Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Min hest er usikker? eller hvad!? hjælp
Forfatter: 
Dato:  06-07-2006 18:53

Mine problemer med Optima gør at jeg har svært ved at klare hende alene(uden hjælp fra andre). Så derfor kunne det være rigtig lækkert med nogle råd, eller tricks eller fif? Whatever.. Bare jeg får et pust til at komme videre med hende.

1. Når jeg skal strigle hende, sadle op osv., skal jeg trække hende ned på striglepladsen hvorfra hun ikke kan se de andre heste på folden. (hun går på døgnfold et sted hvor der ikke er stald) Det gør at hun VIMSER og DANSER rundt på striglepladsen og slet ikke er til at have med at gøre. Man kan ikke engang stå ved siden af hende og strigle hende. Og værst bliver det når sadlen skal på. SÅ går hun helt amok. Sparker med bagbenene og skraber hårdt i jorden med forbene, slår med hovedet og går fra side til side.

Mår der er andre heste, med nede og blive ordnet, striglet osv. Står hun pænt under striglning, men er stadig "vild" når der skal sadel på. Hvad kan jeg gøre ved alt dette? og hvad kan grunden/grundene være?

2. Optima bliver meget let forskrækket, springer til siden eller løber. Pludseligt. Jeg kan dårligt ride hende hen til ridebanen langs folden. Tur har jeg ikke turde vove mig ud på med hende, af frygt for at der skulle ske noget mht. Hendes chock og løbeture. Hun kan også finde på at stoppe op, (se noget forude hun er bange for), og så nægte at gå videre, eller også vende om at løbe. Det er meget irriterende at være "bundet" til at ride på ridebane eller i ridehus. For jeg tør simpelthen ikke ride ud på tur med hende.

Jeg har prøvet også at ride tur med andre heste. Men det gjorde kun en ekstrem lille forskel fra at ride alene.


Hvad skal jeg gøre her? Har virkelig brug for hjælp. Ellers kører jeg surt i den, og det har jeg ikke lyst til. :/

0
0
Svar på denne tråd
 
 hun skal vide du bestemmer
Forfatter: 
Dato:  06-07-2006 21:44

Hej Maria

Det lyder som om din hest ikke er helt tryg ved dig som lederen, hverken når du er ved siden af eller i sadlen. Det kan sagtens medføre den adfærd som du beskriver.

Det handler om, at hesten har brug for at vide, hvor den har dig og at du nok skal tage dig af alle farer, der måtte være når hun er væk fra flokken. Hvordan man så lige gør det, er lidt en anden sag. - Nogle sværger til forskellige HMS-træningsmetoder og andre søger inspiration andetsteds. Jeg plejer at sige, at man skal behandle hesten venligt, men bestemt og altid konsekvent.

Mit råd vil være, at du er meget opmærksom på, hvordan du selv har det, når du er sammen med hesten - er du lidt anspændt eller kan du slappe helt af osv. Hvis du er god til at slappe af, vil det smitte af på din hest. Og konkret kan du fx trække nogle ture med den, så den lærer at der ikke sker noget ved at følge med dig.


MH Nana

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med Nana
Forfatter: 
Dato:  06-07-2006 22:42
Hun er ikke tryg ved dig, og tror ikke på at du kan beskytte hende. At hun er ekstra utryg ved sadlen kan også være fordi den generer, eller at hun har haft en dårlig oplevelse med den eller evt en anden sadel, så få den tjekket hvis du ikke allerede har gjort det.

Jeg tror du skal droppe ridningen en overgang og fokusere på Jeres forhold. Lån en bog/video med horsemanshipøvelser, gå ture, vær sammen med hende på folden uden at hun skal ind osv. Og sørg altid for at du er meget selvsikker i de ting du beder hende om, du skal mene hvad du siger og altid være konsekvent, så vil hun blive mere tryg ved dig. Hvis jeg ikke giver mening, så bare sig til :)
0
0
Svar på denne tråd
 
 du har tabt
Forfatter: 
Dato:  06-07-2006 22:44

...dit lederskab overfor hesten. den mangler sin leder, der kan fortælle den, hvordan den skal opføre sig på striglepladsen, under opsadlning og under ridning. den er forvirret, prøver grænser og tror måske, at den er leder over dig (hvilket den jo nok også er pt).


i mine øjne bør den opdrages kraftigt. hesten må aldrig nogenside flytte dig, dvs står du på striglepladsen ved siden af heste, og den bare vender sig om, så du må springe væk for ikke at blive tromlet ned, så har du tabt og den vundet. havde min hest gjort sådan, kunne den have set frem til et kraftig slag på bagdelen og et meget bestemt NEJ, og så havde jeg rykket den til den anden side, for at vise, at det er mig der bestemmer. havde den gentaget proceduren, havde jeg ikke tøvet med at tage skrappere midler i brug.

det samme gælder opsadling - jeg kan ikke forstå hvordan du overhovedet kan tillade, at hesten sparker ? det er jo et strot dyr med mange kræfter, og i sådanne tilfælde er hesten jo direkte farlig...


du bør stramme dig kraftigt an, træde i lederrollen og vise din hest klare og konsekvente retningslinjer, så den igen kan blive tryg ved dig som leder og vide klar besked om, hvad der forventes af den.


held og lykke ed det.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ** overskrift?
Forfatter: 
Dato:  06-07-2006 23:35

Ja, det er jo ikke svært at se og forstå på jeres svar til mit indlæg ((tak)), at det er mig der ikke er lederen for hende. Jeg vil ikke sige jeg har "tabt" mit lederskab overfor hende. Jeg har endnu værre aldrig haft det.


Har efterhånden som problemerne ikke hørte op efter jeg købte hende for et halvt år siden. Netop tænkt om det var fordi hun ikke stolede på mig, eller noget ihvertfald i den retning.-Så heldigvis kommer noget af det i skriver ikke helt bag på mig.


Først og fremmest til jer alle. Tak for jeres svar, og at i ville bruge jeres dyrebare tid på at læse og besvare mit indlæg.


Nana: Når jeg nu sidder her og tænker over hvordan jeg har det med mig selv, når jeg er ved hende. Er jeg 100% afslappet når hun er omkring folden ved de andre heste, og jeg der går og nusser hende, hvilket hun elsker. Hun elsker opmærksomhed. Men det er så snart vi kommer ned til den strigleplads og hun begynder på det vimseri, så bliver jeg irriteret, og sur på hende, så der slapper jeg jo tydeligvist ikke af. Men ja, prøver at trække ture med hende, hvor det er MIG der går med hende og vi går selv.

-Det skal siges hun er nem at trække og løber ikke eller lign.

Hvis hun bliver forskrækket hvor jeg trækker hende, danser hun bare en rundte om mig, eller gir' et sæt i kroppen. Løber ikke fra mig.



Bettina: Mht. sadlen, har vi været meget grundige med at få en ordenlig sadel til hende. Vi fik en professionel ud og prøvede en masse sadler på hende, der blev målt, kigget, mærket og gjort ved. De blev først prøvet på staldgangen, og så udvalgte hun nogle stykker, som lå bedst, hvorefter jeg fik lov at ride hende i hver sadel imens hun kiggede og vurderede hvilken hun gik bedst med osv. Og hun sagde faktisk at man kunne se og mærke på hendes ryg at hendes tidligere sadel havde ligget dårligt på hende. Det kan måske være en grund??


Jeg tror jeg vil, som du siger, først og fremmest lægge min ridning på hylden, bare for en tid. Og bruge tid på at opbygge en lederplads til mig for hende ¨


andersen: Jeg har skam prøvet det med at reagere ved at give hende et kraftigt slag og en NEJ. Men det hjælper IKKE på hende, tværtimod. Lige modsat, så jeg tror desværre ikke det kan gøre det. Det er noget tillid til mig der skal til. Og den kan jeg åbenbart ikke vinde hos hende ved at slå.




0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-07-2006 00:27

Jeg vil meget gerne have flere svar/ råd på mit indlæg.

Jo fleres øjne dette er set og vurderet fra, jo bedre (: tak

0
0
Svar på denne tråd
 
 tre ting...
Forfatter: 
Dato:  07-07-2006 03:29

Jeg tror, der er to ting i det. For det første det med tilliden, som er blevet behandlet. For det andet lyder det som om, din hoppe lider af separationsangst. Jeg har svært ved at vurdere hvor meget der er det ene, og hvor meget, der er det andet, men problemerne starter først for alvor, når hun ikke kan se flokken mere, ikke?


I hvert fald vil jeg tro, at de to ting forstærker hinanden. Når hun er i panik over, at flokken er væk, er der ikke ligefrem grobund for et tillidsfuldt samarbejde med dig ;-)


Jeg synes, det er en god ide at træne tillid med hende - men vær også opmærksom på, at du ikke overskrider den her grænse, hvor hun reagerer så voldsomt. Hvis det er på striglepladsen, at problemerne er værst, så undgå den, indtil du har det andet på plads.


Læs mere om separationsangst og måden at komme det til livs i Tina MJs glimrende indlæg her (ret langt nede i tråden): www.heste-nettet.dk/fo...76/253278/


mvh. tina


Medlem af den sønderjyske afdeling af DÅHM
0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med de andre...
Forfatter: 
Dato:  07-07-2006 10:23

Hun skal lære at DU er hendes flok når resten af flokken ikke er der, du skal have hendes respekt og tillid.


Det er der mange måder at gøre på - bl.a. horsemanship - men fordi det har stået på i noget tid og I begge har indarbejdet nogle dårlige oplevelser (det er jo svært at ride/gå afslappet når man ved at hesten lige om lidt er på vej til månen - det kommer man nemt til at udstråle og det forstærker så bare raketten ) - så vil jeg egentlig anbefale dig at I får noget undervisning i en form for HMS.


Nu ved jeg ikke hvor du bor, men Shane (sjælland) er enormt dygtig og underviser både hesten og rytteren.


Det koster selvfølgelig penge, men hvis pengene er små kan en enkelt undervisnings gang eller to jo være en start som du så selv kan bygge videre på. Det vigtigste er at det ikke kun er hesten men også dig der kommer i træning - forstå mig ret


Jeg tror det vil være den bedste løsning til at komme rigtigt fra start nu. Et halvt år på den måde du beskriver må være rigeligt for jer begge


kh Anissi


0
0
Svar på denne tråd
 
 venligt men bestemt
Forfatter: 
Dato:  08-07-2006 22:43

Hej igen Maria


Jeg synes du selv har mange gode overvejelser - så jeg vil blot tilføje - at når jeg skriver venligt men bestemt - så er det en rolig, men konsekvent adfærd.

Jeg har meget sjældent brug for at hæve stemmen overfor de heste jeg håndterer og slår dem aldrig. Så det kan nu sagtens lade sig gøre at få lederrollen uden - det er bare noget med at stoppe den, når den gør noget forket, tilrettevise og så rose med det samme.


Pg andre gange, må man finde på alternative løsninger; for et par år tilbage red jeg en hingst. Han var fuldkommen som et damp-barn når han stod på staldgangen - steppede rundt og kunne slet ikke stå stille (sikkert også fordi han dér kom tæt på de andre heste). I starten kopierede jeg ejerens metode - dvs. den ret håndfaste - men dels virkede det kun i 2 sek. og dels blev jeg selv frustreret over at skulle skælde så meget ud. Så jeg fandt en model, hvor jeg ikke lod mig påvirke af at han steppede rundt, så længe han ikke steppede på mine tæer og iøvrigt flyttede sig, når jeg skulle til. Og så blev vi alle meget gladere og jeg endte faktisk med at have ham bundet til en striglebom udendørs uden noget pjat - til ejerens store undren.


Så netop hvis du kan ændre noget - fx hvor der bliver striglet mv. så du kan give dig selv nogle rammer, hvor det kan lade sig gøre at få en rar oplevelse, ja så skal du endelig bare benyte dig af det.


Held & Lykke
Nana

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider