Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 bbange for de små ting+genoptræning
Forfatter: 
Dato:  27-06-2006 21:16

Sedoj er et helt kapitel for sig selv - specielt i denne tid. Her står jeg med en hest, der ikke er bange for flagrende presseninger, store maskiner, trafik af nogen art, store brag og alt muligt andet, men hvis der er en mørkegrøn græstot, eller vinden blæser i træerne, eller lange græsstrå vejer i vinden, så bliver han forskrækket. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Det samme gør sig gældende, hvis vi skal forbi markskel, læhegn eller igennem et stykke med træer/buske osv. på begge sider. Er der tale om noget manglende selvtillid eller hvad?


Jeg har prøvet at være lidt efter ham, for at finde ud af, om han pjatter, men det reagerer han ikke særlig godt på. Hvis jeg begynder at berolige ham, bliver det også værre. Jeg kan ignorere ham, og så kommer vi som regel forbi tingene, hvor han bare viger lidt til den ene side, eller slår bremserne i et par gange. Han reagerer aldrig ved at løbe eller hoppe fremad.


Jeg har egentlig ikke tænkt over det, for han har faktisk altid gjort det, men lige nu er jeg nødt til at ride uden sadel, da han har fået et sår lidt over albuen, som sadlen vil komme til at genere, og jeg kan godt mærke, at min balance ikke er helt tip-top.


Der er faktisk ikke de store problemer, når jeg går med ham, men han vil gerne over på den modsatte side af det farlige, så jeg kommer i mellem ham og det farlige. Hvis det farlige er på begge sider, går han bag mig. Han er ikke meget for at gå forrest, og jeg tænker måske, at det er der, at det går galt? altså, at jeg ikke har ladet ham gå forrest, og at han har fået lov til at putte sig bag mig.


Nu er vi jo så som sagt i gang med en genoptræning, så han skal jo rides op. Men kan jeg godt nøjes med at ride ham hver anden, og så gå med ham de andre dage, hvis vi går i lige så lang tid, som vi skulle ride ?


Hvis det kan lade sig gøre, vil det jo være en mulighed, at få trænet fra jorden af, og så lære ham at møde farene face to face. Jeg har tænkt mig at starte i et træktov, hvor han skal gå ved siden af mig. Han skal trækkes fra begge sider har jeg regnet med. Derefter har jeg så tænkt mig, at gå over til lange liner, så han kommer til at gå forrest. Der bliver selvfølgelig en glidende overgang imellem disse to ting.


Lyder det som en idé, og har I nogle idéer til, hvorfor han er bange for de ting, som han er. Det virker jo lidt mærkeligt synes jeg.




Venlig hilsen Susanne og Sedoj
Hjemmesiden om Sedoj ox

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider