at du kan standse hende, men om hvordan du gør det (og hvordan hesten reagerer). Hvis hesten standser, når du bruger sædet - så er du allerede et langt stykke ad vejen. Idéen er jo netop, at når man bruger den anholdende hjælp korrekt og hesten reagerer korrekt på den, vil hesten forlægge mere vægt på bagparten og blive lettere og løsere fortil.
Hvis det er fordi hun lægger sig på biddet og bliver lidt tung/død fortil, så skal du ikke give efter, førend hesten reagerer; ikke ved at lægge sig på biddet (det ville være at belønne den adfærd du ikke ønsker), men ved at hun slipper.
Hermed mener jeg selvfølgelig ikke, at du skal hive og slide; dette kan godt gøres med en let og følsom forbindelse og hovedsageligt for sædet. Giver hun ikke efter, før du holder helt stille, kan du evt. lirke ganske let med biddet (meget kort og hurtigt, så du ikke skaber øget mistillid til hånden) - bare nok til at motivere hende til at slippe.
Med at give efter mener jeg, at du skal mærke, at hun slipper tøjlen - ikke at hun nødvendigvis går i holdning og bukker nakken. Det kommer af sig selv, når hun er klar.
Det er meget muligt, at det for en øvet rytter virker tåbeligt at gøre dette, men det virker altså! 
Et citat fra Magasinet Hest, marts '06, artikel af Andrew McLean:
"For at forhindre en adfærd i at blive gentaget skal vi også sørge for, at den ikke bliver forstærket (dvs. belønnet). Ophør af tryk (her: at man slipper tøjlen) er særdeles motiverende for en hest, så enhver adfærd, der forstærkes ved ophør af tryk, vil gentages. Omvendt vil en hest, der ikke opnår ophør af tryk et eller andet sted på dens krop under træningen, være mere tilbøjelig til at blive spændt (her: hvis man ikke slipper tøjlen, når hesten så giver efter - hvilket måske er det, den har været udsat for). Det er derfor, det er så vigtigt at sørge for, at hesten går i den rette holdning af egen kraft på et hvilket som helst niveau af træningen, hvilket opnås ved kun at have en ganske lav grad af forbindelse mellem rytterens hånd og hestens mund. Når vi træner med hesten, skal vi sørge for, at al korrekt adfærd belønnes ved at mindske det tryk, der motiverede adfærden, og at al ukorrekt adfærd standses med en hurtig overgang til en lavere gangart."