Jeg håber på at der er nogle af jer, som sidder inde med nogle gode tips til mig. Jeg forventede nok at de fleste ungheste var lidt nervøse, og derfor var nemme at drive på, men jeg har åbenbart fundet mig en modsætning, som jeg endnu ikke har set været decideret bange for noget...
Jeg har fået en skøn unghest (islænder), som
- følger mig (går dog i stå og kigger lidt ind i mellem).
- er madglad (ønsker at græsse, men må det ikke når vi går tur).
- stopper, når jeg stopper... hvis hun er opmærksom...
- sjældent vil trave.
- er besværlig at få til at gå væk fra en.
- ikke klæber.
Hun har stor respekt for de andre heste, og flytter sig hvis hun trues. Men hvordan kan jeg bede hende om at flytte sig for mig, uden at jeg behøver være fysisk eller give hende en dårlig oplevelse?
Som det er lige nu, kan jeg bedst komme på vildt overdreven fægtning med arme, stamp og opråb, hvilken kan skærpe hendes opmærksomhed nok til at stoppe, hvis det er det jeg ønsker, men hun flytter sig ikke for det. Jeg har endnu ikke trænet hende i en helt lukket og uforstyrret ridehal. Pisken er hun ligeglad med, og jeg ønsker ikke at benytte den til at piske hende med.
Jeg vil gerne arbejde med at belønne hende ved at ophøre med et pres, og positiv forstærkning. Efterhånden overvejer jeg også at inddrage træning med godbidder, på trods af at hun nogle gange tigger og er for nærgående. I så fald, hvordan bør jeg bruge og fodre med godbidderne?
Det handler sikkert om, at jeg skal opnå hendes respekt, men jeg ved ikke helt hvordan, når et truende og dominerende kropssprog ikke virker...