er et rigtig godt sted at starte. Begynd med skridt ca. 15-20 min. og sæt det op til en halv time efter et par dage. Når du har skridtet en halv time 4-5 dage kan du begynde at lave små travintervaller på 2-3 minutter, start med 2 intervaller og sæt det op med 1 hver anden dag. Du kan samtidig forlænge skridtafstandende.

Når den er i bedre form sætter du længden på intervallerne op til 4-5 min. og indlægger galop når hesten kan klare det førnævnte uden at blive rigtig forpustet.

Jeg synes sagtens du kan lægge en smule banetræning ind efter en uges tid for at bøje af og smidiggøre, bare det stadig foregår i korte intervaller.

jeg startede faktisk på banen, da jeg i foråret startede op med min 16 års hoppe der har stået stille de sidste 4-5 år.

dette blev dog kun gjort da hun har en tendens til at blive overivrig i skoven!

den første uge skridtede vi kun rundt på volter mm, men efterhånden som jeg fik hende blødgjort og fik hende til at søge nedad (hun er gammel springhest, der aldrig rigtigt har gået dressur) lagde jeg flere øvelser ind samt små trav intervaller.

sådan er jeg egentlig fortsat, når hun ikke længere blev forpustet af det vi lavede og hun rigtigt begyndte at slappe af blev der bygget nyt på... f.eks lagde jeg efter 4 uger den første galop ind, med en volte i hver galop, og så langsomt er det blevet øget!

der findes mange måder at genoptræne en hest på, men jeg vil sige lyt til din hest, den skal nok fortælle dig hvad den kan holde til med sit kropssprog.

mvh

Mie

www.netdyredoktor.dk/sw14410.asp

Det har jeg haft brugt til min vallak...og det er skånsomt for ben/sener mv.

Brug genoptræningsprogrammet fra linket ovenfor.

Når man genoptræner en hest, er det ikke kun hestens kondition der skal op. Det mest vigtige er at hestens sener, ledbånd og balance skal trænes op, og det kan man ikke opnå på en bane, i nogle tilfælde kan det skade mere end at gøre gavn. Brug "lige" strækninger i rabatter/vej eller skov, hvis du har mulighed for det:-)

Alle tiders, det link. Det var lige netop sådan noget jeg søgte . Det vil jeg starte med at følge, og selvfølgelig lytte til min hest, så hun stadig synes det er en positiv ting, at jeg arbejder med hende. På denne måde lærer vi også hinanden at kende på en stille og rolig måde.

Vejene her omkring er ret trafikerede, men vi har egen bane. Indtil vi er blevet dus nok til at jeg føler mig sikker nok til at ride alene ved vejen, er det mon så ikke bedst at ride på en af foldene, hvor græsset ikke er så højt? Her er underlaget jo stadig fast (i hvert fald så længe det er så tørt i vejret, jorden er ret hård pt). Jeg finder selvfølgelig den fold med mindst græs og jævnest underlag, de er samtidig meget større end banen, så der er ikke lige så stor belastning ved at skulle dreje hele tiden.

Jeg tror nok der går et par uger, inden jeg vil ride alene ved vejen med hende, har ikke nogen at ride sammen med pt, da den eneste anden hest her, som rides er min søsters 4-års, som jo også kun er nybegynder.

Vil I anbefale, at jeg bruger gamascher eller bandager? hvad er bedst? skal det være dressur- eller springgamascher (senebeskyttere) ? hvor langt nede skal jeg lægge bandager, så de støtter rigtigt, ned over hele koden eller? eller er det overflødigt når jeg følger det program? her tænker jeg på, at hun er lidt indfodet på begge forben, så for at give støtte til benene?

Hvor er det bare fedt, at der er hjælp at finde på HN , når man har en masse at spørge om.

Det er ikke nødvendigt med Gamacher mv.hvis hun ikke ligefrem slår sig selv.

Mht.til ridebane/træningen, så er det pga.sandet er for dybt, og hun skal bøje for meget i sine sener, og de dermed kan blive overbelastet.

Du kan også gøre det at du veksler mellem små rideture på banen m.rytter, og gåture ved hånden...så hun ikke går så længe på banen af gangen, og så kan hun samtidig blive mere tryg ved dig/trafikken/vejene.

Det har jeg selv brugt til min unghest, da han heller ikke er helt stabil endnu

Som Milse skriver ville jeg være ret forsigtig med at ride for meget på banen, specielt hvis den er tung. Volte-arbejde er hårdt for senerne, og hvis du får lavet en overanstrengelse, så tager det meget lang til at hele op igen. Et par gange om uge, hvor du holder dig til store volter eller hovslaget er nok bedst de først par måneder.

Men ja - du kan sagtens ride på en fold, specielt så længe det er tørt.

Held og lykke med genoptræningen!

MVH Dixonfan

Ville ikke lægge bandager eller gamascher på med mindre det er nødvendigt pga. stryg. Senerne skal bygges op efterhånden og hvis ellers du går langsomt nok frem skal det nok gå.

På Distanceforeningens hjemmeside ligger der også et godt program hvor du evt. kan finde noget inspiration når I når lidt længere med træningen.

God fornøjelse.

Hej wallie...

Har du et link til denne hjemmeside?

her er linket www.distanceridning.dk

Men ellers er her det fornuftigtige program: Fra nytilredet hest, til 160 km distance. God fornøjelse

Træning

Du får nu chancen for at følge med i nogle afsnit af den berømte amerikanske distancerytter og dyrlæge Kerry Ridgway's artikelserie fra 1988. Artiklerne, der er en slags distanceridningens ABC, blev oversat og udsendt af Grit Brint omkring 1990 i Distance Nyt. Vi er mange "gamle" ryttere, der har haft stor glæde af Ridgway's træningsplan, og selv om artiklerne har nogle år på bagen, er det mit håb, at det kan inspirere og hjælpe nye ryttere i gang.

Der er mange træningsmetoder og mange meninger om hvad der er bedst, denne træningsartikel fra 1988, har som tidligere nævnt i afsnittet fra 0 - 40 km hjulpet nogle af os "gamle" godt på vej, og selvom der er ændret en del i årene der er gået (bl.a. på hastighederne ved de lange ridt), er det mit håb, at nye ryttere kan blive inspireret og komme i gang med "vores" dejlige sport.

Held og lykke med træningen - "At fuldføre er at vinde" - Merete Andersen..

Træning til 40 km. Tilbage At træne distanceridning begynder med at udvikle hestens kardiovaskulære og muskulære system ved hjælp af relativt langsomt arbejde på distancer som lidt efter lidt forlænges. De første 3 uger skal du ikke ride hurtigere end trav: Den gangart som mest effektivt opbygger udholdenhed (og også er sikrest fordi der hele tiden er 2 ben på jorden samtidig). Benenes jævne diagonale bevægelser lægger stressen på de store muskelgrupper - det er dem som skal blive stærke først. Når først de er oppe i kondition har du et grundlag at gå ud fra, hvor du uden risiko kan stresse de små og i visse henseender yderst forfinede muskler som anvendes ved galop.

I de første 2 uger rider du hesten tre eller fire gange om ugen, hver 2. dag, mellem 45 og 60 minutter - mellem 8 og 9,5 km. Skridt 2/3 og rid trav den resterende tredjedel i en bekvem arbejdstrav, 11-12,5 km/t. Lad hver travreprise være ca. 800 meter. Begynd med 10 minutter i skridt, så musklerne varmes op, derefter begynder du at trave. Efter 800 meter (ca. 4 minutter) slår du over i skridt igen og skridter 5 minutter så hesten får energien tilbage, derefter trav igen.

At opbygge konditionen indebærer at man omsorgsfuldt og gang på gang igen stresser vævene inden de helt er kommet sig fra foregående anstrengelse. Selv om anstrengelsen er lille på dette stadium er det denne følge af skridt/trav/skridt/trav som giver resultat.

Hvis ikke hestens ånding/respiration viser, at den er træt af at trave, så vent til du har travet sammenlagt 10-15 minutter inden du hopper af for at tjekke puls og respiration.

Præcis som da du longerede hesten skal du regne med den puls på ca. 72 og respiration på ca. 60. (Allerede nu er værdierne sunket med ca. halvdelen fra topniveauet på den tid det tager for dig at tjekke dem). (Hvis du bruger et pulsmeter skal du holde stille og lægge mærke til hvor lang tid, der går inden pulsen falder. MA). For at hesten ikke skal blive stiv, skal du straks efter at du har taget puls/respiration gå med den i 5 minutter. Derefter tager du puls/respiration én gang til. Når du skridter hjemad kan du sidde af og gå til fods den sidste km. med løs gjord.

Når du rider så tjek hestens puls/respiration på samme sted og efter samme mængde arbejde. Når pulsen er nede på 60 og respirationen ligeså ved første kontrol, så oplever hestens system arbejdsniveauet som let, og at der skal øget træning til for at forbedre konditionen yderligere.

En hest med lange flade muskler og tynd hud som tidligere har haft en god grundkondition når sædvanligvis dette stadium i løbet af 2. træningsuge. Hvis den ikke er for fed. For andre heste tager det en uge eller to mere.

Fra og med 3. uge kan du lægge yderligere en dag til ugearbejdsskemaet og så småt øge distancen fra 9,5 km til 11 km. Hold samme tempo, men forlæng hvert travinterval til ca. 10 minutter, så du i alt traver halvdelen af rideturen.

Når hestens puls/respiration viser at den er klar til at fortsætte, og benene og hesten i øvrigt, fortsat er uden anmærkninger, øger du lidt efter lidt til 16 km på 90 minutter, fortsat med tiden lige fordelt på skridt og trav.

Hver gang du øger distancen og travintervallets længde, skal du standardisere rideruten, så du får kontrolpladser, som kan jævnføres med hinanden. På en 16 km ridetur kan du tage to eller endog tre kontroller. Terrænet vil naturligvis give en vis variation af hjertefrekvensen, men ingen må ligge højere end 80 - eller være mere end 5 minutter om at synke til i hvert fald 70.

Hvis værdierne overskrider disse tal, skal du nedsætte den sammenlagte travstrækning ved at afkorte hvert travinterval.

Grundlæggende dressur:

Omkring dette tidspunkt når du er begyndt at få en vis grundkondition skal du begynde at indføre et meget vigtigt element i programmet: Grundlæggende dressur. Dette er dit sikreste våben mod det næst-almindeligste problem for distanceheste nemlig rygømhed. Kun benskader er mere almindelige.

For at kunne bære vægt over lange strækninger uden at få ondt i ryggen må distancehesten kunne bruge sin ryg. Dette kræver en vis grad af samling/balance. Hesten skal anvende bagparten og ikke forparten til at balancere vægten bagud hvor musklerne er stærkest. Men som kontrast til dette ideal, er der altfor mange heste, som går på forparten med hovedet oppe og ryggen sænket. Prøv selv at kravle rundt på gulvet på alle fire med hovedet oppe nogle minutter så forstår du, at dette er den absolut ubehageligste stilling, hvis man skal bære vægt.

Lær hesten at give efter på biddet i korte men koncentrerede lektioner på en ridebane med jævnt underlag. Du skal føle hvordan bagparten skyder kroppen fremad i stedet for at forparten trækker bagparten fremad. Når hesten har lært at træde ordentligt ind under sig med bagbenene og bære sig selv, føler du hvordan ryggen "kommer op til dig" og bliver der.

Efterhånden som hesten svarer bedre på dine schenkler, vægt og håndhjælp på ridebanen, bliver det også lettere for dig at få den til at gå i den rigtige holdning når du rider ud. Det er godt for hesten at lære at gå i selvbalance selv over ujævn bund. Men det er trættende, så kræv ikke at han skal gå i den form mere end 10 minutter af gangen.

Indlægning af de første galopintervaller:

Når hesten ubesværet klarer rideture på 16 km og viser fremskridt på dressurbanen, sædvanligvis i begyndelsen af 2. måned, er den konditions- og balancemæssigt klar til korte galopintervaller.

Vælg tidspunktet for galopanspringet når du allerede har travet flere gange og ved at bunden foran dig er jævn. Tag en rolig galop ca. 19 km/t. Det er den hastighed, som hesten af naturen vælger, når den løber omkring i folden. Af naturen? Ja, hestens indre data fortæller den at denne gangart ikke er nær så anstrengende som trav. Hvad hestens indre data derimod ikke fortæller den, er at galoppen er farligere. Ved hvert galopanspring lægges hele vægten på det ene forben, hvis væv altså skal tåle en kraftig belastning, Det er derfor vigtigt at du rider lige meget højre og venstre galop.

Rid ca. 2-3 minutter til at begynde med - tag op i trav hvis underlaget bliver ujævnt. Tjek puls/respiration efter det næste galopinterval. Værdierne skal være lidt lavere end i trav, eftersom galoppen er lettere.

Anvend dette skema til begyndelsen af tredje måned. Forøg hvert travinterval gradvis op til 12-15 minutter og hvert galopinterval til 4 minutter. Derefter bør hesten være klar til længere distancer. Men husk at hvis puls/respirationsværdierne viser, at hesten endnu ikke har kondition til at klare højere krav, skal du blive på nuværende niveau indtil puls/respirationsværdierne er tilfredsstillende.

Indlægning af et ugentligt længere ridt:

For at komme videre i træningen skal du øge længden på et af dine 4 ugentlige ridt. Først til 24 km, så til 29 km og til slut til 32 km i løbet af den næste måned. (Jeg foreslår at du anvender weekenden til disse ridt, hvor du formodentlig har mere tid, ikke bare til at ride, men også til at kontrollere hvordan hesten klarer denne stresspåvirkning.

Fordel de 24 km på ca. 8 km skridt, 13 km trav og 3 km i rolig galop. Trav ikke mere end 15 minutter af gangen og galoper max. 4 minutter i træk. Tjek hestens puls/respiration efter hver trav/galopinterval.

Pulsen skal være nede på 70 eller lavere og respiration mellem 56 og 60. Derefter skridter du 4-5 minutter og tjekker igen. Pulsen skal nu være ca. 60 og respirationen ca. 8-24. Er værdierne tilfredsstillende fortsætter du med næste interval i hurtigere tempo.

Næste weekend øges til 29 km på stort set samme rute, forudsat hestens puls/respiration var i orden. Forøgelsen skal være 3 km trav og ca. 1 km galop. Hvis alt går godt, repeteres dette ridt den 3. weekend. På 4. weekend øger du til 32 km, del strækningen op i 8 km skridt, 19 km trav og knap 5 km galop - gennemsnitshastigheden er så ca. 11 km/t.

Når hesten kan klare dette stressniveau uden anmærkninger så er den parat til sin første 40 km konkurrence. (I Danmark er LC fra 15 - 35 km. 4 års heste må starte LC efter 1. august det år de fylder fire. MA)

Klar til 40 km i langsomt tempo:

Tænk ikke på dette ridt som andet end yderligere et skridt frem i træningsprogrammet. Ifølge min erfaring er det altfor ofte at korte distanceridt bliver nedbrydende kapløb på over 20 km/t (Dette er der ikke mulighed for i Danmark hvor LC og LB startes på idealtid med max 12 km/t, de korteste fritidsklasser er på 60 km. MA.)

Husk på! At på dette stadium er hestens muskler det eneste væv som er færdigtrænede. Hestens sener, ligamenter og ben er fortsat sårbare. Desuden er der endnu en årsag til at tage det roligt: Højt tempo blandt mange heste vækker hestens konkurrencelyst og den kan blive vanskelig at holde, præcis modsat af hvad du gerne vil have.

Hvis din hest har klaret træningen i weekenderne godt, skal den også nok klare dyrlægekontrollen i konkurrencen. Et lille tips: Lad ikke hesten spise lige før dyrlægekontrollen, det kan få pulsen til at stige. (Husk også at dyrlægekontrollen er en del af konkurrencen i distanceridt, så det er vigtigt at træne mønstring og at vænne hesten til at stå stille når den bliver undersøgt. MA.)

Fra 40 til 80 km. Tilbage
Giv hesten et par dage fri efter den første konkurrence og fortsæt så med programmet. I løbet af de næste tre måneder skal du gradvis øge stressniveauet som forberedelse til et 80 km ridt.

Fortsæt med "fire dage i ugen" skemaet med tre 16 km ridt og et 32 km ridt i weekenden. Forøg længden på hver travreprise til 20 minutter, forøg nogen af galopintervallerne op til max. 10 minutter og tempoet til mellem 16 og 19 km/t.:

Kontroller hesten samvittighedsfuldt, gå først videre når puls/respiration fra mindst 2 ridt i træk viser at den med lethed klarer stressen og at benene hele tiden er kolde og uden hævelser.

I løbet af femte og sjette måned kan du begynde at stresse middelvævene og de hårde væv - og forbedre udholdenheden til længere ridt.

Galoparbejdet, som du har været i gang med i fire måneder nu, har skabt et stabilt grundlag for de hurtige muskelfibre, ligamenter og sener. Men selvom disse væv kan modstå øget stress, er benvævet fortsat sårbart. For at mindske risikoen for skader på benvævene, skal du kompensere for forøgelsen i tempo ved at nedskære antallet af ugentlige rideture fra fire til tre.

Nedskæring af ugentlige rideture fra fire til tre.

Nu da hestens ligamenter og sener er i rimelig form, skal du forsøge at få den til at bruge sig selv mere økonomisk ved at forlænge skridtlængden, først i skridt og trav, og siden i galop.

Hver anden uge forlænger du weekendridtet til ca. 56 km med hvert travinterval på 20 minutter og hvert galopinterval på 10 minutter.

Hvad foregår der i øvrigt indeni hesten.

Med henblik på et 80 km ridt skal du udvide rammen for din viden om hvad der foregår indeni hesten.

Udover at du tjekker puls/respiration skal du også lave "hudprøve" og se på slimhinderne. Begynd med puls/respiration først for at værdierne ikke falder for meget.

Derefter kniber du fat i skindet på hestens bovspids et øjeblik med tommel og pegefinger og slipper det. Hvis huden ikke øjeblikkelig er tilbage på plads er hesten til en vis grad udtørret (dehydreret). Tjek yderligere ved at afprøve kapillærernes genfyldningstid:

Tryk hårdt med pegefingeren mod tandkødet ovenfor hjørnetanden et øjeblik og slip. Den hvide plet der opstod skal fyldes med blod igen i løbet af et sekund. Hvis det tager længere tid en tre sekunder, har hesten store problemer med udtørring (dehydrering).

Stop øjeblikkelig op og lad hesten hvile, giv ham tid til at drikke. Vent indtil puls/respirationsværdierne er normale (hvileværdier) - hvilket bør tage ca. 20 minutter - og derefter trækker du hesten tilbage til traileren eller stalden.

Hvis der ikke findes noget vand, så lad ham hvile og vent til puls/respiration er sunket til 60 før du trækker ham hen til et sted hvor der er vand. Hesten bør komme sig i løbet af natten og bør kunne fortsætte med arbejdet næste dag, men fra og med nu skal du holde endnu mere øje med ham.

Med en hest som uden videre kan klare stresset på 56 km lange træningsture incl. travintervaller med 19 km/t er det helt sansynligt, at du havner midt blandt dem som går i mål på det første 80 km ridt.

Klar til 80 km i langsomt tempo.

Det betyder ikke at det nødvendigvis er godt at "gå efter det" på dit første 80 km ridt. Præcis som du gjorde på 40 km ridtet, skal du koncentrere dig om at holde hastigheden nede på 10-12,8 km/t det meste af turen og en eller anden kortere, let strækning kan du øge til 16-19 km/t, så du ikke overanstrenger de fortsat følsomme hårde benvæv.

På et 80 km ridt kontrolleres hestens puls/respiration 4-5 gange. Hvis du har gjort hjemmearbejdet ordentligt bliver der ingen problemer pga. de ekstra 24 km.

80 km ved øgning af hastigheden.

Efter ridtet lader du hesten hvile 2-3 dage i folden og derefter fortsætter du med dit "tre dage i ugen" skema. Hold dig til dette program resten af konkurrenceåret - for fuldt at udvikle "middelvævene". Og med et interval på 4 uger kan du ride yderligere 2 eller 3 80 km ridt. Hvis alt går godt kan du så småt øge hastigheden ca. ved det tredje eller fjerde ridt, så du i gennemsnit kommer op på 12,8 - 14,4 km/t.

Vinterpause med bibeholdelse af grundkonditionen.

I løbet af vinteren giver du hesten og dig selv en pause fra de længere rideture, men bibeholder grundkonditionen med tre ridt om ugen på 13-15 km.

Anvend 50% af tiden i trav: 9,5 - 16 km/t (hvis du kan) og resten i skridt.

Hvis dårligt føre tvinger dig til kun at skridte, skal du imidlertid ikke blive urolig, du har alligevel et godt grundlag at bygge videre på efter vinteren.

Optræning til 80 km efter vinterpausen.

Når det igen bliver forår træner du hesten op til 80 km konditionen og anvender samme program som i fjord. På dette tidspunkt ved du betydeligt mere om hvordan hesten reagerer, så du har en ganske god ide om hvad du kan forvente dig af ham, og det bliver lettere for dig at planlægge konkurrencesæsonen end tidligere.

Til sommer når du begynder med anden sæsons 80 km konkurrencer, har hesten været i træning i 18 mdr. Dens bløde væv og middelvæv er i perfekt form og benvævene er også blevet stærkere. Hesten er klar til slutfasen, hvor skelettet skal opnå styrke på linie med resten af kroppen og således at den, med sundheden i behold, skal forberedes til sit første 160 km ridt.

Fartlek-træning / hvorfor?

I denne slutfase skal du benytte en særlig god svensk træningsmetode, som er udarbejdet specielt til marathonløbere. Disse idrætsmænd mærkede, at hvis man blev ved med at fortsætte langdistancearbejdet i langsomt tempo, så fik man ikke fuldt ud udviklet de hurtige muskler og savnede dermed kraft "i højeste gear".

Problemet var at kunne anvende et højt tempo, som var nødvendigt for at øge styrken i de hurtige muskelfibre, og samtidig undgå den risiko det indebar for overanstrengelse.

Det er svenskernes løsning kaldet "fartlek" (fart-leg), du skal benytte dig af: at begrænse det hurtige arbejde til kortere spurter og kun i sammenhæng med langsommere arbejde i større skala.

Ved at variere tempoet i arbejdet fra langsomt til meget hurtigt nedsætter man risikoen for overanstrengelse af alle slags muskler, og alligevel påvirkes alle muskeltyper. Det kortvarige spurtarbejde giver en større respons fra knoglevævene, øger lungekapaciteten og udvikler en reserveenergikilde ved at øge de hurtige fibres anaerobe præstationsformåen.

- og hvordan?

Du har allerede lagt grunden til dette program ved at indlægge mere variation i tempoet fra aktivt skridt til travrepriser på ca. 19 km/t og galoprepriser på ca. 25-26 km/t. I de hurtige tempi har hesten automatisk taget en vis hjælp fra sin anaerobe næringsomsætning.

Men du har aldrig arbejdet hesten så hårdt at hjertefrekvensen er steget over 140 - 150 slag i minuttet (ca. det dobbelte af 72 værdien som du hører i når du har sat steteoskopet på hesten).

For at fremkalde fuld styrke må hjertet drives op i det anaerobe område, til en arbejdspuls på 180 - 210 slag i minuttet.

Præcis som i programmets øvrige dele går du frem lidt efter lidt. Begynd med en hurtig spurt om ugen. Tag den på en af de to eller tre kortere rideture i stedet for at tage den på den længere tur i weekenden. Så bliver belastningen ikke for stor. Læg spurtarbejdet til dage hvor der ikke er altfor høj luftfugtighed, så du ikke udsætter hesten for ekstra stress.

For ikke at udsætte hestens ben for alt for mange stød mod jorden forsøger du at finde en jævn stigning i terrænet/let bakke med god bund på mindst 365 meters længde.

Begynd at galopere længst nede og fortsæt hele vejen op - men ikke mere end to minutter. Hestens anaerobe brændselstank er hurtigt udtømt. Hop hurtigt af hesten og tjek puls/respiration. Du bør forvente en hjertefrekvens på ca. 120, hvilket viser at arbejdsfrekvensen lå på mindst 180 (på dette anstrengelsesniveau synker hjertefrekvensen ikke helt så hurtigt). Åndingsfrekvensen bør ikke være højere end hjertefrekvensen.

Træk hesten så snart du har tjekket værdierne. Lyt igen efter 1 minut. Hvis hesten tolererer denne stress på en god måde, så er hjertefrekvensen sunket i hvert fald til 80. Åndingen ligger nok lidt højere end hjertefrekvensen, men skal være sunket noget. Efter yderligere 4 minutter skal hjertefrekvensen være tilbage til det sædvanlige "første tjek" niveau på 72. Efter fem minutter bør begge værdier være sunket til det normale. (Hvis den første hjertefrekvens du luttede til lå på et godt stykke under 120 og sank planmæssigt i løber af de næste 5 minutter, så skal du bare ride lidt hurtigere næste gang).

Elektronisk pulsmeter

Når du er kommet hertil i programmet ville du have meget nytte af et elektronisk pulsmeter, så du kan se hvordan hjertefrekvensen øges i arbejdet, uden at du behøver at stå af hesten og stoppe efter hvert hurtigt arbejde (hvilket er usundt for hestens system). I stedet kan du sagne farten til joggingtempo og på den måde undgå for voldsomme forandringer. (For at kunne sammenligne pulsværdierne i denne artikel, er det dog nødvendigt at holde stille. MA).

Et pulsmeter koster fra 300 kr. og opefter alt efter hvor avanceret det er med mellemtider og pulsgrænser m.v. og hvis du ikke har lyst til at investere, kan du klare dig aldeles udmærket med steteoskopet, om end ikke med samme præcision. (MA)

Spurt-arbejdet, fortsat

Gentag dette korte spurtarbejde næste uge, lidt hurtigere, hvis arbejdspulsen var for lav forrige gang. I løbet af fjerde uge, hvis alt er gået godt, øger du til 2 spurter om ugen, samtidig med de korte mindre belastende ridt, med mindst 3 dage imellem.

Med dette tillæg i programmet vil du erfare, at hesten kan gå i mål blandt de første på 80 km ridtene. Fartleken gør det muligt at holde en højere gennemsnitashastighed end du kunne tidligere og med mindre risiko for skader.

Hestens mentale forberedelse til 160 km.

Når hesten er nået så langt er den fysisk i tilstrækkelig god kondition til at give sig i kast med et 160 km ridt. Gennemsnitshastigheden på de længere ridt er lavere end på 80 km ridtene, så på mange måder er stressen ikke sige så stor.

Hvad hesten imidlertid stadig mangler er en større mental kapacitet. Heste som ikke er vant til at bære rytter mere end 5 - 7 timer som det tager for et 80 km ridt, taber vældig let humøret, hvis det pludselig kræves, at de skal gå den dobbelte distance. For at styrke hestens moral forlænger du nogle af weekendridtene i løbet af flere måneder, så du tilbringer 10, 11 eller 12 timer i sadlen. Du vil også opleve at du har brug for at øge din egen udholdenhed. Og du kommer formodentlig til at sætte meget pris på hestens anstrengelser, når du oplever din egen muskeltræthed.

Eftersom du ikke har medhjælpere på disse rideture, skal du lægge ruten så du kommer til et skyggefuldt sted med vand mindst hver tredje time. Giv hesten en pause på 10-15 minutter og tjek puls/respiration mindst hver time. Hver tredje time giver du hesten en halv times hvil. Efter hver af disse rideture lader du hesten have fri i 2 dage, så dens væv når at bygges op igen, men uden at de kommer sig hundrede procent inden du stresser dem igen.

Når du og hesten uden besvær klarer disse længere træningsture er tiden inde for de første 160 km ridt. (Man kan også vælge at gennemføre konkurrencer på de nævnte distancer/hastigheder som en form for træningsridt. MA)

Det første 160 km ridt

Ved konkurrencen følger du samme mønster, som du allerede har gjort med held gennemtræningen. Rid ikke en gennemsnitshastighed på mere 9,5 - 13 km/t, så du mindsker stressen til et minimum, og kommer hjem med en hest, som føler sig veltilpas og er glad for sit arbejde.

Og derefter…..

Efter den første 160 km konkurrence giver du hesten to ugers fuldstændig hvile. Derefter begynder du igen med 3 16 km rideture om ugen og en på 56 i weekenden. Øg så småt længden på nogle af weekenderne igen og et par måneder senere er I klar til en ny 160 km konkurrence. Nu kommer I i mål i midten af dem som fuldfører, og det er fint. Nyd konkurrencerne, hav ikke for travlt. Pas godt på hesten, og næste år på det her niveau vil du opleve, at hesten er modnet mentalt og kan konkurere i forreste del af feltet.

Kerry Ridgway