Jeg har et problem, som jeg ikke kan løse.

Jeg har en hoppe på 7 år, som er meget usmidig fortil; det man også kalder hård i munden.

Hun har haft en masse småskader siden tilridningen, så hun har aldrig været trænet optimalt.

Nu har jeg valgt at ride hende i form nede i skoven og så begynde med undervisning om 1 måned eller 1½, når hun har opnået konditionen til det.

Hun er generelt en flink og lydhør hest, sensibel for schenkler og sæde.

Men fortil er det altid en kamp om, hvem der skal bestemme og hun reagerer med stor irritation, når jeg tager i tøjlen.

Derfor troede jeg, det var hendes tænder, der var problemet og fik dyrlægen ud for at få dem ordnet.

Der var nogle spidser, men det har overhovedet ikke hjulpet på tøjle-problemet, at de nu er fjernet.

Hun skulle heller ikke være øm i ryg, hals eller nakke, ifølge dyrlægen.

Laia er jo en hoppe med sine egne meninger om, hvad der er sjovt og hvad hun overhovedet ikke gider. Men jeg tror ikke udelukkende, det er frækhed når hun nægter at samarbejde fortil, for hun er jo flink til at lystre for de andre hjælpere.

Hun er jo først nu ved at opbygge de muskler, som en ridehest har brug for, og derfor er jeg klar over, at der er grænser for hvor meget hun kan bære sig i holdning.

Men hun har jo i løbet af de sidste 2 måneder opnået en nogenlunde kondition og så burde hun vel også kunne holde til at løfte ryggen lidt og lægge lidt støtte på biddet?

Laia har en meget negativ holdning til at løbe i cirkler på banen, man kan bare mærke hun tænker åh, nej, ikke det ensformige sandkasse-ridning igen.

Derfor har jeg valgt at ride skovture i det dejlige vejr, for så er Laias indstilling til arbejdet meget mere positiv.

Det er jo svært at ride voltefigurer på skovstierne, men jeg har i stedet forsøgt at få aktiveret bagbenene og ryggen løftet og så prøvet at få lidt kontakt fortil også.

Det er momentvis gået nogenlunde.

Men hun vil meget hellere sænke ryggen lidt og løbe, som hun gør, når hun går uden rytter med hovedet lidt løftet.

Hvis jeg insisterer på kontakt fortil, lægger hun sig meget dybt, hænger på tøjlen, sænker ryggen og vi mister fremdriften, fordi hun ikke træder ind under sig med bagbenene. Og det virker i det hele taget meget anstrengt og tvungent.

Min opstilling på hende har ikke været den bedste, for jeg har redet pony i mange år. Laia har et stort rygsving, så jeg har haft svært ved at holde et roligt sæde og falder frem, hvis jeg ikke er opmærksom på det.

Det er dog blevet meget bedre de sidste par måneder, hvor vi har kunnet ride regelmæssigt uden nogen skader.

Mig og Laias balance er blevet meget bedre og det er samarbejdet også.

Og selvom jeg kommer tilbage i lodret og holder ben og hænder roligt, gør det ingen forskel for Laias holdning fortil. Heller ikke når hun i perioder iøvrigt går fint med aktive bagben og løftet ryg.

Der er massere af forhindringer nede i skoven, og det er helt klart her, Laias talent ligger.

Hun elsker at springe og gør det med stort mod.

Men man kan sørme godt mærke, at grundridningen ikke er på plads mellem forhindringerne, for jeg skal virkelig havde fat fortil for at passe skridtene til, så afsættet stemmer og det er meget svært at komme igennem med de halve parader.

Hvordan ville i ride sådan en hest, der generelt er følsom for hjælpere, men er stiv som et bræt fortil?

Skal jeg opgive at få forbedringer før vi kommer i ridehus og kan ride i cirkler med kyndig vejledning, eller kan jeg lave nogle forberedende øvelser nede i skoven?

Hvis i ligger inde med nogle tricks eller har en kommentar, håber jeg i vil skrive!