Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Bukker - "gjordkilden"
Forfatter: 
Dato:  06-12-2006 16:38

Jeg har fået mig en dejlig kat II pony. Hendes tidligere ejere har primært brugt hende til spring, hun har bl.a. været med til DM! De skilte sig af med hende, fordi hun bukkede, når de sprang på hende, og det er jo - ud over at være irriterende - noget, der koster tid i omspringningen.


Ja, så købte jeg hende. Først arbejdede jeg med hende fra jorden, bl.a. i longen, og hun bukkede ikke. Heller ikke når jeg løssprang hende, kom der så meget som et lille bukkespring. I skoven er hun sød og bukker aldrig. MEN så skulle jeg ride hende på dressurbanen. Og så kom bukkespringene...


Nu har jeg redet hende nogle gange, og jeg er kommet frem til, at hun bukker, når jeg lægger højre ben til hende. I skridt bliver hun irriteret og svinger med halen, i trav bukker hun somme tider og i galop hver gang jeg lægger højre schenkel til hende. I schenkelvigning for højre ben bliver det bare til en lang række små bukkespring. IRRITERENDE! Men i det mindste har jeg svaret på hvorfor, hun bukker. Hun er simpelthen så kilden/følsom for højre schenkel! Da hun forleden skulle klippes, reagerede hun også meget kraftigt på klipperen netop der. Det forklarer nok også hendes bukkespring på springbanen.


Har I nogle gode råd? Jeg rider hende uden sporer. Når hun bukker gør jeg ingenting, men rider hende bare videre - er det forkert? Jeg har jo ret lange ben til hende, da min tid som lille ponyrytter forlængst er ovre (170 cm og 27 år), det gør nok ikke situationen nemmere. Men kan man ikke "kurere" hendes kildenhed?


Mvh Stine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Der kan være en grund til den er
Forfatter: 
Dato:  06-12-2006 17:07

kilden...


Nu ved jeg ikke hvad den tidligere ejer har forsøgt og prøvet, men det kan være at der ligger noget til grund for at hun er kilden. Hun kan være f.eks. øm i musklerne netop på det sted.


Det er også en mulighed at hun engang er kommet til skade der, og har erindringen om smerten og derfor reagere. Gå langsomt frem, væn hende til at du lægger schenklen der og strigl hende meget på det område. Og når du rider så insister på at din schenkel ligger der og bliv ved. Hver gang du flytter den væk, har hun vundet. Du lyder ikke som om du lige bliver vippet af ;o).


Pøj Pøj med det


Lene

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg ville
Forfatter: 
Dato:  07-12-2006 15:57

hejsa.


Jeg ville få hende undersøgt - måske der er noget med hendes ribben - hvad ved jeg???


Det virker jo ikke som om hun "bare" har lært at "når højre ben bliver lagt til så skal jeg bukke"...


Få hende undersøgt og hvis der ikke er noget - så kan det være at du må droppe det "højre ben" og så lære hende øvelserne på anden vis evt med tøjletryk?!?


Vi er med i opvisningsholdet "PÅ PLETTEN" se os på www.pletshow.dk

Medlem af foreningen www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg vil prøve
Forfatter: 
Dato:  07-12-2006 20:21

at få dyrlægen til at kigge på hende. Hun er nu også MEGET kilden længere tilbage på maven, under bugen, så jeg tror ikke, hun fejler noget. Men det skal da undersøges.


Jeg tror ikke, den tidligere ejer har regnet ud, hvorfor hun bukker. Jeg ved bare, at hun begyndte på det kort efter, de havde hende med til DM. Derfor gik jeg først ud fra, at hun måske var presset for hårdt. Men det passer altså med benene hver gang.


Og nej... jeg ryger ikke af - det starter nemlig gerne i det små, og så er man jo forberedt. Heldigvis!


Men tak for jeres råd - flere forslag er velkomne...


Mvh Stine

0
0
Svar på denne tråd
 
 kom til at tænke
Forfatter: 
Dato:  08-12-2006 10:38

Hej Stine.


Kunne det være at hun har lavet en skade på de muskler der går på det stykke over bug/ribben??? - altså når det er noget der er kommet pludseligt???


Den kar ikke været styrtet e.lign. da det startede??


Spændende om dyrlægen kan komme med et bud?!


Vi er med i opvisningsholdet "PÅ PLETTEN" se os på www.pletshow.dk

Medlem af foreningen www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Massage
Forfatter: 
Dato:  19-12-2006 21:37

Så kom jeg lidt videre...


Dyrlægen har anbefalet massage, så massøren kommer på lørdag. Dyrlægen mente, at det kunne være en muskelskade, så det anbefalede hun. Hjælper det overhovedet ikke, må yderligere undersøgelser til (så jeg krydser fingre, for ekstra undersøgelser lyder dyrt, men jeg fik faktisk ikke spurgt, hvad det næste skridt var - røntgen måke?!)

Jeg var også nær røget af i sidste uge, der kom pludselig et ordentligt buk. Jeg nægter altså at blive kastet af min lille II'er pony, jeg er forlængst ovre de dage...


Stine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke for at
Forfatter: 
Dato:  20-12-2006 13:21

male fanden på væggen, men din pony kan godt være hvinsk, hvis ikke I kan finde anden årsag til problemet.


Min hoppe er hvinsk og reagerer meget voldsomt, når man lægger benene til hende og her er det primært venstre side hun er mest følsom i.


Få hende undersøgt af dyrlægen igen, hvis ikke det hjælper med massage..


Puskin

0
0
Svar på denne tråd
 
 spændende...
Forfatter: 
Dato:  20-12-2006 14:02
Glæder mig til at høre hvad massøren siger :-) ej du må da ikke skvatte af af sådan en lille en! - fnis!

Vi er med i opvisningsholdet "PÅ PLETTEN" se os på www.pletshow.dk

Medlem af foreningen www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 måske...
Forfatter: 
Dato:  21-12-2006 17:54

kan hun være hvinsk. Men hun er hverken sur eller hysterisk, og hun har faktisk ikke vist nogen tydelig brunst, mens jeg har haft hende (det har jo også været vinter). Kan hun så stadig være hvinsk?

Jeg kender ikke så meget til det, men min opfattelse var, at en hvinsk hoppe kommer rigtig meget i brunst.


Hvilken betydning har det for din hoppe?


Mvh Stine

0
0
Svar på denne tråd
 
 bhbkjbkj
Forfatter: 
Dato:  23-12-2006 15:13

Hvad betyder det at den er "hvinsk"? Det udtryk har jeg ikke hørt før..


/Klapperlappen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så har massøren været her...
Forfatter: 
Dato:  23-12-2006 15:57

... og min lille pony står heldigvis til at redde. Hun er simpelthen redet for dårligt i løbet af længere tid, mente massøren. Det kan jeg egentlig godt selv se, da hun har en kæmpe underhals! Men jeg havde ikke lige tænkt på, at det selvfølgelig hang sammen med bukkespringene. Nogle gange er svaret jo indlysende...


Ponyen har meget spændte muskler på bagparten og var ret øm - det var bl.a svært for massøren at få hende til at løfte lænden. Højre bagpart var mest muskelfattig, mens venstre forpart havde forsøgt at kompensere.


Men altså, hun mente at med rigtig ridning, øvelser med bl.a. slalom i skridt og trav samt øvelser fra jorden (flytte sig til siden ved tryk), så skal hun nok holde med at reagere, når hun skal ind under sig. Ja, så det er jo lykkeligt! Dog sagde massøren, at de somme tider kan blive ved med at bukke, fordi de forventer smerte. Men ved konstant at rose hende, når jeg lægger benene til, og hun ikke bukker, skal det nok hjælpe.


Tak for jeres bud herinde - og glædelig jul

Mvh Stine


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider