Ja jeg har den sidste tid tænkt og tænkt på, hvad jeg lige gør med min lille dejlige pony.
Sagen er den, at han skønt sin alder (16 år), stadig er forrygende på en springbane. Jeg vil jo gerne have, at der er en lille dreng/pige, som rider og starter stævner på ham. Men det er jo tæt på umuligt at finde en rytter under 13 år, som har rutinen til at starte i hvert fald LA (og som også kan lidt dressur) - især når jeg gerne vil have, at han bliver stående her.
Lige nu står han lidt stille, da hans nye sadel ikke sad ordentlig på ham (den var endda special lavet til ham 
), så han har fået lidt ondt i ryggen. Men jeg trækker dagligt 1-3 timer med ham, for at holde ham i gang. Min plan er, at han om ca. to måneder skal på "ferie" et sted, hvor der er svømmehal (og massør mv.), så han kan få opbygget muskelmassen igen. Derudover prøver jeg igen at få denne sadel eller en anden til at passe til ham.
Jeg var til et specialstævne med ham, for et par måneder siden, hvor ponygrænsen var ophævet. Han har stået meget stille, mens jeg var syg (galdesten), så vi nåede kun at træne i tre uger inden stævnet. Vi startede hvad der svarer til Lb og Mb, hvor vi red mod heste. Vi vandt stort over dem i begge klasser.
Til hverdag springer vi baner på 110cm, og rører sjældent en pind.
Han er ikke så glad for at løsspringe, så her springer han "kun" 120cm., dog har han ved et uheld sprunget 110cm i trav, hvilket viser lidt hans kapacitet.
Han har stadig lige så meget fart på, som dengang han var ung, og kan vende på en tekop.. 
Til specialstævnet oplevet jeg virkelig, hvor meget han savnede stævnerne. Det lyder måske mærkelig for nogen, at en hest kan glæde sig til det - men har man mærket det på sin egen hest, er man ikke i tvivl. Han var meget mere livlig deroppe, og kunne næsten ikke vente med at komme på banen.
Nå men hvad bør hans fremtid være?
Bør jeg bare ride ham selv, også eventuelt starte de få specialstævner der er - og måske starte uden for klasser til klubstævner (hvis de tillader det)?
Eller synes i, at jeg skal blive ved med, at lede efter en rytter til ham?
Eller noget helt tredje?
Når jeg lige får et job, har jeg ikke noget imod at betale lidt for det - bare det var en blid rytter, som har lidt forstand på, hvad han/hun gør...
Flere har sagt, at jeg skal sælge ham, men det kommer slet ikke på tale. Jeg ville ikke sælge, de gange - før i tiden - hvor jeg blev tilbudt 50.000-100.000kr for ham, så hvorfor skulle jeg nu... 
Han har været syg få gange med kollik igennem sit liv, men er ellers 100% rask. Dyrlægen og tandlægen kan ikke se nogen begyndende alderdomstegn - såsom dårlige tænder, stive led mv. Så selvom det pludselig kan gå stærkt, ser det umiddelbart ud til, at han kan klare et par år på springbanerne.
Hvad ville i gøre, hvis i var mig?
Knus Gitte
