ret dig op, læn dig en smule tilbage

Ja du ved hvad jeg mener en træner skal bidrage med.

En træner skal kunne læse hest og rytter. Vedkommende skal se hvad der virker netop for dem.

Hvis hesten f.eks. ræser afsted, så skal træneren have nogle reskaber klar til rytteren, som de kan arbejde videre på, og ikke bare sige "Ikke så hurtigt"

En træner må også meget gerne give lektier for til næste gang.

Jeg synes,at en god træner har øje for et godt regelmæssigt grundtempo og en god rytme.Endvidere bygger nogle fair spring/kombinationer,der svarer til hestens uddannelse.Træneren skal kunne ændre på afstande,højde/bredde for at forbedre hestens for-eller bagbensteknik.Der skal focuseres på,at hesten hvælver ryggen og strækker hoved og hals frem og ned.Takseringen for både rytter og hest er også et must.

Alt dette skal foregå i en tillidsfuld atmosfære med henblik på at bevare hestens glæde ved springningen.

ikke kun i retning af undervisning af hesten, men også af rytteren.

Som sasser skriver, er det da en god ide, at træneren giver lektier for. Noget som eleven kan tage med og øve i den mellemliggende uge osv.

at læse en bane.

Nu ved jeg godt du ikke har DM planer lige nu, men jeg vil nu alligevel bruge det som eksembel.

Til vores DM for ponyer i sommer, var banebyggeren i standt til på spring 6 og vurderer om de kom over spring 10-13.

Så springning handler skam om meget mere end bare at hoppe over, er du dygtig til at læse banens linie rundt og finde dine afstande, så hr du også de bedste muligheder for resultater.

Der ud over vil jeg til slutte mig Sasser, hvad skal der til for det netop virker med den rytter og den hest.

Når jeg underviser, kommer jeg som regel allerede under opvarmningen, så hesten bliver smidiggjort og bliver lagt frem og ned og kommer op og bruger ryggen. Hvis dette ikke er på plads, så kan jeg, som du skriver, kun undervise i lige på, mere galop, mindre fart osv... Ved det andet lærer jeg hesten at kende, og kan lave øvelser til den ved at se hvor den er, selvfølgelig i samarbejde med rytteren.

Jeg underviser mere i det tekniske end i højden.. Synes det er vigtigt at hest og rytter hele tiden er med og i balance og er trygge. Synd du ikke bor tættere på mig, jeg tager gerne ud, og nyder netop sådan nogle som dig der virkelig ønsker at lære

er lige sådan en underviser jeg f.eks. mener. Man lærer jo ikke hest og rytter at kende, hvis man kun ser dem til selve springtimen.

Så har jeg lige et spørgsmål til dig. Hvis dine elever deltager i et kursus, og det bare kører for dem når de kommer hjem, ville du så hører på deres erfaringer og succeser de har gjort sig, og prøve at træne dem ad den vej, eller ville du bare sige "Nå, ja okay" og så undervise videre som du plejer, UDEN at tage hensyn til, at andre teknikker hjælper måske lige dén ekvipage?! Forstår du mit spørgsmål?

Jeg mener at den største kunst som underviser er at kunne se, føle og lytte (Jah, der går lige lidt førstehjælp i den )

For mig er det vigtigt at følge hesten og rytterens positive og negative oplevelser, for det er jo netop de ting der udvikler træningen.. Det er jo i den grad vigtigt at hver person får seperat undervisning, da der ALDRIG er to equipager der er ens.. Jeg lytter til deres erfaringer og til hvordan det går med de øvelser jeg har givet for som lektier, og så arbejder vi ud fra det. Jeg ser, for én ting er at føle sig som en stjerne når man rider rundt der, noget andet er hvad man ser som underviser, hvilket jo også er årsagen til at folk får undervisning?! Jeg føler, sætter mig ind i equipagens situationer og prøver at forstå og løse problemer eller konflikter

Hvis jeg har forstået dit spørgsmål, så er det mit svar

Nam, som står hos os men som også er helt ny igen efter mange års pause.

Nu har jeg jo lært alt hvad jeg kan af Susan, så alt det bruger jeg når jeg underviser.

Jeg opvarmer sammen med mine ryttere, så jeg er sikker på ay hesten er som den skal være inden vi går igang.

Men jeg synes det er individuelt fra rytter til rytter.

Men tryghed er også en stor del af at lære at springe igen og som unerviser, at vide hvor meget man kan presse sin rytter.

Jeg synes at noget af det vigtigste som springunderviser, er at man aldrig bygger noget til eleverne, hvor man selv står med tilbageholdt åndedræt og håber de kommer over.

For mig er det vigtigste, det der sker mellem springene, for når man har helt styr på det, så kan man jo i princippet springe ligeså højt som dyret har kapacitet til.

Det giver selvtillid hos mine ryttere, at de ved jeg aldrig sender dem ud i noget, jeg ikke selv har fuld tiltro til, og det gør det nemmere når vi skal rykke deres grænser lidt.

For grænserne for hvad der føles højt skal rykkes engang imellem...

Da jeg flyttede til Jylland for lidt over 2 år siden havde jeg kun unge heste eller ikke særligt "kapacitets begavede" heste. En La (1.20m) virkede nærmest uoverskuelig stor og jeg tvivlede faktisk på om jeg nogensinde kom til at ride bare MB igen. Lige lidt hjalp det at jeg kunne se på mine gamle vhs bånd at jeg havde reddet mange 150 - 160 m klasser, for jeg syntes stadig at 1.20 m så stooort ud.

Med tiden kom der ældre og bedre heste til og de unge udviklede sig. Så nu rider jeg jo fint Ma igen uden at være ved at dø af skræk pga størrelsen...

Det er underviserens opgave at holde eleven på overskueligt niveau og så hele tiden rykke grænserne i takt med udviklingen, istedet for at kaste det hele i hovedet på dem ad en gang, og knække selvtilliden undervejs..

Eleverne skal helst føle de kan gå på vandet

er en formidabel evne til, at læse hest og rytter og "lave" et sammenspil ud af det.Hun retter både rytter og hest, læser "parrets" evner, udvikling og formåen.

Man lære at læse banen, tælle galopskridt, lære at reagere på forkert galop hurtigt/ føle det i kroppen, lære rytteren og forstå hestens syn på "sagen".

Kanon til at bygge indbydende baner, for selv den mest skeptiske hest, byder ikke hesten mere end den kan klare, har forstand på hestens bevægelses mønster. Giver sig tid til og lære og kende ekvipagen, teknisk dygtig!

... altid tid til tingene, hellere en volte for meget, end dårlig tilridning...

*** Ros til dig Gitte!

Super sød selskabshest udlånes,til godt hestehjem...

jeg fandt ud af i lørdags hvad en springunderviser skal kunne.

De skal kunne se "bag om problemerne".

Det gjorde Susan Kjærgård, da min søster var til bruttolandsholdssamling - og WAUW et resultat.

Så som jeg ser det nu er "baren hævet" for hvad en springunderviser skal kunne

Mvh Camilla

desværre er de svære at finde herovre efter man har været under Susans vinger (Susan kan du SÅ komme herover).

I en rum tid indtil en ordentlig er fundet, så er jeg gået solo

der ligger meget mere i det end det du tror..

find dig en god underviser så skal han/hun nok lære dig det;)

siden min sidste time, har jeg ikke tænkt over noget, kun hvordan pokker jeg bliver mere modig.

Jeg blev ikke bedt om at øve mig på noget. Jeg fik ikke noget afvide som jeg kan gå og tænke på...

Når jeg har redet dressur, så tænker jeg så det knager, og øver mig helt grotesk meget. -Det kan man vel også i spring, uden et reelt spring, men der må da være nogle øvelser man kan lave?

Det ved jeg jo egentlig godt der er, men når man har lovet sig selv, at starte helt forfra, så er det lidt svært at se bort fra det man lærte for 10-11 år siden. -Og det er heller ikke fordi jeg er helt sikker på, at det er korrekt.

Jamen der er skam en mængde ting at øve sig på til hverdag som forbedrer springningen.

Det er selvfølgelig en oplagt mulighed hvis man kan komme til at lægge bomme ud og øve sig på dem, men ellers kan du prøve lidt af følgende:

Vælg f.eks to bogstaver på langsiden og tæl dine galopspring imellem. Du kan skifte mellem antallet af galopspring mellem de to bogstaver så du oparbejder en følelse for hvor meget/lidt du skal øge/afkorte for at få den rette længde på galopspringene. Du kan føle efter at du bevarer samme rytme og det kun er skridtlængden der ændres.

Du kan galoppere i letsæde og forestille dig at ved et bestemt punkt står der et spring. Føl efter mens du rider og tænk: "ville dette være en komfortabel galop, hvis der nu stod et spring udfor næste stolpe?" Måske opdager du at du mangler power, hesten er for dyb eller noget helt andet.

Du kan lave volter tilbage til imaginære spring og igen checke om du ville føle sig "safe" i vendingen hvis der stod et spring.. Det giver ofte en anden slags vending end bare en "dressur volte tilbage"..

Du kan også opøve din egen afstandsbedømmelse ved at vælge et bestemt spot hvor du vil have hesten til at sætte det ene forben ned når du rider over...

Selvfølgelig er det ikke helt det samme som at man målrettet kan arbejde med de problemer man opdager når man springer, men det er da en start

er så, ved let sæde..jeg aner ikke hvordan jeg skal gøre det.

Jeg har nemlig en rigtig skidt ryg, og jeg har MEGET svært ved at føle, når jeg står i op sædet, hvornår jeg overdriver og ligger bag hestens øre, og hvornår jeg står korrekt... Og det var bla det jeg gerne ville have tilbage på rygraden

Tusind tak for rådene. Dem tager jeg med idag.. Har planer om at løbe over nogle bomme på jorden, også øve mig lidt på en chavaletti.

Hej Tine

Jeg er 50, har sprunget som ung, og i nogle perioder på lånte (og egne)heste gennem de sidste 7-8 år men uden succes. Jeg var bange på forhånd, spændte op, krampede sammen og blev næsten sprunget ud af sadlen selv ved små spring. Jeg sprang kun til undervisning og ved enten uddannet ridelærer og berider. Og de gange jeg er røget af er ikke få.

Nu er jeg for 4 måneder siden begyndt at springe på Skårup Overgård på min unghest som de har redet til for et par år siden. Og Anne-Dorthe Albertsen som underviser mig fokuserer på, at jeg slapper af og får ro på. Så nu kan jeg springe - godt nok ikke højt, men uden at være bange for at tisse i bukserne af skræk ved hvert spring, med det resultat, at hesten heller ikke springer 1,5 meter over springet af skræk for hvad der nu sker siden jeg er så ræd.

Så få hjælp af en underviser, som ikke kun fokuserer på at man skal over, under eller igennem det fandens spring. Men fokuserer på at både hest og rytter slapper af og nyder det. Så skal højden nok komme senere, vi skal jo ikke alle op og springe S.

Jeg blev ved fordi jeg altid har nydt at springe og ville igen, for det kunne da ikke passe at man bliver en kylling med årene. Nu har jeg endda troen på, at jeg kan fuldføre min drøm fra jeg var ung, at komme til at springe military.

Det skal prøve her til sommer.

Hilsen Gerd

både carina (MiniCB) og hos susan kjærgård når hun holder kursus på gården...

men hos carina til hver dag og det er bare den besdte undervisning jeg har fået det er så dejligt at hvis carina er i tvivl om noget kan hun ringe til susan og finde svar på vores spørgsmål, og carina underviser efter samme teori som susan så min undervisning er den samme og det er rart ikke at have to med hver deres måde og teori at undervise efter...

jeg har holdt 3½ års ride pause jeg har altid været spring rytter men er efter min pause blevet noget af en kylling, nu har jeg så hesten som bare kan springe og som er fornuftig i hovedet og jeg er så småt gået igang med at springe igen, godt nok kun små spring men jeg har fundet troen på springningen igen takke være susan og carina vi arbejder os stille frem jeg rider nogle afstande og så skal højten nok komme med tiden...

det er så dejligt at have to der tror på en og som ikke gør det svært for hverken mig el hesten så jeg ikke får for mannge uuuhhh sprig men istedet for. for en masse dejlige spring hvor jeg er helt tryk...

så jeg vil helt klart anbefale carina og susan som unndervisere de er guld vær begge to...

så til jer her på sjælland der mangler en god underviser prøv carina og jer jyder prøv susan hos de to lærer men en hulens masse smil...

øvet vendinger, trav og galop over bomme også øgning og afkortning, hvor jeg netop forestillede mig, at der stod et spring ved div bogstaver.

Det var dog lidt svært, da der er bygge arbejde igang op af ridehuset, så tit og ofte fik jeg en gratis flyvetur

Men jeg syntes klart det gik frem af. Havde en bedre fornemmelse, men er stadig kun på 40 %. Der er lang vej endnu, før jeg kommer over et spring på den gode måde, som er over 50 cm højt.

Men hvad fanden...det er jo også kun for hyggens skyld.