Jeg har selv haft en fuldblodshingst, der opførte sig så pænt, at den ikke blev kastreret, da den holdt op med at løbe vædeløb.
Jeg følte altid, at det var et kæmpe ansvar at ride en hingst. Hvis man falder af hesten, det skete aldrig med ham, men hvis man gør, så går det normalt kun ud over en selv. Rider man en hingst, kan den forvolde ulykker på andre, hvis den møder en rytter på en hoppe.
Man har sværere ved at få den opstaldet, der er mange der er bange for at trække den til og fra fold, og de fleste hingste er dømt til at gå alene på fold.
Der er også mange ryttere, der er bange for at ride i ridehus eller på bane, hvis der er en anden, der rider på en hingst. Nogen er måske nok for forskrækkede, men jeg kender da eksempler på, at hingste er hoppet op på hopper i ridehuset, uden at rytteren kunne hindre det.
Jeg har mødt flere hingste, der var utrolig søde og omgængelige indtil de var fyldt 4 år, så vendte det fra det ene minut til det andet.
Hvis ikke man har et bestemt formål med at beholde hesten som hingst, mener jeg man gør både hesten og sig selv en tjeneste ved at kastrere den. De fleste hingste bliver bestemt heller ikke mere omgængelige ved at blive brugt til nogle enkelte bedækninger.
BirteB