her overhovedet mening for andre end mig???

Anne

har jeg åbenbart været ualmindeligt heldig med mine undervisere igennem de sidste 13 år, efter jeg begyndte at ride igen efter en pause på 17 år

De 4-5 undervisere, jeg har haft i den tid, har altid ansporet mig til at tænke, reflektere og hitte på - og været villige til at hjælpe mig med at udforske min og hestens muligheder indenfor både bevægelser og indlæring

Det kan hænge sammen med min alder Jeg er ret overbevist om, at jeg er meget lettere at undervise nu, end for 30-35 år siden. Arly Gundersen underviste mig igennem mange år hver anden-tredie dag, og sagde ofte, at jeg burde have et iltapparat oppe i hjørnet . Dengang røg jeg og var i ret dårlig form - og havde ingen forståelse for kroppens behov for træning, eller at der kunne være fundamentale ting, som jeg var nødt til at ændre i min ridning

For det er jo en meget væsentlig ting ved undervisning: At rytteren er indenfor pædagogisk rækkevidde, dvs. kan modtage underviserens hjælp

Det må du også have tænkt en del over Susan? Hvordan kommer vi igennem til dem, der kun tror på en lille del af, hvad vi siger til dem når vi underviser? Og er ret sikre på, at det måske er rigtigt for alle andre, men at det ikke fungerer for dem!

Jeg gør det, at jeg 'går med dem lidt', dvs. jeg giver udtryk for, at jeg godt forstår, hvorfor de tror, de selv ved bedst. Og så fortæller jeg dem, at det jo også er det letteste lige i starten, men at man aldrig kommer videre, hvis man bliver ved med at gøre det, man kender til

Så der kan altså også ligge en grund til, at mange klassikere siger, at de får så meget teori ud af skiftet til klassisk. De er blevet ældre og kræver (ligesom mig ) mere teori

---

Ja, det er sjovt, det med det ½ års akademisk skridt, men det var faktisk også den 'besked', man fik herinde - så jeg havde ingen grund til at betvivle udsagnet. Desuden var det en meget troværdig, seriøs, akademisk rytter, der gav mig introduktionen. Et dygtigt hestemenneske har jeg bestemt indtryk af Men det er jo nok 4 år siden, så opfattelsen kan have ændret sig siden da...

Der er godt nok forskel på hvor venligt/fjendtligt man ser på de der rider "det modsatte" end en selv. Kan godt li man kan debatere fornuftigt, evt. lære lidt af hinanden. Ærgeligt at en god debat kan ødelægges af folk der stempler dem, der benytter andre ridemetoder, samt ejer andre typer heste, som åbenbart smider sin rytter af for et godt ord, og løber løbsk i tide og utide. Er det mon et forsøg på stille sig selv i bedre lys, eller er det for at tromle andre?

Tak til de der forstår at føre en ordentligt debat, det er meget spændende og lærerigt at læse.

vicky

Anne. Ja, jeg tror også vi er enige, men det var lige præcis dét jeg prøvede at beskrive konkurrence situationen kan bruges til, i mit oprindlige indlæg..

Måske blev det bare forvirret af at jeg brugte en springrytter som eksempel, så her kommer et nyt..

En af de (få) dressur ryttere jeg underviser, havde i starten ret store problemer med øvelserne op ad midten, 8-tals volte til hver side og videre op ad midten..

Derudover var skifte galoppen gennem trav på midterlinjen også ganske problematisk..

I lang tid trænede vi overhovedet ikke disse øvelser.. Vi trænede på et bedre stop-signal og et bedre dreje signal.. Når dreje signalet forbedres opdager man at også ligeudretning bliver bedre.

Til en række stævner har hun focuseret meget på at få hesten afslappet, så hun kunne få skarpere reaktioner.. Hun er gået lidt på kompromis med selve øvelserne og det har selvfølgelig afspejlet sig i lavere karakterer..

Nu er hesten efterhånden ved at være "magen til" til stævner som i træningen og i de 2 besværlige øvelser er hun jævnligt oppe på et 8 tal.

Så man kan sige at i konkurrence situationen, hvor øvelserne skal falde præcist, der får hun checket at alt det basis arbejde vi har lavet rent faktisk fungerer...

Her er jeg ganske enig med Susan.

Man skal ride sig ud af problemmerne og finde ud af hvor fejlen er og rette den der.

Kan man ikke ride ordentligt ind i en øvelse bliver øvelsen heller ikke god.

Her er teorien en god ting at have i bagagen og lidt viden om hvad der sker når man gør sådan og sådan med hjælperne.

Samtidig er det vigtigt at lære sine elever at føle hvad der sker og lære dem at rette det. På den måde kan de også ride sig ud af problemmerne når de rider selv, hvilket jo er målet.

I Susans tilfælde var stop og drejsignalet ikke godt nok indlært og det gav problemmer på andre fronter, hvilket er en meget gæns ting i den daglige ridning.

Jeg havde engang en elev som have problemmer ved en mast og hver gang hun red hen mod masten så vægrede hesten sig.

Det løste vi ved at hun red en volte lige inden hesten nåede at spænde op og red så tættere og tættere på masten hele tiden. Til sidst reagerede hesten overhovedet ikke på masten og det var egentlig ikke hestens skyld, men rytteren der vidste at hesten ville spænde og og derfor også synes det var farligt.

Her var rytterfejlen så indfølingen og da den blev rettet var problemmet løst.

Næsten alle rytterfejl har en årsag og det kan være alt fra rytteren sidder skævt til håndleddet er bøjet udaf eller hånden falder ned fordi knæet trækkes op.

mvh.

Britta

at ride et program eller en S- bane med krav om præcision og nøjagtige skridt.Det er også derfor det er lettere at ride jagt end S spring.

Jeg ser det mest som at store forskelle i "de kloges" personlighed smitter vildt (og også for meget) af på hele miljøet omkring de forskellige retninger.

BB er, som jeg kender ham- ENORMT og NÆSTEN udelukkende procesorienteret og derfor er han super-duper til at lære folk ydmyghed, til at arbejde for hestens skyld, indføling og høj kvalitet i momentet - fordi det skal være fornøjeligt.Det er absolut og aldeles ikke hans stærke side at skulle ride koreograferet (ballet og stævner) - så det må han vist øve sig på.

Hvis vi kan bruge en yin-yang sammenligning så er det en yin-model, processen, ikke resultatet tæller og vi skal have det fornøjeligt, hestene blive gamle og stærke, formgivet og smukke til de dør.
- de mest firkantede af hans elever følger blindt i dette spor og rykker sig ikke videre i længden
- de der selv har en god del yang i deres personlighed(konkret skarphed og præcision) kan få noget fabelagtigt ud af at ride med udgangspunkt i BB modellen

Kottas-Heldenberg er omvendt: han er benhård overfor rytteren (skælder ud, nedgør, jorder folk på den mest nedrige måde skiftevis med ros til de få), OK overfor hestens tarv og rider selv ganske indfølende, men tager ikke det aspekt ind i undervisningen. Accepterer ikke det mindste svinkeærinde.Kom ikke med en hest der er stiv i den ene side eller skæv i nakken...
Han er en hybrid mellem klassisk og moderne, sådan ridemæssigt - gør det mest i sportsdressur nu- på den pæne måde. Hvis man ikke lader sig skræmme er han fabelagtig, men på den militære måde: KÆFT, trit og retning - han underviser ikke overhovedet procesorienteret og man gør som der bliver sagt. OK med spørgsmål, men ikke ret meget diskussion.Det lyder som om jeg ikke kan lide ham - det kan jeg godt, men det er noget meget, meget , meget anderledes man får med fra Kottas- han giver/ kræver skarphed, præcision og ubetinget lydighed...og det er jo altså ikke så mærkeligt. Han er i yin-yang modellen meget, meget yang.Resultatet tæller - ridningen skal være OK for hesten, men rytteren er lidt "kanonføde".
Han kan virkelig få nogle af "de søde piger" op i bøjlerne - HVIS de ikke er brudt sammen først.

KH hviler, nøjagtig som BB - fuldstændig i sig selv og begge går 410% engageret ind for det de gør.Ingen af dem interesserer sig personligt for stævner (selvom KH lever af ryttere der gør) og begge er formentlig nogle af verdens bedste ryttere - men så utroligt forskellige.

Der ER en masse undervisere der ligger midt imellem.
Der ER en masse som ligner KH, men er langt mindre dygtige og hvor hestevelfærden er blevet solgt på vej til marked...de bliver teknisk hårde og slemme at se på.

De fleste vil vel helst have en underviser der

* kan det hele, både proces/indføling og resultat/skarphed
* kan indarbejde enten de klassiske dyder eller den moderne læringsteori i det de laver (det er det samme i vid udstrækning, fx adskilt tøjle og ben som en hjørnesten, den tænkende rytter, systematiik og teori i bunden af det man laver)

Der er bare ikke ret mange der kan det hele.

Mottoet her på stedet er at

" En god rytter er en der SELV kan opdage og rette sine fejl"
- hvilket kræver indføling (at opdage når noget ikke fungerer), selvindsigt (at erkende at man selv har fejlen) og handlekraft (at gøre noget ved det, prøve et løsningsforslag af)

Det giver nogle meget reflekterende børn: hver træning bliver gennemgået praktisk og teoretisk ud fra dette = det er OK at lave fejl, men ikke-ok (som regel ift hesten)at blive ved med det.

Eva

Jeg har lige læst en artikel som udtrykker noget jeg bestemt selv også står inde for; Forfatter er Jean-Philippe Giacomini. Pointen er, i korte drag, at stort set alle metoder har noget godt ved sig. At tro man kan finde alt i een metode, vil tit føre til skuffelse. At være åben for det gode i de forskellige metoder, der oftest er gode til forskellige ting, vil i det lange løb føre en længst! Her er et uddrag af artikkelen:

"To assume that a training method effective for one type of movement will consequently be effective for an other one at the other end of the training spectrum is the kind of logic likely to create disappointment.

In my experience, medium and extended trot are, without a doubt, better learned from the Germans who, since Steinbrecht, have made the gymnastic development of suspension in the gaits the building block of their training system and a corollary of their braced seat. Piaffer, passage and other collected movements are better learned from the Portuguese or the Spanish, (specially by experiencing the feel of their trained horses and imitating the rider's arched back). It is important to remember, when training horses, that we must be flexible in our concepts regarding the seat, the contact and the general balance of the horse, rather than expect horses to adapt without complaint to a rigid program that mostly sounds good in a dogmatic book full of unrealistic promises.

The integration of both types of movement equally (on one hand, forward and suspended, on the other collected and elevated), has always been the central preoccupation of my personal riding and teaching. I have never found them to be in technical contradiction as most horses can develop somewhat in both direction without too much difficulty. Horses with natural collection benefit from the athletic development of their gaits and horses with long suspended strides greatly improve through the early teaching of piaffer and other collected movements learned in complete relaxation.

Good, effective equitation cannot happen in the vacuum of an exclusive "chapel". I feel that any trainer aiming at being well- rounded would greatly benefit from studying and attempting the practice of other methods and styles, including the ones s/he doesn't believe in. They may be happily surprised to find out that in every practical field of equitation, trainers have developed useful methods of training horses to suit their particular interest. These methods can be successfully integrated in the classical curriculum as long as they are made to fit the inalienable principle of 'calm, forward and straight'. Such an open attitude may yield amazing results to the daring few!"

ja ham JP er god. kender ham godt. Han træner bla OL ryttere.

men så er det så at dem der synes at (vi) klassiske ryttere er ensidede , de glemmer at vi faktisk alle har redet en eller anden form for moderne sports dressur inden. mange endda på ret højt plan. fordi klassisk/akademisk jo er så "nyt" at kun ganske få er startet direkte her.

Vi har alle set den moderne sports dressur udført på mange måder og nivouer, vi har redet hestene og været til stævnerne. -Og nu kan vi så mærke forskellen, fordele og ulemper.

Der er ingen der forhindrer os i at blande med det tidligere lærte hvis vi synes det virkede og var godt. Problemet er så ofte bare - at der ofte ikke er så meget vi kunne bruge... Set i forhold til det vi kan opnå ved at ride klassisk.

De ryttere der var så heldige at have en virkeligt god sportsdressur underviser, de bruger det nok hist og pist alligevel eller har ikke oplevet den "revolution" som andre har oplevet.

Vi har under alle omstændigheder været "på begge sider af hegnet".

Og det kan man jo ikke sige om ret mange sportdressur ryttere...

Nogle få har måske været til en enkelt klassisk opvisning, træningstime eller et show. og det er det.

Og det er efter min mening et meget spinkelt grundlag at basere sin mening på.

De har ikke, som vi andre, prøvet at blive undervist i årevis i en anden metode . for derefter at kunne udtale sig og evt. "vælge side".

De har nok ikke engang læst BB´s bøger eller endog set hans 3 videoer ...

så ensporede, fanatiske, hellige, hjernevaskede, gurudyrkende og hvad vi ellers ofte kaldes - det hører vist ingen steder hjemme.

og ja vi kan lære af hinanden - forskellen er bare at stort set alle klassiske ryttere allerede har lært den anden måde ( over mange år) - og fravalgt den igen. det samme kan ikke altid siges om , he he - den anden lejr.

( hvor mange ikke klassiske ryttere herinde har eks været på et 3 måneders ophold hos BB ??? eller bare på et lillebitte weekend kursus med egen hest ?? eller måske blevet undervist i 1 - 2 år af en examineret klassisk underviser ?? det burde være et absolut minimum for at kunne udtale sig objektivt det mindste.)

mokke ( griner) - ja, du formulerer det mere klart end jeg gjorde.

Men der er jo også hestene: masser af de heste der trænes klassisk er nogle skravl som først HAR været igennem den anden model. Og har opgivet ævred, fysisk eller psykisk.

Det er først her i de senere år, meget for nylig - at folk køber rigtig gode heste - specifikt til klassisk.I bare lidt større stil.
Rigtig gode heste- som man VED kan nå S niveau uden at blinke ret meget (men det tager lige et par år eller fem) - kan jo sagtens uddannes med lidt fra det ene og mere fra det andet.Personligt ved jeg godt hvad jeg vil.
De gode heste kan tåle det, de kan tåle at man blander lidt.. Min nuværende kan sagtens tåle at gå fri trav nu, hvor han er på M niveau- sådan i gennemsnit.

- men min gamle hoppe der var så skadet i sit hovede, kunne ikke klare fri trav - det aktiverede alle hendes flugtmønstre - ikke at hun ikke kunne stoppes (Nina),men hun lagde sig bare SÅ hårdt på biddet at det tog flre dage at hente hende igen og det var mindre morsomt.
Fri trav ribbede virkelig op i traumerne- galoppiruetter blev hun psykotisk af og ville smide sig, men vi nåede at kunne piaffere i det små i terrænnet - og det var i starten den tredje af sportsdressur-fobierne.

Det værste er nok de samtidige hjælpere, konfliktpresseti hesten og at folk ikke forstår at man pinedød skal lade være med at jage på hesten og aktivere flugtmønstrene når man rider.

Når nogen mener jeg er for skrap og kritisk ift. sportsdressuren - så er det desværre ikke bare en personlig ting: den forskning der er lavet om hestevelfærd, stress, reaktivitet mm viser entydigt at sportsdressurheste ( som gruppe betragtet)er stressede til op over ørerne: spring, military, wester, klassiske, diverse ponyer - er ikke. De er normale og normalt reagerende .
De ryttere er ikke her på HN - det ved jeg godt, men de findes et sted for de indgår i forskning rundt omkring.

Eva

Det er iøvrigt vigtig at holde for øje, at det klassiske er langt mere end kun BB. BB har sin version af det klassiske, og egentlig har han endret endel på det (også derfor han kalder det akademisk, fremfor klassisk). Ligesom enhver stor klassisk mester gennem tiderne har haft sin egen metode. Og ligesom moderne jo også er en slags metode, som mange klassiske ryttere dog mener forbryder sig imod det klassiske. Der har i det sidste århundrede været mange store klassiske konkurrenceryttere. FEI-reglementet er jo baseret på det klassiske.

Jeg refererer Alois Podhajsky (direktør for den spanske rideskole 1939-1965, flere gange guldvinder ved OL); "Too many modern competitors even at olympic level appear anything but elegant and classical on their horses as they make violent movements with hands, legs and bodies to achieve precise transitions from one difficult movement to another. This spoils the whole concept of classical dressage and indeed have alleniated many purists from entering the competition arena."

Så hvad er egentlig klassisk? Det er selvfølgelig en længere diskussion, men en vigtig definition er for mig at det skal være harmonisk og uden magt, det skal være behagelig for hest og rytter. Og med en indsigt og forståelse af hvad, det er man laver. Dette kan forhåbentlig mange moderne dressurryttere være med på - og de tænker i så tilfælde klassisk. De moderne ryttere der tænker og rider på denne måde, har nok lige så meget imod dem der hiver og flår i sin hest, som os klassiske/akademiske har!

Næste diskussion er selvfølgelig hvilke metoder man så bruger for at opnå et harmonisk samarbejde med sin hest. De kan være akademiske eller "moderne" - hvis man forholder sig tro i forhold til ovenstående, og man følger FEI's regler, er man ikke mindre klassisk fordi man rider konkurrencer.

Personlig mener jeg så at konkurrenceryttere kunne haft meget at hente hos det akademiske for eksempel i forhold til forberedelsen fra jorden, arbejdet for at have hesten til hånden og aldrig som et 5. ben, et sæde der ikke forstyrrer hestens bevægelser, "støttesykkel-princippet" og meget mere. Fordi om man henter inspiration fra for eksempel det akademiske, er man vel ikke mindre moderne - i den positive forstand, man er derimod tænkende, og arbejder efter de klassiske principper for at opnå harmoni og samarbejde med sin hest. Noget vi vel alle til syvende og sidst ønsker! Konkurrence eller ej.

jeg er meget enig med dig, Tone - ja, jeg er jo også enig med jer, Eva og Lykke - bare ikke i, at moderne dressur i sig selv er noget bras Eller at klassisk i sig selv er toppen

Men netop med den artikel, hvor forfatteren er inde på, at man tilpasser sin metode til, hvad man kan opnå med den

Jeg giver dig ret i, Lykke, at det kan være svært at give en saglig kritik af noget, man ikke kender rigtig meget til eller selv kan gøre - på den anden side, så må man jo se på det, man kan komme til at se på, selv om det ikke er ret meget

I den forbindelse ville det være skønt, hvis der var flere af jer, der lagde billeder/video ind Lykke, du har altid været god til det, og har (haft) fine billeder bl.a af Katrine og hende, der købte Julies mors hest m.fl.

Britta(Stratego), du er også så venlig at lægge mængder af billedmateriale ud på nettet - tak for det. Så kan vi se hvad du arbejder med

For ligesom det er svært at læse musik, det skal helst høres - så skal ridning også helst ses Og allerhelst i virkeligheden!

For nogle uger(?) siden var jeg i Stenløse og se dig, Susan undervise Jeg var der 2 timer(det var isnende koldt, brrr), og det var absolut nok til at overbevise mig om, at det var en rigtig 'farbar vej', du har bevæger sig ud af

Jeg har også meldt mig til et kursus hos Mclean om nogle uger. Man må jo opdatere sig hele tiden

Laver I klassikere ikke snart nogle samlinger igen, hvor vi kan se klassisk arbejde i virkeligheden? Hvordan pokker skal vi ellers finde ud af, om det er noget for os? Eller bare om noget af det er noget for os...

Hvis vi nu ikke er almindeligt utilfredse med den 'moderne' metode, så skal vi jo have en ualmindelig god grund for at 'gå over til klassisk'

Jeg kan ikke lade være med at drille dig lidt Nina, så du må ikke tage det ilde op.

Hvad forhindrer dig i at tilmelde dig som teorideltager på et af de efterhånden mange kurser der afholdes rundt omkring med klassiske/akademiske undervisere? Der er både gode, mindre gode og ringe undervisere, men sådan er vi jo alle nødt til at prøve os frem. Og der kommer et større og større udbud herhjemme. Rent prismæssigt er det ikke væsentligt forskelligt fra, hvad "moderne" dressurundervisere tager - nu kan jeg ikke huske, hvad han hedder ham nede fra Roskilde-egnen, der holder nogle weekendkurser, men det er nogenlund det samme, som jeg betaler for et weekendkursus med en af de tyske BB-inspirerede undervisere - og hun er ganske enkelt den bedste underviser jeg har stødt på i min tid.

Anne

Det er skam ikke at drille mig

Jeg mangler bare at blive overbevist om at det er det, jeg bør gøre. Og så var der lige det med, at man skulle skridte i ½ år, men det kan jeg jo høre ikke passer Og så er der jo det, at Grandi er død, den nye er ung og min søsters hest, og at vi har en supergod underviser, som gider at køre ud til os

Du kan se, jeg har været hurtig til at melde mig til Mclean. Jeg ville allerede have været på kurset i efteråret, men da var jeg ude at rejse.

Susans kursus melder jeg mig også til, så snart det kan lade sig gøre

Men jeg vil meget gerne se noget mere - og jeg prøver da også at gå til de klassiske ting, jeg kan komme til. For det interesserer mig at finde ud af, hvad det er I snakker så begejstret om

hos Conny i Næstved i juni (tredje weekend, æd mig ikke hvis det er forkert) hvor western-og klassisk/akademiske nørder mødes og folk kan komme udefra og være med.

Det er ikke detail-planlagt, men noget workshop med undervisning for åben mikrofon med forskellige heste/ ponyer/ niveauer/ryttere/ osv...vi kan komme med 4-6 heste herfra.

Man kan prøve at komme op i en sådan spøjs sadel (også damesaddel) og mærke hvad den gør ved opstillingen- få en kapsunklædt hest i hånden...

Men I kunne jo skrive her hvad I godt ville have ? En ideliste ??
Vi har ingen heste der lige laver kaprioler - så det ønske imødekommes IKKE.

Eva

jeg helt sikkert til. Jeg synes de her tråde er fantastisk inspirerende, og jeg følger med i dem.

Jeg er i modsætning til mange herinde på HN ikke pony-pige, som har redet siden jeg var tre år gammel. Jeg besidder ikke den balance, som de piger, der nærmest er født på en hest. Ej heller har jeg en stor fornemmelse for om øvelserne jeg ligger og roder med, er korrekt udførte "i det lange løb", for så dygtig er jeg slet ikke endnu.

Jeg har købt min første hest som 26-årig, og havde redet i ½ år forinden, så jeg er stadig grøn på mange ridemæssige områder.

Jeg kunne ihvertfald godt tænke mig, til sådan et arrangement, at se arbejdet fra jorden - jeg er meget interesseret i hvordan alle disse øvelser gøres i praksis. Og så en lille trænings-seance, hvor det klassiske/akademiske arbejde vises. Altså helt alm. hverdagstræning (hvis det hedder sådan )på hesteryg.

Fantastisk - jeg sætter kryds i kalenderen NU. Jubii

Lisbeth

Jeg sad på vejen hjem i bilen og tænkte på, når nu der er så forholdsvis få klassiske arrangementer (sammenlignet med stævner i moderne dressur) og de kurser der afholdes med de rigtigt dygtige undervisere som regel koster kassen, så kunne vi jo lave en erfa-gruppe Klassisk vs. Moderne. For jeg er meget enig med dig Nina, at man lærer nu en gang rigtig meget ved at SE tingene og så have nogen at diskutere det man ser med. Jeg har da noget video fra et af de kurser jeg har været afsted på (og der skulle gerne komme mere video) som sagtens kunne danne grundlag for en god debat om træningsproces og metode indenfor det klassiske. Jeg håber, at jeg stadig har noget video fra en af de indledende runder fra VM i Achen, for der var en spansk rytter på en skimmel PRE-hingst, der red rigtig, rigtig pænt (og burde have vundet i mine øjne), men hesten var ikke født med den store gang set med varmblodsbriller, så han endte i bunden af top 10 eller lige uden for top 10.

Men Nina du skal heller ikke tage med til et kursus for at blive overbevist om, at det nu er den eneste sandhed - du kan jo ligeså godt få dine værste fordomme bekræftet og så konkludere, at det ihvertfald ikke er den vej du skal Kurserne skal alene ses som en udvidelse af ens horisont, og så kan man jo altid pænt takke nej til efterfølgende arrangementer

Men hvad siger I? Kunne der være stemning for at vi mødtes?

Anne

Hej,

det er en super ide at mødes til klassiske arrangementer! Hvor man kan vise hvad man laver, diskutere det sammen og lære fra hinanden, fantastisk idé!! (I sommers er jeg dog selv i praktik på hestehospital i Jylland (og er totalt pengelens), så kan nok ikke komme med der )

Udvæksling og diskussion af videoer (og billeder) er meget meget interessant, og en af årsagerne til at jeg lavede forumet "Dressage in Harmony". Så det ville være superduper hvis i var med til at bakke det op (Jeg har faktisk lige lagt en video af Anky derind, jeg synes hun rider smukt der, alle fordommene til trods ) dressageinharmony.forumup.dk/

Tone

kunne ikke lige se det, men jeg skal vist registreres? Nå, det må komme senere.

---

Kun at holde sig til en enkelt metode virker for begrænsende på mig, jeg bliver for autoritetstro og glemmer at tænke selv

For mig er det vigtigt at være undersøgende og nysgerrig, og at lægge mærke til fordele og ulemper ved de forkellige muligheder der findes. For hvis der er noget, jeg er overbevist om, så er det, at ikke én af metoderne er 'sandheden', men at de har hver deres fordele og ulemper - og at man må tilpasse dem til både sig selv og hesten, man rider på - og til dét man ønsker af sin ridning

Desuden er jeg blevet så gammel, at mange af de ting, jeg engang var helt og aldeles overbevist om og troede på, senere viste sig alligevel ikke at være helt så overbevisende sandheder

Sådan er det jo - ellers var der heller aldrig nogen mulighed for at blive klogere

---

Det lyder supergodt med sådan en samling, især hvis der kunne blive mulighed for at prøve en klassisk trænet hest - det kunne være rigtig spændende - i øvrigt også western

Hej Nina, det er nemlig en god filosofi - det vigtige er at sætte sig ind i hvad der findes af metoder, og så gå dybere til værks omkring at finde ud af hvad man kan bruge i forhold til det mål man selv har. Det vigtige, synes jeg, er at man hele tiden har det klassiske for øjet, altså harmoni, lethed, frivillighed.

Jeg har selv i min søgning så fundet ud af, at endel af det der udføres idag ikke kan kalles klassisk, idet der bruges hårde hænder, overbrug af sporer, forvirrende signaler med både drivende og bræmsende signaler i ens sæde osv. Derfor har jeg selv gået ud for at lede efter andet - for mig har dette blevet det akademiske. Men denne metode er heller ikke fejlfri, især ikke hvis man vil starte konkurrencer og ønsker en høj grad af præcision (staves). Om konkurrencer i sig selv kan kalles klassiske i sin form kan så diskuteres, det mener de akademiske ikke at de er. Men andre klassiske ryttere har gennem historien alligevel accepteret konkurrencer som værende ok. Det må være op til hver og en, så længe man ikke forbryder sig imod sin hest, og altid sætter hestens mentale og fysiske helse som det første, ikke ens eget vinderinstinkt.

Angående DIH-forum - der er en knap der hedder "register" lige under overskriften/ logoet. Og velkommen til derinde!

Vh Tone

Jamen jeg ligger da gerne hest til Nina. Vi kunne jo lave et lille arrangement ud af det med noget video før eller efter prøveturen.

Anne

jeg lover ikke at I oplever dem som LETTE at ride, de er mega-monster-mere-følsomme end så mange andre. Og hjelm på, hvis det skal være ponyen...

Eva

heste er jo meget følsomme, og det kan være svært at ride på en hest, der er uddannet på en anden måde, end den man plejer at ride på - men sådan er det jo

Men det er jo spændende at prøve, og hvis man bliver ordentligt instrueret, kan man vel godt få en fornemmelse alligevel.

Jeg red Annuschka til undervisning i forrige uge. Jeg har kun redet hende 3-4 gange på banen og sidst for et år siden Men med vores undervisers kyndige hjælp, kom hun til at gå meget fint

Hun er jo en lille barokhest og yderst følsom. Faktisk kan hun ind i mellem være mere vims i skoven end Grandi var - hun er bare så lille, at man ikke bliver så nervøs ved hende, og hun 'tænder hurtigt ned' igen. (Men hendes tidligere ejer blev nu dræbt ved et styrt fra hende )

Jeg rider altid med ridehjelm - og du ved, Eva, med både livrem og seler, hvis det skønnes nødvendigt

Ja, hvis jeg skulle gå hen og blive inviteret, napper jeg dælme også gerne en tur på et stk hyper følsom barok hest..

Og gerne en westernehest også

Jamen jo flere jo bedre og sjovere, så jeg ligger også gerne hest til dig Susan.

Men hvis der er stemning for det så synes jeg da, at vi skal begynde at kigge i kalenderen...

Anne

Jeg vil også gerne med - bare en håbløs amatør, men meget interesseret i alt.

Hvis det bliver til noget er det så noget alle kan få lov at komme med til?

Jeg vil nemlig meget gerne blive MEGET klogere! Og meget gerne også på klassisk dressur

Jeg kan da så lige fortælle at der lige har været et (gratis!!) foredrag om klassisk dressur for et par uger siden, så det er altså ikke alt der koster en milliard-million at komme med til

(men meget af det er altså meget dyrt at komme med til hvis det bare er for at se hvad det er).