Det bliver altså nærmest en hel roman, men vil forsøge at svare dig så godt som muligt. Glemmer jeg noget eller skriver noget volapyk, så bare sig til. 
Hvordan kan hesten vide,at den skal træde længere ind under sig og opad,blot man giver galophjælpen?
Det må dog være en følge af adskillige halve paraders samling forud,der foranlediger hesten til dette.
Halve parader hjælper da hesten til at gå op af bakke, men halve parader tydes jo forskelligt. Forstået på den måde, at en sammentrækning af mavemusklerne kan være en halv parade for en og for en anden skal alle hjælperne i brug. Derfor er det så svært at definere så alle kan være med.
Hesten får jo afskubbet fra udv. bagben og sædet fortæller så hesten hvilken vej den skal sende energien (fremad eller opad). Trykket fra indv. schenkel fremme fortæller hesten den skal løfte skulderen (altså opad) og anholdningen på indv. tøjle fortæller hesten den skal søge indad. Alt dette hjælper hesten til at få ryggen med i anspringet.
Jo bedre hesten er uddannet jo mindre hjælp kan den anspringes på. Er den meget veluddanndet kan den anspringes kun for sæde (vægthjælp).
Ved en anholdning,skal hesten søge mod samme sides forben?
Har jeg aldrig hørt om og kan heller ikke visualisere mig frem til hvordan det virker/ser ud.
Anholdningen er jo til for at få hesten til at søge frem og ned eller frem og ind/op (højrere rejsning)
En anholdning er når man ligger et let tryk på hestenes lader med den ene tøjle og en støttende elastisk forbindelse på den anden tøjle. Den støtende forbindelse er for ikke at trække biddet skævt i hestens mund samtidig med det lette tryk fortæller hesten hvor den skal søge hånden. Laver man en anholdning på indv. tøjle og støtter op på udv. tøjle vil hesten søge frem og ned. I dette tilfælde ned mod indv. forben. Hestene skal jo søge hånden i eftergivenheden og går en hest taktfast vil den have en let nikkende tendens.
Anholdning i indvendig tøjle i galopanspringet?
Det plejer at være den udvendige,der støttes op på,således at indvendig bagben ikke blokeres i sin fremføring
Det er rigtigt nok den udv. tøjle der støttes op på, men har man for meget fat i udv. tøjle vil hesten ikke kunne komme frem for hånden og dermed blokeres i sit bagben. Det vil give hesten en spænding og er spændingen stor nok vil hesten bukke.
Vil man have mere spænding i hesten så tager man jo også mere fat og specielt i udv. tøjle, da det vil få hesten til at løbe stærkere netop grundet blokeringen.
Det er meningen hesten skal gå på eftergivenheden og gør den det så har den den plads den har behov for. Hesten skal dog være pænt inde under hjælperne for at dette kan fungere.
Når jeg skriver hesten skal gå på eftergivenheden, så betyder det at der ikke skal være kontakt på tøjlen i eftergivenheden, men en korektion på ½-1 cm er nok til at lave en tøjlekorrektion med kontakt. Derfor er håndstilling og tøjlelængde meget vigtig i eftergivenheden.
Udvendig schenkel benyttes for at få mere afskub i afsættet?Hvilket et af bagbenene er der mon tale om her?
Er det udvendig bag i første fase eller er det indvendig bag i anden fase?
Sansynligvis vil en lydig hest tro,at den skal føre bagparten lidt ind,når den forvarende udvendige schenkel aktiveres.
Når man lægger sin schenkel tilbage og trykker så vil hesten automatisk løfte bagbenet det mere og få et større afskub. Hesten springer jo an på udv. bagben og det benytter man sig så af i anspringet. Når hesten løfter sit bagben mere vil den også automatisk føre det længere ind under sig, hvis altså sædet fortæller den det. Det er ikke nok bare at trykke med en tilbagelagt schenkel da hesten jo samtidig skal have at vide hvor den senere skal sætte benet.
Hesten er nødt til at springe lige i galoppen,hvis den påvirkes med begge schenkler for hvert spring?
Den kan jo kun påvirkes,hvis bagbenet er i jorden og det er bagbenene jo ikke samtidig i galop.
Er ligeretningen ikke snarere et skulderproblem?
Jo det er det som regel. Hesten skal jo vige for tryk og træder hesten ikke lige langt på begge bagben vil den kompensere ved at skyde skulderen.Det man gør ved at trykke med begge schenkler samtidig er at man giver hesten mere løft og dermed også et højere og længere spring. Fører hesten ikke et ben langt nok frem kan man hjælpe den til det med schenkeltryk eller sædets drev.
Det optimale er jo at hesten har alle fire ben i luften i svævefasen.
Man kan så på den måde hjælpe hesten til et større eller mindre svæv og samtidig hjælpe den til at ramme jorden på bedst mulige måde.
Håber du nåede til vejs ende. 
mvh.
Britta