Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Spænder helt op i galoppen.
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 11:04

Plethesten bliver bedre og bedre. Hun er blevet meget stabil i traven, hvor hun dog er lidt svær at finde fremaddrift på...


Men vores problem er galoppen. Når hun går aller bedst og afslappet i trav - bruger ryggen og træder igennem - og jeg sætter hende i galop, så spænder hun øjeblikkeligt op. Løfter hovedet, spænder i ryggen. Hun løber ikke stærkt, og sætter ikke i trav uden man beder om det. Men hun vil bare ikke slappe af.


Udover hende, rider jeg pt. en travhest som jeg slet ikke kan finde ud af at galopere på. Jeg er derfor bange for, at jeg måske er "ude af træning" og sidder og spænder... Det arbejder jeg selvfølgelig på.


Men er der noget man kan gøre, for at få hende til at slappe af i galoppen?


Kan det være noget med ryggen?


..der er absolut intet i andre gangarter. På tur vil hun allerhest galopere hele tiden, og eftersom hun er ret frisk spænder hun også her lidt op fordi hun vil fremad.



... Nogen råd?


_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
T
ine & T
ulle
Det klinger :D



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Tine
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 15:32

Jeg kan kun anbefale dig en ting, og det er en god kiropraktor!! Det er imponerende hvad de kan udrette, og ja, jeg tror at plethesten har ondt et sted.


Du kan læse en masse om mine egne erfaringer på min hjemmeside, og hvis der ellers er noget du vil vide, så skriv endelig. Det står under Cæsar og Renault.


Held og lykke



Mange hilsner fra
Anja
- med Zariba, Cæsar, Renault og Papaya Ley
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lige en tilføjelse
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 16:01

Nu skal jeg selvfølgelig heller ikke male fanden på væggen, men det du beskriver, virker på mig, som om hun har problemer et sted i kroppen.


Det behøver ikke altid at være rytteren der er noget galt med.


Nu ved jeg også godt at Mette ikke er din hest og at en kiropraktor koster en lille formue, men jeg synes det er det værd at få hende tjekket ordentligt igennem, så du i hvert fald ved om hesten har ondt.


Jeg har selv mange erfaringer med at hesten har ondt og reagerer på en bestemt måde, da mine egne 3 heste har haft problemer. Selv om jeg hele tiden har fået undervisning, og at min daværende træner ikke mente at der var noget i vejen med Cæsar, ja så lyttede jeg altså mere til mig selv og har i dag en helt anden hest i Cæsar. Med ham havde jeg bla. problemer med fremaddriften.


Så alt i alt et godt råd jeg selv fik herindefra, få Mette tjekket ordentligt igennem af en dygtig kiropraktor selvom det måske kan blive lidt besværligt og dyrt for dig.



Mange hilsner fra
Anja
- med Zariba, Cæsar, Renault og Papaya Ley
0
0
Svar på denne tråd
 
 Anja...
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 16:08

Lige præcis, det vil være dyrt for mig og besværligt da hendes ejer vil synes det er DYBT latterligt.


Sidder i dette øjeblik og diskuterer med en veninde omkring det. Hun synes jeg er langt ude, og jeg blusser snart ud af næsen.


... For hvis mette har ondt i ryggen, så har mette ondt i ryggen. Og så skal der sgu gøres noget ved det.


Tak for svar... jeg kontakter dig nok lidt senere.


_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
T
ine & T
ulle
Det klinger :D



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Tine
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 23:06

Selvfølgeligt kan det være noget med ryggen eller smerter en andet sted. Men det kan også være at hesten endnu ikke er så langt i dens træning så den har lært at slappe af under galoppen.


Nu ved jeg ikke hvorlang den er i dens træning og hvilket temperment. Men jeg har en hest som lavede noget ligende. Jeg løste problemet med en masse overgange mellem trav og galop under opvarmingen forskellige steder på banen. Da hesten var klar til det begyndte jeg også at springe hesten an i kontra galop og fx galopere ned af langsiden for igen at lave en overgang til trav eller skridt.


Derved tvinger du hesten til at være opmærksom på dig og derved også vente på dig.



Desuden lagde jeg galoppen forholdsvis tidligt ind i opvarmningen. Galop er en rund bevægelse og er derfor mere løsende og smidigørende end traven. Dog red i i starten af galopopvarmningen i let sæde og samlingsgraden af hesten var begrænset under opvarmingen.


Husk det er først og fremmest vigtigt at hesten slapper af, når den gør det, vil holdningen og eftergivenheden automatisk komme


Så hvis det problemet ikke stammer fra smerter, så overvej min metode. MEn det kræver tålmodighed


Held og lykke

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 07:15

Hun er 17 år, og for så vidt uddannet. Men hun er altid blevet redet ret stift/hårdt, med brug af hårde bid osv. Så vidt jeg ved, at det nyt for hende, det vi er igang med. For jeg går indtil nu bare op i, at hun slapper og bruger sin ryg. Ellers har hun det med at putte sig og gå på forparten.


Jeg har bestemt mig for at se tiden lidt an - vurdere hende lidt ud fra mine fornemmelser - longere hende, og se hvordan hun helt præcist er i galoppen dér.. og hvis jeg synes det tyder på at hun har ondt, så må jeg jo ofre det der skal til :)


... jeg er jo stadig også bange for, at det er mig der får hende til at spænde op.


_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
T
ine & T
ulle
Det klinger :D



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis den går
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 08:13

afslappet og velvilligt i traven, så tyder det da mest på at det er et rytter problem.


Hvor stor er den bane i har at galopere på??


Hvad med i et stykke tid mest at arbejde med galoppen i skoven og så bed den om at galopere i et roligt tempo der. Fordelen er at du ikke skal tænke på balance og runding i hjørnerne hvilket ikke er det nemmeste hvis hesten helst vil spæne og spænde op.


Kommer du måske ubevidst til at spænde op eller ændre lidt på dit sæde/din forbindelse på tøjlen fordi du regner med den vil spæne??? Hvis den gennem mange år har været vant til at blive redet på en bestemt måde kan det jo være derfor den spænder op?? Fordi den endnu ikke har vænnet sig til og fundet balancen ved den måde du rider den på...


Prøv at analyser meget præcist hvad du ør og få eventuelt en dygtig underviser til at hjælpe dig... Det er da ihf billigere som udgangspunkt end en kiropraktor... En dygtig underviser vil også kunne se om fejlen ligger hos dig eller om det virker somom den går imod pga ømhed.


Hilsen



- Matilde og Shalu :-D-

Medlem af SAK & DÅHM

Uvidenhed står ikke i vejen for fremskridt, illusionen om viden gør
0
0
Svar på denne tråd
 
 Matilde
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 09:04

Først, så spæner hun ikke. Hun stiver sig op, løfter hovedet og galoperer i et roligt tempo, men uden at slappe af.


Jeg har bare ikke rigtig nogen at få til at hjælpe mig. Ham jeg lige har ved hånden, er villig til at stikke mig et kandar i hånden og mene at det vil hjælpe. Måske lidt overdrevet, men jeg har ligesom sagt fra for hans idéer og arbejder videre selv.


Mon ikke jeg vil kunne blive klogere på min egen ridning ved at longere hende lidt, og ride lidt andre heste?


Det er ærlig talt længe siden jeg har galoperet på en hest, som galoperede ordenligt. Mette spænder op, anden parthest er travhest og spæner rundt i en galop jeg slet ikke kan sidde i, forrige parthest kunne slet ikke sættes i galop og havde ingen balance deri.




_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
T
ine & T
ulle
Det klinger :D



0
0
Svar på denne tråd
 
 Bare lige en tanke.
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 09:43

Hej Tine.


Ud fra det du selv skriver, får jeg den tanke at du måske selv spænder lidt i galoppen.


Prøv og mærk efter næste gang du rider. Er du helt sikker på at du sidder lige så tungt og afslappet ned på hesten i galop som i trav. Man kommer meget nemt til at spænde selv, hvis hesten spænder sig og så er den onde cirkel der...


Det er meget vigtigt at du har dit sæde med og ikke klemmer dig fast med benene. Sædet godt med i overgangen fra trav til galop også. Pas på med ikke at falde forover med overkroppen i overgangen, slap af og stol på dig selv og din hest.


Mange overgange mellem trav og galop kan også være godt arbejde til at bedre galoppen.


Ja - jeg aner jo ikke om det er det, der er problemet når jeg ikke har set dig ride. Men det er bare noget du kunne være opmærksom på.

Få evt. en anden til at se dig ride, det hjælper somme tider til at afsløre rytterfejl man ikke selv mærker. Allerbedst ville det selvfølgelig være med en dygtig underviser, hvis det er muligt.


Held og lykke med det.


Hanne.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Undskyld
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 10:24

Ser nu at mit svar minder meget om Matildes længere oppe. Var lidt for hurtig da jeg læste tråden. Beklager


Hvis du ikke har nogen til at undervise dig så prøv om du kan finde en der evt. kan filme dig når du rider. Det kan være meget lærerigt og afslørende at se sig selv ride.


Stadig - held og lykke


Hanne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen Hanne Lene
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 10:43

Det er jo bare godt at vi er flere der er enige...


>>Tine M: Sorry m spæner... læste det bare som at den havde vældig meget fart på i skoven...


Men hvis hverken balancen eller tempoet er et problem så vil jeg da foreslå dig nogle store volter på banen hvor du evt. står i let sæde og så lægger den så dybt som muligt for at få den til at slappe af og galopere frigjort... Stadig meget gerne også galop i skoven, men fokuser på at få den lagt frem og ned...


Hvis den går meget imod på tøjlen kan det være nødvendigt at lede den lidt derned af på tøjlen fremfor bare at lade den rende rundt med næsen i luften :-)


Jeg tror også stadig mest på at problemet kommer fra dig, for det er jo naturligt at man spænder hvis man tror at hesten spænder...


Har du ikke mulighed for at få en anden evt. ude fra som har en ikke "på med kandar" indstilling... til at kigge på jer mens i rider???


Forresten så kan det jo ikke skade at lade den galopere lidt i longen, men husk bare på at longering er en svær kunst at mestre og det kan være svært at få hesten til at galopere afslappet og ligge sig frem og ned rundt i snoren.


Hilsen



- Matilde og Shalu :-D-

Medlem af SAK & DÅHM

Uvidenhed står ikke i vejen for fremskridt, illusionen om viden gør
0
0
Svar på denne tråd
 
 Spæne ...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 10:56

Du har fanget det korrekt at hun "spæner" i naturen. Hun kan godt holdes tilbage, men er simpelthen så glad for at løbe stærkt når hun syner mark eller lang sti forude... Her virker hun ikke til at have ondt nogen steder.


Jeg tror gerne, at jeg selv spænder i galoppen.. Jeg vil i hvert fald prøve at koncentrere mig om at slappe heeelt af...


Det er enormt svært for mig, at få nogen dygtig underviser til at hjælpe. Det kunne lade sig gøre, hvis vi lige lærte at gå i trailer, og så kørte ud til nærmeste berider... Og det vil jeg nu nok også overveje, hvis han arbejder i mine ferier.



Det er simpelthen så op og ned med vores træning. Selvom det for tiden går godt (med undtagelse af galloppen) - så har jeg kun mulighed for at ride hende 2 dage i ugen...og også kun mulighed for at hjælpe hendes anden rytter en gang i ugen.

... rodet, ja. :(


_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
T
ine & T
ulle
Det klinger :D



0
0
Svar på denne tråd
 
 min spæner
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 08:28

nu ved jeg godt, det ikke er det samme som dit problem, men min spæner SAMTIDIG med, hun stiver sig i galoppen. Traven er fin-fin.


Men her er det mit problem, og det er jeg klar over. Engang var vi ikke så seriøse, og det svier til egen numse nu.


Men fordi jeg er klar over det, er det også lettere for mig at acceptere, den galop næppe bliver pæn. Og bare rolig, vi har fået al den kvalificerede hjælp, man kan få, men problemet - sidder i fortiden. ups. Jeg har aldrig haft problemer med heste før hende, alligevel er årsagen mig :)


Lone

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mettes galop
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 20:17

Hej.


Jeg husker tydeligt Mettes galop, og som du selv antyder, tror jeg det har noget at gøre med at hun blev tilredet og redet på kandar. Derfor har hun nok lært sig at galoppere med hovedet i den position, for at undgå biddet.


Nu ved jeg hvor svært det er at arbejde med sine egne ideer, hos sådan nogen som fx Mettes ejer, uden de ryster på hovedet - eller helt forbyder én det.

Men jeg tror at løsningen vil være du måske - hvis ikke hun stikker af - rider for meget løse tøjler. Evt. inde i ridehuset eller på den lille runde bane (hvis den stadig findes), så der ikke er mulighed for at løbe nogle veje.


Ellers tror jeg at et par indspændingstøjler ville kunne hjælpe i longen. Nogle der kunne få hende til at lære at det ikke gør ondt at søge fremad i galoppen.


- Heidi



---

Hvil i fred, elskede Lea

23. april 1992

13. marts 2006

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tænderne
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 16:37

Det kan faktisk også være tænderne. Jeg havde på et tidspunkt opstaldet hest, hvor der var en pony, der gik fint i trav, så småt kunne piaffere fra jorden, men løb meget i galoppen (også med kandar) og spændte op. Det fik jeg at vide gik over, da den fik ordnet tænder af Mai Nicolaisen (jeg var slet flyttet derfra på det tidspunkt). Jeg kan ikke huske, hvad det var, der var galt med tænderne. Det var mere end bare tandspidser, dvs forkert bid/tandstilling af en eller anden art.

Men når nu du så længe ikke har prøvet at ride en hest, der "kan" galoppere, er det da et meget godt bud, at noget/meget af det skyldes, at du selv spænder.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har du prøvet...?
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 17:12

Det lyder måske som om det kunne være sadlen.. Passer den som den skal?

Har du prøvet med noget massage inden du sætter dig i sadlen..? Det virker meget beroligende!

Eller måske sætter i jer op mod hinanden.. Hvis du er spændt smitter det af på hesten i 9 ud af 10 tilfælde!




En rytter med hjertet på rette sted!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Redet stift og hårdt
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 08:32

En fejlredet hest, som har gået i en forkert holdning det meste af dens liv som ridehest, skal løsnes op før man igen kan forlange noget af den. Hun har garanteret ondt i flere muskler og er stiv og syret til pga. forkert ridning. Forhåbentlig er der ikke kommet skader på rygraden eller nakkehvirvlerne, eller andre steder (jeg har set dressurheste på M niveau hvor det ved et tilfælde blev opdaget at den havde slidt ryggen skæv og at nogle af skiverne mellem hvirvlerne var væk!). Jeg er ikke ude på at skræmme dig, men bare give dig et billede af hvor alvorlige konsekvenserne af forkert ridning kan blive.


Inden du fortsætter med din ridning synes jeg ligesom de andre at du skulle få tjekket hesten igennem af en dygtig kiropraktor. Nu er jeg ikke til alm. dressur, eller alm. ridning i det hele taget, så jeg vil ikke råde dig til nogle bestemte ridemæssige tricks (andet end at der også findes andre måder at ride på end alm. dressur).



Crazy Cavy - Hvis du har hang til krøller


:-D Jubii - nu meget snart med søde, små, krølhårede, babies :-D

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tror ikke...
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 09:38
Jeg tror altså ikke, der kan være det helt vilde galt med hestens fysik, når det går fint i traven, og det kun er galoppen, der er problemer med. Rygproblemer lyder det heller ikke som, da de nok ville være tydeligst i traven. Jeg havde en hest med rygproblemer, og blev da af dyrlægen rådet til at varme op i galop istedet for trav, da det ikke var så belastende for ryggen. Har du prøvet at lade andre ride hende og se, om de har samme problem?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tine M
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 12:31

Med det du beskriver, så tror jeg ikke hesten har ondt. Jo lidt måske, i sine muskler, af at bruge sig forkert når du galopperer, men det kan afhjælpes gennem ridningen


Heste, der som Mette, har været reddet "hårdhændet" og med meget bid, gennem en årrække, mister ofte deres eget initiativ. Og i min verden, er det hestens initiativ vi ryttere skal lukrere på.


Jeg plejer at kalde det "at narre fjenden". Forstået på den måde at vi opmuntrer hesten til at afprøve forskellige holdninger, og derved få hesten til at tro, at det er DEN der har bestemt hvilken holdning der skal arbejdes i.. (pyh, det lyder kringlet, sorry)


Som jeg forstår dit problem, så har hesten svært ved at slappe af i galop og strække hals og hoved frem mod hånden?


Jeg ville prøve at trave den 5 - 10 min med helt løse slaske tøjler og derefter springe an. Op at stå i let sæde og bare galoppere rundt på stor volte i 10 min stadig med helt løse slaske tøjler. Du kan evt styre let med ledende tøjler til siden. Ikke lave nogle overgange eller andet der kan "forstyrre". Bare stå i let sæde og vente.. Når hun har galopperet et stykke tid, vil hun sikkert undre sig over at der ingenting sker og begynde selv at tænke lidt. Forhåbentligt afprøver hun på et tidspunkt at strække halsen frem (for det er ganske anstrengende for hende at galoppere med hævet hals og sænket ryg) Fordi du rider med helt løse tøjler sker der ingenting, og planen er jo så at hun tænker: "Ahaaa.. Det føles meget rart.. Jeg prøver lige igen..".. strække strække strække..


Efter nogle gange hvor hun får lov at strække sig ud, skulle hun gerne opdage hvor rart det føles, og vælge dette, fremfor den spændte overlinje hvor hun hele tiden går afventende på hvad der skal ske.. Og vupti! Du har opnået det DU ønskede (en længere hals og aktivering af overlinjen) men HUN tror at det er noget HUN har opfundet, og er derfor langt mere villig


Efter et stykke tid, når det er blevet en vane for hende at slappe af også i galop, kan du begynde at sætte dig ned og tage kontakt til tøjlen igen og ride "normalt".


Det er stort set umuligt at tage i tøjlen på en hest der går med spændt overlinje, for så tager man i munden, fremfor at tage i den fremaddrift der kommer fra bagenden, gennem ryggen, og ud til hånden...



God fornøjelse..


Mvh. Susan...


Nu med opdateret præsentation






0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider