Har samme problem med Punto, men har fået at vide, at det gør føl bare.

Men ja, det er ret ubehageligt at stå med ryggen til.

Jeg ignorerer det bare, eller skubber hans hoved væk.

Jeg selv NÆGTER at slå ham - end of story.

ikke slå, men det er altså heller ikke at slå at skubbe ham væk..

Det er for farligt at ignorere ham her, for det første er han stor, for det andet står han hvor det er UMULIGT at undgå at der kommer børn til...

Punto er også rimelig stor? Og han er snart 150 cm, og 9 mdr. gammel.

Nogen fare udgør han ikke ligefrem, men ja - det er da træls, hvis han pludseligt får fat i én eller andens fingre.

I min verden er det altså en fare hvis andres børn kan blive bidt i hovedet og rusket efterfølgende...

Det er ikke en fare for mig, men for små børn er det altså.. Han er jo vant til at han kan tage fat i sin mor og så bare hænge fat, det er ikke så satans smart i øret på et barn... Og da slet ikke når det er vore kunder...

selvfølgelig skal man ikke slå sin hest men det er også bare nu den skal lære at man ikke bider.

Jeg havde en unghest engang som også lige pludselig begyndte at bide ud efter mig eller i mig. Hver gang hun gjorder det nev jeg hende i mulen så hun kunne mærke det. og en enkelt gang kan jeg huske at jeg bed hende og jeg skal lige love for det hjalp.

Og det skal da siges at hun ingen skade har taget af det overhoved.

Jeg ved ikke om det kunne hjælpe men det er hvad jeg har gjort. og det hjalp for mig.

Mvh Louise

det må altså have set skægt ud, haps i mulen

Det er jo så heller ikke det samme som at slå, da det er mere heste-sprog..

Er bange for at jeg er for stor en kylling til at nærme mig det bidende mule med munden, men vil prøve knibe trickset...

Er helt enig i at det er NU den skal lære det.. -også derfor jeg søgte efter råd herinde, da jeg ikke har haft det problem med de andre...

Takker...

slå ?

Det er kun fordi den er møj uopdragen den bider !

Hvis den går på fold med nogle ældre heste og den går og bider dem, hvad sker der så ?

Det er et spørgsmål om mangel på respekt, når du er sammen med dit føl er i en flok på 2 og den der er højest rangerende i hirakiet må bide eller sparke !

Du kan aldrig slå så hårdt som en anden hest kan sparke, så hold op med at være så blødsøden og kom til fornuft inden dit føl bliver farlig at omgås !

Jeg har selv opdraget adskillige føl og plage til søde velopdragne og tillidsfulde rideheste.

Gitte

du skal selvfølgelig gøre det korrekt, kun slå i det rette øjeblik !

Gitte

ikke forebygge i stedet for at "helbrede".

At et føl bider/napper er dens NATURLIGE måde at skabe kontakt på bl.a. til de der fliiinke tobenede der så længe føllet er lille og nuttet hellere end gerne står og klør lige på de aller dejligste steder, nogle lader endda lille følle klø igen

EN STOR FEJL

syntes jeg

Efter min mening, skal føllet venligt men bestemt lære at man behøver altså ikke klø igen (bide) og man behøver ikke nappe ud for at få kontakt når det gælder de tobenede og det er noget der BØR tages hånd om straks føllet er født.

Jamen hvad kan man så gøre og det er jo så lige spørgsmålet, der er flere forslag her i tråden og jeg kan bidrage med hvad vi gør her i huset.

VI PUSTER PÅ DEM

det lyder måske mærkeligt men hvis man er opmærksom på hvor føllet er og man kan se at det trækker op til et lille selskabsnap kan man stille og roligt "vente på nappet" og så lige inden de forsøger sig puste dem på mulen (vi puster lidt hårdt og kort). Føllet lærer det lynhurtigt for den kan nemlig ikke lide at blive pustet på (måske den dårlige ånde endelig kan bruges til noget)

Når vi står og klør vores føl og føllet vil gøre deeejlig gengæld (syntes den selv og det er en NATURLIG ADFÆRD), holder vi simpelthen en lille pause (få sek.) indtil føllet ikke har interesse for gengældelse, måske skubber/flytter vi føllets hoved lidt væk fra "farezonen" og så starter vi ellers med at klø igen, når man mange gange nok har vist føllet at det dejlige kløen holder op når den vil gøre gengæld, lærer den efterhånden at det ikke er nødvendigt for at de tobenede bliver ved med det der deeejlige.

Det er et kæmpe stort arbejde at opdrage føl og kræver gentagelse efter gentagelse, tålmodighed, tålmodighed og endnu engang masser af tålmodighed og så kræver det respekt fra både føllet´s og ejer/passer´s side.

Nu kan jeg se at et par stykker skriver især når man vender ryggen til, man bør slet ikke vende ryggen til et føl som jo ikke aner hvordan den skal opføre sig, hav ALTID føllebassen i øjenkrogen og hav ALTID styr på hvor den lille "laban" er for de er nogle legesyge og kontaktsøgende "banditter" jo ældre jo værre.

Et "føl" på 6+ mdr. som ikke har lært "omgangstonen" over for mennesker kan være noget mere "besværligt" end et lille føl, især hvis ikke den har respekten for mennesker eller den simpelthen er møjforkælet(hænger tit lidt sammen), dem er der jo (desværre) også nogle af, hvis ikke pusteriet virker kan føllet næsten altid stoppes ved at man lige inden den vil tage fat tramper hårdt og bestemt, evt. godt og grundigt i jorden samtidig med et skarpt NEJ, efterfulgt af ros, hvis den altså ikke lige nåede at sætter bisserne i en.

Måske er føllet så strid så man må blive lidt gal og trampe lidt mere og måske hæve stemmen lidt, de kan sagtens tåle hvis man et øjeblik skulle mene også verbalt at de var nogle rigtige små møjkramper.

Vi har oplevet føl der som lyn fra en klar himmel og uden grund har hugget ud med hele gebisset forrest, her kan en "lige højre" godt være på sin plads, på rette tid og sted er det normalt kun nødvendig 1 gang. Ikke sådan at forstå at så har føllet for resten af livet lært at man ikke må bide, næææ næ nej så nemt går det skam ikke.

Vi har nogle få "regler" her i huset :

1. Ingen føl eller plage får godbidder af hænderne, alt bliver serveret i krybben eller på jorden = ingen forbinder vores hænder med noget spiseligt = ingen nappen efter godbidder.

2. Står du med ryggen til et føl eller unghest og den "ved et uheld" skulle komme til at nappe dig lidt

SÅ HAR DU SELV BEDT OM DET

det er hestens NATURLIGE MÅDE at tage kontakt på og den vil normalt bare være venlig. Havde du nu været opmærksom som du altid bør i omgangen med heste kunne du have STOPPET det = DIN fejl (man må gerne skænde lidt alligevel).

3. Der er total og aldeles FORBUD mod at sparke og/eller true med at sparke på og efter mennesker, det udløser promte og uden mulighed for at fortryde et rap i R... el.l.

4. Punkt 3 kan "glemmes" lidt for små føl der kommer til at "slå" måsen i vejret af glæde selv om de er kommet lidt tæt på menneskerne.

Vi har p.t. 8 "hjemmelavede" heste i stalden, yngste 1 år, ældste 10 år, ingen bider (eller sparker), heller ikke hingstene (3 og 5 år), det er alle søde og kontaktsøgende heste der elsker en rigtig "hygger", både i stalden og på folden, et par af dem har selvfølgelig været lidt "slemmere" end andre.

Unghestene kan finde på ganske let at tage fat i en jakke eller trøje (?? altid tøj ??) hvis der i længere tid har stået en uden for boksen med ryggen til, som slet slet ikke kan se hvor deeejlig og heeelt "forsømte" de er.

De må ikke og de ved godt at de ikke må men jeg tror simpelthen at deres tålmodighed og hermed også (vel)opdragenthed slipper op og så kan de altså bare ikke lade være, det er altid yderst diskret og meget forsigtigt.

Den ældste af hingstens er den mindst bidende hingst/hest vi nogensinde har haft med at gøre, jeg tror aldrig han har prøvet, heller ikke som føl, han har så udviklet en lidt anden teknik når han føler sig overset.

Man tager en lille tår vand, går musestille hen bag ved ham/hende der står uden for boksen og så lusker man hovedet ud over kanten og så vupti slikker/savler man dem lige ned i nakken, mums, lidt meget ulækkert men også lidt sødt, der kommer i hvert tilfælde ALTID en reaktion og det er jo lige nøjagtigt det han vil opnå. Vi der kender ham står bare og venter, det ser nemlig vildt skægt ud når vandet begynder at løbe ned af ryggen på "ofret".

Om man opdrager på den ene eller den anden måde er et temperaments spørgsmål og vi kan næppe alle blive enige om hvordan det gøres rigtigt, det her er lidt om hvordan vi opdrager på vores dejlige føl.

HER ET BILLEDE AF "VORES SAVLER"

Hejsa.

Jeg er den onde hestetræner.

Når mine føl de bider - så får de et klap over mulen! Selvom det da er nok så nuttet at lille følle bider for at blive set - men når den et år efter skal stilles til skue, er det ikke særlig flot hvis den konstant bider sin trækker.

Jeg læser selvfølgelig altid situationen først: er det et nervøst anlagt føl? Hvorfor bed det? Er det nok for mig at true?

Det er bare sådan at når man har truet 5 gange duer det ligesom ikke længere. Så er et lille klap på den lille mule og et bryskt "NEJ!" nok - og næste gang skal man blot sige nej - og næste gang igen.

Jeg kan huske da Frederik bed mig for første gang i sommers. Han var vel 14 dage - 3 uger. Eftersom han jo er en hingst, har jeg været meget opmærksom på at gøre ham velopdragen. Idét han bed fik han én kort og kontant. Chokket var større end smerten.

Han har ikke engang PRØVET på at bide, og han er nu hverken nedbrudt eller noget som helst.

Jeg havde, mit første år på stutteriet, et pragteksempel på hvad der sker, når man ikke sætter sig igennem: Rikke. Hun var så nuttet og lille og pelset, og det var da lidt kært når hun bed i mit tøj. Men hun er 2 år nu. I sommers havde vi en kamp. Det drejede sig om at hun ikke ville trækkes, så bed hun mig. Jeg blev sur, og slog hende - det gjorde ikke specielt ondt, men Rikke blev så chokeret, det var så synd for hende! Jeg havde jo aldrig slået hende før, og hun havde da så tit bidt mig - hvad var der galt denne gang? Næste gang bed hun kun efter mig. Så gik hun over til træktovet og tøjlerne, sådan en slags projektion. Først nu er hun holdt op med det - i ny og næ kan jeg dog stadig fange hende i lige at gribe fat i mit tøj, men hun slipper hurtigt, uden sure miner.

Havde jeg været efter hende fra starten, havde der ingen kampe været med en hest der var dobbelt så stor og dobbelt så klog.

Måske vil mange synes det er synd at slå et "uskyldigt" føl... Men det gør jeg altså. Og alle 12 fjordheste er glade og fuldstændig trygge ved mennnesker, ingen mistilled eller noget

- Heidi

Du kalder dig bare lige nøjagtig det du har lyst til.

Du har din måde at opdrage heste på og jeg har min, som jeg skrev tidligere så bliver de fleste aldrig enige om hvordan der skal opdrages, man kan jo så enes om at være enig i at være uenig.

Jeg kan se at det for det meste er fjordheste du PASSER når du har tiden og lysten, fjordheste kan være nogle hårde nysere ingen tvivl om det, men at skulle være mere "hård" over for et føl 2-3 uger gammelt fordi den nu er (u)heldig at være født som hingst et så ungt føl bider ikke og hvis den vil "snakke" så er det da nemt ikke at komme i klemme ved de små bisser, at give sig til at slå så ungt et føl vil jeg kalde uerfarenhed.

Du skriver om en der måske 1 år senere vil nappe til skue når der trækkes = uopdragent, en anden der nok så "sødt" FIK LOV TIL AT BIDE I DIT TØJ, ville ikke trækkes osv., undskyld mig men de bid har du da selv bedt om, plagene lyder jo til at være ganske uopdragne/fejlopdragne, at de så ikke skal have lov til at bide og de skal lade sig trække (når de ellers har lært det) det er noget andet, men nu snakker vi jo ikke lige om føl længere men om 1-2 års plage der har fået lov til både det ene og det andet.

Jeg syntes det lyder som om de heste ganske gevaldigt kunne trænge til noget opdragelse, "bare" at slå har da vist ikke haft nogen særlig heldig virkning.

Tilbage til føllene

Min erfaring siger mig at det er et spørgsmål om at "fange" unoderne INDEN de opstår og det skal forstås sådan at der skal sættes ind INDEN føllet overhovedet får muligheden for at udvikle dårlige vaner, bide, sparke osv. det har virket her hos mig i efterhånden mange år og på mange føl.

Jeg er af den overbevisning at man så vidt muligt bør undgå at slå, der kan være tilfælde hvor det er nødvendig at gribe til "alvorligheder"

Det er så nemt "bare" at stikke den en på lampen EFTER skaden er sket, hvorfor ikke være opmærksom, tage det i opløbet og undgå at blive bidt, det gør s.. da ondt når de planter et sæt perfekte bisser i en.

"rasmus modsat", for jeg synes det er en meget dum ide at slå et føl for noget som der hører til dens naturlige udvikling. Ligesom børn putter alting i munden, ja så gør føl altså det samme. Det er da meget muligt at det virker når man slår (eller at det ser sådan ud), men føllet forstår ikke hvorfor den bliver slået, kun at de "onde" mennesker forhindrer den i dens naturlige adfærd ved at tilføre den smerte.

Der er andre særdeles glimrende måder at undgå at blive bidt at sit føl. F.eks. kan man jo helt undgå situationer hvor man VED den vil nappe igen (f.eks. i kløsituationer) eller gå for tæt på hovedet af den hvis den napper når den bliver trukket. Som regel vil et stamp i jorden, eller simpelthen det at gå fra føllet være nok til at den ikke gider sin "bideleg" mere.

At bakke føllet er også en særdeles dum ide, da hestene indbyrdes i flokken bruger det som dominansmiddel (det er særdeles effektivt) men kun på VOKSNE heste, aldrig føl. Føllet er ikke færdigudviklet mentalt og dens selvtillid og generel tillid vil tage skade af bakken i tide og utide (som straf).

Mine to føl fra sidste år var kun i "bidealderen" ganske kort tid da de var få måneder gamle. Jeg gik enten fra dem, eller holdt op med at klø/snakke med dem så snart de skulle til at bide. Hvis de fik held til at bide til, skræmte jeg dem kontant væk og ignorede dem i et stykke tid. De har nu i en alder af snart 10 mdr. ikke bidt siden da, og ikke engang lagt an til at bide/gnubbe eller andre foragtstegn. Hvis jeg lappede dem én over mulen ville de ikke have haft den enorme tillid de har i dag, og ville sikkert være blevet nervøse og endnu mere opsætsige.

For at komme med et eksempel på deres tillid kan jeg nævne at mine føl bliver striglet meget sjældent og får kun løftet hove når de skal beskæres. Alligevel kan jeg røre dem overalt, tage dem med overalt, og løfte ben på dem som om de aldrig har bestilt andet.

jeg har engang fået et råd mht heste der bidder...

hver gang den hapser (altså bider) skal du "sparke" (blidt) over bente på den. så bliver den ikke håndsky, men lære at hvis den bider, er der noget der rammer dens ben (altså dit)

jeg har aldrig selv prøvet det

Hvor fantastisk.

Jeg både puster, tramper, fægter med armene, og ignorerer ham. -Så må jeg jo bare blive ved med det.

Så har jeg da alligevel kunnet bruge min intuition til noget

GitteL: Synes måske ikke rigtig at du har nogen som helst ret til at sige at jeg skal komme til fornuft. Du kender mig ikke og ved på ingen måde hvor fornuftig eller ej jeg er. Bare fordi jeg ikke mener det samme som dig.

Kitte: Hos mig må hestene godt klø igen, de må bare ikke bide.. Indtilvidere har jeg 2 (haft 3) der sagtens kan klø igen uden at bde, selv om de bider hinanden når de klør. Det er guld værd med en blød og stærk mule når skuldrene er helt ødelagte..

Og nu er det altså for sent at forebygge med ham her. Jeg har desværre ikke haft overskud nok til at gøre nok ved det, da jeg har haft 2 syge heste, nu er den ene aflivet, den anden stadig under genoptræning. Det er stadig ikke til at undgå 100 % at gå med ryggen til, de skal jo have mad og det kan godt være lidt svært at bakke hele vejen.

Og nej han bliver ikke afvist på marken når han bider, tror det er fordi hans moder lader ham lege hingst..

Et pust på næsen betyder for ham at man skal have et kys, så det virker ret omvendt.. Sådan har han og min anden vallak det, min hoppe (og tuller som ikke er her mere) forstår godt hvad det betyder...

Jeg har tænkt på at få en anden til at stå væk derfra med en vandpistol eller lign. og når han så bider så "skyde" ham, så er det ikke mig han bliver bange for, men bideriet der er "farligt".. Han er nemlig et lidt specielt føl, da hans mormor ville tage ham fra hoppen og efterfølgende ville hans moder ikke have ham, så han har haft en træls start på livet, og det kan også mærkes på hans lidt større skræk/forsigtighed overfor alting.

Jeg ved godt det er min egen skyld, men jeg beder også bare om gode råd til at stoppe det, da jeg aldrig før har haft et føl der ikke fik det taget i opløbet. Jeg er hverken ufornuftig eller blødsøden og er ret sikker på at mine heste ikke er mere uopdragen end så mange andres...

Da min plag var bette føl, havde han også en evig lyst til at bide. Og hvis der er noget jeg ikke kan klare ved heste, så er det når de bider.

Det tog 1 uge. Så var han vent af med at bide/nappe. Hver gang han ville nappe, så fik han et bette smølfespark på mulen.

Den dag i dag, har jeg ingen problemer what so ever med biden eller lign. Han er bestemt heller ikke hovedsky.

Men bide det skal min hest ikke. Og nusse igen, heller ikke. Milan har lært at her nusser man bare noget andet. I starten var det hans mor. Nu er det alt hvad der lige er i nærheden. En spand, træmmerne i boksen. Alt kan bruges. Bare ikke mennekser

Det går ellers vældig fint her.. Mine heste ved godt hvem der bestemmer og gør hvad de får at vide, selv om de må gnubbe igen... Så det er altså ikke noget problem... De ved også udmærket godt at man ALDRIG bider mennesker, selv om de bider hinanden... Så længe de hører efter så er jeg da egentlig bedøvende lige glad med at (du/i mener) at de degraderer mig...

-her er det de voksne heste vi snakker om...

Trine: Hvad er et smølfespark??

Jeg holder nu også på at der er kontant afregning ved kasse et hvis et føl laver ulykker såsom at bide, sparke og andre morsomme ting. En voksen hest ville aldrig finde sig i den behandling som mange følejere får.

Da min var føl fik hun den geniale ide at stejle op i nakken på folk når man vente ryggen til og gik sin vej. Det er uden tvivl almindelig leg blandt føl at stejle og jagte hinanden, men absolut ikke acceptabelt overfor mennesker! Tænk hvis der gik et lille barn ind på marken.

Mit hest har haft et robust sind fra hun var helt lille og der skal siges fra så hun både hører og forstår det.

Min mor synes det var synd at straffe hesten og prøvede blot at undgå disse situationer.

Min storebror derimod finder sig ikke i den slags og hun fik et ordenligt dask på halsen.

Resultatet af denne "mishandling" af et lille "uskyldigt" føl:

Hesten laver stadig numre med min mor i en alder af 4½ år, drøner afsted når hun skal trækkes, smånapper osv.

Når min storebror går med hende, er hun næsten som en lille engel og læberne holdes pænt lukket over tænderne.

Ved mig opfører hun sig også pænt, jeg sagde også fra da hun var føl.

Det største minus ved min mors manglende opdragelse, er at min hest ved der er forskel på mennesker, så hun tester alle nye og især børn. Siger folk fra, så er der intet ondt i hende. Gør de ikke, ja så driller hun dem konstant.

Min konklussion: føl skal lære at respektere mennesker og deres regler fra starten, ellers går det galt senere.

Kathrine (den onde hesteejer)

Jeg må indrømme jeg blev lidt harm da jeg læste dit svar! Hvis du er så god selv, hvorfor så spørge om hjælp

I starten siger du at din plag bider og det er ligesom det jeg svarer på.

Det er skam ikke mig der har opfundet hesteproget, sådan har naturen indrettet det, uanset om du vil erkende det eller ej.

Hvorfor i det hele taget spørge efter råd hvis du ikke er interesseret i at høre andre meninger end dem der klapper dig på ryggen fordi du er sådan en god hesteejer .

Jeg har faktisk ikke set dit svar da jeg skrev sidst, ved ikke hvordan jeg kunne overse det, men det gjorde jeg altså.

Mit svar var jo heller ikke møntet på dig. Men hvis du vil blive sur over det så værsgo. Jeg vil ikke blive kaldt ufornuftig af folk der ikke aner hvem jeg er.

Men som sagt jeg har endnu ikke læst dit svar, har ikke tid til at nærlæse det lige nu...

Vores føl bed min far rigtig hårdt. Hun fik et klap over snuden og har ikke gjordt det siden.

Og hun elsker stadig at blive nusset i hovedet.

Nu er jeg med på hvad det er jeg ikke giver dig ret i og som du bliver harm over

Jeg kan ikke se hvad der er at blive sur over, jeg er bare ikke enig med dig og det gør mig ikke automatisk til en dårlig hesteejer, som du så smukt antyder at jeg er. Jeg siger ikke at jeg er hverken bedre eller ringere end andre, men jeg vil heller ikke bare sige ja og amen hvis jeg ikke er enig... Og jeg er IKKE enig i at min heste ikke må give mig et nus igen når jeg nuser dem, for det er sådan jeg opfatter det. To heste der står og gnubber hinanden gør det jo heller ikke fordi de er uvenner, men fordi de er venner og der er fred imellem dem.

Men hvis du vil være sur over at jeg ikke er enig og du mener at mine heste hverken hører efter eller respekterer mig som leder, så fred være med det, jeg er ligeglad...

Vi bliver aldrig enige når du mener at du er så meget bedre end mig uden at kende det mindste til mig...

Klitte:

Jeg forstår ikke dit svar?

Du skriver at mine heste er uopdragne? Det er de absolut ikke! Tværtimod. De er som ungheste nu engang er. Lidt kåde og urolige når man træner med dem væk fra flokken, nemme og rolige midt i flokken. I den tid jeg har været der er jeg hverken blevet bidt eller sparket af dem - undtagen lige Rikke som jeg jo fortalte om.

Jeg tror du prøver at læse mit svar sådan så du kan skælde mig ud.

Jeg skriver at heste fra starten skal lære at det at bide er meget forbudt: hingst eller hoppe! Jeg fremhævede bare Frederik, som jeg netop var opmærksom på, fordi jeg har mødt alt for mange uopdragne hingsteplage.

Og så skal du desuden ikke kalde mig uerfaren. Det om man slår et føl har ikke noget med uerfarenhed at gøre, det er en holdning.

Og jeg vil igen påpege at du ikke kan skrive noget om fjordhestene: du dømmer ud fra det jeg skriver at hele bundet må være uopdragent.

Rikke var ET eksempel: det var en fejludvikling. De andre plage var ikke sådan. Pludselig gør du hende til flertal: "Du skriver om en der måske 1 år senere vil nappe til skue når der trækkes = uopdragent, en anden der nok så "sødt" FIK LOV TIL AT BIDE I DIT TØJ, ville ikke trækkes osv., undskyld mig men de bid har du da selv bedt om, plagene lyder jo til at være ganske"

Og forøvrigt, hvorfor understreger du at jeg PASSER hestene når jeg har tid og lyst? Det er nemlig ikke sådan det hænger sammen. Jeg gider ikke komme ind på en længere forklaring, men jeg kan fortælle dig at jeg virkelig kæmper for at hænge i pga ejerens alkoholisme og hestenes misrøgt, og hele sommeren igennem var jeg den der repererede hegn og vandede hestene. Det havde nu hverken noget med tid eller lyst til at gøre, men en følelse af forpligtelse overfor den flok heste, jeg nu netop er så heldig at passe - og træne. Jeg er den eneste træner.

Så din konlusion holder ikke: "Jeg syntes det lyder som om de heste ganske gevaldigt kunne trænge til noget opdragelse, "bare" at slå har da vist ikke haft nogen særlig heldig virkning."

Nu var du jo ikke i Thorsø, da de tre jeg havde trænet blev fremført sidste forår. Ikke et bid.

Farer lidt i flint, ja, men din argumentation er meget tynd, hvis jeg overhovedet forstår den.

Hvis jeg ikke forstår den må du lige uddybe den.

- Heidi

Jeg antyder skam ingenting, og har overhovedet ikke stemplet dig som dårligt hesteejer. Jeg er heller ikke sur på dig selvom du tror det .

Jeg blev lidt harm over denne linie: "Så længe de hører efter så er jeg da egentlig bedøvende lige glad med at (du/i mener) at de degraderer mig..." Før det skrev du om dine voksne heste, som jeg slet ikke har kommenteret - jeg skrev om dit føl.

Der er åbenbart blevet rodet lidt rundt i begreberne, hvilket jo gør det endnu sværere at forstå hinanden.

Hvem er det i øvrigt der siger vi skal være enige? Du må da for min skyld tro lige hvad du har lyst til . Men jeg forstår ikke hvorfor du skriver og spørger om hjælp hvis du alligevel er "bedøvende ligeglad" med hvad folk siger. Derfor skrev jeg at du kun ville høre på rygklapperne, men det passer måske slet ikke?..

Du har fået mit besyv med i denne debat, så kan du jo selv vælge om du har lyst at undersøge sagen og måske udvide din horisont lidt .

Jeg vil gerne have råd til hvordan jeg vænner mit føl af med at bide, men jeg er ikke enig i at det er så "farligt" at lade en hest gnubbe igen.. Dermed ikke sagt at føllet får lov til det, for han kan ikke skille det af...

Jeg er ikke ligeglad med nogle råd, men jeg mener nu engang ikke der sker noget ved at de gnubber igen, og så synes jeg ikke de "analyse" af hvordan mit forhold til mine heste er var helt fair...

Jeg kan ikke se hvor du vil hen med rygklapperne, for eftersom jeg bare har spurgt om et råd så har jeg jo indrømmet at der er noget her jeg ikke selv ved hvordan jeg skal takle og der er da ingen der siger "det er sandelig rigtigt, fortsæt du bare med det", så kan jeg da i hvert fald ikke bruge det til noget.

Noget andet er, at føllet ikke bider når han bliver kløet, men når han vil have kontakt. Når han bliver kløet krøller han bare mulen ud i luften...

Et føl kan sagtens lære at det at gnubbe igen og det at bide er to forskellige ting

"Mine" 2-års gnubber gladeligt igen (ja, selv nogle af avlshopperne), men de bider aldrig Jeg tror slet ikke hestene sammenligner de to ting i hovedet...

- Heidi

Heidi(fjordheste)

Der var en der efterlyste forslag til hvad man evt. kunne gøre ved et "frækt" føl og det var sådan set det jeg svarede på, hvad jeg så senere skrev om "dine" heste er skrevet ud fra hvad du selv startede med at fortælle og ja det er måske sat lidt på spidsen men prøv lige at se hvordan du reagerede ??

Når jeg skriver PASSER så mener jeg at du jo faktisk ikke står med ansvaret for hestene og hermed deres opdragelse/træning, det gør ejeren uanset hvad og hvorfor.

Hvis hestene er misrøgtede så har du pligt til at melde det, du har ikke pligt til at overtage pasningen, det er noget man gør frivilligt.

Du kæmper for at hænge i, det gør vi alle sammen, jeg reparerer også hegn, vander, muger ud, fodre, opdrager, træner og alt det andet der følger med til at have heste.

Uerfaren, Jo jeg må gerne skrive uerfaren for det er nu engang min mening i forbindelse med opdragelse af føl at den der starter med at slå FØR andet er forsøgt måske kan have brug for lidt mere erfaring til at UNDGÅ situationerne.

Du må gerne fare i flint, jeg har min mening, erfaring og måde at opdrage mine føl på og det bliver jeg ved med, du har din og det bliver du nok også ved med og hvad så ??

Jeg kan se at Kathrine i sit indlæg nævner en anden situation som man oplever med legesyge føl nemlig at "banditten" stejle op i nakken på en når man f.eks. går sin vej, ganske ubehageligt, her bruger jeg da også et par "fif", jeg står/går sørme ikke og venter på at den "kravler" i nakken på mig så jeg kan baske til den. Sidder føllet i nakken på mig så får den nu altså et dask men jeg forsøger da at undgå situationen.

Max&Dunse skriver at gnubberi i mange tilfælde er alt andet end hyggeligt samvær, her må jeg nok sige at jeg er meget uenig, det er en af hestenes måder at knytte sig til hinanden og skabe kontakt på.

Muiver hvis et pust på næsen betyder at han skal nysse så er der da alle tiders chance for at stoppe lige netop det bid FØR det sker, pust på ham, giv ham et nys og fortæl at han er dejlig, så har han nok helt glemt at han faktisk ville sætte bisserne i dig. Det var jo så hvad jeg ville forsøge mig med.

Er måske lidt bange for at han nysser med tænderne ..

Hans biden er nemlig ikke ondt ment, og jeg mener heller ikke det er uopdragent, det er simpelthen hans måde at skabe kontakt på (måske fordi han er hingst ), problemet er jo så at de andre i flokken acceptere det...

Men jeg vil da prøve om jeg kan afværge det på den måde og gøre det til noget positivt hvis han ikke bider... -selv om jeg nu aldrig har nysset mine heste, men hva, så får jeg jo udvidet min horisont...

Er meget glad for at du er enig i at det er et venskabstegn når hestene gnubber hinanden, var ved at tro at jeg er fuldstændig tosset...

Hej,

Interessant debat...

Max og dunse, du nævnte at gnubben er et tegn på respektløshed - at hestene degraderer hinanden når de gnubber hinanden.

Vi kan godt blive enige om at det der med at gnubbe hovedet op ad nogen/noget/bruge mennesker som kløping er degraderende - selvsagt, det er en overskridelse af personligt rum og meget respektløst.

Men når to heste står og 'strigler' hinanden - for det er jo det de gør - ved at nuffe og kradse med mulerne og gummerne (ikke tænderne) på hinandens rygge - er det så degraderende?

Det vil jeg umiddelbart ikke mene det er, jeg vil sige at de plejer hinandens pels og det er et tegn på venskab - men jeg vil super gerne høre din argumentation for det, for har ikke hørt det fremført før.

Og køl nu lige ned alle, ja vi har forskellige måder at omgås heste på men det er jo kun fedt at få inspiration, råd og inputs fra hinanden - det er f.eks. derfor jeg spørger ang. ovenstående

kh Anissi

Det kan være det er der vi allr skrivewr fordi hinanden, hvis max tænker på den hoved-puffe situation du der nævner, for det er ikke det jeg mener.. Er helt enig med dig og vil også gerne vide svaret...

Og jeg er helt nedkølet..

Så hestenysser han ikke "rigtigt" Det må du have ham lært, det er rigtig dejligt med et møs ind imellem (uden tænder tak, av av).

Det er helt sikkert hans (heste´s) måde at skabe kontakt på og er de fleste gange venlig ment og så er det som jeg skriver længere oppe, forebyg, fang ham inden skaden er sket og få ham til at tænke på noget andet, gentagelse efter gentagelse, tålmodighed, tålmodighed og endnu engang masser af tålmodighed.

(Verbale gloser kan være ganske nyttige).

Det ER svært for føllene at finde ud af "menneskereglerne", når man går med mor og tante-onkler på folden så klør/gnubber man for at "være med" og når så der kommer de dejlige søde tobenede som oven i købet giver mad og alt muligt ja så MÅ MAN BARE IKKE NOGET, de hyler jo op for ingen ting

Føl kan stille og roligt "omkodes" til en noget mere menneskevenlig omgangsform.

Der er mange ting en hest ikke må i omgangen med os mennesker som de ellers ville gøre hvis de gik i hesteflokken, det ville jo være næsten mere end livsfarligt for os at omgås dem.

Som alle jo skriver er det en helt naturlig adfærd. Føl er i en oral fase nøjagtig som spædbørn, og der er vel ingen der vippr et spædbarn en på låget fordi det "undersøger" dig...

Nogle skriver at voksne heste reagerer promte ved at bide / slå efter føllet. Dette er IKKE rigtigt. Føl har en enorm lang line i forhold til andre hestes personlige rum.

Jeg er helt enig med Klitte. Man slår ikke på et føl. Det er simpelthen en falliterklæring i mine øjne. Slut basta.

Du eftersøger et godt råd...

Hvis et føl ikke reagere på AH AH i et hårdt stemmeleje, et pust eller et tramp, så er du nødt til at være "hest". Tag fat i skindet på hestens hals og drej rundt. Rigtig hårdt, slip, og gå din vej... Det kan få selv det frækkeste lille hingsteføl til at "fatte beskeden".

Husk på at vold avler vold, samt dræber ethvert initiativ fra hesten, hvilket jo ikke er meningen.

"Men når to heste står og 'strigler' hinanden - for det er jo det de gør - ved at nuffe og kradse med mulerne og gummerne (ikke tænderne) på hinandens rygge - er det så degraderende?"

For at få det på det rene så referede jeg til heste/menneske og ikke heste indbyrdes. Der er forskel, idet heste normalt ikke betragter mennesker som lige artsfæller. Heste kan indbyrdes, når hierakiet er grundlagt, sagtens gnubbe hinanden venskabeligt og det er jo netop det vi ser på folden. Men du ser aldrig en lavt rangerende hest gnubbe en flue, eller sveden af panden på en højere rangerende hest, i så fald ville den få en "ordentlig røvfuld". En hest har brug for et fastlagt hieraki når den er sammen med mennesker, ligesom den har i flokken. Hvis den er i tvivl om dens position i forhold til mennesket kan adfærd som gnubberi og snappen, ja selv hyggestunder (i menneskenes øjne) udvikle sig til kamp, fordi det er hestens grænsesøgende adfærd. Altså dens måde at fortælle mennesket at den ikke anser vedkommende for sin "overordnede". Og vi kan vel alle blive enige om at det er mennesket der bestemmer over hesten og ikke omvendt.

Det kan være lidt svært at observere den adfærd hos alm. tamheste, da deres hestesprog ikke er så tydeligt som vildhestenes, men den er der.

Du har helt ret i at uinviteret gnubben og andre "selskabeligheder" fra hestens side er en overtrædelse af det personlige rum (som en hest også har), og tegn på respektløshed og manglende tillid. Det samme gør sig faktisk gældende når man som menneske invaderer hestens personlige rum, og hvis man ikke respekterer dens rum, hvordan kan man så forvente at den respekterer ens eget rum...

Passer et føl på ca. otto måneder... Da han ikke var mere end ca. tre-fire måneder og bed mig biksede jeg ham på mulen, for at fortælle ham at han ikke skulle bide.Nu er han blevet så stor at han leger meget vildt med en anden shetlænder, og når den bliver træt af ham bider den ham hvor den nu kan komme til det. Så jeg mener ikke at der er noget forkert i at give ham et dask over mulen når han prøver grænser af(han er hingst). Så når han bider mig,ja, så får han altså et dask.. Det er jo også det de andre i flokken gør,man bider jo ikke føreren uden at det får konsekvenser. Så kan ikke se at det skulle være forkert. Tror derimod at hvis man ikke sætter føllet på plads, så vil den ikke forstå at den ikke må bide mennesker når den bliver ældre.

giver ham selvfølgelig kun et dask lige når han gør det, ikke efter. Ellers fatter han jo ikke meningen.

Når det så er mennesket der gnubber først og hesten så gnubber igen, så er vi vel tilbage ved at det er helt ok, da det jo er den højeste rangerende der gnubber først.

Mine gnubber aldrig først, det er altid først efter at jeg er begyndt..

Klitte: Hvor skriver du altså underholdende -jeg går stadig ikke helt ind for det der heste-kysseri, men har brugt din metode bare på en anden måde. -så snart han kommer skynder jeg mig at stryge ham på siden af hovedet, klø han i panden eller lign. og fortæller ham at han er dejlig, og for det meste virker det fint, så glemmer han at skulle bide. Jeg har nok bare haft lidt forbehold over for at komme for tæt på lige med det samme, da han altid bed, men det går noget bedre nu...

Hvor har du det fra med at det er den højst rangerende der "gnubber" først (er bare nysgerrrig)?

Hvis man gennem det grundlæggende arbejde fra jorden har vundet hestens tillid og respekt, så skal man lade hesten være den første der "bryder isen", for at undgå ubehagelige situationer som f.eks. bid eller det der er værre. Sidenhen kan man godt tage initativ til fysisk kontakt, men man skal være stensikker på at hesten nu også er med på den, for ellers kan en hyggesituation ende i bid mm. Det er jo egentlig meget logisk, da det er det samme der gør sig gældende ved mennesker (bortset fra at vi forhåbentlig ikke bider ).

Det handler også lidt om ens indstilling til hesten i det øjeblik man eller den søger kontakt. Er man lidt nervøs og usikker (eller fraværende) på hesten når den stikker mulen op i hovedet på én, kan den hurtigt reagerer med et bid. Efter min erafring reagerer føl ikke så markant som voksne heste. De "sørger" tit i stedet over at de ikke bliver forstået, eller også bliver de meget grænsesøgende/voldsomme i hele deres adfærd.

Det blev lige til en længere smøre . Det er et meget spændende, men også ret omfattende emne.

Det har jeg fra at du skriver: Men du ser aldrig en lavt rangerende hest gnubbe en flue, eller sveden af panden på en højere rangerende hest, i så fald ville den få en "ordentlig røvfuld".

Det må jo betyde at det er den højeste rangerende der gnubber først, ellers så forstår jeg ikke hvad du mener Vil gerne have en forklaring på hvad du så mener...

Du fortsætter bare, det der virker for dig og dit føl er da det du bruger.

He he de hestenysser, jeg plejer at sætte min hånd imellem.

Vi venter føl nr. 32-35 i år så vi har set massevis af "bøllestreger", det sjove er faktisk at hvert år oplever vi noget nyt og hvert år må vi "opfinde" nye "krummelure" for at lære de små at opføre sig som vi gerne vil have det.

Ingen regler uden undtagelser vi måtte for 4 år siden tage "højre hånd" i brug ved et bestemt føl som ellers var noget af det dejligste, den blev ved med at "gå til angreb" når der var mennesker i nærheden og de ikke snakkede direkte med føllet, selv med strøm på hegnet prøvede den "bette @!#$" både at bide og sparke ud gennem tråden, her var ikke tale om kontaktsøgende adfærd.

Da HUN var 2½ mdr. gammel besluttede vi at når hun kom på den "grimme" måde og ikke lod sig stoppe på anden vis, ja så fik hun altså et dask, der gik ca. 1 md. før hun opgav, hun er i dag den mest pragtfulde 4 års man kan tænke sig og har helt sikkert ikke taget skade så ja jeg har også bevidst slået på et føl men først efter grundig overvejelse.

jeps, jeg har sandelig heller ikke tænkt mig at holde op med at gnubbe, men derfor vil jeg da gerne vide hvad max mener.

Det er nu dejligt at det næsten er lykkes at lære ham det, bare ved at "nusse-angribe" ham inden han bider -jeg ved heldigvis 100% at det ikke er for at angribe, det er aldrig rart, så kan jeg godt forstå at man griber til at sætte den på plads, det skal bare gøres i rette øjeblik...

Der er mange meninger...! Hvem skal man tro på...?

...???

"nusse-angribe" den var god, så lærte jeg sørme noget nye i dag også.

dig selv og det der virker for dig og din hest.

Der er der jo ikke nogen der forbyder at man kigger på andre forslag, måske var der oven i købet noget man kunne få lyst til at afprøve.

Max, du skriver at gnubberi kan forvirre hierarkiet mellem hest og menneske, hvis hesten ikke har på plads hvordan deres forhold er - og det derfor ´nemt går over til en 'hvem gnubber hårdest'-kamp - det er jeg helt enig i.

Men jeg mener så også at det er en forudsætning for netop at man kan hygge og nusse og i det hele tage være sammen, at hesten har på plads hvem der er leder i vores tomandsflok - i hvert fald hvis det er en type hest der har brug for at have den slags på plads (nogle heste kan godt fungere ved lidt uklare retningslinjer, andre har behov for at have et klart defineret magtforhold - ellers afsøger de grænser konstant).

Eftersom dét er min forudsætning, så er det jeg ikke kan se problemet i gensidig kløen-på-ryggen. Idet det netop er en slags social 'bonding' hvor vi bekræfter hinanden i at vi accepterer og respekterer hinanden - samtidig med at hesten ikke er i tvivl om at det er mig der bestemmer hvornår vi skal gnubbe-snakke - som oftest når jeg tager striglerne frem og går i gang med at gnubbe hesten.

Du skriver at hvis vi overtræder hestens personlige rum hvordan kan vi så forvente at den respekterer vores, det er jeg uenig i - forholdet er netop kendetegnet ved at jeg inviterer hesten ind i mit personlige rum ellre vader ind i dens - det må jeg godt for jeg er dens leder (ALLE mennesker overskrider deres hests personlige rum bare ved at strigle dem...) - men den må ikke bare vade ind i mit.

Kh Anissi

Jeg kan ikke udtale mig om dit forhold til din hest, da jeg ikke har set jer sammen. Nu er tillid mellem menneske og hest jo et vidt begreb, da det defineres meget forskelligt. Så når du siger at din hest godt ved at du bestemmer osv. så kan jeg umuligt vide hvad du mener med det, og om det rent faktisk også forholder sig sådan.

Der kan ikke være fuldtstændig tillid og respekt hest og menneske imellem hvis hestens behov ikke også tilgodeses. Det vil sige incl. dens behov, for såvel afstand, som nærhed. Hesten kommunikerer tydeligt ud, på den ene eller den anden måde, hvordan den har det med situationen, og hvis det ikke respekteres så kan hesten heller ikke have tillid til at du ved bedst. Det har ikke noget med manglende kontrol at gøre, det er blot kommunikation. Det kan godt være at hesten vil affinde sig med situationen og adlyde mere eller mindre, selvom den i virkeligheden ikke bryder sig om at du "gør vold" på dens personlige rum. De fleste heste er desværre så tålmodige og godmodige at de finder sig i det meste, men prøv engang at stille dem på en tillidsprøve og du vil hurtigt opdage om det er ægte tillid.

Argumentfejl: composition: helhedens dele har en egenskab, derfor har helheden egenskaben.

Det var det jeg fandt hos dig, og det der gjorde mig vred. Ikke din argumentfejl som sådan, men at du ræsonnerede: jeg nævnte Rikke var uopdragen, så var alle plagene uopdragne.

Og det er nu mig der står med ansvaret for deres opdragelse og pasning... Men fred være med det.

Jeg gør bare, som jeg finder rigtigt.

- Heidi og hestene

Jeg vil lige starte med at sige at jeg ikke har læst alle indlæg.

Muiver:

Jeg har også et hingste"føl" på 10 mdr. der også napper hele tiden. Jeg havde en overgang succes med at hver gang han var ved at bide eller bed, så "gjorde jeg mig stor", tog armene ud mod siden og trampede hen mod ham og sagde NEJ! Men det kan jeg forstå du har prøvet? Det virkede på mit føl, han bed næsten ikke, men nu er det blevet værre igen. Så jeg må på den igen med den metode.

Men jeg kan sige så meget, at hvis han har bidt mig hårdt og bevidst, så har han altså fået en på mulen. Det har han fået flere gange, og han er bestemt ikke hoved/håndsky - tvært imod.

Kan godt forstå du ikke har læst alle indlæg, så får man jo stress

Jeg tror nok jeg har skrevet det længere oppe (men gider heller ikke pløje dem alle igennem igen), men altså, ud fra Klittes (tror jeg det var) råd er jeg gået over til at nusse-angribe ham hvis jeg kan se han overvejer det. Det virker på ham. -som jeg også har nævnt bider han for at få kontakt og ikke for at være ond. Så efter han får sit kontakt behov opfyldt inden jeg begynder at fodre osv. så er problemet løst...

Heldigvis, for sæsonen er startet (vi har en campingplads) og de små børn er begyndt at vandre over til hestene...