ja, jeg tror oftes på at heste er det vi mennesker gør dem til... min mening er nok, at derhjemme har hun følt at hun kunne bestemme over dig, og det gør dig bange med de ting hun gør, og det mærker hun lyn hurtig, og kan derfor styre det... ved berideren kom hun et nyt sted hen, et sted hvor man forlangte mere af hende... hvor hun fik den leder hun måske havde brug for... og da hun kom hjem, kom hun til det gamle igen, og prøver igen at styre...

jeg ved det ikke, men tror måske lidt det er grunden til at hun gør det igen efter tilridningen... prøv måske at opstalde hende et andet sted.. i en periode.

Jeg kender en plag som nu er 2.5 år gammel. Hun har haft det godt hvor hun er avlet og hun har det godt nu. Alligevel er hun meget temperementsfuld og virker meget følsom. Hun er -sur- ved berøring og man kan virkelig se hun ikke gider det.

Nogle heste er ikke helt almindelige mht at blive nusset og almindelig samvær. Det gider de ikke. Og man kan betragte som overgreb at forvente det eller at prøve at vænne den type heste til det.

Som føl er disse heste ofte svære at opdrage og de viser alle hestens (for os) negative adfærdsformer og hvis man forsøsger at opdrage risikerer man at levere en masse "støj" f.eks i forbindelse med en irettesættelse ved uønsket adfærd idet de (som de fleste føl) ikke evner at bearbejde oplevelsen af mennesket og forstå "hentydningen"

Hvis du avler et føl mere på din hoppe og får endnu en type som denne så lad føllet være og vær noget mere sammen med hoppen, sammen med føllet så hoppen udviser venlig adfærd overfor mennesker og er tryg. Det er den eneste positive indlæring man kan give sådan et føl fra starten. Gennem moderen.

At din unge hest har været nem ved tilridning kan skyldes at der er blevet arbejdet målrettet med hende uden det er blevet forventet hun er dejlig..

Det er ikke kun øv at få sådan en hest fordi man ofte får en god portion mod og "koldhed" med oveni købet og ofte viser den slags heste talent for de fysisk hårde decipliner som f.eks svær distance og millitary netop fordi de er lidt frygtløse.

Man kan godt sammenligne med en elitesoldat. Ham får du til at arbejde godt ved målrettet arbejde, klare anvisninger og diciplin. Hvis du forventer han vil "hygge i stuen" kan du støde på besværligheder fordi der mangler blødhed.

Den her type hest lærer nemt når de først er helt modne til at gå igang med arbejdet. Men det kræver konsekvens, klare signaler og et vist pres mht at nå bestemte mål. F.eks at løfte ben skal ikke ses som en kompliceret svær ting at lære men "løft dine ben nu". -Tak. slut-

Jeg siger IKKE at hesten har visioner eller ambitioner om dit og dat men at hvis vi som mennesker vil indgå i samarbejde med den skal besidde nogle evner som gør os til stærke ledere. Hesten skal have en absolut god -kaptain- som fortæller præcist hvad der forventes og hvordan det skal udføres. I så fald er der meget guld at hente med sådan en hest og med tiden vil den sætte pris på arbejdet.

Jeg siger IKKE at hårdhændet konsekvens er vejen frem da det vil skabe en direkte dræberånd hos hesten. Ved at gå igang der hvor hesten viser en åbning kan man spares for krig. Ved at ville starte et andet sted. F.eks hesten er nem at tilride, -så rid den! hesten vil ikke have man rører ved dens ben, Så vent til den en dag er ligeglad. Få den i fuld narkopse hvis dens hove trænger drabeligt til at blive ordnet. Lad være med at gå i kamp med den. Hver gang den sættes i en "krigssituation" med et menneske vokser dens foragt proportionalt.

Når du selv kan mærke at hesten gør dig nervøs så har du helt ret i at det er direkte farligt for dig at beholde den. At du er frygtsom og tøvende (inderst inde)får den til at foragte dig. Jeres Kemi passer altså bare ikke sammen! Derfor alle de komplicerede cases du fortæller om. Din tilstædeværelse smitter af på hesten selvom en anden (smed/dyrlæge) forsøger sig og måske bliver de også bange for den ret hurtigt.

Når du sælger den så vær meget kritisk overfor hvem der køber hesten. Vedkommende skal være erfaren, konsekvent, venlig, målrettet, ikke egoist og ikke et pussenusse menneske som vil blive skuffet når hesten direkte afviser selskab.

Heste har forskellige personligheder og du har mødt en kriger.

Held og lykke med at få solgt din kampmaskine. (som måske kan udrette stort en dag)

Der kan være tale om en hest, der ikke har lært, at kontakt er rart. Jeg har et meget mildere eksempel. Da jeg fik min musse, havde hun altid travlt med at lave alt muligt andet end at være sammen med mig. Hun fandt noget at glo på ude i horisonten, og min sædvanlige måde at kalde opmærksomheden tilbage på, nemlig at flytte lidt på hesten, opdagede hun ikke, før det blev til et decideret klap i r***. Hvis jeg forsøgte med lidt hygge-kløning, gav det ingen resultater - hun havde ingen gode klø-steder.

Efter få ugers klikkertræning fik jeg en hest, som gik fra maden, for at hilse på. Hun kommer på folden, og hun har et godt klø-sted - nemlig sådan cirka på hele kroppen Og nu er hun begyndt at mule mig, når hun synes, at jeg godt lige kunne give en klør fem.

Det lyder som om, at du og følle aldrig har fået den kontakt.

Med hensyn til dit arbejde med følle, da hun var mindre, så synes jeg umiddelbart, det kunne lyde som om, at du aldrig rigtig har fundet "det gode sted" at klø hende. Min erfaring er, at hovedet næsten kun er det gode sted, lige når hovedtøjet kommer af - og sådan et går følle jo ikke med. Så måske hendes første erfaringer med kæl har været at "det er noget, man skal finde sig i" i stedet for "ihhh, hvor er mennesker deeejlige at være sammen med"? Jeg vil mene, at sådan en følle på næsten-daglig basis skal stå og vride sig selv og mulen ved menneske-kløning - så skaber man grundlag for, at kontakt med mennesker bliver set som noget positivt.

Strigling er fint, men ikke hvis det er en bevidstløs køren af børster hen over hestens krop. Deb Bennet siger, at strigling har to formål: at rense hestens pels for skidt, hvor udstyret skal ligge og at finde de gode kløsteder. Når følle ikke skal have udstyr på, handler strigling altså _kun_ om at finde de gode steder

Du skriver også, at du har irrettesat hende flere gange - er du generelt kommet til at irettesætte mere, end du har rost? Er du kommet til at gøre det til en sur pligt at være sammen med mennesker, i stedet for en kilde til evig glæde?

Der er også den mulighed, at du og følle bare ikke klikker sammen. Det kunne tyde på det, når andre ikke har samme problemer. Det er ikke nogen skam! Min gamle ridelærer (berider) erkendte, at der var enkelte heste, som han ikke var ret god til at arbejde med, simpelt hen fordi kemien ikke var god. Han sagde, at det ville være dumt, hvis han arbejdede med dem, for der var andre, der ville kunne få noget meget bedre ud af dem - mens han kunne få noget ud af andre heste, som andre beridere ikke klikkede med.

Dette er ikke ment som nogen kritik, blot som en ide til, hvad der kan have gjort hesten til en sur gedebuk. Og det kan jo være, at jeg har læst dig helt forkert

mvh. tina

Jeg vil bare sige tak for jeres gode gennemtænkte svar, jeg var nemlig bange for at nu skulle jeg have nogle hug.

Det er bare kemien der ikke passer, og det må jeg nok finde mig i, den har aldrig været der og den kommer aldrig, hun er sat til salg, og jeg håber at hun finder sin rytter, for ja jeg tror hun kan blive god, bare ikke med mig.

Det værste er bare at det har givet mig et knæk, så hvis jeg før har haft hestekriser, så har de været små i forhold til nu, jeg bliver nok aldrig hestemand/rytter igen.

Anne Dorte

Herfra skal der kun lyde ros for, at du erkender problemet og gør noget ved det - altså sætter hesten til salg.

Det ville have været lettere at beslutte, at hesten er "dum" og evt. klappe den et par flade. Det har du ikke gjort - og det synes jeg beviser, at uanset om du får hest igen eller begynder at ride igen, så ER du en hestekvinde

Det helt forrygende fantastiske ved at være sammen med heste er jo, at man i samværet med dem hele tiden lærer noget om sig selv. Men man lærer kun, hvis man tør at se, både de gode ting og de dårlige ting. Du har set, det lærer du af, og det er det, der skaber hele mennesker og ryttere. Så ret du den knækkede ryg igen

mvh. tina

fordi du har mødt årlig kemi med en hest betyder absolut ikke at du har fejlet! Jeg kan sagtens forstå hvis hendes adfærd har skræmt dig. Heldigvis findes der absolut uskadelige venlige pussenusse muler som er toppålidelige. Se du at få fingrene i en af dem, så skal du nok få modet tilbage. Du kan nok ikke alene bringe det frem igen, så få noget hjælp. Af en dejlig hest

I er søde ved mig alle i hestenettere.

Det har nok gået den gale vej med hesteriet i snart nogle år, så om det ikke bliver et definitivt farvel, så bliver det en lang pause.

Men jeg har det ikke godt med det, jeg har haft hest uafbrudt siden jeg fik min første pony som elleveårig( har ham stadig), og har elsket det.Og da jeg var på "toppen" var det altid mig der skulle træne/ride de besværlige heste der hvor jeg red, det var mig de gik til når de havde et problem med en hest om det var i stalden eller på bane.

Det er også derfor at det gør så ondt, at man bare ikke er den person længere, og så det, at det er den hest, som man har haft mulighed for at præge allermest, som man får så store problemer med.

Desuden har jeg bare haft skide svært ved at få det til at hænge sammen med mand , børn og arbejde, det her var sidste chance.

Jeg savner det allerede, og det vil ikke være det samme at ride/låne hest på rideskolen.

Nu ønsker jeg bare at jeg finder den rigtige rytter til min hest, så den får et godt langt hesteliv.

Hilsen Anne Dorte( med tårer i øjnene)

Og når man ikke længere har hestene på 1., 2., og 3. pladsen, så giver det sig selv, at man ikke længere kan helt det samme som engang. Det er træls, men så har du jo fået så meget andet i stedet for, som jo er mindst lige så vigtigt, og det skal du huske at sætte pris på

Måske du (når du efter pausen ryster af abstinenser) skal have en lidt mere stabil hest, som ikke tager skade af kun at blive redet, når du har tid?

Jeg kan sagtens forstå, du er ked af det, men man kan også vende den om og sige, at både du og hesten er på vej UD af en situation, som er træls, og på vej til noget bedre. På den måde er det faktisk positivt, at hun skal sælges

mvh. tina