Man kan altid forbedre gangarterne ved at brug af sædedriften og det har så den fordel at hesten får en stor tryghed ved altid, at kunne mærke rytteren er der hele tiden.

Det er ligegyldigt om du rider i terrænnet eller på banen. Sørg altid for hesten arbejder når du sidder i sadlen, da hesten ellers lærer at den kan lunte stille og roligt når der skridtes for og af.

Det betyder jo så at der først skal arbejdes når der skiftes til trav eller galop.

Har skrevet et par artikler om fremdrift på min hjemmeside og dem kan du jo evt. gå ind og læse.

Tryk på signaturen.

mvh.

Britta

ikke at have fat i tøjlen - selvfølgelig den lette forbindelse. Men Brittas forklaringer er gode, så klik du bare ind på dem

Hvis du har for meget i tøjlen og ikke kan komme til at drive for sædet, kan du ende ud i, at hesten går pas-agtigt.

Så det er godt at øve det for lange tøjler i starten, indtil du har følingen med det og hesten lystrer dine signaler.

Har du mulighed for at ride i skridt i bakket terræn er det helt formidabelt; og endnu bedre et løbeband der kan hæves. Ved dette øges skridtlængden betydeligt og det kan mærkes bagefter på dressurbanen. - Min har stadig ikke den store skridt heller.

Terræntræningen er i det hele taget en glemt historie blandt mange dressurryttere, og det er synd for det kan give så meget. Selv bruger jeg marker, både stub og en græsmark jeg må ride på hele året - det giver MEGET luft under Glansbilledet efter en god tur på marken.

HeidiS har helt ret.

Skridt i bakket terræn.

Det er faktisk nedad-bakke, der virker.

Du kan også bruge bomme på jorden lagt i en afstand, så din hest skal strække sig over dem.

Og så er det sædet, du skal bruge - ikke benene.

Held og lykke.

Med venlig hilsen

Line.

I dag var jeg for guderne-må-vide hvilken gang ude at gå en tur med min hoppe. Hun duller lidt afsted og når jeg hepper ivrigt, kan hun lige snige sig op til at træde max en hov over.

Sådan er min hest jo bare, ikk'? og hun gør jo, hvad hun kan, det bette pus. Jotak! I dag indhentede vi en familie med tre hunde, der gik foran os. Pludselig vågnede damen, der pludselig havde en "gulerod" at følge efter, og jeg skal da lige love for, at der kom gang i bentøjet - pludselig kunne hun skridte fire hove over.

Og det var så lige der, at det gik op for mig, at jeg simpelt hen ikke har fortalt hende tydeligt nok, hvad jeg forventer af hende, når vi går i gang med opgaven "skridt" og hvad jeg mener, når jeg beder hende om at sætte tempoet op.

For mig tog det to gange kommandoen "tsk", hver gang efterfulgt af et tov i måsen, når hun ikke reagerede - så havde hun såmænd forstået, hvad fremad betyder. Selvfølgelig fulgte jeg op med ros hver gang hun derefter reagerede korrekt.

Sædehjælpen er fin-fin - men jeg har også set mange ryttere, der bliver ved med at forstærke sædehjælpen uden at sætte ordentligt igennem, når hesten ikke reagerer på den. Resultatet er asende og masende ryttere på en hest, der STADIG ikke reagerer, og så bliver alt det asen og masen bare en vane, som kommer til at betyde "fremad i adstadigt tempo" - som min ivrige heppen på min hoppe jo også gjorde indtil i dag. Og det samme med schenkelhjælpen for den sags skyld...

Og så kommer pointen: Vælg den hjælp, som du vil have din hest til at gå fremad for, hvad enten det er sæde eller et let tryk med benene. Brug den hjælp en gang. Når hesten ikke reagerer med at svare tydeligt fremad, så gør noget, som virker - spark hårdere til den eller hjælp med pisken. Ros - også hvis hesten overreagerer. Hvis den overreagerer, så tag den ned i det ønskede tempo. Sid stille og følg tempoet. Når tempoet falder igen, så gentag. Hesten finder hurtigt ud af at reagere første gang, så man ikke behøver at sparke eller at bruge pisken. Når man har gjort det mange gange og hver gang, hesten sætter tempoet ned, finder hesten ud af, at det er rart at gå fremad og at rytteren gør irriterende ting, hver gang den sætter tempoet ned - voila, selvgående hest.

Det betyder selvfølgelig også, at det ikke er smart at lalle rundt, når man skridter til og af - hvordan i alverden skal hesten kunne kende forskel på det og den skridt, man forlanger i midten af ridetimen?

mvh. tina