Hvis et sådant problem opstår i kun en gangart, og hesten ikke generelt har ændret adfærd, så ville jeg straks mistænke, at der er noget fysisk med den der gør, at den har svært ved at galopere - så jeg ville bestille dyrlægen. Eller måske checke sadlen.

Hvis man lige vil prøve at checke hesten generelt, så prøv at se, hvordan den galoperer i longe og på fold - hvis den her også galoperer mærkeligt, men ikke altid har gjort det, så er det næsten sikkert, at noget fysisk er i vejen.

sikre på, at årsagen ligger i forkert ridning.

Når en følsom hest bliver "jagtet rundt" i galop og en urutineret forsøger at lære den at changere, og hesten i løbet af en måneds tid eller to udvikler den adfærd jeg beskriver, så skulle det undre mig meget om det ikke hænger sammen, uden at jeg vil gå nærmere i detaljer

I starten turde den heller ikke stå stille i parade; enten bakkede den eller gik frem, og den kiggede ængsteligt tilbage på mig, når den blev bedt om at stå stille (det var i hvert fald min opfattelse)

En hest der er ude af balance i galop skal først og fremmest kunne trave i balance og gerne i versader.

Når man så springer den an, så ville jeg også gøre det på en 20 m. volte og kun lade den galopere ganske få skridt for derefter at lade den falde i trav igen - for den falder ofte mere og mere fra hinanden i galoppen og løber så mere og mere. Overgangene samler den sammen igen og man kan starte igen. Husk belønning hesten forstår, når den tager bare et enkelt roligt galopspring.

Tvang duer ikke, kun en dygtig rytter, der formår at bringe hesten tilbage i balance vil kunne løse problemet. Først derefter bør de urutinerede ryttere galopere på hesten. Urutineret rytter og urutineret hest duer bare ikke.

Hejsa

Jeg tror ikke, den hest er egnet som elevhest. Hvis den er følsom og nem at stresse, vil den aldrig trives med mange skiftende og ukyndige ryttere.

Mon ikke din rideskole skulle sælge hesten og bruge pengene til at købe en hest, der allerede HAR lært de ting, den skal lære eleverne? På mig virker det meget mystisk, at urutinerede ryttere forsøger at lære en hest at changere - det kommer der da aldrig noget godt ud af

Lea

P.S. Ikke kritik af dig, men af rideskolen

gode fif og ikke kommentarer - det er jo lidt svært at udtale sig om noget, man ikke kender baggrunden for - forstå mig ret.

Selv om jeg i princippet selv har indbudt til det i mit andet indlæg - men det var altså kun ment som et argument for, at hesten (efter al sandsynlighed) ikke fejler noget fysisk.

Der er intet at udsætte på klubbens håndtering af sagen, ej heller på hesten som elevhest (ud over den seneste tids ræseri, som der jo er en årsag til) - og i øvrigt synes jeg, den diskussion skal tages i klubben frem for her.

Som du bskriver hesten, lader det til at det egentlig er en følsom og lydhør hest, der er blevet overreddet/fået lidt for voldsomme "hjælpere" i en periode ??

Det er altid svært at rådgive uden at have set hesten, men jeg ville undgå alt for mange overgange og gentagne anspring, da hver eneste lille øvelse/skift er en medvirkende stress faktor. Hvis den urutinerede rytter har "overfaldet" den i hvert anspring, og derefter selv har haft en dårlig balance i galoppen, så spæner den sikkert afsted i et desperat forsøg på at slippe væk fra "bumperen". (undskyld ordvalget )

Prøv at liste den over i galop direkte fra letriding. Så den nærmest løber i galop, dog uden at løbe hurtigt i traven først. (Kan ikke formulere det bedre)Bliv i let sæde, lad tøjlen være HELT løs (også selvom den løber lidt for hurtigt)og bliv på stor volte. Des mindre volte, des større krav til hestens balance.

Selvfølgelig kan man ikke bare lade den spæne uhæmmet afsted i tusind omgange, men prøv om du ikke kan stå helt stille uden at røre tøjlen, så hesten selv finder sin egen balance, og måske opdager at den ikke behøver at flygte fra personen i sadlen. Når den så begynder at slappe lidt af og sætte farten ned, skulle du gerne kunne sætte dig i sadlen og tage kontakt til tøjlen lidt ad gangen.

Jeg bruger det ofte til heste der løber i landingen efter springene. De har vænnet sig til at rytteren "klasker måsen" i sadlen og begynder at hive så snart de er landet.. Hestens logik siger :" Hvis jeg løber rigtig hurtigt kan jeg måske nå at løbe væk, inden hun hiver i mig"..

Når den har fået en hel masse spring hvor rytteren bare står i let sæde med løs tøjle og gør INGENTING, begynder de ofte at slappe af, også når de lander.

Det er et forsøg værd

(Og hvis du ikke forstår min lidt rodede forklaring, prøver jeg gerne igen

Mvh.

Susan...

Nu med opdateret præsentation

i går aftes var jeg i gang på dyret, og det gik i hvert fald bedre end sidst. Jeg startede med mange overgange, men det blev hun faktisk mere stresset af og begyndte at spænde i trav også, og dernæst prøvede jeg så den anden udgave. Det blev dog ikke rigtig til at jeg fik hende til at slappe ordentligt af, før hun var træt og så svedt, at jeg syntes det var synd at fortsætte.

Men hun løb ikke helt så stærkt som første gang, og hun faldt heller ikke sådan i trav, som hun gjorde.

Min egen hest er stadig ikke helt klar, så jeg rider undervisning på hoppen dér i aften (jeg betaler jo for enetimen alligevel, selv om jeg ikke rider den, så jeg kan lige så godt få lidt for pengene), og så må vi se, hvad min underviser siger. Hun har en løsning på alt - og det fungerer bare.

Min erfaring med hest som være løbe fra en er at man skal drive på dem. Det lyder måske lidt åndsvagt men faktisk der det som om den efter (overraskende) kort tid falder til ro og en lytter igen efter dine hjælpere. Så kan man som oftes tage den ind på en stor volte og få samling på den igen.

Jeg har flere teorier om hvorfor. Den jeg måske tror der er gældende her er at den måske er blevet taget meget i bidet når den er sprunget i galop forde mindre rutinerede rytter automatisk gør det når heste giver et hop og øger farten.

Men kan jo af gode grunde ikke sige om det er tilfældet her.

Men håber du måske kan bruge det til noget og får lidt ro på banditten

Mvh.

Johan

Hvordan gik det så?

gik fint. Den løber stadig lidt, men der er ved at falde mere ro over hende.

Det var faktisk sådan lidt af det hele, jeg gjorde i går.

Først fik hun lov at galoppere på en stor volte (20-25 meter ca) for forholdsvis løse tøjler, dog ikke i let sæde, da jeg så ikke føler, at jeg kan følge hende nok og forskyder balancen forkert (ligesom hvis man gør det modsatte af hvad man skal, når man sidder bagpå en motorcykel). Jeg sad meget tilbagelænet, men det gik skiseme stærkt alligevel.

Da hun slappede rimeligt af, støttede jeg lidt mere på tøjlen og skulle så samtidig drive MEGET med sædet for at holde galoppen og samtidig passe meget på fortil, for den mindste usikkerhed hos dyret resulterer i, at hun changerer, men efterhånden gav hun også meget efter her og slappede mere og mere af.

Da hun begyndte at slappe mere af, lagde vi flere overgange ind.

Helt ned i tempo kom hun ikke; kun i ganske korte perioder, men det er nu alligevel store forbedringer. Så det kommer måske nok - hvis vi finder et fornuftigt menneske, der kan ride en forvirret hest ordentligt - min egen hest skulle jo gerne i gang igen senest i weekenden, så mig bliver det nu nok ikke.