...forstå dit spørgsmål.
Det virker jo umiddelbart helt ude i hampen, at et sølle, lille og spinkelt menneske skulle kunne ændre noget i skelettet på et stort og muskuløst dyr, som en hest jo er.
Men man skal betragte kiropraktik som en primær indvirkning på det enkelte led og ikke som en hensigt til at ændre det hele individ på én gang (selvom det som oftest -og også tilsigtet- medfører netop dét).
Når en menneske-kiropraktor "knækker" os i nakken, ryggen eller andre steder, så bruger han/hun jo heller ikke kræfter på det. Det foregår med ret let hånd.
Det er simpelthen et spørgsmål om teknik, og eftersom der kun skal behandles ét enkelt led ad gangen, så er der kun behov for relativt let manipulation.
Og den manipulation er også kun "let", når det drejer sig om at manipulere led på heste. - Men så skal jeg da også lige tilføje, at det alligevel handler om noget større og drøjere manipulation, når det drejer sig om heste, end når det drejer sig om mennesker.
Meget firekantet fortalt, så sker der som følger:
En kiropraktor forskyder et led, som er i "udu" (f.eks. leddet er "gået af led"/sidder skævt), og den kiropraktiske forskydning gør, at muskelspændingerne omkring leddet slækkes, hvilket igen gør, at leddet har optimale betingelser for at falde på sin rette plads igen.
Hilsen Linda.