Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Problemer på folden...
Forfatter: 
Dato:  29-11-2006 18:55

Hej :)


Jeg er så ked af, at min ellers dejlige og rolige hest simpelthen er en tyran på folden.

Han bruger de andre heste som boksebold og løber efter dem, til jeg får fanget ham og ro på ham igen.

Hvordan får jeg ham til at stoppe? Jeg synes, det er vildt synd, at han skal gå alene og bare kigge på de andre heste, men vil heller ikke løbe risikoen, at han skader en anden hest -igen. Sidste gang stod min søsters hest halt i 14 dage.


Nogle gode råd? nogle erfaringer?

Jeg forstår det simpelthen ikke, da han ellers er så rolig og dejlig, at mine elevers forældre kan skridte ham af og sadle ham op (det skal lige siges, at han kun har haft rytter på siden marts)


Håber nogle kan hjælpe.


Mvh.

Marie-Luise :)


Jeg klapper min hest hver dag, gør du? :)
0
0
Svar på denne tråd
 
 hvordan med...
Forfatter: 
Dato:  30-11-2006 11:02

Hejsa.


Har de noget at gumle i på folden? -hvis der ikke er stråfodder fordelt så alle heste kan få, kunne det være det der er problemet.


Ellers prøv at lade ham gå med en der er god til at sige fra og så igen sørge for at de har noget at gulme i... herefter stille og roligt få ham ind i flokken igen.


Det er også lidt en ond cirkel han kommer ind i. For hvis ghan IKKE går med de andre normalt og så endelig kommer ind i flokken, ja så skal han finde sin plads - og det kan jo godt være voldsomt for os mennesker at kigge på! og hver gang du afbryder ja så fik hestene ikke afgjort deres indbyrdes forhold og han må starte forfra igen næste gang... måske endnu mere fustreret!!


Vi er med i opvisningsholdet "PÅ PLETTEN" se os på www.pletshow.dk

Medlem af foreningen www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej marie-louise
Forfatter: 
Dato:  30-11-2006 11:39

Det er vigtigt at du lader hestene om at få afgjort en hakkeorden på folden. Hvis du blander dig, som også Svensen skriver, så forhindrer du hestene i naturligt at finde deres plads i flokken, og det kommer der problemer ud af.


Skader på folden opstår som regel på grund af;

  • for mange heste på for lidt plads
  • hestene har ikke tid og ro til at få styr på rangorden
  • forkert indhegning som fx splintret træ, løse tråde etc.
  • hestene kommer for lidt på fold
  • kamp om mad

Prøv at overvej jeres foldsystemer i forbindelse med ovenstående punkter. Hvor mange heste går sammen? og hvor meget plads har hver hest? (en simpel udregning af fold m2 og antal heste, hver hest skal i hvert fald have 20-40 m2, så der er plads nok til at stikke af. Hvis du er i tvivl så gå ud på folden og forestil dig du er en hest der bliver jagtet... er der plads nok?) er der hjørner i folden hvor en enkelt hest kan "lukkes" inde og trues af de andre? hvor mange timer om dagen er hestene ude? har de tid nok til at få ro på flokken? eller bliver de skilt ad når kampe opstår (heste slåskampe se voldsomme ud, men som regel opstår der kun mindre skrammer)? er der skader på indhegningen? løse stykker træ der kan splintrer, løse tråde der kan vikle som om benene og lign.? Ligges der foder ud på folden? flere steder, eller kun et sted? er der plads omkring foderet til at heste med lav rang kan stikke af?


Ovenstående burde give dig et indtryk af om foldsystemerne hvor din hest står er gode nok. Hvis der så stadig er problemer med din hest, bør du finde en enkelt foldmakker til din hest og så lade de to gå alene sammen (dette vil sikkert ende med en stærkt venskab, hvor du kan risikere at din hest ikke vil være alene uden sin makker). Det er meget vigtigt at din hyp ikke dømmes til at gå alene på fold for altid, da det vil ødelægge hans sociale evner i forhold til andre heste, og til sidst kan give dig en meget trist, frustreret og agressiv hest. Heste har behov for andre heste. Vi mennesker kan ikke opfylde det behov.


held og lykke fremover. håber du får styr på situationen.



Mvh Maria

0
0
Svar på denne tråd
 
 Marie-Luise
Forfatter: 
Dato:  30-11-2006 13:36

Kan fortælle dig, at min den gamle(14 år) var ligesådan i alle de år han levede, En overgang var det så galt, at han gik på fold for sig selv i 2 år.

Så blev det lidt bedre derefter, de andre heste lærte at tyde hans tegn(bl.a. tilbagelagte øre, men i august gik det galt, en af de andre sagde fra overfor ham, og han blev sparket så uheldigt i hovedet, at hans underkæbe brækkede og de underste tænder blev slået i stykker, så jeg måtte aflive ham.

I bagkundskabens lys, ærgrer jeg mig over, at han ikke bare forsat gik på fold alene, for han var egentlig tilfreds med at gå alene.




Med venlig vrinsk
Helle

OPSTALDNING TILBYDES

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar...
Forfatter: 
Dato:  30-11-2006 19:19

Hannibalsen: Det er min største frygt! Vil jo for alt i verden beskytte ham..


Folden er stor nok og han gik med en jævnalderende vallak på folden, de kommer på fold hver dag i min. 6 timer, så det er heller ikk det.Hegnet er iorden. med hensyn til strøelse på folden, har jeg prøvet at dele haml ud rumdt om på folden, men han løber bare rundt og jager de andre væk.. Han går på fold lige ved siden af andre, og han kigger aldrig efter dem.


Prøver at finde en, der kan sige fra. Tror i det er bedre med en hoppe? Eller måske finde en, der ville underkaste sig med det samme??




Jeg klapper min hest hver dag, gør du? :)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Fold...
Forfatter: 
Dato:  30-11-2006 20:37

Jeg havde en gang Marengo på sommerfold hvor der gik en flok hopper og en anden vallak. Den anden vallak tyrraniserede Marengo konstant. Og ifølge de der så det var det ikke hakkeorden til sidst. Han skulle bare ud af flokken hvis man spurgte vallakken. Det endte med at Marengo rendte igennem hegnet til trods for en stor fold, men han var panisk for den røde djævel. Derefter blev de skilt ad uden problemer.

Jeg ved ikke hvad der kunne hjælpe, men i dette tilfælde hjalp det ikke at Marengo stod lavest i hakkeordenen. Så vil jeg være tilbøjelig til at sige at en skrap hoppe skulle ud og sætte ham på plads. Men det kan være svært at sige lige hvad der hjælper.

Men som de andre siger, så lad være med at skille dem ad for hurtigt. Men er der ikke en nogenlunde ro efter et stykke tid, er det bedre at finde en anden løsning.

Held og lykke med at finde en foldkammerat til din hest:)


Før kendt som Vibs(Marengo)

Se min hjemmeside.

Sadel sælges: Sadel

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej...
Forfatter: 
Dato:  01-12-2006 00:47

For et par år siden da hestene gik på sommer fold(virkelig virkelig kæmpe fold)var der 2 heste der bare IKKE kunne sammen, de slåsede hver gang de så hinanden og det holdt aldrig op... det endte med at den ene blev sparket i hovedet og fik kraniebrud...

så syntes også det er meget at risikere "bare" at lade dem gøre deres kampe færdige... så ville jeg hellere finde 2 andre heste han kunne sammen med og så lade de 3 gå sammen...

bare min mening


Mvh Nanna


0
0
Svar på denne tråd
 
 find en med høj rang
Forfatter: 
Dato:  01-12-2006 10:11

jeg syntes det ville være mere end synd at købe en sød hoppe til ham - en som bare skulle underkaste sig ham. det er ikke et godt liv for hende.


find i stedet en stor (større end ham) og højt rangerende, rolig og stabil foldkammerat. En som ikke lader sig skræmme eller tyrannisere.

du kan også skifte oopstaldningssted.


vi har også haft "dræberheste" på gården hvor min hest står. heste der var berygtet for at angribe andre heste og også gjorde det.


vores løsning har været : sætte problemhesten ud i en stor, rolig og fast sammentømret flok med en stærk leder. Så er problemhesten pludseligt den nye der skal indpasse sig . og det falder de somregel altid til ro ved. for deres problemer skyldes næsten altid at de ikke egentligt trives og ikke kan håndtere deres egen rang. jovist var der skrammer de første dage. men da den nye hest jo gerne ville ind i den gode flok, så måtte den jo langsomt indynde sig. det tager typisk 14 dage.

det mest optimale er døgnfold så der ikke kommer de her afbræk hvor det hele skal etableres igen efter natten - det er tit disse tidspunker hvor heste kommer til skade.


vi har også en enkelt gang måttet sætte en problemhest sammen med en kæmpe, rolig og selvsikker hest der bare ikke ville flytte sig for trusler. bare i nogle dage. problemhesten og den rolige er endt som venner (med den store i højeste rang) og kan så flyttes over i den etablerede flok uden de store problemer.


det gælder om at flytte problemhesten væk så den ikke er på hjemmebane. men jeg ville ikke lade den gå alene da det ville være synd uanset hvad. jeg ville ikke lade den gå med nogen den kunne tyrannisere - det er alt for synd for den det går ud over. selvom den anden føjer sig "frivilligt" , så er det altså ikke sjovt at blive hakket på og hundset rundt med hele tiden.

tyran hesten kan blive meget besidderisk og nærmest ende med at holde den svage hest som gidsel.




.Formidling af Lusitano heste. Kontakt til avlere i Portugal.

Se salgsheste på præsentation. Flere på vej.

0
0
Svar på denne tråd
 
 løsningen
Forfatter: 
Dato:  03-12-2006 12:57

Hej :)


Jeg har fundet en pony, som han går rigtig fint med -ingen ballade der. Jeg ved ikke, om han bare lader være med tyrannisere ham, fordi han kan se (ud fra størrelse) at han er overlegen, men der er i hvert fald ro og harmoni på folden.


tak for de gode råd :)


-ML.


Jeg klapper min hest hver dag, gør du? :)
0
0
Svar på denne tråd
 
 dejligt at høre
Forfatter: 
Dato:  05-12-2006 13:06

Hejsa.


Dejligt at høre at I har fundet en løsning hvor han kan gå sammen med en anden!!! - måske I senere kan introducere flere? - det må tiden vise.


Vi er med i opvisningsholdet "PÅ PLETTEN" se os på www.pletshow.dk

Medlem af foreningen www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider