Hejsa,
Min hoppe har stået stille ½ års tid pga. hovsenebens-betændelse/syndrom, men er nu blevet erklæret rask af dyrlægen. Jeg skal derfor igang med genoptræningen, men denne gang kunne jeg godt tænke mig at gribe det lidt anderledes an.
Ligesom når mennesker skal trænes eller genoptrænes, følger de ofte et fastlagt program. Er der nogle af jer der ligger inde med et lignende til heste? Min hoppe skal ikke trænes op til topplan, hun skal blot være i rigtig god form. Hun har ikke nogle fysiske skavanker der skal tages hensyn til, og hun skal rides ca. 4-5 gange om ugen (skal ikke springe). Hun er af racen American Paint Horse.
Selvfølgelig kan jeg godt selv "sjusse" mig frem til et træningsprogram ved at se på hesten og fornemme dens form, men jeg ved af egen erfaring, at selve træningen er meget sundere hvis den er lagt efter et bestemt program. Jeg mindes at jeg engang skulle træne mig selv op til et løb på 16 km, og hvis jeg ikke havde haft et løbeprogram at træne efter, var jeg aldrig kommet igennem det. Desuden var det også lige pludselig meget sjovere at løbe end det nogensinde havde været før, for jeg kunne holde til det. Jeg var ikke fuldstændig smadret efter hver løbetur fordi formen langsomt blev bygget op.
Og det er netop det jeg gerne vil have at min hoppe også oplever. Nemlig at det er sjovt og dejligt at røre sig (ikke at hun er doven af natur), men ikke mindst at jeg selv undgår at komme til at presse hende for meget (især) i starten. Så tilsyrede og ømme muskler undgås.
Så derfor, er der nogle af jer der ligger inde med et sådan program?
Kærlig hilsen Sarah