Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 hovedet på sned
Forfatter: 
Dato:  17-10-2006 19:48

Jeg har et problem med den hest jeg rider. Det har været der siden han var 3 år, og han er nu 6 år. Det svinger lidt op og ned i perioder, men det går ikke helt væk.

Når jeg galloppere på ham lægger han hovedet på sned. Han får næsen ind i volten og udvendige øre ud. Han gør det praktisk talt aldrig i skridt og trav. Jeg har prøvet at stille ham ud af volten, rette op og så ind i volten. Jeg synes ikke, at det hjælper. Når jeg galloppere på ham, rider jeg i en volte indenfor hovslaget, så jeg har styr på den udvendige skulder, og det hjælper lidt. Han gør det på begge volter.


Er der nogen der kan hjælpe mig? Det er blevet et stort problem, fordi det går så godt fremad i skridt og trav, men i gallop er det ikke blevet bedre længe.


En anden ting er, at hvis jeg rider ned af langsiden i gallop, har han det med at ile af sted. Generelt slapper han ikke rigtig af i galloppen, og han hænger sig tit fast på bidet.


Jeg håber, der er nogen, som kan hjælpe.


mvh Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har du prøvet...
Forfatter: 
Dato:  18-10-2006 07:20

... at konsultere en hestemassør, fysioterapeut eller kiropraktor?

Dette problem ses hos mange heste som er meget spændte i overhals og nakke. De vil gerne undgå at skulle bøje i disse muskler og vælger derfor at lægge hovedet på sned.




VH

Mia



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tænder, sadel og hænder...
Forfatter: 
Dato:  18-10-2006 11:16

Har selv haft hoved på sned problemet med min hest.


Her hjalp det da han fik ordnet tænder, samt fik en nye sadel, som gav ham mere skulderfrihed.


Og ja så har jeg skam også arbejdet med, at jeg er højrehåndet, og forfærdeligt gerne vil tage godt og kraftigt igennem med højre hånd


Så tænder, sadel og hænder har hjulpet mig af med det problem.


MVh charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Grundridning, grundridning og grundridni
Forfatter: 
Dato:  18-10-2006 14:18

Når en hest lægger hovedet på sned, er det fordi den ikke er ordentligt fremme til tøjlen, heste der gør det arbejder oftest ikke korrekt i overlinien. Det er vigtigt, at du ikke fokuserer så meget på holdningen fortil men i stedet lægger større vægt på at den reagerer på den anholdende, fremaddrivende og vendende hjælp. Det du gør er at du giver din hest lidt mere frihed fortil og f.eks rider i "firkanter" (den vendende hjælp) og laver en masse opstopninger og fremadridninger. Nu tænker du sikkert, hvad har det at gøre med at hesten lægger hovedet på sned, men det har det med det at gøre, at hesten ved at blive mere lydhør og at komme mere frem i din hånd kommer til at arbejde mere korrekt og derved ophører med at lægge hovedet på sned...

Prøv at køb eller lån Kyra Kyrklunds nyeste dressurbog, den er et must i enhver dressurrytters reol..


Held og lykke

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak...
Forfatter: 
Dato:  18-10-2006 15:50

Til Mia: Da det ikke er min egen hest, er det ikke mig der skal betale for det. Jeg har ikke noget i mod det hvis det var min egen, men hende der har hesten er en ældre dame der ikke sådan øsler pengene væk til pjat. Den holdning er jeg ikke enig i, men man bliver nødt til at tilpasse sig, når man rider andres heste. Derfor er det ikke umiddelbart en mulighed som jeg kan benytte mig af, desværre.


Til Charlotte: Hesten får jævnligt ordnet tænder, så det er ikke det. Jeg har lige købt ny sadel til min egen og bruger også den på ham. Den har hjulpet en del, da den anden som ejeren har til den er for smal til ham. Også det med hånden: Ja det har du nok ret i, og jeg arbejder med det hele tiden. Men hold op hvor virker det uoverskueligt, når jeg har kæmpet med det i 3 år.


Til Liv: Jeg vil prøve dine råd næste gang på banen. Det virker umiddelbart som noget der ville have en god effekt på ham. Har gjort noget lignende på ham i traven og det hjalp, så han er blevet mere smidig.


Tak for hjælpen.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tænderne...
Forfatter: 
Dato:  18-10-2006 18:48
Ja det er ikke nemt, når man rider hest for andre, der ikke har samme mening om tingene. Men det kan nu nemt være tænderne, selvom de jævnligt bliver ordnet (af hvem?) Jeg stod et tidspunkt et sted, hvor en dame havde en pony, der var godt på vej til en fin piaffe i liner, og gik fint i traven. Men løb i galoppen med alle ryttere og både med trense og kandar. Efter den fik ordnet tænder af Mai Nicolaisen galopperede den uden at løbe. Mener den havde trappebid? Og den fik også jævnligt ordnet tænder af en dyrlæge, der ellers går for at være godt til tænder (men modstander af hestetandlæger, bidsæde mm)
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider