ville jeg gå mest op i at lære pigen, hvordan hun skal håndtere hesten, når den stejler, fordi det kan være farligt, især hvis man ikke agerer korrekt.
Hvis ikke hesten stejler, når du rider på den alligevel, er det nok ikke ligefrem dét, der hjælper.
Når jeg rider en hest, der vil bakke og stejle, så vil jeg dels slet ikke have, at den bakker, men at den står stille og går frem på min kommando - den må ikke "tænke selv". Hvis den begynder at bakke, vil jeg dels dreje hesten skarpt vha. schenkel og tøjle - og bruge tøjlen mere end ellers (da det sandsynligvis forstyrrer dens opadgående tendens), og samtidig give den et spark og et kontant dask lige bag schenklen sammen med et "ØRV" (eller hvad man nu siger, når man hurtigt skal fortælle sin hest, at den skal stoppe det, den har gang i).
Det er de færreste heste, der kan stejle fra trav, så man kan ride frem i trav, hver gang der er en tendens hos hesten til at "protestere" (eller hvad den nu stejler for).
Desuden (hvilket er mindst lige så vigtigt) må I finde årsagen til, at hesten stejler. Og hvis problemet kun er der, når det er pigen, der rider; så må det jo skyldes noget, hun gør - eller ikke gør.
Har hun for meget i tøjlen? Forlanger hun, at hesten suser rundt med "bøjet nakke" hele tiden, selv om den ikke muskelmæssigt er klar til det?
Jeg undrer mig nemlig noget over, at en hest, der aldrig før et blevet bedt om bæring, pludselig kan bære sig efter 4 uger, og at man så måske forventer, at den bare gør det hele tiden - det er da temmelig voldsomt, synes jeg... Eller læser jeg det forkert?
Så kan hesten faktisk bære sig, eller kompenserer den på en eller anden måde, fordi der bliver stillet for store krav til den?
Hesten kan godt være let på tøjlen uden at den bruger sin krop korrekt.
Er pigen bange, og har hesten grund til at tvivle på, at hun har styr over situationen - og stejler hesten fx hvis den ikke forstår, hvad hun vil have den til eller lign.?
Der kunne stilles mange flere spørgsmål...