Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 travers... hvordan???
Forfatter: 
Dato:  29-05-2006 00:38

Ja, nu er jeg jo efterhånden ved at være nået dertil hvor min ridemæssige kunnen også gerne skulle bestå af travers :-) :-P


Jeg har øvet det ganske lidt sammen med min underviser, på den hest jeg rider. Den har prøvet det lidt med tidligere rytter, men mestrer langt fra øvelsen...


Så ja, vi er mere eller mindre nybegyndere begge to. Og som sagt, så får jeg jo hjælp af min ridelære, men derfor synes jeg nu alligevel at jeg trænger til lidt fif.


Mit største problem er vægten... Hvor den skal ligge, dvs. hvilket sædeben der skal siddes på.

Den øvelses vi mest har brugt, har været at ride travers op ad midterlinien fx. for højre schenckel(og højre sædeben) og så ride travers til højre over imod langsiden(dvs. for venstre schenckel).

Af hvad jeg så har forstået(og der er stor chance for at jeg har misforstået det :-P ), så skal jeg her stadig sidde på højre sædeben(derfor det smarte ved at starte med versaden, så har man vægten korrekt), men jeg føler slet ikke at jeg kan holde sammen på hverken mig selv eller hest når jeg skal det.


Det virker så ulogisk for mig at jeg skal sidde på højre for at ride imod højre, og det ender altid med at jeg ikke får bagparten med over og at vi enten nærmest rider en meget forstillet volte eller også må jeg bare ligeudrette og forsætte lige ud af langsiden :-P


Så som I kan forstå, så føler jeg mig en del håbløs lige hvad den øvelse angår

Og så er det jeg tænker, er der mon nogle af jer HN'ere der har nogle fif til hvordan jeg og hesten forsøgsvis kan begynde at lege de der travers lidt ind(og her ønskes ikke forslag på øvelser fra jorden), når nu jeg ikke finder øvelsen så logisk og føler mig totalt dum.


Er der en nemmere måde at gøre det på end versade -> travers eller volte tilbage -> travers?


Ville det evt. hjælpe at øve lidt renversader op ad langsiden som begyndelse? Og hvilken gangart synes I er nemmest at lære det i, for både hest og rytter?


Kom endelig med nogle råd, og også gerne nogle beretninger om hvor håbløse I var til dem i starten, og hvor gode i er til dem nu ;-) :-)




Mvh
Cavan
Stifter og formand:AHNA
Hvad man ikke dør af bliver man stærk af
0
0
Svar på denne tråd
 
 Så vidt jeg
Forfatter: 
Dato:  29-05-2006 01:23

husker, var det lettest at lære dem i galop (y)


Men det kan muligvis være, fordi Grandi har så god en galop - det er det nok. Der skal jo en del samling til, og nogle heste er jo sværere at samle helt så meget i galop, så... ;-)


Jeg lærte dem ved at ride op ad midterlinien, og bruge bøjningen fra volten, som om man ville ride videre på volte helt nede i hjørnet, men så bare ride sidelæns i stedet (hvis du forstår ;-) )


På den måde skal du ikke tænke over din egen placering på dyret, for du sidder rigtigt, når du begynder, nemlig mere på indvendige sædeben. Du skal så bare bruge udvendige schenkel sideførende (y)


Og så skal du ikke sidde og forvente af dig selv, at du kan det hele på forhånd. Det er da lidt svært at lære nye øvelser, men klem på - og lige pludselig synes du slet ikke, det er svært længere (y)






:-) fra Nina

0
0
Svar på denne tråd
 
 Renversade - travers
Forfatter: 
Dato:  29-05-2006 20:24

Jeg vil kun komme med en meget ydmyg bemærkning til dit lange spørgsmål, for jeg er heller ikke helt stærk i det der travers.


Jeg har altid selv haft nemmere ved at lave renversade en travers, selvom jeg ikke helt forstår hvorfor. Så hvis du har det på samme måde, så synes jeg da det er en god idé at starte med at øve det. Bevægelsen er jo i princippet det samme, men i renversaden kan man 'støtte' sig lidt til barrieren, måske det er det, der gør den nemmere.


Du har skrevet at du starter øvelsen med en travers op ad midten, men jeg går ud fra at du mener versade. Men kan du ride traversade op ad midten?


Mvh


Anna





Har nogen set Maja? Skimmel/ hvid ponyhoppe, 1.48 i stang, med ruderformet snip. Solgt fra mols i 2002 til en pige i Galtenområdet. Billeder på min præsentation.
0
0
Svar på denne tråd
 
 bummelum...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2006 21:42

Hovsa... Ja jeg mener selvfølgelig at jeg starter med at ride versade op ad midten :-P Lige en lille skrivefejl.




Mvh
Cavan
Stifter og formand:AHNA
Hvad man ikke dør af bliver man stærk af
0
0
Svar på denne tråd
 
 Travers
Forfatter: 
Dato:  30-05-2006 17:59

For nu at starte med vægthjælpen så har du helt rigtigt fat i at du skal have vægten placeret i bevægelsesretningen.


Da jeg selv skulle lære at ride travers var dette også et punkt jeg havde svært ved. Det der skete for mig var at jeg kom til til at fokusere for meget på at min udvendige schenkel (den venstre i dit eksempel) skulle få hesten til at gå sidelæns. Fordi øvelsen ikke virkede efter hensigten kom jeg til at sidde forkrampet pga. dette. Det der skete var at jeg kom til at skyde min hofte mod venstre i mit forsøg på at få hesten yil at vige for schenklen, og samtidig læne overkroppen mod højre fordi jeg godt vidste at vægten skulle være til højre. Det eneste der kommer ud af dette er faktisk at man kommer til at sidde på det forkerte sædeben og ikke være i stand til at bruge det indvendige ben (det højre) korrekt.


For nu at gå videre til schenkelhjælpen så skal den udvendige schenkel virke sideførende. Det er sjældent at det er denne schenkel der giver de store problemer. Her skal man bare huske ikke at få trukket benet for meget op og blive "forkrampet" som beskrevet ovenfor.


Den indvendige schenkel har to funktioner i traversen. Den virker for det første fremaddrivende og aktiverer det indvendige bagben og for det andet (og det er den svære del) skal det indvendige ben holde imod forparten.


Det der tit går galt i traversen er at når nu man bøjer hesten til den ene side og derefter beder den om at gå i samme retning sker der det at hesten ligesom "løber igennem" (her menes ikke nødvendigvis at hesten løber hurtigere) og ikke får bagparten med sig. Det der sker er næsten hver gang det at man ikke har fat i den indvendige skulder. Det er således sjældent at det er den sideførende schenkel der er problemet (selvom det kan føles sådan. Problemet er at få hesten til at vente i den indvendige skulder. Det man skal prøve at tænke på i traversen er at hesten skal bøjes rundt om det indvendige ben, snarere end at det er bagparten der skal sidelæns. Dvs. prøv at se det sådan at den indvendige tøjle og det udvendige ben beder hhv. hestens forende og bagende om at bevæge sig sidelæns (til højre i dette tilfælde) mens det indvendige ben holder imod midten af hesten, så hesten bøjer sig rundt om dette ben.


Nu har jeg ikke set dig ride så jeg ved naturligvis ikke hvor det går galt, men nu har du fået de forklaringer jeg oftest er nødt til at komme med når jeg underviser i denne øvelse.


Håber du kan bruge noget at det.


Mvh.




0
0
Svar på denne tråd
 
 Så...
Forfatter: 
Dato:  30-05-2006 22:19

... øvede vi så småt lidt travers idag, og det gik faktisk rigtig godt i forhold til de andre gange.

Idag lykkedes det mig nemlig at holde hendes indvendige skulder på plads(du havde fat i det helt rigtige problem Cantor ;-) ), og få lagt min vægt og hjælpere korrekt.


Så jeg kan nu "prale" af at have redet mine første travers trin :-)

Selvom vi måtte forsøge en del gange, og det kun blev til den ene side at det lykkedes at få et par rigtige trin, så er det super dejligt at det endelig lykkedes. Nu ved jeg nemlig hvordan det skal føles, og har en fornemmelse af hvad jeg gør galt når det ikke lige lykkedes.


Så med øvelse, øvelse og atter øvelse, så tror jeg nu endelig på at det nok skal lykkedes mig at lære det helt rigtigt, så det ikke bare er "et par trin" :-) ;-D




Mvh
Cavan
Stifter og formand:AHNA
Hvad man ikke dør af bliver man stærk af
0
0
Svar på denne tråd
 
 Equipage!
Forfatter: 
Dato:  31-05-2006 17:11

Der er en artikkel i det nye Equipage blad..! Læs den! Den er rigtig god..:!


Hilsen Jette med drømme hesten
Tjek lige:
Jernløse Rideklub...!

Stolt medlem af Discount Heste og Pony Vanrøgternes klub: DHPV

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider